Familien Kierkegaard

✂

◄ Broder : 👤Peter Christian Kierkegaard (1805-88), da. biskop og politiker, SKs ældre bror; fra 1816 elev i 📌Borgerdydsskolen i 📌København, dimitteredes herfra i okt. 1822 til 📌Københavns Universitet, april 1826 cand.theol., fungerede fra foråret 1826 som lærer ved Borgerdydsskolen i latin og især i græsk; drog i sommeren 1828 på studierejse til 📌Berlin, hvor han fulgte forelæsninger af bl.a. 👤A. Neander, 👤Fr. Schleiermacher og 👤G.W.F. Hegel, og hvor han studerede kirkefædrene og skolastikerne, disputerede i dec. 1829 for den filosofiske doktorgrad i 📌Göttingen; fortsatte sin studierejse til 📌Bonn, derfra til 📌Holland, hvor han især opholdt sig i Utrecht og Leuven, videre til 📌Paris, hvor han oplevede julirevolutionen i 1830, og hvorfra han via Strassbourg, 📌München og 📌Leipzig vendte tilbage til København i slutningen af 1830. Han underviste atter på Borgerdydsskolen, forelæste i sommeren 1834 over moralfilosofien ved Københavns Universitet, disputerede den 29. jan. 1836 for den teologiske licentiatgrad, holdt i årene 1836-39 teologiske forelæsninger over bibelske skrifter og over dele af kirkehistorien, manuducerede samtidig til teologisk embedseksamen frem til sidst i 1842; udnævnt den 19. sept. 1842 til sognepræst i 📌Pedersborg og 📌Kindertofte ved 📌Sorø på 📌Sjælland, ordineret den 11. nov. og indsat den 27. nov. 1842 ( 58,21); 1849-52 medlem af Landstinget, fra 1856 biskop over 📌Aalborg stift i Nordjylland. 👤P.C. Kierkegaard sluttede sig i begyndelsen af 1830'erne til 👤N.F.S. Grundtvig og meldte sig i juli 1844 ind i det grundtvigsk orienterede 📌Roskilde præstekonvent, hvor han nød en stadig stigende anseelse. Den 21. okt. 1836 indgik han ægteskab med bispedatteren 👤Elise Marie Boisen (1806-1837), der døde den 18. juli 1837. Den 12. juni 1841 giftede han sig med præstedatteren 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Glahn ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 3

◄ falde paa : få det indfald, finde på.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 5

◄ denne Tanke tillade Faders Breve ei at opstaae hos Dig : Hvad der sigtes til, kan ikke afgøres, da disse breve fra M.P. Kierkegaard til sin søn 👤P.C. Kierkegaard synes at være gået tabt. – Faders: 👤Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838), døbt Michel den 12. dec. 1756 i 📌Sædding Kirke, jf. »Ministerial-Bog over særdeles Kirkelige-Forretninger i Sæding fra Aar 1703«, bl. 134; løste i 1780 borgerskab som hosekræmmer i 📌København, opnåede otte år senere tilladelse til at importere kolonialvarer og videresælge dem en gros, trak sig i en alder af 40 år tilbage med en betragtelig formue, som han i tiden efter forøgede, formentlig som rentier og investor. Efter sin første kones død giftede han sig i 1797 med 👤Anne Lund, med hvem han fik syv børn, tre døtre, som var de ældste, og fire sønner, hvoraf P.C. Kierkegaard var den ældste og SK den yngste. Købte i 1808 ejendommen på 📌Nytorv, 📌Vestre kvarter, matrikelnr. 2 (se kort 2, B1-2), hvor han boede fra 1809 til sin død.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 5

◄ De fleste af Faders Breve fra Dig ... en Paamindelse om at skrive til Dig : Disse breve fra 👤P.C. Kierkegaard til sin far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5), synes at være gået tabt.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 10

◄ lade mig erindre om min Pligt gjenem ... Oldenburg : sml. følgende passage i et brev af 17. maj 1829 fra T.W. 📌Oldenburg til 👤P.C. Kierkegaard: »Da jeg sidst besøgte Dine Forældre, levede de ret vel. Din Broder [SK] har jeg formanet til at skrive Dig til; han lovede det; om han har holdt det, skal jeg ikke kunne sige« (NKS 3174 4o). – Oldenburg: 👤Theodor Wilhelm Oldenburg (1805-42), da. præst og salmedigter; 👤P.C. Kierkegaards skolekammerat fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København og studiekammerat fra universitetstiden; dimitteredes sammen med P.C. Kierkegaard i okt. 1822 fra Borgerdydsskolen til 📌Københavns Universitet, april 1826 cand.theol., fra 1830 sognepræst i Sorterup og Ottestrup ved 📌Slagelse på 📌Sjælland.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 14

◄ Fengers Brødre skreve til Fenger : 👤Johannes Ferdinand Fenger (180561), da. præst; dimitteredes 1821 fra 📌Borgerdydskolen på 📌Christianshavn til 📌Københavns Universitet, 1825 cand.theol., vandt 1827 📌Universitetets guldmedalje, maj 1828 lic.theol.; drog i sommeren 1828 sammen med 👤P.C. Kierkegaard på studierejse til 📌Berlin ( 9,3); fortsatte sin studierejse fra Berlin til 📌Italien, 📌Schweiz, 📌Frankrig, 📌Grækenland og 📌Tyrkiet og vendte efter 3½ år tilbage til 📌København; holdt private forelæsninger ved Københavns Universitet; fra sept. 1833 sognepræst i 📌Lynge (Liunge) og 📌Broby ved 📌Sorø på 📌Sjælland. – Fengers Brødre: 👤Peter Andreas Fenger (1799-1878), da. præst; dimitteredes 1816 fra Bogerdydskolen på Christianshavn, okt. 1820 cand.theol., var i små ti år lærer ved Bogerdydskolen på Christianshavn og tre år ved Døtreskolen, fra 1827 sognepræst i 📌Slotsbjergby og Sludstrup ved 📌Slagelse på Sjælland. – 👤Carl Emil Fenger (1814-84), da. læge og politiker; dimitteredes fra Bogerdydskolen på Christianshavn 1829 til Københavns Universitet, 1835 embedseksamen fra 📌Det kirurgiske Akademi. – 👤Rasmus Theodor Fenger (1816-89), da. præst; dimitteredes 1833 fra Borgerdydskolen på Christianshavn til Københavns Universitet, april 1839 cand.theol., herefter lærer ved Asylskolen, fra 1840 tillige ved Borgerdydskolen på Christianshavn, fra 1853 præst for Åle og Tørring ved 📌Horsens i 📌Jylland.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 17

◄ skrive Dig til : fast udtryk i breve: skrive til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 17

◄ kunne de: kan.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 21

◄ Henrichsen har forladt Borgerdydsskolen ... til Helsingør : 👤Rudolph Johannes Frederik Henrichsen (1800-71), da. klassisk filolog og skolemand; tog 1825 filologisk embedseksamen, jan. 1828 mag.art.; fra 1825 adjunkt ved 📌Metropolitanskolen, men underviste samtidig i hebraisk og latin på 📌Borgerdydsskolen i 📌København, indtil han i 1828 beskikkedes til overlærer ved den lærde skole i 📌Helsingør. – Borgerdydsskolen: københavnsk privatskole for borgerskabets sønner, stiftet af Selskabet for Borgerdyd og åbnet den 1. maj 1787, to år senere delt i to skoler, hvoraf den ene blev til Borgerdydskolen på 📌Christianshavn og den anden til Borgerdydsskolen i København, som blev placeret på hjørnet af 📌Nørregade og Skidenstræde, nuv. 📌Krystalgade (se kort 2, B1). Bogerdydsskolen i København brændte under bombardementet i 1807; fra 1809 holdt den til i Knabrostræde (se kort 2, B2), derpå i Møntergade (se kort 2, CD2). I 1813 fik skolen til huse på første og anden sal i Den Gyldendalske Boghandels Gård i 📌Klareboderne matrikelnr. 8, gadenr. 3 (se kort 2, C2); skolen var samtidig kommet under 👤Michael Nielsens ledelse ( 10,8). Fra Borgerdydsskolen kunne drengene dimitteres til 📌Københavns Universitet for dér at tage den adgangsgivende 'examen artium' (svarende til senere tiders studentereksamen). SK gik i den københavnske Borgerdydsskole fra 1821 til 1830.

I trykt udgave: Bind 28 side 9 linje 29

◄ Hr: Warncke : 👤Ludvig Holberg Warncke (1787-1848), no.-da. skolemand; 1812 til sin død overlærer ved og inspektør for den mosaiske friskole for drenge, 1822-44 tillige lærer i historie og geografi ved 📌Borgerdydsskolen i 📌København; titulær prof.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 5

◄ Ludvig Møller har faaet hans Timer i Hebraisk : 👤Ludvig Christian Müller (1806-51), da. filolog, skolemand og præst; fra 1814 elev i 📌Borgerdydsskolen i 📌København, dimitteredes herfra sammen med 👤P.C. Kierkegaard i okt. 1822 til 📌Københavns Universitet ( 9,3), jan. 1827 cand.theol., herefter lærer i religion ved Borgerdydskolen på 📌Christianshavn, tillige lærer i religion og hebraisk ved Borgerdydsskolen i København, formentlig fra 1825 til 1832; fra 1837 residerende kapellan ved 📌Ribe Domkirke og sognepræst i 📌Sem nær Ribe i 📌Jylland, samtidig lærer i hebraisk ved latinskolen i Ribe. Hans faglige forhold til magister 👤J.C. Lindberg bragte ham i forbindelse med 👤N.F.S. Grundtvig, som han sluttede sig til.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 6

◄ hans Timer i Latin ... har Bojesen faaet : 👤Ernst Frederik Christian Bojesen (1803-64), da. teolog, klassisk filolog og skolemand; dimitteredes 1820 fra 📌Borgerdydsskolen i København til 📌Københavns Universitet, 1824 cand.theol., 1833 mag.art. og 1836 dr.phil.; fra o. 1821 til 1840 underviste han i latin og græsk ved Borgerdydsskolen i København, hvor han også fungerede som inspektør og var 👤Michael Nielsens ( 10,8) nærmeste medarbejder (se 👤Holger Lund Borgerdydsskolen i 📌Kjøbenhavn 1787-1887. Et Mindeskrift i Anledning af Skolens Hundredaarsfest, Kbh. 1887 (forkortet Borgerdydsskolen i Kjøbenhavn), s. 229-231 og s. 274); fra 1840 lektor i gr. sprog og litteratur ved 📌Sorø Akademi, fra 1843 dets rektor.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 7

◄ Professoren : 👤Michael Nielsen (1776-1846), da. skolemand; begyndte i 1801 at studere teologi ved 📌Københavns Universitet, men blev grebet af sin virksomhed som lærer både ved v. Westens og ved Brendstrups Institut, senere også ved Schouboes Skole; fra 1811 medbestyrer og fra 1813 til 1844 enebestyrer af 📌Borgerdydsskolen i 📌København, fik 1822 titel af professor. Michael Nielsen var en stærk personlighed, der drev Borgerdydsskolen frem til at være Københavns mest ansete privatskole. Han underviste især i latin, men også i græsk i de øverste klasser.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 8

◄ Hr Bang : 👤Claus Bang (1792-1868), da. jurist; dimitteredes 1812 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, tog 1817 juridisk embedseksamen, blev senere herredsfoged i Tudse-Merløse herred og udnævnt til etatsråd.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 10

◄ latinske Stile : stile skrevet på latin.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 12

◄ læse i 1 B : undervise i 1 B, dvs. i den øverste og dermed sidste klasse inden dimission. De to sidste klasser var hver toårige, den næstsidste benævntes 2 A og 2 B, den sidste 1 A og 1 B.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 17

◄ hans Værelse : 👤Michael Nielsen boede sammen med sin familie i forbindelse med skolen.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 17

◄ hans Karl Peer : er ikke yderligere identificeret; han omtales dog i en sang, digtet og afsunget ved en fest, arrangeret af skolens lærere og tidligere elver i anledning af, at 👤Michael Nielsen havde været tyve år ved skolen, se 👤Holger Lund 📌Borgerdydsskolen i 📌Kjøbenhavn ( 10,7), s. 195: »Ja! der sidder vi i Classen, / Alting i sin Orden er. / Salig 👤Olsen og Hr. 👤Lassen / Staaer livagtigt for Enhver, / Og naar rigtigt til vi seer, / Fattes heller ikke 👤Peer.« Den nævnte Olsen var skolens tidligere pedel, kaldt »den gamle Olsen«, mens Lassen var hans efterfølger.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 21

◄ Professor Thune ... fortalt, at han var død, dog ... han maa være meget syg : 👤Erasmus Georg Fog Thune (1785-1829), da. teolog, matematiker og astronom; begyndte at studere matematik og naturvidenskab, men opgav det til fordel for teologi, april 1808 cand.theol., på en efterfølgende studierejse til 📌Tyskland studerede han matematik og astronomi, 1815 dr.phil.; fra 1815 lektor og fra 1818 ekstraordinær prof. i matematik ved 📌Københavns Universitet, fra 1823 tillige bestyrer for universitetets astronomiske observatorium. Thune døde ugift den 11. april 1829.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 22

◄ at Ursin skulde komme i hans Sted : 👤Georg Frederik Krüger Ursin (1797-1849), da. matematiker og astronom; tog 1814 eksamen som landmåler, efter studier i matematik og astronomi både ved 📌Københavns Universitet og i 📌Tyskland blev han 1819 observator ved 📌Københavns Universitets observatorium, 1820 dr.phil., begyndte samtidig at undervise i matematik ved 📌Borgerdydsskolen i København, fra 1827 prof. i matematik ved 📌Kunstakademiet, konstitueredes i 1829 som forelæser i astronomi ved Københavns Universitet efter prof. Thunes død og i 1831 som forelæser i matematik efter prof. von Schmidtens død, fra 1844 tillige inspektør og fra 1849 slotsforvalter ved Kunstakademiet. I forbindelse med sin undervisning ved Borgerdydsskolen skrev og udgav han Regnebog eller Anviisning hensigtsmæssigen at udføre Huus- og Handelsregning. Udarbeidet især til Nytte for den danske Ungdom, Kbh. 1824, der udkom i mange oplag.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 26

◄ en Chicaneur : én der bruger kneb og rænker, én der tirrer, driller, én der bruger chikane.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 28

◄ Friedenreich ... ansat som Inspecteur ved Efterslægtens-Skole : 👤Diderik Wilhelm Friedenreich (1798-1851), da. teolog og skolemand; dimitteredes 1816 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, juli 1823 cand.theol., herpå lærer i historie og geografi ved Borgerdydsskolen, fra 1829 inspektør ved Efterslægtselskabets Realskole, fik 1836 titel af professor. – Efterslægtens-Skole: københavnsk privatrealskole for det dannede borgerskabs sønner, stiftet af Selskabet for Efterslægten og åbnet den 3. jan. 1797. Efterslægtselskabet var dannet i en vis opposition til Selskabet for Borgerdyd ( 9,29).

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 33

◄ Bentzens: 👤Wilhelm Bartholomæus Bentzien (1800-57), da. præst og skolemand; okt. 1820 cand.theol.; 1819-24 lærer ved 📌Borgerdydsskolen i 📌København og 1824-29 inspektør ved Efterslægtselskabets Realskole.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 34

◄ som igjen er bleven Præst : 👤Bentzien ( 10,34) blev den 20. feb. 1829 residerende kapellan ved 📌Fredensborg Slotskapel samt i Asminderød og Grønholt på 📌Sjælland, fra 1832 sognepræst i Kerteminde og Drigstrup på 📌Fyn.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 34

◄ et Kald, som ei bringer ham saa meget i Lommen : If. 👤Bloch Suhr Kaldslexicon, omfattende en Beskrivelse over alle danske geistlige Embeder i alphabetisk Orden, 📌Kbh. 1851 (afsluttet i okt. 1850), ktl. 379, s. 30, er det pågældende residerende kapellani ( 10,34) angivet til en årsindtægt på 572 rigsdaler ( 10,36); der var ingen embedsbolig.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 35

◄ 800 Daler : Oplysningen er ikke verificeret. – Daler: dvs. rigsdaler el. rigsbankdaler. Den da. møntfod var ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd.'), mark og skilling, i 1875 afløst af kroner (2 kroner for 1 rigsdaler). Der gik 16 skilling på en mark, og 96 skilling, svarende til 6 mark, på 1 rigsbankdaler. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi. Et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.

I trykt udgave: Bind 28 side 10 linje 36

◄ Krøyer : 👤Ludvig Theodor Krøyer (1810-64), da. journalist; dimitteredes 1827 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, hvor han en tid studerede teologi; lærer i fransk ved Borgerdydsskolen; beskæftigede sig i øvrigt med journalistisk virksomhed.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 2

◄ Zager : formentlig 👤Hans Carl Sager (1808-85), da. jurist og politiker; dimitteredes 1826 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, tog 1831 juridisk embedseksamen; 1836-46 bagermester på 📌Vesterbro i København; fra 1840 valgt medlem af direktionen for fattigvæsnet i København; 1840-41 medlem af borgerrepræsentationen i København og i 1840 valgt til stænderdeputeret for København. Det er ikke verificeret, at Sager var lærer ved Borgerdydsskolen.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 3

◄ Bergenhammer : 👤Peter Bergenhammer (1806-75), da. præst; dimitteredes 1825 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, 1833 cand.theol., fra 1837 ordineret kateket i 📌Maribo og fra 1843 sognepræst i Maribo og 📌Hillested på 📌Lolland. Det er ikke identificeret, hvad Bergenhammer underviste i ved Borgerdydsskolen.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 3

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 3

◄ Fader har et Brev til Dig under Arbeide : Dette brev synes at være gået tabt. Se dog 👤P.C. Kierkegaards dagbog for perioden 1. jan. 1829 til 27. juli 1830 (NKS 907 8o, etableret af 👤Finn Gredal Jensen), hvor det under »Torsdagen den 19. Marts« 1829 hedder: »Allerede om Formiddagen fik jeg 2 Breve fra Fader«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i marts 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som modtaget, s. 26.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 8

◄ Nicolines: SKs søster 👤Nicoline Christine Lund, f. Kierkegaard (1799-1832), gift den 24. sept. 1824 med 👤Johan Christian Lund ( 11,15). – SKs ældste søster, 👤Maren Kristine Kierkegaard (f. 1797), var død som ugift i 1822.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 11

◄ blive langsom : komme sig langsomt.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 13

◄ Henrich : SKs nevø 👤Henrik Sigvard Lund (1825-89), søn af 👤Nicoline og 👤J.C. Lund ( 11,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 14

◄ Michael : SKs nevø 👤Michael Christian Lund (1826-1907), søn af 👤Nicoline og 👤J.C. Lund ( 11,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 14

◄ Moder : SKs mor, 👤Anne Kierkegaard, f. Sørensdatter Lund (1768-1834), gift den 26. april 1797 med hans far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 15

◄ Petrea : SKs søster 👤Petrea Severine Lund, f. Kierkegaard (1801-34), gift den 11. okt. 1828 med 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 15

◄ Christian : SKs svoger 👤Johan Christian Lund (1799-1875), da. silke- og klædehandler; gift med SKs søster Nicoline ( 11,11), bror til 👤H.F. Lund ( 11,15); ved sin fars, silke- og klædehandler 👤Henrik Hansen Lunds død i 1820 overtog han dennes forretning; fra 1836 var han medlem af 📌Københavns kommunale forsamling, »Stadens 32 Mænd« (fra 1840 borgerrepræsentationen); fra 1837 valgt medlem af direktionen for fattigvæsnet i København.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 15

◄ Ferdinand : SKs svoger 👤Henrik Ferdinand Lund (1803-1875), da. embedsmand; gift med SKs søster 👤Petrea ( 11,15), bror til 👤J.C. Lund ( 11,15); assistent og fra 1841 kontorchef i Nationalbanken.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 15

◄ Md Lund : formentlig 👤Marina Magdalene Lund, f. Lobeck (fødsels- og dødsår ikke identificeret), gift med 👤Henrik Hansen Lund; mor til 👤J.C. Lund ( 11,15) og 👤H.F. Lund ( 11,15). – Md: madam el. madamme; titel, som tilkom hustruer (uden for almuestanden) til ægtemænd, der ikke havde rang if. rangforordningen af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 15

◄ Niels : SKs ældre bror 👤Niels Andreas Kierkegaard (1809-1833), da. handelsmand; emigrerede i efteråret 1832 til 📌Boston i 📌Nordamerika, hvor han døde den 21. sept. 1833.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 16

◄ Kbh: d: 8de Martz. 1829 : Under »Søndagen den 15« marts 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Da jeg kom hjem fra Kirken fandt jeg Brev fra 👤Søren«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i marts 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som modtaget den 15. marts, s. 26.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 20

◄ unter Linden 20 drey Treppen in Berlin : egl. 📌Unter den Linden 20 drei Treppen hoch, dvs. 3. sal; hovedgade i 📌Berlins bymidte, der løber ml. Pariser Platz og Kongeslottet. – Berlin: hoved- og kgl. residensstad i den preussiske stat, beliggende i provinsen 📌Brandenburg, o. 350.000 indbyggere (o. tre gange så mange som 📌København).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 23

◄ frco Hamburg : franco 📌Hamburg, fast udtryk for, at portoen var forudbetalt for strækningen til Hamborg.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 25

◄ Broder : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 27

◄ Svar fra Dig : Dette brev synes at være gået tabt. I sin dagbog ( 11,8) har 👤P.C. Kierkegaard under »Søndagen den 15« marts 1829 noteret, at han havde modtaget SKs brev (se Brev 1 i SKS 28, 9-11), og at han straks skrev et brev til søsteren Nicoline ( 11,11) pga. hendes dårlige arm (se SKS 28, 11,11f.), hvorpå han fortsætter: »Indlagt blev et Svar til 👤Søren, som jeg ligeledes fik istand: jeg advarede ham deri mod Gjentagelsen af de samme Ord i sine Breve, men paalagde ham forresten at fortsætte Brevvexlingen, anbefalede ham at læse 👤Ciceros Breve eller 👤Homer udenom [pensum], skrev Noget om Skolevidenskabernes forskjellige Vigtighed og paalagde ham at skrive, hvorledes det gaaer med hans Studier, naar han skal dimitteres m. m. Derefter Noget om hans Nyheder, om Professorens [👤Michael Nielsens] Sygdom [se SKS 28, 10,8-21] – tilsidst en Anviisning at lade mig tilsende en dansk Bibel, 👤Krebs Anleitung, 👤P. Halds Disputats og Bispernes Hyrdebrev: de to sidste til FF [👤J. Ferdinand Fenger ( 9,17)].« Sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i marts 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som afsendt den 16. marts, s. 26.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 28

◄ maatte blive efter: vente efter el. på.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 29

◄ tøvede (...) efter : ventede efter el. på.

I trykt udgave: Bind 28 side 11 linje 29

◄ Ciceros Breve : sigter til den rom. politiker, jurist og filosof 👤M. Tullius Ciceros (106-43 f.Kr.) korrespondance, der omfatter 864 overleverede breve (med ham selv som afsender af størsteparten), og som falder i fire grupper: til venner (lat. ad familiares), til broderen Quintus (lat. ad 👤Quintum fratrem), til den rom. senator, 👤Cæsars morder, 👤Marcus Junius Brutus (lat. ad Brutum) og til studiekammeraten og forlæggeren 👤Titus Pomponius Atticus (lat. ad Atticum). Der er både breve af privat karakter og breve, der har talens og essayets præg.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 2

◄ Næste Aar kommer jeg formodentlig til at læse dem : If. 👤Michael Nielsens ( 10,8) »Skole-Vidnesbyrd« for SK opgav han som læst af 👤Ciceros breve ( 12,2): »de 40 første i Weiskes Udg.« Jf. Auswahl der besten Briefe Cicero's (i Encyclopädie der lateinischen Classiker. Zweite der Redekunst gewidmete Abtheilung. Zweiter Theil Cicero's Briefe), udg. af 👤Benjamin Weiske, 3. opl., 📌Braunschweig 1824 [1796], ktl. 1245, indeholdende Ciceros breve på latin, og Erklärende Anmerkungen zur Auswahl der besten Briefe Cicero's (i Erklärende Anmerkungen zur Encyclopädie der lateinischen Classiker. Neunter Theil), udg. af Benjamin Weiske, Braunschweig 1796, ktl. 1246. Nielsens »Skole-Vidnesbyrd« er trykt som nr. V i B&A bd. 1, s. 4f., og optaget i SKS-E.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 3

◄ Artium : el. examen artium ( 9,29).

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 4

◄ Asp, cand: theolog: et juris : 👤Niels Peter Asp (1797-1880), da. jurist og præst; tog 1819 juridisk embedseksamen, studerede filologi fra 1821, men opgav det og blev huslærer, studerede teologi fra 1827 og blev 1828 cand.theol., fra 1830 personlig kapellan i 📌Stokkemark og fra 1833 i 📌Nakskov og 📌Branderslev på 📌Lolland.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 5

◄ en Bog angaaende Artiums Forstrængelse ... det engelske Sprog ... skulde skrives Stiil : sigter til 👤N.P. Asp Frimodige Yttringer om de Studerendes nuværende Stilling i Staten, 📌Kbh. 1829. Her henvises til afsnittet »Skjærpelse af examen artium«, s. 24-38, se især s. 34: »Endvidere burde tydske og franske Stile-Øvelser flittigen vedligeholdes i Skolerne, og Prøve i samme præsteres ved examen artium. (...) Ligeledes synes Prøve i det engelske Sprog, samt nogenlunde Kjendskab i den franske, engelske og tydske Litteratur billigen [med rimelighed] at kunne fordres af den videnskabeligen dannede Ungdom.« Og s. 35: »Foruden Plan-Geometrien burde ogsaa Stereometrien og Trigonometrien ufravigeligen læres i Skolerne; thi F. Ex. uden at have lært Trigonometrien er det umueligt at forstaae Astronomien, som foredrages til examen philosophicum; og Physikken bliver naturligviis ogsaa dunkel og uinteressant eller mindre interessant, naar man ikke tilfulde indseer Rigtigheden af de i samme forekommende mathematiske Beviser.« – Forstrængelse: formentlig med betydningen: skærpelse af kravene. – gives op: opgives. – Stereometrie: rumgeometri. – Trigonometrie: beregning af siderne og vinklerne i en trekant.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 6

◄ Han foreslaaer ... den, der fik 0 ... en nye Examen ... til Foraaret : sigter til følgende passager i afsnittet »Skjærpelse af examen artium« i 👤N.P. Asp Frimodige Yttringer om de Studerendes nuværende Stilling i Staten ( 12,6), hvor Asp skriver, s. 34: »At Nul taales i nogensomhelst Disciplin ved exsamen artium, synes fast utilgiveligt, da der ligesom kastes Vrag paa denne eller hiin Videnskab, i hvis Rubrik et Nul kan tolereres.« Og videre, s. 37, hvor Asp argumenterer for de strengere eksamensregler i den tidligere gældende forordning af 22. marts 1805, § 20: »Dersom man i een af Rubrikkerne for Religion, Historie, Geographie, Hebraisk, de nyere Sprog erholdt Karakteren 'maadelig', var man forpligtet til i det næstfølgende Aars April Maaned at underkaste sig en extraordinair Examen i den eller de af bemeldte Discipliner, for hvilke man var tilkendt 'maadelig'.«

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 11

◄ han i sin Bog ... at de latinske Medicinere blive tilsidesatte for Barbersvende : sigter til afsnittet »Det chirurgiske Academies Henlæggelse under 📌Universitetet, samt Forandring i Bestemmelserne om de ustuderede Chirurger, etc.« i 👤N.P. Asp Frimodige Yttringer om de Studerendes nuværende Stilling i Staten ( 12,6), s. 54-64. – de latinske Medicinere: de personer, der har studeret medicin ved universitetet. – Barbersvende: se fx s. 56f., hvor Asp påstår, at den største gruppe af dem, der dyrker kirurgi, er »Barbeer-Svende og Drenge« og består af »de allersimpleste Personer, som uden enten at besidde nogen Sands for det chirurgiske Studium eller blot den sande Betydning af dette, have grebet denne Plan som et blot Nød-Middel til en Art af Beskjæftigelse eller (...) have valgt den saakaldte Doctorstand, fordi de uden al Kundskab, ganske raae, uvidende og blottede for Hverdagsmenneskers Cultur, strax kunne ved denne blotte Yttring af deres Ønske tilstedes Adgang til offentlige Forelæsninger, og saaledes ufortjent og uden Nytte komme i Samqvem med dannede og dertil videnskabeligen dannede Individer.« – På SKs tid fungerede de barberer, som havde underkastet sig kirurgisk eksamen ved 📌Det kirurgiske Akademi, stadig som kirurger med ret til at behandle udvortes sygdomme, men barberernes beføjelser overgik efterhånden til universitetsuddannede læger.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 13

◄ det sidste Aar jeg er i Skolen : 12,17.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 16

◄ at jeg først kommer op i Aaret 1830 : SK blev dimitteret i efteråret 1830 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 17

◄ Religion og Ny Testamente læser Bindesbøll : 👤Severin Claudius Wilken Bindesbøll (1798-1871), da. biskop; 1821 cand.theol., 1822-31 notar ved Det Teologiske Fakultet, 1825-32 og atter 1834-38 tillige lærer i dansk og religion ved Bogerdydsskolen i 📌København, fra foråret 1832 til april 1834 på studierejse bl.a. til 📌Tyskland, 📌Italien og 📌Frankrig; fra 1838 sognepræst i Nakskov og Branderslev på 📌Lolland, fra 1851 biskop over 📌Aalborg stift i Nordjylland og fra 1856 biskop over 📌Lolland-Falster stift.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 18

◄ Historie læser naturligviis Warncke : 10,5.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 19

◄ Mathematik læser Marthensen : 👤G.J. Martensen (1800-67), da. lærer og embedsmand; underviste i matematik ved 📌Borgerdydsskolen i 📌København, blev senere kontorchef i finansministeriet.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 19

◄ Ursin har gandske forladt Skolen : 10,26.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 20

◄ Græsk læser jeg med Professoren : 👤Michael Nielsen ( 10,8).

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 20

◄ Naar Du skriver ham til, skal Du ikke udlade dig ... denne Sygdom : sml. følgende passage i 👤P.C. Kierkegaards brev, dateret »Berlin, 15. Maj 1829«, til 👤Michael Nielsen: »Kjære Herr Professor! / Med megen Bekymring har jeg i Breve fra Hjemmet i Vinter næsten ikke faaet andre Efterretninger Dem angaaende end, snart at De var upasselig [følte Dem utilpas], snart endog alvorlig syg, hvilket da ogsaa tildeels har afholdt mig fra at skrive Dem til, men nu, da Efterretningerne om Deres Helbred lyde gunstigere, kan jeg ikke undlade først at bevidne Dem min hjertelige Glæde derover og mit Ønske, at Forsynet endnu længe vil skjenke Dem Kraft til at fortsætte Deres paa saa Mange velsignede Virksomhed – og dernæst at fortælle Dem Lidt om, hvorledes jeg har det og hvad jeg tager mig for her.« Citeret efter 👤Holger Lund 📌Borgerdydsskolen i 📌Kjøbenhavn ( 10,7), s. 175-179; s. 175. – skriver ham til: fast udtryk i breve: skriver til ham. – udlade dig: ytre dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 25

◄ Fritz Lange, om hans Øine forbedre sig ... blive slettere : 👤Frederik Olaus Lange (1798-1862), da. teolog, klassisk filolog og skolemand; dimitteredes 1815 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet, underviste fra efteråret 1816 til o. 1828 og atter fra slutningen af 1829 til efteråret 1833 i græsk ved Borgerdydsskolen; 1825 cand.theol., 1828 til efteråret 1829 på rejse til 📌Tyskland, 📌Italien og 📌Holland, »tildeels for ved Brugen af Bade at styrke sit svækkede Syn« (biografien i 👤T.H. Erslews Almindeligt Forfatter-Lexicon bd. 1-3, Kbh. 1843-53, ktl. 954-969; bd. 2, 1847, s. 94); fra 1833 overlærer ved og fra 1841 rektor for den lærde skole i 📌Vordingborg; 1836 dr.phil. på en filologisk afhandling om kasus i sprogene (jf. ktl. 610); fra 1847 docent i pædagogik ved Københavns Universitet; fik i 1849 titel af professor. SK havde i sit bibliotek Langes Det græske Sprogs Grammatik, til Skolernes Brug, 3. forbedrede udg., Kbh. 1835 [1826], ktl. 992. På grund af en svær øjenbetændelse blev Langes syn stadig svagere, og han blev efterhånden blind, jf. biografien i Dansk Biografisk Lexikon, 3. udg., bd. 8, Kbh. 1981, s. 480.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 28

◄ den Bog, som Du forlangte : 11,28. Herom skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8) under »Løverdagen 7 Marts« 1829: »tillige maa jeg saa til at faae Krebs Anleitung zum Lateinischschreiben, hvori jeg just ikke er gaaet frem siden jeg forlod 📌Danmark.« Hermed sigter 👤P.C. Kierkegaard til den ty. filolog 👤Johann Philipp Krebs Anleitung zum Lateinischschreiben in Regeln und Beyspielen zur Uebung. Zum Gebrauch der Jugend, 📌Frankfurt am Main 1816, el. 3. forbedrede udg., Frankfurt am Main 1822.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 34

◄ Dit Ønske, at kjøbe en dansk Bibel : 11,28. Herom skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8) under »Løverdagen 7 Marts« 1829: »Hvad jeg ikke maa forsømme at lade mig tilsende med næste Post er en Bibel, da FF [👤J. Ferdinand Fenger ( 9,17)] nu snart reiser bort og jeg altsaa ikke længere kan gjøre Brug af hans«.

I trykt udgave: Bind 28 side 12 linje 35

◄ indsyt : ældre form for: indsyet.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 1

◄ Læret : el. lærred.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 1

◄ Frue Fenger : 👤Martha Helene Fenger, f. Meinert (1775-1856), enke efter sognepræst ved 📌Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn 👤Rasmus Fenger (1761-1825), mor til 👤Johannes Ferdinand Fenger ( 9,17). – Frue: titel, som tilkom hustruer (inden for borgerstanden) til ægtemænd, der havde rang if. rangforordningen ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 3

◄ P: Halds Disputats : 11,28. Hermed sigtes til De summa animi perfectione specimen exegeticum [lat., En fortolkningsmodel for sjælens højeste fuldkommenhed], 📌Kbh. 1828, med hvilken afhandling cand.theol. 👤Peter Tetens Hald (1802-64) i 1828 erhvervede den teologiske licentiatgrad. Som privatdocent holdt Hald fra 1830 forelæsninger ved 📌Københavns Universitet over kirkehistorie, naturlig teologi og apologetik og blev fra 1833 residerende kapellan ved Budolphi Kirke i 📌Aalborg i Nordjylland.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 4

◄ Bispernes Hyrdebrev af 1817 : 11,28. Her sigtes til Antistitum ecclesiæ Danicæ, Slesvico-Holsaticæ et Lauenburgensis epistola encyclica ad clerum de tertio Reformationis Jubilæo diebus XXXI octobris, I et II Novembris MDCCCXVII pie celebrando [lat., Hyrdebrev fra biskopperne i Den danske, slesvig-holstenske og lauenburgske Kirke til præstestanden om, hvordan reformationens trehundredeårs jubilæum bør andægtigt fejres den 31. oktober, 1. og 2. november 1817], 📌Kbh. [1817].

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 5

◄ Petrea ... har skrantet i nogen Tid : 👤Petrea ( 11,15) fødte den 12. nov. 1829 sit første barn, datteren 👤Anna Henriette Lund.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 8

◄ Nicoline : 11,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 9

◄ Fingeren er saavidt kommen sig : 13,17.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 9

◄ Moder : 👤Anne Kierkegaard ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 11

◄ Lund : enten 👤Johan Christian Lund ( 11,15) eller 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 11

◄ Niels : 👤Niels Andreas Kierkegaard ( 11,16).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 11

◄ Md: : madam el. madamme 👤Marina Magdalene Lund ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 11

◄ Ole Lunds Døttre : sigter til døtrene af grosserer 👤Ole Troelsen Lund og hustru 👤Karen Lund, f. Mouritsdatter Monberg: 👤Anna Cathrine Lund (1800-59); 👤Anna Lund (1807-79); og 👤Mette Juliane Lund (1814-89).

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 12

◄ Khavn 25 Martii 1829 : Under »Torsdagen den 9 April« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Da jeg kom hjem fandt jeg et Brev fra 👤Søren med et Par Ord fra 👤Ferdinand [ 13,17]«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i april 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som modtaget den 9. april, s. 35.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 13

◄ Ferdinand skriver formodentlig et Par Ord paa den anden Side : sigter til følgende brev, skrevet af SKs svoger 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15) på modstående side: »Saavidt jeg erindrer forglemte jeg at datere mit sidste Brev; det blev skrevet d. 13de og disse Lienier skrives d. 25 Martii, – / Kiære 👤Peter! / Jeg lovede, uadspurgt at underrette Dig om 👤Petreas Befindende skiøndt det vil bedrøve Dig at min lille Mutter siden sidst har gaaet en slem Skole igiennem; men jeg nærer det faste Haab at indskiøndt Begyndelsen er slem kan Enden med Guds Hielp blive god. – Det eneste der bekymrer mig er at der er Sandsynlighed for at den første halve Tid vil blive haard at gaae paa. – Dog lad det trøste os at det staaer ene i den Guds Haand, der hidentil [hidindtil] har været saa god imod os. – / Vi ere opvaagnede i den prosaiske Verden og adskillige smaae huuslige Bekymringer have giæstet os. Som f. Ex. er vores Pige nu endeligen død paa Hospitalet og den næste paa en galant Maade jaget bort efterat hun først havde foruroliget mig meget med at udstudere hendes Sindelag og efterat hun først havde slaaet Benet over paa Mselle 👤Petit der nu befinder sig paa Veterienairskolen. – / Jeg har en Hilsen at bringe Dig fra 👤Necoline, hvis Finger jeg i Dag har taget i nøie Øiesyn; den er nu ganske og aldeles helbredet. – Ligl: [ligeledes] en Hilsen fra min Moder og fra os alle, men i Særdeleshed fra min Kone, som har i Sinde at skrive et langt Brev til Dig. – Og hermed [min] inderlige Hilsen fra Din stedse hengivne Svoger / 👤H: F: Lund. / Professor 👤Thiele har holdt stadseligt Bryllup med Frøken 👤Holten og beboer <afgl:> [afgangne, afdøde] Prof: 👤[C.A.] Lorentzen[s] Leilighed paa 📌Charlottenborg, hvilken nu naturligviis er ganske moderniseret. – Professor 👤Lunding er død. Kasseren i Banken, 👤Bøwing, er død, hvorved en forfærdelig Mængde Ansøgninger ere komne for Dagen. – En stor Mængde ere faldne paa de frosne Gader og have derved lemlæstet sig. – Mange og farlige Sygdomme have indfunden sig især hos gamle Folk. Søen er tillagt [dækket med is]. Coursen det samme. – «

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 17

◄ unter Linden 20 drey Treppen : 11,23.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 21

◄ Hiermit 1 Kastchen in Leinen, mit 2 gedruckte Bücher gem. P C K : ty., Hermed [følger] 1 æske i linned, med 2 trykte bøger mærket P C K [Peter Christian Kierkegaard]. – Under »Fredagen den 10 April« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Jeg afhentede den Pakke, der var mig annonceret med 👤Sørens Brev, og som indeholdt en dansk Bibel og 👤Krebs Anleitung zum lateinisch. Stilschreiben [ 12,34].« – gem.: gemerkt.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 22

◄ Franco Hamburg : 11,25.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 26

◄ den Werth 8 Rbthl Silber : ty., til en værdi af 8 rigsbankdaler sølv.

I trykt udgave: Bind 28 side 13 linje 27

◄ Søn : 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 3

◄ Dit Brev af 28-30 f. M. : Under »Søndagen den 28 Junii« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »da Arbeidet [med afhandlingen om løgn ( 15,30)] ei vilde gaae, skrev jeg et langt Brev til Fader og mældte deri blandt mere mine nyeste Efterretninger fra FF [👤J. Ferdinand Fenger ( 9,17)]; at jeg havde begyndt Indskrivningen fausto omine [lat., som et heldbringende varsel] den 18 og hvad Tid den tager; mit Besøg hos den gamle Clausen [stiftsprovst 👤H.G. Clausen, der var i 📌Berlin sammen med sin søn prof. 👤H.N. Clausen] og (i Anledning af hs [hans] Yttringer) min egen Mening, at den Evang. Kirketidende [henviser formentlig til Evangelische Kirchen-Zeitung, udg. af 👤E.W. Hengstenberg, bd. 1-5, Berlin 1827-29] formeget opkaster sig til at udnævne Personer til Χ. [Christne] eller Rationalister; om 👤Tholucks [ 15,32] og min Samtale med ham samt de Bøger jeg ønsker til ham; om 👤Rudelbachs Strid ved Colloqviet [ 15,26]; om Prof. 👤Nielsen [ 10,8] der lader til at billige min Plan; 👤Scharlings Reise [ 16,7]; mine Pengeaffairer, Aarsagen til at jeg tog det dyre Logis; at jeg Intet vil sende hjem af min Bagage; min Kuffert etc. – Dette Brev blev imidlertid ikke sendt bort [af sted].« Og under »Tirsdagen den 30 Junii« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard: »Brevet til Fader blev i dag sendt bort [af sted].« Sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i juni 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som afsendt den 30. juni, s. 58.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 4

◄ et Creditiv : el. et kreditbrev, skrivelse, hvorved udstederen (👤C.H. Donner) giver modtageren (👤P.C. Kierkegaard) ret til at disponere over et beløb hos tredjemand (👤H.F. Klettwig). – Under »Torsdagen den 23 Julii« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Brev fra Fader med Creditiv paa H.F. Kletwig i 📌Göttingen (60 Fredr.)«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i juli 1829 i dagbogen, hvor brevet er registreret som modtaget den 23. juli, s. 65. Og under »Søndagen den 26. Julii« skriver han videre: »bragte jeg strax om Morgenen Brevet til Fader og det til Kletwig paa Posthuset«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i juli 1829 i dagbogen, hvor begge breve er registreret som afsendt den 26. juli (»t. Fader / t. Kletwig med Creditbrevet«), s. 65.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 5

◄ Herrn H. F. Klettwig i Göttingen : klædehandler, grosserer og bankier 👤Heinrich Ferdinand Klettwig (o. 1770-1842), fra 1831-34 oldermand; firmaet var i 1829 beliggende på hjørnet af korntorvet og flyttede i begyndelsen af 1830'ene til Zindelstraße nr. 673 (nuv. nr. 3) i 📌Göttingen; fra 1834 blev svigersønnen 👤Adolph Valentin Reibstein medindehaver og firmaet ændrede navn til H.F. Klettwig & Sohn og efter en omorganisering i midten af 1842 til H.F. Klettwig & Reibstein. Se 👤R. Schoene Zur Geschichte der Firma H.F. Klettwig & Reibstein insbesondere ihre Entwicklung vom Waren- zum Bankgeschäft, Göttingen 1930, s. 1-13. – Göttingen: by i delstaten 📌Niedersachsen, ca. 250 km S for 📌Hamborg.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 5

◄ 60ve : tresindstyve.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 5

◄ Fr: d'or : Franc d'or, guldfrank (fr. hovedmønt i guld).

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 5

◄ Etatsraad Donner i Altona : bankier, skibsreder og storkøbmand 👤Conrad Hinrich Donner (1774-1854) fra 📌Altona. Efter at have været købmand for da. Asiatisk Kompagni grundlagde han 1798 sit eget firma; senere drev han også bankvirksomhed og blev efterhånden meget velhavende. Han var kendt for sin velgørenhed og for sin støtte til kunstnere og håndværkere. – Etatsraad: C.H. Donner var i 1824 blevet udnævnt til da. etatsråd og blev i 1840 udnævnt til da. konferensråd. – Altona: vigtig havneby i 📌Holsten (daværende ty. hertugdømme under den da. krone), beliggende NV for 📌Hamborg.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 6

◄ i det Sachsiske : 📌Sachsen, ty. kongerige indtil 1918.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 11

◄ desaarsag : af hvilken grund, hvorfor.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 12

◄ og udbeder: også.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 12

◄ kom̄er : kommer.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 14

◄ den rigtige Modtagelse af Dit Brev : at dit brev er vel modtaget.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 16

◄ i Lomen : på lommen.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 21

◄ Rudelbach : 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forf.; 1820 cand.theol., 1822 mag.art. på en afhandling om etikkens grundlag og principper (jf. ktl. 750), 1841 dr.theol. ved universitetet i 📌Erlangen; forelæste i 1824 om de symbolske bøger ved Det filosofiske Fakultet, udgav 1825-28 sammen med Grundtvig Theologisk Maanedsskrift (jf. ktl. 346-351); fra slutningen af maj 1829 superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i 📌Glauchau i 📌Sachsen, nedlagde sit embede i 1845 og vendte tilbage til 📌København; forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, fra 1848 sognepræst ved 📌Skt. Mikkels Kirke i 📌Slagelse og 📌Hejninge Kirke på 📌Sjælland. A.G. Rudelbach var i sine yngre år en stærk tilhænger af 👤N.F.S. Grundtvig og kæmpede sammen med ham indædt mod rationalismen, men brød senere åbent med ham og nærmede sig mere og mere 👤J.P. Mynster ( 22,20) og 👤H.L. Martensen ( 26,17). Sammen med sine to ugifte søstre, 👤Christiane Sophie og 👤Juliane Marie Rudelbach, kom A.G. Rudelbach i SKs barndomshjem.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 22

◄ at han ikke har faaet Embedet : sigter til, at der i forbindelse med udnævnelsen af 👤A.G. Rudelbach til superintendent i 📌Glauchau opstod en stærk opposition imod ham fra den rationalistiske fløj. I forlængelse af den prøveprædiken, A.G. Rudelbach skulle holde i hofkirken i 📌Dresden, fulgte et kollokvium, hvor han gik til angreb på rationalismen, der på den tid var herskende i 📌Sachsen, jf. biografien i Dansk Biografisk Lexikon, udg. af 👤C.F. Bricka, bd. 14, 📌Kbh. 1900, s. 408-412; s. 410.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 26

◄ Din Afhandling : sigter til den afhandling, De notione atque turpitudine mendacii commentatio (lat., En afhandling om begrebet løgn og dens skændige fremtræden), hvormed 👤P.C. Kierkegaard senere erhvervede den filosofiske doktorgrad i 📌Göttingen ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 30

◄ Tholuch : 👤Friedrich August Gotttreu Tholuck (1799-1877), ty. teolog og præst; fra 1823 prof. i 📌Berlin og fra 1826 i 📌Halle; hans nytestamentlige kommentarer (til Romerbrevet (1824), til Johannesevangeliet (1827) og til Hebræerbrevet (1836)), som lagde mindre vægt på det filologiske end på det religiøse indhold, øvede stor indflydelse på de yngre teologers bibelstudium. Fr. Tholuck, hvis teologi havde et missionerende præg, var en stærk modstander af rationalismen og tilsluttede sig formidlingsteologien. 1827-29 virkede han fra tid til anden som præst for det ty. gesandtskab i 📌Rom. – If. 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 11,8) havde han kontakt med Tholuck i Berlin, fx skriver han under »Torsdagen den 11 Junii« 1829 følgende: »Slag ½9 var jeg hos Tholuck og snakkede en Deel med ham, indtil han maatte ind til nogle andre Fremmede i Sideværelset; men da han havde expederet dem, gik jeg ud med ham og gjennemvandrede, jeg troer et Par Gange, hele Byen, indtil vi unter [den] Linden skiltes ad Klokken 11¼. Han taler Dansk, men rigtignok meget slet; dog kunde jeg forstaae ham, kun Construktionerne ere reent desperate. – Vi talede om 👤Rudelbachs nye Strid med Aon [Ammon] og Seltenreich, hvor han lader til at have havt Uret og ligesomt søgt et Martyrium, ogsaa hs [hans] Prædiken havde ei vundet Bifald; den skal have været lang og lærd, og han læste den for [ 15,26].« I øvrigt har 👤P.C. Kierkegaard noteret flere detaljer fra indholdet af samtalen med Tholuck.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 32

◄ passeligt : passende.

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 34

◄ Halle : 📌Halle an der 📌Saale, ty. by i 📌Sachsen ( 15,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 15 linje 34

◄ Oldenborg : 👤Theodor Wilhelm Oldenburg ( 9,14).

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 5

◄ de omskrevne Bøger : de tidligere (skriftligt) omtalte bøger. Det brev, hvori 👤P.C. Kierkegaard har omtalt disse bøger, synes at være gået tabt.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 5

◄ Scharlings Reyse : 👤Carl Emil Scharling (1803-77), da. teolog og udgiver; dimitteredes 1820 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet; var i en årrække lærer ved Borgerdydsskolen indtil sept. 1829; 1825 cand.theol., jan. 1828 mag.art. på en historisk afhandling om Stedingerne, et lille frisiske bondefolk, 1836 dr.theol. på afhandlingen De Paulo apostolo ejusque adversariis (lat., Om apostlen 👤Paulus og hans modstandere) (jf. ktl. 105); fra sept. 1829 til efteråret 1830 på studierejse til 📌Frankrig, 📌Schweiz og 📌Tyskland; 1830-34 lektor i religion og moral ved 📌Sorø Akademi, fra 1834 prof. i teologi (moral og nytestamentlig eksegese) ved Københavns Universitet; 1842-43 rektor for Københavns Universitet.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 7

◄ gaae formeget i Langdrag : trække for meget i langdrag.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 7

◄ Grundtvigs Værdens Krønike og hans Roskilderiim : 👤Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), da. teolog, præst, (salme)digter, historiker, mytolog m.m.; 1803 cand.theol., 1805-08 huslærer på 📌Langeland, holdt 1810 sin dimisprædiken, 1811 ordineret, 1811-13 personlig kapellan hos sin far i 📌Udby på 📌Sydsjælland, fra 1821 sognepræst i 📌Præstø på Sydsjælland, fra 1822 residerende kapellan ved 📌Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn (se kort 2, C4), nedlagde sit embede i 1826 i anledning af retssagen mod ham for i Kirkens Gienmæle (1825) at have fremsat injurierende udtalelser mod prof. i teologi 👤H.N. Clausen, blev s.å. idømt censur. Med kgl. understøttelse foretog Grundtvig i 1829-31 tre studierejser til 📌England, og med kgl. tilladelse fungerede han fra 1832 som fri prædikant ved aftensang i 📌Frederiks Tyske Kirke (nuværende 📌Christians Kirke) på Christianshavn (se kort 2, B3-4), fra 1839 og til sin død præst ved 📌Vartov Hospitalskirke (se kort 2, A2). – Værdens Krønike: Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng, 📌Kbh. 1812; el. Kort Begreb af Verdens Krønike, betragtet i Sammenhæng, bd. 1, Kbh. 1814; el. Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum, Kbh. 1817. – Roskilderiim: Roskilde-Riim, Kbh. 1814.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 10

◄ de forlangte Disputatser : Hvilke disputatser, der sigtes til, har ikke ladet sig identificere.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 12

◄ skriver han Dig og til : fast udtryk i breve: skriver han også til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 13

◄ komme paa Bunden med : formentlig i betydningen: nå til bunds i, få udgrundet.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 15

◄ tilmelde mig det : give mig meddelelse om det.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 16

◄ Lorentzen : 👤Carl Henrik Lorenzen (1807-59), da. skolemand; dimitteredes 1827 fra latinskolen i 📌Haderslev, studerede derpå filologi og filosofi ved universitetet i 📌Halle; vendte efter en rejse til 📌Italien i 1829 tilbage til 📌København, studerede filologi ved 📌Københavns Universitet, tog i 1830 den befalede præliminæreksamen og var fra 1831 til 1844 adjunkt i tysk og naturhistorie ved 📌Sorø Akademi. – Under »Fredagen den 22 Maj« 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Meget af Dagen gik med til et langt Brev til Fader, hvori (...) en dygtig Anbefaling af Lorentsen«, sml. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i maj 1829 i dagbogen, hvor dette brev er registreret som afsendt den 23. maj, s. 48.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 18

◄ Søster og Broder her i Byen : De pågældende søskende til 👤C.H. Lorenzen er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 20

◄ udenlandsk Reyse, og det en italiensk : 16,18.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 21

◄ omgangs Sirkler : omgangscirkler, omgangskredse.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 22

◄ med Wilhelm Lund ... han omgaaes noget : Under »Onsdagen den 20« maj 1829 skriver 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 11,8): »Om Formiddagen var Lorentsen [ 16,18] hos mig og for hans Skyld skrev jeg et Brev til Wilhelm Lund, der indeholdt en Anbefaling af Overbringeren, videre min Glæde over hans Hjemkomst og Haab snart at see ham her«. Og videre under »Torsdagen den 21 besøgte jeg Lorentsen og bragte ham dette Brev[,] tillige medgav jeg ham paa Visitkort Hilsener til Fader, Hahn, 📌Oldenburg [ 9,14] og Fru 👤Fenger [ 13,3]«. – Wilhelm Lund: 👤Peter Wilhelm Lund (1801-80), naturforsker, palæontolog, bror til SKs svogre 👤Johan Christian Lund ( 11,15) og 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15). Opholdt sig 1825-29 i 📌Brasilien, hvor han foretog meteorologiske, biologiske og zoologiske feltstudier. Var sommeren 1829 i 📌København; efter en længere rejse til naturvidenskabelige centre i 📌Europa vendte han tilbage og tilbragte sommeren 1831 i København. Rejste i 1833 atter til Brasilien, hvorfra han aldrig vendte tilbage; døde i 📌Lagoa Santa. Blev i 1829 doktor ved universitetet i 📌Kiel og i 1831 medlem af Videnskabernes Selskab.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 23

◄ Søren : sigter til SK.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 25

◄ Dine Sødskende : søstrene 👤Nicoline Christine ( 11,11) og 👤Petrea Severine ( 11,15) samt brødrene 👤Niels Andreas ( 11,16) og SK.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 31

◄ Lunderne : sigter til 👤Johan Christian Lund ( 11,15) og 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15), måske også til deres mor, 👤Marina Magdalene Lund ( 11,15), og til 👤Wilhelm Lund ( 16,23).

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 31

◄ min Fætter og hans Familie : sigter til 👤Michael Andersen Kierkegaard (1776-1867), da. silke- og klædehandler både en gros og en detail, søn af 👤M.P. Kierkegaards farbror 👤Anders Christensen Kierkegaard. M.A. Kierkegaard var født i 📌Sædding ( 52,8), men kom som stor dreng til 📌København og trådte i lære hos sin fætter M.P. Kierkegaard, som i 1797 solgte sin forretning til M.A. Kierkegaard og til 👤Christen Agerskov, der i kompagniskab drev firmaet videre som M.A. Kierkegaard & Agerskov. I 1800 giftede M.A. Kierkegaard sig med 👤Anne Sophie Kieldsen (1779-1815), med hvem han fik fire børn: 👤Anna Kirstine Elisabeth (kaldt Lise) Kierkegaard (1801-67), i 1825 gift Faber; 👤Andrea Thomine (kaldt Mine) Kierkegaard, i 1834 gift Hegedahl ( 69,15); 👤Julie Augusta Kierkegaard, i 1835 gift Thomsen ( 67,12); og 👤Hans Peter Kierkegaard ( 46,3). Nogle år efter sin første kones død giftede M.A. Kierkegaard sig i 1821 med 👤Øllegaard Baggesen (1772-1855), ægteskabet var barnløst. Se 👤O. Kierkegaard og 👤P.F. Parup Fæstebonden i Sædding 👤Christen Jespersen Kierkegaard's Efterslægt, Kbh. 1941, nr. 23 og nr. 50-53, s. 10 og s. 14f. M.A. Kierkegaard boede i 📌St. Købmagergade matrikelnr. 49 (se kort 2, C2).

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 31

◄ Din gode Moder : 11,15.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 32

◄ M P Kierkegaard : 9,5.

I trykt udgave: Bind 28 side 16 linje 34

◄ Copiebogen: bog, der indeholder afskrifter af alle afsendte breve, regninger osv. 👤M.P. Kierkegaards her omtalte kopibog synes at være gået tabt.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 1

◄ Jeg (Søren) skriver ... for tillige at gjendrive Fader : Et sådant brev fra SK til 👤P.C. Kierkegaard er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 3

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3). – If. 👤P.C. Kierkegaards dagbog for perioden 26. juli 1830 til aug. 1850 (NKS 2656 4o, I, bagfra), s. 119, har han én måned tidligere modtaget et brev fra SK: »Marts [1842]. Den 1 & 2 tilskrev jeg 👤Søren i 📌Berlin et udførligt Svar paa hans af 27 Jan., hvori jeg, saa alvorligen jeg kunde, forholdt ham, at han ikke burde angribe sin Formues Capital, som han der havde sagt jeg skulde sælge Papirerne af [sælge alle papirerne] for at dække, hvad han trak paa mig fra Udlandet. Jeg viste ham, at jeg uden deslige Midler kunde dække det hidtil Trukne for ham og raadede til Besindighed og Forsigtighed ogsaa i Brev til Andre, samt tilbød i alt Fald paa mit Navn at laane til ham, hvad han saa i Aarets Løb kunde dække, men forlangte i alt Fald formelig Ordre, naar jeg skulde gjøre Noget, som jeg maatte ansee for ufordeelagtigt for ham.« I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1842 i P.C. Kierkegaards dagbog, s. 120, er SKs brev af 27. jan. registreret som modtaget den 4. feb., mens P.C. Kierkegaards her omtalte svarbrev er registreret som afsendt den »1&2« marts. SKs brev, stemplet den 27. feb. 1842, er i fortegnelsen registeret som modtaget den 4. marts. – SK rejste til Berlin ( 11,23) den 25. okt. 1841 og returnerede til 📌København den 6. marts 1842; jf. notesbog 8, især Not8:2, i SKS 19, 225, med kommentarer.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 6

◄ Schelling : 👤Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), ty. filosof; studerede filosofi og teologi sammen med den ty. filosof 👤G.W.F. Hegel i 📌Tübingen; fra 1798 ekstraordinær prof. i 📌Jena, fra 1803 prof. i 📌Würzburg, fra 1806 medlem af det bayerske Videnskabernes Akademi og generalsekretær i Akademiet for de bildende Kunster i 📌München, herefter marginaliseret af Hegel, holdt 1820-26 forelæsninger i 📌Erlangen som honorær prof., men blev fra 1827 prof. i München, hvor han nogle år senere blev gehejmeråd (Geheimrath) og præsident for Videnskabernes Akademi. Derfra blev han i 1840 kaldet til prof. i filosofi ved universitetet i 📌Berlin, hvor han den 15. nov. 1841 indledte sin tiltrædelsesforelæsning »Philosophie der Offenbarung«, jf. indledningen til notesbog 11, i SKS K19, 421-433. SK fulgte disse forelæsninger fra den 15. nov. 1841 og tog fyldige notater fra dem frem til den 4. feb. 1842, se notesbog 11, i SKS 19, 305-367.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 7

◄ Pastor R[....]s: sigter formentlig til 👤Waldemar Henrik Rothe (1777-1857), da. præst; 1800 cand.theol.; 1801-07 på studierejse til 📌Tyskland, 📌Schweiz, 📌Frankrig og 📌Italien, fra 1809 sognepræst i 📌Helsinge og 📌Valby på 📌Sjælland, fra dec. 1818 præst ved 📌Vartov Hospitalskirke, fra jan. 1822 residerende kapellan og fra okt. 1830 sognepræst ved 📌Trinitatis Kirke i 📌København; 1836 dr.theol. på afhandlingen De Trinitate et Reconciliatione. Disquisitio speculativa, udkom senere på da., Læren om Treenighed og Forsoning. Et speculativt Forsøg i Anledning af Reformationsfesten, Kbh. 1836. Sml. 👤J.L. Heibergs anmeldelse af den da. overs. af Rothes disputats i Perseus, Journal for den speculative Idee, nr. 1, juni 1837, udg. af J.L. Heiberg, ktl. 569 (forkortet Perseus), s. 1-89, hvor Heiberg skriver, s. 8f., at »Forf., uden tilstrækkelig logisk Forberedelse, har givet sig ifærd med de høieste speculative Opgaver; heraf maatte følge, at han paa en ucritisk Maade sammenblandede de forskjellige Categorier, og anvendte i visse Sphærer hvad der kun havde Gyldighed i andre; ja hans Categorier ere saa vaklende, at han mangengang kommer til at sige det Modsatte af hvad han, ifølge den hele Sammenhæng, nødvendigen maa antages at have meent. Med andre Ord: Forfatteren er Dilettant i Philosophien, men en respectabel Dilettant, som ikke fortjener at bortskræmmes fra Indvielsens Kreds, men tvertimod at indbydes til at træde den nærmere, thi han har Sands eller Følelse for Gjenstanden, og man kan heller ikke sige, at han er blottet for de herhen hørende Kundskaber; men han har forladt Skolen for tidligt: han er blevet staaende ved 👤Schelling, men har ikke gjort det absolut uundgaaelige Fremskridt til 👤Hegel; derfor mangler han Logik (naturligviis ikke i Ordets trivielle Betydning, men i den hegelske), og derfor kan han egentlig ikke philosophere, uagtet hans Genius driver ham dertil.« Og Heiberg fortsætter, s. 9, med at konstatere, at Rothe er blevet stående ved »det schellingske System« uden dog som så mange andre i tiden at opgive filosofien, »dreven af en ædel Tilskyndelse, har han med sine egne individuelle Kræfter villet give sin Anskuelse den Udvikling, som den i det ham ubekjendte hegelske System allerede havde modtaget, ligesom ved den tænkende Menneskeheds universelle Arbeide, concentreret i eet stort Genie. Saaledes har han da begivet sig ind i et Spil, hvori han ikke kunde undgaae at gjøre hyppige Tab; men at tabe i et saadant Spil er altid ærefuldere, end at holde sig udenfor det af Modløshed.«

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 9

◄ salig : afdøde.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 11

◄ Pastor Hornsylds: 👤Jens Hornsyld (1757-1840), da. præst; fra 1792 hospitalspræst og fra 1794 anden residerende kapellan i 📌Randers, fra 1808 sognepræst i 📌Assens og 📌Kjærum, hvorfra han lod sig pensionere i 1820. Hornsyld var en af 👤N.F.S. Grundtvigs tidlige støtter, også i sine år som pensionist, fra 1825 i 📌København; i denne periode kom han jævnligt i hjemmet hos familien Kierkegaard. 👤P.C. Kierkegaard skal have bistået ham med korrekturlæsning af hans Betragtninger over Bibelen bd. 1-3, Kbh. 1831-37, jf. 👤Carl Weltzer Grundtvig og 👤Søren Kierkegaard, Kbh. 1952, s. 27f. SK havde i sit bibliotek Jens Hornsyld Præsten Hornsyld og hans Confirmantere, eller Taler og Samtaler over Lærebogen i den evangeliske-christelige Religion, en Haandbog for Christne i Livets forskjellige Stillinger, Kbh. 1822, ktl. 267.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 11

◄ forraade : enten afsløre el. røbe, ytre.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 11

◄ Uforskammenhed : ældre form for: uforskammethed.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 12

◄ Frelserens Arbeidshuus : Frelsers Sogns Arbejdshus, beliggende på hjørnet af Dronningensgade og Sophiegade på 📌Christianshavn (se kort 2, B4). Et arbejdshus var en anstalt, hvor fattige boede og blev holdt beskæftiget med fremstilling af produkter, der kunne anvendes i fattigvæsnet.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 14

◄ et af Ladegaardens Arbeidsværelser : et arbejdsrum i 📌Ladegaarden, en anstalt i 📌København, beliggende på 📌Ladegaardsvej (nuv. 📌Åboulevard) lige efter dæmningen mellem 📌St. Jørgens Sø og 📌Peblinge Sø (se kort 3, A4). Fra 1822 blev Ladegaardens bygninger brugt som arbejdsanstalt for fattige og fra 1833 som tvangsarbejdsanstalt for straffede og vagabonderende samt for gamle, fattige og arbejdsløse kvinder og mænd.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 15

◄ Hans hele Lære om Potenser : se fx »Belysning af hovedtræk ved 👤Schellings senfilosofi« i 👤Steen Brock og 👤Anders Moe Rasmussens indledning til notesbog 11 i SKS K19, 426-433.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 24

◄ Jeg reiser ... fra Berlin. Jeg kommer til Kjøbenhavn : SK kom tilbage fra 📌Berlin ( 11,23) til 📌København den 6. marts 1842 ( 17,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 25

◄ har faaet den: lyst til at rejse.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 28

◄ læst : forelæst.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 29

◄ var jeg ikke gaaet ud: taget af sted.

I trykt udgave: Bind 28 side 17 linje 29

◄ et lille Arbeide : sigter måske til »Det antike Tragiskes Reflex«, hvortil kladden er dateret den 30. jan. 1842, el. til »Forførerens Dagbog«, se tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 38-43.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 1

◄ snære sig selv ind i : vikle sig selv ind i.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 4

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 9

◄ overtage Bestyrelsen af Stedet : overtage administrationen af huset på 📌Nytorv matrikelnr. 2 ( 9,5) efter sin ældre bror 👤P.C. Kierkegaard, der i nov. 1842 havde forladt barndomshjemmet for at flytte til præstegården i 📌Pedersborg ved 📌Sorø ( 9,3). Efter faderens død i aug. 1838 havde P.C. Kierkegaard og SK bl.a. arvet hver en halvdel af huset, svarende til 9.500 rigsdaler ( 10,36), plus en bankhæftelse på 753 rigsdaler (jf. 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin 👤Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935] (forkortet Søren Kierkegaard og pengene), s. 67f. og s. 74). SK havde siden 1840 boet i en lejet lejlighed i 📌Nørregade matrikelnr. 230, gadenr. 38.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 10

◄ Chr. Lund : svogeren 👤Johan Christian Lund ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 13

◄ Ubehjælpelighed : ubehjælpsomhed.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 15

◄ hvor beskjæftiget min Sjæl er med andre Ting : sigter formentlig til arbejdet med korrekturlæsning af Enten – Eller, der udkom pseudonymt den 20. feb. 1843, se tekstredegørelsen i SKS K2-3, 7 og 57f.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 20

◄ lyksaliggjøre : gøre (i høj grad) lykkelig, gøre glad og tilfreds.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 21

◄ kastet mig paa Knæ, som Robinson da han saae Fredag : hentyder til, at 👤Robinson efter et forlis og mange års ensomhed på en øde ø møder en indfødt, som han slår følgeskab med, omvender til kristendommen og døber '👤Fredag'. Se den eng. forf. 👤Daniel Defoes roman The Life and Strange Surprising Adventures of Robinson Crusoe of York (1719), overs. til mange europæiske sprog, herunder da. i 1744-45 og i 1826, jf. Robinson Crusoe's mærkværdige Begivenheder, overs. af 👤L. Kruse, 📌Kbh. 1826.

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 23

◄ var i Dit Sted, og var paa Landet : var som 👤P.C. Kierkegaard landsbypræst og boede i præstegården i 📌Pedersborg ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 19 linje 31

◄ Mohr : 👤Carl Frederik Mohr (fødsels- og dødsår er ikke identificeret), kopist i skifteretten, der i 1843 boede til leje på 1. sal til venstre i huset på 📌Nytorv nr. 2.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 1

◄ Chicaneur : 10,28.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 1

◄ Overilelse : for stort hastværk.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 3

◄ det Sted, der engang var Skyld i min Faders Død : sml. 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 92, hvor han i december 1837 skriver: »Den 10 om Aftenen faldt Fader paa Trappen og beskadigede sin Hofte, saa han maatte bringes til Sengs, dog var det egentl. Stød alt den næste Dag saaledes, at han kunde være oppe flere Timer i Rad, og som sædv. [sædvanlig] paa sin Geburtsdag [fødselsdag] see Fremmede om Formiddagen og 👤Chr. Lund [ 11,15] med Børnene om Aftenen; men ikke desto mindre synes hans Befindende rystet, Appetiten er borte, han er mat og blødere end ellers.« Og hvor han i aug. 1838 skriver, s. 100: »Da det imidlertid under det siden Slutningen af Juni ustadige Veir med voldsomme Ilinger [regnbyger] traf sig, at det regnede ned i mit Værelse gjennem Kakkelovnen, angreb dette og lignende Smaating m. H. t. Huset min Fader saa heftigt, at jeg vel deraf, saavelsom af den endelige Beslutning, han noget før min Afreise [i sommeren 1828 ( 9,3)] havde fattet at sælge Huset, og hvortil han efter min Hjemkomst [i slutningen af 1830 ( 9,3)] gjorde et foreløbigt Skridt ved at lade mig afskrive Anmeldelsen (...) kunde have mærket, hvor stærkt Livs-Kraften aftog. Imidlertid blev han igjen roligere.« Herefter følger, s. 100f., en længere beskrivelse af faderens syge- og dødsleje; han døde natten til den 9. aug. 1838.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 6

◄ komer : kommer.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 12

◄ spindes Silke : udtryk for at tjene mange penge, svarende til udtrykket: spinde guld.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 13

◄ brydt : brudt.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 18

◄ indifferent : uinteresseret.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 19

◄ leiet bort til en paalidelig Leier : til den tres år gamle frk. 👤Sara Christiane Byberg, der if. folketællingen feb. 1840 (📌Vestre kvarter) boede i stuen til højre, men som nu flyttede op i lejligheden på 1. sal til højre sammen med en 43-årig slægtning og selskabsdame, jomfru 👤Ida Wilhelmine Byberg. If. folketællingen feb. 1845 havde frk. Byberg antaget en logerende tjenestepige.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 24

◄ 85rd: rigsdaler ( 10,36).

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 25

◄ skriv mig (...) til : fast udtryk i breve: skriv til mig. Om modtagelsen af brevet noterer 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 17,6), i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1843, s. 126, at han den 20. jan. modtog brev fra »Søren at han dog vil af med Huset«. Under »1843 / Januar«, s. 127, skriver han mere udførligt: »Fik den 20 fra 👤Søren den Efterretning, at han dog vil af med Huset, (han havde egenlig alt [næsten] kjøbt det af mig, men vil nu, at vi skulle [skal] sælge i Fællesskab).«

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 26

◄ agiteret : bevæget.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 28

◄ Ønskeqvist : spå- el. tryllekvist, gerne formet som et Y og skåret af pil, hassel el. slåen; kvisten bruges bl.a. til påvisning af underjordiske vand- el. metalårer.

I trykt udgave: Bind 28 side 20 linje 35

◄ den Smerte, det lønligt skjuler : hentyder til det endelige brud på forlovelsen med 👤Regine Olsen ( 42,3) den 12. okt. 1841.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 2

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 7

◄ Dit Brev : If. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1843 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 126, har han sendt SK et brev den 3. feb. 1843; dette brev synes ikke at være bevaret. I samme fortegnelse har 👤P.C. Kierkegaard også noteret, at han den 7. feb. har modtaget nærværende brev fra SK.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 8

◄ rigtigt modtaget : fast udtryk som kvittering for modtagelse af et brev.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 8

◄ Dette gjorde jeg i mit sidste Brev : se Brev 5, i SKS 28, 20,26.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 12

◄ Skarpretter : bøddel, et endnu på SKs tid fungerende erhverv.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 14

◄ komer : kommer.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 15

◄ gewaltig : ty., stærk, magtfuld, vældig. Det da. 'gevaltig' bruges om personer, der ved kraft, størrelse, udseende, (pågående el. selvfølende) optræden osv. bliver genstand for stærk, ofte mindre smigrende opmærksomhed.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 15

◄ Chr. Lund, til hvem Du jo har skrevet : hentyder til det brev, 👤P.C. Kierkegaard if. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1843 i sin dagbog ( 17,6), s. 126, har registreret som afsendt den 21. jan. til sin svoger 👤Johan Christian Lund ( 11,15); brevet synes ikke at være bevaret. If. samme fortegnelse sendte 👤P.C. Kierkegaard endnu et brev til Johan Christian Lund den 5. feb., som heller synes at være bevaret, og modtog et brev fra ham den 12. feb., som derimod er bevaret (NKS 3174 4o). Brevet fra Johan Christian Lund indeholder dog ingen oplysninger om administrationen el. salget af barndomshjemmet på 📌Nytorv, jf. Brev 5, i SKS 28, 19,10-27.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 16

◄ Fastelavn : I 1843 faldt fastelavnssøndag den 26. feb., og fastelavn varede til begyndelsen af april (palmesøndag faldt den 9. april).

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 18

◄ »Du ved at søge efter et andet Papiir stødte paa mit Brev« : sigter formentlig til SKs brev af 18. el. 19. jan. 1843, se Brev 5, i SKS 28, 19-21.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 20

◄ Mine Been vakle, som der staaer i Ψ : henviser til ►Sl 6,3: »Vær mig naadig, Herre! thi jeg forsmægter; helbred mig, Herre! thi mine Been skjelve«, i 👤J. Møllers oversættelse af »Psalmerne« i Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af J. Møller og 👤R. Møller, bd. 1-3, 📌Kbh. 1828-30, ktl. 86-88 og ktl. 89-91 (forkortet Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter); bd. 1, s. 105. Sml. udtrykket »Knæerne vakle« i ►Nah 2,11 (GT-1740). – Ψ: det gr. bogstav 'psi', gængs forkortelse for Salme (i datidens retskrivning Psalme).

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 23

◄ Hæmorroidal-Tilf. : tilfælde el. forekomst af hæmorroider.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 24

◄ Fjerdingvei : en fjerdedel af en da. mil, dvs. 1,83 km.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 28

◄ ud af Landet : egl. ud ad landet, i retning af landet.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 28

◄ min Fa'r : spøgefuldt udtryk til ligestillede el. underordnede.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 31

◄ ret ligerviis : ganske ligesom.

I trykt udgave: Bind 28 side 21 linje 32

◄ »rolig og tilfreds« : formentlig citat fra det brev fra 👤P.C. Kierkegaard, som SK indledningsvis refererede til ( 21,8).

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 1

◄ Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 8

◄ Pedersborg : 👤P.C. Kierkegaard boede i præstegården i 📌Pedersborg ( 9,3). – Pedersborg: landsby, beliggende et par km N for 📌Sorø ( 22,10). Byen Pedersborg udgjorde sammen med tre andre landsbyer Pedersborg sogn, der o. 1850 havde i alt 1.036 indbyggere og bestod af 37 gårde samt 52 huse med jord og 78 huse uden jord, hvoraf de 23 gårde og 73 huse lå uden for byerne.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 9

◄ pr. Sorøe : udtryk anvendt ved postforsendelser, hvor 'pr.' bruges ved adressering til steder på landet, hvis post ud- og indleveres på en større bys postekspedition, i dette tilfælde i 📌Sorø ( 28,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 10

◄ fr. : franko el. franco, fast udtryk for, at portoen er forudbetalt.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 11

◄ d. 18 : den 18. feb. 1843, der var en lørdag. Se 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 127f., hvor han i feb. 1843 skriver: »Underlig krydsede sig et Brev fra Grdtvg [Grundtvig] og et fra 👤Søren, som jeg begge modtog Søndagen den 19, og hvoraf den første, efter de tilsendte Aktstykker [vedrørende baptistsagen], fandt, at jeg havde taget Sagen alt for subjektiv, og ikke med Sikkerhed og Kraft nok, den Anden uopfordret raadede mig ikke til at give efter mod Overbeviisning, men til Forsigtighed og ikke at offre mig for et Parti, men ikkun for en Sag[,] med adskillige træffende og fine Bemærkninger. – Idag hører jeg i 📌Sorø, at Sørens Skrift 'Enten Eller' skal være udkommet, men under Pseudonymet 👤Wictor Eremita.«

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 13

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 15

◄ at Du er geraadet i Uenighed med Bispen : sigter til 👤P.C. Kierkegaards uenighed med biskop 👤J.P. Mynster ( 22,20) om tvangsdåb af børn af baptistiske forældre. I 📌Pedersborg sogn boede der to baptistiske familier; den ene havde et barn, der ikke var blevet døbt inden den ved forordning af 30. maj 1828 fastsatte tid. Af samvittighedsmæssige grunde ville 👤P.C. Kierkegaard ikke gennemtvinge en dåb, og barnets forældre lod sig ikke overtale; forinden var der sket indberetning til den gejstlige øvrighed, og den 8. feb. 1843 ankom en beskikket værge for at gennemtvinge dåben i overensstemmelse med plakat af 27. dec. 1842 om baptister i 📌Danmark, herunder bestemmelse om, at børn af baptistforældre skulle døbes. I marts 1843 var P.C. Kierkegaard i 📌København for mundtligt at forklare sig over for kancelliet ( 33,13) og over for biskop Mynster. Efter indstilling fra Mynster besluttede kancelliet gennem biskoppen at meddele P.C. Kierkegaard, at han ikke kunne fritages fra hans embedspligt til at døbe det pågældende barn, men at kancelliet intet havde at indvende imod, at dåben blev udført af en anden præst. Herefter blev barnet uden P.C. Kierkegaards medvirken tvangsdøbt i 📌Pedersborg Kirke. På tilsvarende måde blev et barn af den anden baptistiske familie døbt i sept. 1843. – If. forordning af 30. maj 1828, § 5, skulle præsten føre tilsyn med, at alle børn af forældre, der bekendte sig til kristendommen, blev døbt inden for de nærmere lovbefalede tider (jf. § 1); hvis forældrene ikke overholdt disse tider, skulle præsten indberette forsømmelsen til øvrigheden (i København til magistraten, andre steder amtmanden), der som tvangsmiddel skulle pålægge forældrene en bøde for hver uge, barnet forblev udøbt; i tilfælde af vedvarende forsømmelighed skulle bøden fordobles hver fjerde uge. Jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, udg. af 👤J.H. Schou, fortsat af 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge (forkortet Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger), bd. 19, 6, Kbh. 1829, s. 547f. Da en del baptister i begyndelsen af 1840'erne nægtede at døbe deres børn, blev det ved kancelliplakat af 27. dec. 1842, § 3, pålagt sådanne baptistforældre at lade deres børn døbe inden den lovbefalede tid, dog med den skærpende bestemmelse, at »Daaben, forsaavidt Forældrene ikke ønske at foranstalte den, [kan] besørges af en af Øvrigheden for dette enkelte Tilfælde beskikket Værge«, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger bd. 23, 3, 1843, s. 651f. Hermed var der reelt indført mulighed for tvangsdåb, om nødvendigt ved politiets mellemkomst.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 18

◄ Biskop Mynster : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. biskop, forf. og politiker; 1794 cand.theol., 1815 dr.theol.; fra 1801 sognepræst i 📌Spjellerup og fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København, fra 1826 tillige hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke og fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som 📌Sjællands biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver; i årene 1835-46 var han kgl. udnævnt gejstligt medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde, og han havde sæde i en lang række styrende organer; han var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for 📌Danmark, Kbh. 1839, og af et autoriseret Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, Kbh. 1845. Mynster havde et omfattende både videnskabeligt, kirkeligt og opbyggeligt forfatterskab (jf. ktl. 228-230, 254-255 og 2191-2192).

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 20

◄ criteria interna : lat., de indre kendetegn.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 24

◄ en Bynyhed : en nyhed, som er kendt i hele byen, bysnak.

I trykt udgave: Bind 28 side 22 linje 25

◄ skriver Dig til : fast udtryk i breve: skriver til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 1

◄ Et Partie : sigter formentlig til 👤N.F.S. Grundtvigs tilhængere, kaldt grundtvigianere.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 11

◄ træffer Dig: rammer. Sml. følgende passage i et efterskrift til 👤N.F.S. Grundtvigs brev af 18. feb. 1843 til 👤P.C. Kierkegaard (NKS 3174 4o): »Busck [👤Gunni Busck, sognepræst i 📌Stiftsbjergby og 📌Mørke på 📌Sjælland, tilhænger af Grundtvig] er herinde og jeg skal hilse Dem fra ham, at han synes, det første Puf kunde ikke træffe bedre end Dem eller ham.«

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 15

◄ Din Formue : 👤P.C. Kierkegaards og SKs far ( 9,5) efterlod sig en betydelig formue, der i marts 1839 blev opgjort til o. 125.000 rigsdaler, hvoraf de to brødre hver arvede en fjerdedel, til dels i fast ejendom ( 19,10). – Sml. følgende passage i brev af 14. feb. 1843 fra 👤N.F.S. Grundtvig til 👤P.C. Kierkegaard (NKS 3174 4o): »Kiære Ven! Vist nok vil jeg gierne bede Vorherre styrke Dem baade til at holde Daaben i Ære og til alt Godt; men var De ikke slet saa ny i Embedet, maatte jeg undres over at De finder en Prøve tung, som mig synes ingen Præst i Sælland [📌Sjælland] var bedre end De baade indvortes og udvortes skikket til at bære med Glæde. Sagen selv er jo saa soleklar, at hvem der ikke kan see mere, kan dog immer see, at Statskirken prostituerer sin Daab ved at prakke den paa Giendøbere (...), og De kan jo desuden godt paa en fin Maade lade baade Biskoppen og Cancelliet forstaae, at De ikke er blevet Præst i 📌Pedersborg for Levebrødets Skyld«.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 15

◄ Din Kone : 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard, f. Glahn (1809-81), med hvem 👤P.C. Kierkegaard var blevet gift den 12. juni 1841. Hun var datter af 👤Poul Egede Glahn og hustru 👤Bodil Maria Elisabeth Glahn ( 25,13).

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 24

◄ vistnok : ganske givet, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 24

◄ Hun er svagelig : 👤Jette Kierkegaard led af en tiltagende psykisk lidelse.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 25

◄ Nervesvage : som har dårlige (svage) nerver, har en nervøs lidelse o.l.

I trykt udgave: Bind 28 side 23 linje 26

◄ Forsommeren 1843 : se hertil dateringen, »d. 6 Mai 1843«, nederst på brevet.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 2

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 3

◄ opgjøre Regnskabet : Brevet forudsætter, at SK den 3. maj 1843 købte 👤P.C. Kierkegaards andel i barndomshjemmet på 📌Nytorv ( 19,10) og således blev eneejer af huset. P.C. Kierkegaard fik 1.500 rigsdaler ( 10,36) kontant og en førsteprioritet på 7.000 rigsdaler med 4% i rente samt den halve bankhæftelse på 753 rigsdaler og synes således at have haft et tab på 1.000 rigsdaler (se hertil rubrikken »Capitalkonto« for 1843 i P.C. Kierkegaards »Arve-Capitals-Conto«, s. 7, i hans regnskabsbog (NKS 2656 4o), og 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin 👤Søren Kierkegaard og pengene ( 19,10), s. 76, samt P. Tudvad Kierkegaards 📌København, Kbh. 2004, s. 40).

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 4

◄ befandtes Cassen at være : viste den kontante pengebeholdning sig at være.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 4

◄ 335rd: rigsdaler ( 10,36).

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 4

◄ en Skattebillet : sigter til blanket med angivelse af bygningsafgift el. andre af de forskellige skatter og afgifter, som var pålignet ejendomsejere.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 6

◄ Frue Bakkes: If. folketællingen feb. 1845 (📌Vestre kvarter) boede den da 63-årige enkefru 👤Amalie Christiane Bakke (enke efter tøjhusløjtnant Bakke) på 3. sal til højre i huset på 📌Nytorv matrikelnr. 2 sammen med sin 34-årige tjenestepige, ugifte 👤Ane Elisabeth Bech, og en logerende, den 28-årige ugifte sufflør ved 📌Det kgl. Teater 👤Ludvig Bernhardt Sahlgreen. Det gjorde de også ved folketællingen i feb. 1840. Fru Bakke levede af pensionen efter sin mand. – Frue: 13,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 7

◄ foruderlagte : forudbetalt.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 7

◄ Madam Dues : madam 👤Ida Mathilde Due, f. von Haven. If. folketællingen feb. 1840 (📌Vestre kvarter) boede den da 29-årige madam Due sammen med sin mand, toldbetjent 👤Carl Iver Due (52 år), og deres tre børn på 2. sal til højre i huset på 📌Nytorv 2. If. 📌Vor Frue Kirkes ministerialbog for døde 1835-53 afgik C.I. Due ved døden den 8. sept. 1842. Da madam Due optræder i Veiviser eller Anviisning til 📌Kjøbenhavns (...) Beboere for Aaret 1844 som boende 📌Skindergade matrikelnr. 32, må hun og børnene være fraflyttet Nytorv 2 på okt. flyttedag i 1843. – Madam: 13,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 9

◄ 17rd 3ℳ : nemlig halvdelen af 35 rd. ( 10,36), idet 6 mark svarer til 1 rd. – ℳ: alm. betegnelse for mark.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 10

◄ 2) 335 : 335 divideret med 2 = 167 rd. og 3 mark.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 12

◄ forud modtaget : nemlig modtaget af 👤P.C. Kierkegaard som forskud; hvornår vides ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 14

◄ laant af mig : dvs. har 👤P.C. Kierkegaard lånt af SK; hvornår vides ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 16

◄ –: 2rd 3ℳ : altså en manko på 2 rd. og 3 mark.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 17

◄ paa Mandag reiser til Tydskland : SK rejste mandag den 8. maj 1843 fra 📌Kbh. med dampskib til 📌Stralsund, jf. Dagen, nr. 125, den 8. maj 1843: »Den 8de Mai. Afg. med Dampskibet 'Dronning Elisabeth' Kl. 11 Form. til Stralsund: Magister 👤Kierkegaard (...).« Han overnattede i Stralsund, rejste dagen efter videre med diligence og ankom således til 📌Berlin tirdag den 9. maj.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 19

◄ Gid Din Kone maa befinde sig ret vel : 👤Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard ( 23,24). Hun var netop den 5. maj 1843 flyttet ind i præstegården i 📌Pedersborg; indtil da havde hun boet på 📌Nytorv 2, mens 👤P.C. Kierkegaard havde boet alene i Pedersborg siden slutningen af nov. 1842 ( 58,21). Om flytningen skriver P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 17,6) for maj 1843, s. 130: »Den 1 om Efterm.[iddagen] kjørte jeg ind (den nye Barnepige, som Madam 👤Eline Boisen havde skaffet os, var ankommet 294 og blev sendt ind med min Avlskarl og Arbeidsvogn den 15 om Morgenen). Jeg kom ind den 2, og skjøndt Jette laae, fik jeg hende dog, Gud skee Lov, ud med, Torsdagen 4 til 📌Roskilde og Fredagen til Hjemmet.«

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 22

◄ Dit Beviis for de 100rd : 24,16.

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 24

◄ Dr. Pastor Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 2

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 3

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 4

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 4

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3). – I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i april-aug. 1843 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 131, er brevet registreret som modtaget den 2. juli 1843.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 7

◄ min Hjemkomst fra Berlin : SK rejste til 📌Berlin ( 11,23) den 8. maj 1843 ( 24,19) og vendte tilbage til 📌København tirsdag den 30. maj 1843, jf. Dagen, nr. 146, den 31. maj 1843: »Den 30te Mai. Ankomne med Dampskibet 'Svenska Lejonet' Kl. 10 Formiddag fra 📌Stralsund: Magister 👤Kierkegaard (...)«.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 9

◄ Propheten gaaer til Bjerget : hentyder formentlig til det spøgefulde udtryk 'Når bjerget ikke vil komme til 👤Muhamed, må Muhamed komme til bjerget'; siges, naar man selv må udføre, hvad man havde tiltænkt el. befalet andre, især: begive sig til den, man længe har ventet. Sml. også ordsproget 'Vil bjerget ikke komme til os, så vil vi komme til bjerget', optegnet som nr. 850 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 77.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 12

◄ dernede : i 📌Pedersborg, hvor 👤P.C. Kierkegaard er landsbypræst og bor i præstegården ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 13

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 13

◄ Den Glahnske Familie : sigter til 👤Jette Kierkegaards forældre, 👤Poul Egede Glahn (1778-1846), fra 1808 sognepræst i Ulsø på 📌Sydsjælland, fra 1824 til sin død sognekapellan ved 📌Garnisons Kirke i 📌København, og hustru 👤Bodil Maria Elisabeth Glahn, f. Blicher (1783-1862).

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 13

◄ om Jette befandt sig nogenlunde vel : 👤Jette Kierkegaard led af en tiltagende psykisk lidelse. If. 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 130, havde hun det vedvarende dårligt i maj 1843.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 16

◄ baade nolens og volens : lat., egl. både 'ikke villende' og 'villende', både mod sin vilje og med sin vilje.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 22

◄ mindst : især ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 26

◄ udholde Varmen : If. Fædrelandet, nr. 1279, den 29. juni 1843, s. 10260, var den højeste temperatur den 29. juni på 15,9o reaumur svarende til 19,9o celsius.

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 27

◄ Mit Værelse er mit Rhodus, i Varmen dandser jeg vel egl. ikke : hentyder til det mundheld, »᾿Iδοὺ ῾Pόδος, ἰδοὺ ϰαὶ τό πήδημα« / »Hic Rhodus, hic saltus«, som den ty. filosof G.W.F. Hegel anfører både på gr. og lat. i sine Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833 [1821], ktl. 551, i 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 8, s. 18 (Jub. bd. 7, s. 35). Efter selv at have spillet på mundheldet ændrer Hegel ordlyden og indfører betydningen 'danse': »Hier ist die Rose, hier tanze«. I sin gr. ordlyd stammer mundheldet fra 👤Æsops fabel nr. 33 (som i visse udgaver har nr. 203b el. 51) om femkæmperen, der praler med at have foretaget et utroligt spring på 📌Rhodos; herefter siger en tilhører: »Her er Rhodos, her er springet«, i betydningen: Så spring!

I trykt udgave: Bind 28 side 25 linje 27

◄ skrive Dig til : fast udtryk i breve: skrive til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 1

◄ in specie : lat., i særdeleshed, især.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 5

◄ Mag: Adler : 👤Adolph Peter Adler (1812-69), da. teolog og præst; 1836 cand.theol., 1840 mag.art. på den hegelianske afhandling Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser; fra 10. feb. 1841 sognepræst i 📌Hasle og 📌Rutsker på 📌Bornholm, udgav i året efter Populaire Foredrag over Hegels objective Logik, 📌Kbh. 1842 (ktl. 383).

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 10

◄ blev Præst paa Bornholm, en ivrig Hegelianer : 26,10.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 10

◄ udgive nogle Prædikener : Senere på året udgav 👤A.P. Adler Nogle Prædikener, 📌Kbh. 1843 (ktl. U 9; af SK modtaget med følgende dedikation: »Hr. Magister Kirkegaard [sic] / Venskabeligst / A. Adler«. Bogen, der opbevares i Kierkegaard Arkivet (KA) i 📌Det Kgl. Bibliotek, indeholder enkelte tilskrivninger, understregninger og indbøjede bladhjørner (jf. Pap. VII 2 B 236, s. 233f.)) og Studier, Kbh. 1843.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 11

◄ Orthodoxien : sigter til den lutherske el. gammelprotestantiske ortodoksi, en dogmatisk, kirkelig retning, som opstod i begyndelsen af det 17. årh. Ortodoksien var kendetegnet ved en fremhævelse af den opfattelse, at Bibelen er den ufravigelige norm for al kristen lære, og at det er denne rene og sande lære, der sammen med bekendelsesskrifterne konstituerer kirken. Ortodoksien var i sit væsen apologetisk og polemisk i forhold til andre dogmatiske opfattelser, men også præget af et stærkt åndeligt liv og en glødende optagethed af kristendommen som tilværelsens højeste sandhed. – Endnu på SKs tid havde ortodoksien en vis udbredelse, men nu ofte i afsvækket betydning som konservativ troslære.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 12

◄ forsøgt : (hårdt) prøvet.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 13

◄ casibus : flertal af det lat. 'casus', form, tilfælde el. tilskikkelse, betegner i gram. bøjningsformer, som angiver et bestemt ords forhold til et andet.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 13

◄ exalteret : I forordet til Nogle Prædikener ( 26,11) hævder 👤A.P. Adler, at han har haft en åbenbaring, hvor 'Frelseren' talte direkte til ham og dikterede ham en tekst at nedskrive.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 14

◄ Martensens Bog : sigter til H.L. Martensen Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal, 📌Kbh. 1843, ktl. 652 (forkortet Den christelige Daab), der blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 119, den 23. maj 1843. – Martensens: 👤Hans Lassen Martensen (1808-84), da. teolog og biskop; 1832 cand.theol., 1837 lic.theol. på en afhandling om selvbevidsthedens autonomi i nyere dogmatisk teologi; 1834 manuduktør for SK, fra efteråret 1834 til 1836 på studierejse i 📌Tyskland, fungerede derefter som privatdocent, fra april 1838 lektor og fra dec. 1840 ekstraordinær prof. i teologi ved 📌Københavns Universitet, fra maj 1845 tillige hofprædikant; juni 1840 æresdoktor i teologi ved universitetet i 📌Kiel.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 17

◄ Dr. Pastor Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 21

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 22

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 24

◄ per Sorøe : 22,10.

I trykt udgave: Bind 28 side 26 linje 24

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 2

◄ da jeg reiste skrev Dig til ... beholdt en 80rd tilgode hos Dig ... tilintetgjort Dit Beviis : se Brev 8, i SKS 28, 24,18-20. – da jeg reiste: til 📌Berlin den 8. maj 1843 ( 24,19). – skrev Dig til: fast udtryk i breve: skrev til dig. – 80rd: rigsdaler ( 10,36).

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 3

◄ et foregaaende Brev fra mig : sigter formentlig til SKs brev af 29. juni 1843 til 👤P.C. Kierkegaard, se Brev 9 i SKS 28, 25f.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 9

◄ c. 3 Juli 43 : se tekstredegørelsen, s. 39. If. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i april-aug. 1843 i P.C. Kierkegards dagbog ( 17,6), s. 131, har 👤P.C. Kierkegaard modtaget brevet den 4. juli 1843.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 12

◄ Pastor Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 14

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 15

◄ fr : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 16

◄ pr Sorøe : 22,10.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 17

◄ Af c 165 44 : se tekstredegørelsen, s. 28 og s. 39. I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i maj 1844 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 135, har han noteret modtagelsen af nærværende brev fra SK: »18 fr. 👤S.A. Kierkegaard«.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 19

◄ Broder : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 20

◄ Det Indlagte : Hvad der har været indlagt, har ikke ladet sig identificere.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 21

◄ min Tak for Brevet : sigter til brev af 14. maj 1844 fra 👤P.C. Kierkegaard. Se fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1844 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 135f., hvor han under »Maj Afsendt« har noteret »14 t. S.A. Kierkegaard«; dette brev synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 21

◄ Indbydelsen : formentlig indbydelse til at aflægge besøg i præstegården i 📌Pedersborg ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 22

◄ det dobbelte Forslag : Hvad der sigtes til, kan ikke afgøres.

I trykt udgave: Bind 28 side 27 linje 22

◄ ligesom Møllen i Eventyret klip klap klip klap : hentyder formentlig til »Van den Machandel-Boom« i Kinder- und Haus-Märchen, udg. af 👤J.L.K. og W.K. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., 📌Berlin 1819-22 [1812-15], ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 236: »un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe – un in de Mähl daar seeten twintig Mählenburschen, de haugten eenen Steen un hackten hick hack – hick hack – hick hack, un de Mähl ging klippe klappe, – klippe klappe, – klippe klappe.«

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 1

◄ ud af Nørre- eller Vesterport : (se kort 2, C1 og A1).

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 2

◄ forleden var jeg endog i Roeskilde : If. månedsregning for maj 1844 fra hyrekusk 👤Peter Søren Lassen i 📌Lille Helliggeiststræde blev SK den 2. maj 1844 kørt til Roskilde og hjem igen, se kørselsregningen i EP III, s. 872. De originale kørselsregninger for 1844-47 er ikke bevaret og kendes kun fra 👤H.P. Barfods oversigt i EP III, s. 872f. – 📌Roeskilde: Roskilde, købstad på 📌Sjælland, beliggende ca. 30 km VSV for 📌København.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 5

◄ løst Timeseddel : seddel med angivelse af ruten og befordringstiden for den tur, man havde betalt hyrekusken for.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 5

◄ Sorøe : købstad på Midtsjælland, beliggende ca. 75 km SV for 📌København. 📌Pedersborg, hvor 👤P.C. Kierkegaard var sognepræst, lå i nærheden af 📌Sorø ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 6

◄ Inventioner : opfindelser.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 9

◄ give (...) en god Dag : fast udtryk: være ligeglad med, blæse et stykke.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 9

◄ Der er bleven mig fortalt om en gl. Capitalist ... vil Du saa ikke bede ham lægge m– M–.« : Kilden er ikke identificeret. – Selvskyldner: kautionist. – Stormgaden: gade i København (se kort 2, A2). – Vægteren havde raabt 10: I København og de da. købstæder i øvrigt fandtes et korps af natvægtere, som skulle tænde gadelygterne, opretholde ro og orden, forhindre svineri i gaderne og alarmere ved ildebrand. Endvidere skulle de på deres runde i byen udråbe klokken og afsynge de forordnede vægtervers hver hele time, jf. Instruction for Natte-Vægtere i 📌Kiøbenhavn, Kbh. 1784. Vægterkorpset i København blev oprettet i 1683, men på SKs tid blev de 'råbende' vægtere hyppigt kritiseret for at forstyrre borgernes nattero; korpset blev nedlagt i 1862. – Cancelliraad: underordnet embedsmand i kancelliet ( 33,13); if. rangforordningen ( 11,15) var 'virkelige' kancelliråder placeret i 6. klasse nr. 1, mens titulære kancelliråder var placeret i 7. klasse nr. 1. – lægge m– M–: sml. journaloptegnelsen NB3:13, fra nov. 1847, hvor SK fortæller den samme historie i en meget forkortet form, og hvor slutningen lyder: »vil Du saa ikke bede ham at lægge min Maas«, SKS 20, 250,4f. At 'lægge', egl. 'likke', betyder: slikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 10

◄ vogelfrei : ty., fredløs, her i betydningen: fuglefri, ubunden (som fuglen).

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 24

◄ Poul : 👤Pascal Michael Poul Egede Kierkegaard, f. den 27. marts 1842 (d. 1915) som eneste barn af 👤Peter Christian og 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 26

◄ mine Neveuer : sigter dels til søsteren 👤Nicoline og 👤J.C. Lunds ( 11,11 og 11,15) tre sønner: 👤Henrik Sigvard Lund, f. den 18. juli 1825, 👤Michael Frederik Christian Lund, f. den 2. sept. 1826, og 👤Carl Ferdinand Lund, f. den 2. juli 1830; dels til søsteren 👤Petrea og 👤H.F. Lunds ( 11,15 og 11,15) tre sønner: 👤Vilhelm Nicolai Lund, f. den 23. marts 1831, 👤Peter Christian Lund, f. den 4. juli 1833, og 👤Peter Severin Lund, f. den 13. dec. 1834.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 27

◄ Min Aand arbeider med flere og flere Hesteskraft : I maj 1844 arbejdede SK både på Philosophiske Smuler (udkom den 13. juni), på Begrebet Angest (udkom den 17. juni) og måske også på Forord (udkom den 17. juni), se tekstredegørelsen til hvert af de tre skrifter i SKS K4, 194, 331 og 561f. – Hestekraft: flertalsform, egl. 'hestes kraft', hestekræfter.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 31

◄ Genius : lat., ånd, geni; ofte fremstillet som en vinget yngling, der følger mennesket som dets beskytter og vejleder.

I trykt udgave: Bind 28 side 28 linje 34

◄ U-Menneske : ikke-menneske, umenneskelig person.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 5

◄ Aristoteles har Ret, at Msket er et animal sociale : hentyder til den definition af mennesket som et ζῷον πολιτιϰόν (gr., zōon politikón), et politisk, dvs. (by)statsligt el. samfundsmæssigt, levende væsen, der af den gr. filosof 👤Aristoteles (384-322 f.Kr.) fremsættes i hans Statslære i 1. bog, kap. 2 (1253a 2-3), se Die Politik des Aristoteles, overs. af 👤C. Garve, udg. af 👤G.G. Fülleborn, bd. 1-2, 📌Breslau 1799-1802, ktl. 1088-1089; bd. 1, s. 9, hvor det hedder, »daß die bürgerliche Gesellschaft, wie sie in ihrer ersten und einfachsten Form, in einer, Stadt besteht, unter die Werke der Natur gehört, und der Mensch ein zum bürgerlich-gesellschaftlichen Leben bestimmtes und eingerichtetes Geschöpf ist.« Se også den definition af mennesket, som Aristoteles fremsætter i begyndelsen af 1. bog, kap. 2 (1252a 24-30), hvor han i sin undersøgelse af statens natur skriver følgende om den metode, han vil anvende for at afdække de mindste dele, som en stat er sammensat af: »Man kann die Natur einer Sache nicht besser erforschen, als wenn man sie unter seinen Augen entstehen sieht. Diese Methode wollen wir also auch, in Absicht unsers Gegenstandes, einschlagen. Zu dem Ende müssen wir zuerst die zwey Menschen in eine Gesellschaft vereinigen, welche, nach ihrer Bestimmung, einander durchaus nicht entbehren können. Diese zwey Menschen sind Mann und Weib, und ihre Bestimmung ist die Fortplanzung ihres Geschlechts. Die Verbindung unter ihnen ist nicht ein Werk des Vorsatzes und der Vernunft, sondern des Instincts; dergleichen wir bey den Thieren, und selbst bey den Pflanzen finden, die sämmtlich einen natürlichen Trieb äußern, ihres Gleichen zu erzeugen.« Die Politik des Aristoteles, s. 3f. Garve opdeler 1. bog således, at det sidst anførte citat i hans oversættelse findes i kap. 1. – animal sociale: lat., socialt dyr.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 6

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 8

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3). – I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, har han registreret modtagelsen af nærværende brev den 20. jan. 1845. Desuden har han noteret et brev afsendt til SK den 3. feb. 1845; dette brev synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 14

◄ Athenæum : 📌Læseselskabet Athenæum, grundlagt 1824, i 1845 med adresse på 📌Østergade matrikelnr. 68 (i dag gadenr. 24), 1. sal, hvor medlemmer kunne benytte selskabets læseværelser, der fra april til sept. holdtes åben ml. kl. 9 og kl. 23, resten af året ml. kl. 10 og kl. 23. Bibliotekets bøger kunne medlemmerne enten læse i selskabets lokaler el. få dem i udlån; biblioteket holdt åbent for udlån alle hverdage kl. 12-15 og kl. 17-20, jf. § 2 i »Bestemmelser angaaende Udlaanet fra 📌Athenæums Bibliothek, vedtagne i Generalforsamlingen den 23de Mai 1839«, trykt uden paginering foran i Første Tillæg til Athenæums Hovedcatalog, den 31. December 1840, 📌Kbh. 1841. SK var selv blandt de 749 medlemmer, Athenæum havde pr. 9. maj 1844 ( 29,18), og han havde fortegnelserne over selskabets bogsamling for årene 1847-51 (ktl. 985-986).

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 15

◄ Bibliothekaren : sigter formentlig til biblioteksassistent 👤Aron Henriques, der forestod det daglige arbejde. Jf. § 37 i kap. III i Love for 📌Athenæum. Vedtagne i Generalforsamlingen den 30te Januar 1832, 📌Kbh. [u.å.], s. 15: »Ved Bibliotheket er en lønnet Betjent, under Navn af Assistent, som skal besørge Rigtighedsholdelsen med Udlaanet derfra, og iøvrigt gaae Formand og Embedsmændene tilhaande med Afskrivning og Protocollationer ifølge den ham meddeelte Instrux.« Til de nævnte embedsmænd hørte bibliotekaren, der var en af de 32 'repræsentanter', der udgjorde selskabets øverste ledelse, og valgt af dem, jf. § 7 i Love for Athenæum, s. 5; if. § 17 havde han bl.a. til opgave at »have Tilsyn med Udlaanet, og vaage over, at de derom foreskrevne Vedtægter blive overholdte«, s. 8.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 15

◄ et Beviis for en udlaant Bog, der ikke er tilbagekommen : jf. § 3 i »Bestemmelser angaaende Udlaanet fra 📌Athenæums Bibliothek, vedtagne i Generalforsamlingen den 23de Mai 1839« ( 29,15): »Ikkun Selskabets faste Medlemmer have Ret til at benytte Bibliotheket. For enhver Bog leveres til Assistenten en Seddel med den laante Bogs Titel, Modtagerens Navn og Bopæl samt Modtagelsens Datum. Ingen er berettiget til at have meer end to Bind tillaans adgangen, eller til at have det Laante længere end 14 dage; dog kan Beviset efter de første 14 Dage fornyes, hvis Ingen har meldt sig for at erholde den udlaante Bog.«

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 15

◄ de forskjellige Medlemmer af dette Navn : If. fortegnelsen over »Medlemmer af 📌Athenæum den 9de Mai 1844« var der kun to medlemmer af dette navn, nemlig »👤Kjerkegaard, N.C., Tegnelærer« og »👤Kjerkegaard, S., Mag. art.«; det samme gælder fortegnelsen over »Medlemmer af Athenæum den 22de Mai 1845«. 👤P.C. Kierkegaard havde ikke været medlem siden 1842, jf. »Medlemmer af Athenæum den 12de Mai 1842«.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 18

◄ Hahns Familie : sigter muligvis til de fire sønner efter 👤Johan Gottfred Vilhelm Hahn (1804-40), da. præst, gift med 👤Flora Petrine Hahn, f. Spendrup (1808-40), som begge døde af tyfus. J.G.V. Hahn gik i klasse med 👤P.C. Kierkegaard og dimitteredes som han i 1822 fra 📌Borgerdydsskolen i 📌København til 📌Københavns Universitet; 1827 cand.theol.; lærer i Borgerdydsskolen og overlærer ved Søetatens drengeskoler, fra 1834 sognepræst i 📌Hyllested, 📌Venslev og 📌Holsteinborg på 📌Sjælland.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 24

◄ Grattam: Greverne af Mansfeldt : Værker af den irske forf. 👤Thomas Colley Grattan (1794/96-1864) er anført i sektion C »Romaner, Noveller og Fortællinger« i afdeling IX »Poetiske Skrifter i bunden og ubunden Stil« i Fortegnelse over Selskabet 📌Athenæums Bogsamling, den 31. December 1838, 📌Kbh. 1839, s. 255; her optræder under »Grattan, T.C.« adskillige titler, bl.a. følgende to: »Agnes de Mansfeldt; a tale. Vol. 1-3. 📌Lond., 1835. 8. 3686« og »👤Agnes von Mansfeld, Novelle. A. d. Engl. 1-3 Bd. 📌Berlin, 1836. 8. 3687«. Der er tale om Agnes de Mansfeldt, a Historical Tale bd. 1-3, 📌London 1835, og Agnes von Mansfeld. Geschichtliche Novelle von Thomas Colley Grattan. Aus dem Englischen übersetzt bd. 1-3, Berlin 1836. Den ty. overs. præsenteres på følgende måde i Repertorium der gesammten deutschen Literatur, udg. af 👤E.G. Gersdorf, bd. 8, 📌Leipzig 1836, s. 394: »Der Vf. [Verfasser] hat die Geschichten des Kurfürsten Gebhard von 📌Köln und der Gräfin Agnes von Mansfeld, der Herzogin 👤Anna von Coburg und des 👤Hieronymus Scotus sehr geschickt zu einem lebendigen und anziehenden Gemälde vereinigt.« If. tillæggene 1840-45 til Athenæums hovedkatalog 1839 er der ikke kommet andre titler til biblioteket end de nævnte, se Første Tillæg til Athenæums Hovedcatalog, den 31. December 1840, Kbh. 1841, Andet Tillæg til Athenæums Hovedcatalog, den 31te December 1842, Kbh. 1843, og Tredie Tillæg til Athenæums Hovedcatalog, den 31te December 1844, Kbh. 1845.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 25

◄ Bloksbjerget : If. folkelig overtro var »Bloksbjerg« el. »Blocksberg« det sted, hvor heksene og de onde ånder samledes Valborgsnat (Valpurgisnat, dvs. natten til 1. maj) for at feste. Navnet '📌Bloksbjerg' henviser til 📌Brocken, det højeste bjerg i 📌Harzen.

I trykt udgave: Bind 28 side 29 linje 27

◄ Dr. Pastor Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 2

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 3

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 4

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 4

◄ Under Crisen 45 : sigter til krisen i 1845 i forlængelse af striden i 1843 om tvangsdåb af to baptistiske familiers børn i 📌Pedersborg ( 22,18). Da den ene af familierne fik endnu et barn i 1844, nægtede de fortsat at indvillige i barnedåb, ligesom 👤P.C. Kierkegaard stadig vægrede sig ved at gennemføre den med tvang. Da en anden præst i dec. skulle gennemtvinge dåben, var moderen rejst bort med barnet. Biskop 👤Mynster ( 22,20) indberettede sagen til kancelliet ( 33,13), der fulgte hans indstilling, og den 11. feb. 1845 tilskrev det 👤P.C. Kierkegaard, at han inden 14 dage enten skulle frafalde sin vægring ved at døbe baptisternes børn el. søge sin afsked; hvis han ikke gjorde dette, ville kancelliet indstille ham til afskedigelse af kongen. Den 27. feb. erklærede P.C. Kierkegaard over for kancelliet, at han måtte afslå begge alternativer og appellerede i øvrigt til en mildere bedømmelse og indstilling for kongen. Kancelliet tog hele sagen om baptistbørns dåb under overvejelse, men fik først indgivet en flertydig indstilling til kongen den 27. maj 1846; det betød, at P.C. Kierkegaard kunne fortsætte i sit embede. I mellemtiden havde han i juli 1844 meldt sig ind i 📌Roskilde præstekonvent, hvor han nød stor anseelse, og hvor han den 15. okt. 1845 meddelte sin sags forløb; konventet vedtog derpå enstemmigt et ønske om ikke at påtvinge nogen præst at døbe baptistbørn mod forældrenes ønske, jf. Dansk Kirketidende, udg. af 👤R. Th. Fenger og 👤C.J. Brandt (bd. 1-8, 1845-53, ktl. 321-325), nr. 12 og 13, den 14. dec. 1845, bd. 1, 1846, sp. 193-196. Se også P.C. Kierkegaards teologiske overvejelser »Om baptistfødte Børns Tvangs-Daab« i Dansk Kirketidende, nr. 15 og 16, den 28. dec. 1845, bd. 1, sp. 226-263.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 6

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3). – I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, har han registreret modtagelsen af nærværende brev den 12. feb. 1845 således: »fr. S.A. Kierkegd om Bispens Indstilling mig angaaende«.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 7

◄ Biskoppen har gjort Indstilling ... eller forsage Embedet nemlig : 30,6. – Biskoppen: 👤Jakob Peter Mynster ( 22,20). – forsage: forlade.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 10

◄ hvormeget jeg holder paa Biskoppen : SK var den 20. april 1828 blevet konfirmeret af første residerende kapellan 👤J.P. Mynster, og han havde endnu i 1845 stor veneration for biskop Mynster, hvem han gerne hørte prædike; så sent som søndag den 9. feb. 1845, 1. søndag i fasten, var SK til højmesse kl. 10 i 📌Christiansborg Slotskirke, hvor biskop Mynster prædikede over epistlen fra ►2 Kor 6,1-10 (jf. Pap. VI B 157).

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 16

◄ ni fallor : lat., hvis jeg ikke husker forkert.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 22

◄ sagde forrige Gang, da Afgjørelsen ... staae for Døren : henviser til Brev 7, i SKS 28, 23.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 22

◄ Sluddermadser: snakkesalig person, vrøvlehoved.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 24

◄ ville kunne: vil.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 25

◄ en Mislighed : et misforhold, et betænkeligt, tvivlsomt forhold.

I trykt udgave: Bind 28 side 30 linje 28

◄ en Generation ... være kaldet til Reformatorer : Efter indførelsen af rådgivende stænderforsamlinger i 1834 blev der nedsat en lang række komiteer, som fra slutningen af 1830'erne blev brugt af den liberale opposition til at formulere krav til den enevældige konge om politiske og kirkelige reformer. Formentlig tænkes her især på de frihedsreformer, fx krav om liturgisk og dogmatisk frihed til præsterne og om ret til sognebåndsløsning til lægfolket, som hyppigt blev fremsat af 👤N.F.S. Grundtvig og hans tilhængere.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 4

◄ i Skrøbelighed : her formentlig i betydningen: med forsigtighed.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 7

◄ peget paa : her som udtryk for spot, svarende til: peget fingre ad.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 11

◄ min Begeistring for Mynster : 30,16.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 14

◄ Pastor Dr. P. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 25

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 26

◄ frit : fast udtryk for, at portoen er forudbetalt.

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 27

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 31 linje 27

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 2

◄ d. 18 Febr. : den 18. feb. 1845. I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, har han registreret modtagelsen af nærværende brev den 21. feb. 1845.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 3

◄ Dit Brev modtaget – brændt : sigter til brev af 17. feb. 1845. Se fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, hvor han har noteret et brev af 17. feb. afsendt til »S.A. Kierkgd«.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 4

◄ Det Indlagtes Indhold : Hvad der har været indlagt, har ikke ladet sig identificere.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 4

◄ da jeg skrev Dig til, og min Kilde var vel et Rygte : sigter til Brev 13, i SKS 28, 30,8-12. – skrev Dig til: fast udtryk i breve: skrev til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 5

◄ yttret min Deeltagelse for Biskop M. : se Brev 13, i SKS 28, 31,13-18.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 7

◄ ømtet : sjælden skriftlig form for: ymtet.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 9

◄ Biskoppen vilde have Cancelliet paa sin Side : 30,6. Om baptistsagen skriver 👤J.P. Mynster i sine memoirer Meddelelser om mit Levnet, 📌Kbh. 1854, bl.a. følgende, s. 273: »Ved Forhandlingerne i Statsraadet havde 👤Kongen ivrigen staaet paa, at Baptisternes Børn skulde døbes, skiøndt hans Motiver ikke vare ganske de samme, som mine. (...) Da Lic. Kierkegaard først vægrede sig ved, uagtet Placatens [af 27. dec. 1842 ( 22,18)] udtrykkelige Bestemmelse, at døbe Baptisternes Børn, formaaede jeg først en Nabopræst til at forrette Daaben, men da Kierkegaard endog selv hellere ønskede, at det maatte komme til en Afgiørelse, og flere Præster forenede sig med ham, maatte jeg indberette Sagen. Jeg foreholdt i denne Anledning Kongen, at det var mig umueligt at skaffe Anordningerne overholdte, dersom jeg ikke fik Soutien [støtte]. Dette tilsagde Kongen mig, havde ogsaa en heftig Samtale med en af de ommeldte [nævnte] Præster, der kom til ham, men endte dog med, at han vilde tage Sagen under nærmere Overveielse; Cancelliet gav en vaklende Forestilling og dermed er Sagen bleven liggende, saa at Enhver giør, hvad han vil.«

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 10

◄ saa skal Sagen altsaa til Kongen : 30,6 og 32,10. Alle præster i den danske statskirke var udpeget og ansat af kongen.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 15

◄ min Mening uforandret ... at Biskoppen ikke trænger igjennem : se Brev 13, i SKS 28 31,9-12.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 18

◄ Hvorledes har Jette det? : hentyder til 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaards ( 23,24) psykiske lidelse ( 25,16).

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 28

◄ Povel : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 31

◄ am Ende : ty., til sidst, i sidste ende.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 31

◄ betrygger : sikrer.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 31

◄ summa summarum : lat., summernes sum; det endelige resultat.

I trykt udgave: Bind 28 side 32 linje 33

◄ Pastor Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 2

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 3

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 4

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 5

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 7

◄ d. 10 Marts : I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, har han registreret modtagelsen af nærværende brev den 13. marts 1845. If. fortegnelsen var 👤P.C. Kierkegaard syg fra den 20. marts til den 20. april 1845, så først den 3. maj 1845 skriver han til »👤S.A. Kierkegd«; dette brev synes ikke at være bevaret. – If. fortegnelsen fortsatte korrespondancen: P.C. Kierkegaard skrev igen til SK den 15. maj, modtog brev fra SK den 1. juni, hvilket afstedkom endnu et brev fra P.C. Kierkegaard til SK den 3. juni 1845; disse breve synes ikke at være bevaret. Videre fremgår det, at P.C. Kierkegaard modtog et brev fra SK den 8. sept., og if. den fortsatte fortegnelse, s. 145, at han skrev til SK den 4. nov. og modtog årets sidste brev fra ham den 7. nov. 1845. Sml. »Oversigt over korrespondancen mellem SK og P.C. Kierkegaard«, s. 44-47.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 8

◄ Dit Brev af 27.d Febr. : sigter til brev af 27. feb. 1845. Se fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, hvor han har noteret et brev af 27. feb. afsendt til »👤S.A. Kkgaard«; brevet synes ikke at være bevaret. If. fortegnelsen har 👤P.C. Kierkegaard samme dag sendt 👤Grundtvig et brev »(med Afskrift af mit Andrag.[ende] til Cancell.[iet])«.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 9

◄ rigtigt modtaget : fast udtryk som kvittering for modtagelse af et brev.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 9

◄ Conventets yderligere Tilbageskridt : sml. hertil et brev fra 👤N.F.S. Grundtvig af 18. feb. 1843, modtaget den 19. feb. 1843 ( 22,13) af 👤P.C. Kierkegaard (NKS 3174 4o), hvor Grundtvig, bl.a. om sagens stilling i 📌Københavns gejstlige Konvent, stiftet i 1843 af hovedstadens præster og universitetsansatte teologer, skriver følgende: »Jeg vilde (...) raade Dem at sidde ganske stille (...) og see, hvad Cancelliet vil og kan giøre, men kun i Deres Erklæring at giøre opmærksom paa, hvorlidet De er den Eneste der anseer Tvangs-Daaben af Baptist-Børn for at være den christelige Præst utilladelig, da det Theologiske Facultet og Hovedstadens Geistlighed i det Hele vedkiender sig samme Overbeviisning, og det skadede vist ikke navnlig at anføre Stiftsprovsten [👤Tryde], 👤Martensen, 👤Kolthoff, 👤Spang og mig, som har siddet og sidder endnu i Commiteen [konventets salmebogskomité]. Skrivelsen til Biskoppen [👤J.P. Mynster] forsinkede naturligviis Andragendet til Cancelliet, thi først nylig har vi faaet hans ikke blot afslaaende men Conventet giennemheglende Svar, hvis Virkning paa Stemningen og Mødet, vi endnu ikke kende, men alle Commiteens Medlemmer har dog offentlig i Conventet erklæret, at deres Overbeviisning om Sagen var uforandret, og kun Een af dem fraraadte af Verdensklogskab at friste Cancelliet.« Sml. endvidere et senere brev fra Grundtvig af marts 45, formentlig identisk med det brev, der if. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1845 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 141, blev modtaget af ham den 16. marts 1845 (NKS 3174 4o), hvor Grundtvig indledningsvis skriver følgende: »Kiære Ven! Deres Erklæring til Cancelliet, som jeg vel fandt lidt for tør, men ellers god, har 👤Tryde og 👤Glahn [P.C. Kierkegaards svigerfar ( 25,13)] læst, men Deres Broder ikke spurgt om, og jeg har opsat at svare Dem, til jeg kunde melde noget Vist om Conventets Andragende, som først i Onsdags, efter en haard Kamp med de Frafaldne: Spang, Martensen og hans Vaabendrager 👤Paulli, endelig gik igiennem og naar da vel enten idag eller dog en af Dagene Cancelliet med den bekiendte Comite-Betænkning til Bilag. Spang vilde hverken selv støde Cancelliet eller have det stødt, og Martensen & Pauli vilde hverken selv istemme et Andragende, der ikke udelukkende var baseret paa en dogmatisk Anskuelse, som Conventet udtrykkelig vedkiendte sig, eller paa anden Maade have Noget virket til den uchristelige Daabs Afskaffelse eller til de christelige Præsters Redning, saa Sagen stod fortvivlet, og havde ikke Prof. 👤Clausen stridt mandelig ved min Side, var Slaget vist blevet tabt. Det var altsaa allerede der en Lykke, at 👤E. Clausen [ 33,13] ogsaa var kommet paa Spil, og det vil, haaber jeg, heller ingenlunde i Cancelliet være uden Vægt. Med Dr. [Dronningen, 👤Caroline Amalie] har jeg talt om Sagen og fandt Hende meget vel stemt for den, og saavidt jeg kunde mærke, havde K. [Kongen, 👤Christian VIII] heller slet ikke isinde at skride til Yderligheder, uagtet jeg hørde af Cl [Clausen], at Tanken om de 'udøbte' Hedninger syndes Ham utaalelig.«

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 12

◄ Biskoppens og Cancelliets yderligere Fremskridt : sigter formentlig til den skrivelse af 11. feb. 1845 fra kancelliet til 👤P.C. Kierkegaard, der var forfattet efter en indstilling fra biskop 👤J.P. Mynster ( 30,6). – Biskoppens: 22,20. – Cancelliets: det regeringskollegium, gennem hvilket den enevældige konge administrerede kongeriget 📌Danmarks indre anliggender, herunder kirke- og skolevæsnet.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 13

◄ Emil Clausens Conference med Biskoppen forleden Dag : se fx J.F. Fengers referat af mødet i Det sydvestsjællandske Broderkonvent den 20. feb. 1845 om baptistsagen, hvor følgende fortælles om sognepræst Emil Clausen, der var medlem af konventet: »Clausen rejser maaske ind til 📌Kjøbenhavn for at tale med Biskoppen [👤J.P. Mynster], men 👤[P.C.] Kierkegaard bad udtrykkelig, at han vilde tage sig i Agt for, at det ikke skulde faa Udseende, at han kom som Udsending fra ham«, Det sydvestsjællandske Broderkonvent. (1837-1854) Optegnelser af 👤Johannes Ferdinand Fenger, udg. af hans yngste søn, Kbh. 1890, s. 190-192; s. 191. Se endvidere Fengers referat af konventsmødet den 1. april 1845, s. 193: »Jeg maatte gjøre Rede for Kierkegaards Promemoria til Kancelliet, Clausen for sin Rejse til Kjøbenhavn, Samtale med Biskoppen, Kancelliherrerne og Majestæterne.« – Se også 👤H.N. Clausens erindringer, Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie, Kbh. 1877, hvor han om sin bror Emil Clausen skriver, s. 293, at det påbud om at tvangsdøbe børn af baptistiske forældre, som plakaten af 27. dec. 1842 ( 22,18) pålagde de gejstlige, fremkaldte »fra flere Præster den Erklæring, at de ikke kunde bekvemme sig til en Handling, hvor det Hellige søgtes hævdet ved Politimagt. Iblandt disse Gejstlige var min yngre Broder Emil, Sognepræst i Boslunde. Som Tilhænger af 👤Grundtvig var han vel anskreven hos Kristian den Ottende og Dronning 👤Karoline Amalie; men efter 👤Kongens Udtalelser, ved en Audients i denne Anledning, kunde han have al Grund til at vente sin Entledigelse [afskedigelse], dersom man ikke havde kjendt den store Afstand, der overhovedet hos denne Konge var imellem Ord og Gjerning.« H.N. Clausen, der også var modstander af tvangsdåb af baptistforældres børn, ytrede sig i debatten i skriftet Om Kirketvang ved baptistfødte Børns Daab, Kbh. 1845. – Emil Clausens: 👤Emil Theodor Clausen (1802-51), da. præst; dimitteredes 1819 fra 📌Metropolitanskolen til 📌Københavns Universitet, 1824 cand.theol., manuducerede derefter teologiske studerende, foretog 1826-29 en studierejse til 📌Tyskland, 📌Østrig, 📌Italien og 📌Frankrig; 1831 lic.theol. på en kirkehistorisk afhandling; fra 1833 sognepræst i 📌Gimlinge og fra 1840 i 📌Boslunde på 📌Sjælland.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 13

◄ Biskoppens Skridt til Canceliet : 32,10.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 15

◄ jeg har hell ei den bedste Tid : I marts 1845 arbejdede SK på Stadier paa Livets Vei, der formentlig blev indleveret til sætning i sidste halvdel af måneden, var færdig fra trykkeriet den 17. og udkom den 30. april 1845, se tekstredegørelsen i SKS K6, 7 og 85. I feb. og marts arbejdede SK desuden på Tre Taler ved tænkte Leiligheder, der var færdig fra trykkeriet den 25. april og udkom den 29. april 1845, se tekstredegørelsen i SKS K5, 381 og 393f.

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 24

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 33 linje 28

◄ Povel : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 1

◄ Dr. Pastor Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 6

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 7

◄ fr : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 8

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 9

◄ d. 19/3 46 : I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1846 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 146, har han registreret modtagelsen af nærværende brev den 20. marts 1846. – If. samme fortegnelse modtog P.C. Kierkegaard også et brev fra SK den 6. april 1846; dette brev synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 11

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 12

◄ Dit Brev : sigter efter al sandsynlighed til brev af 16. marts 1846 fra 👤P.C. Kierkegaard, hvori han takker for Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13), som han havde modtaget fra SK den 1. marts s.å., jf. fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i marts 1846 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 146. P.C. Kierkegaards takkebrev synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 13

◄ den store »afsluttende Bog« : sigter til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af pseudonymen 👤Johannes Climacus, udg. af 👤S. Kierkegaard, 📌Kbh. 1846. Bogen udkom den 27. feb. 1846, se tekstredegørelsen i SKS K7, 7.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 13

◄ læs den ell. læs den ikke, Du vil fortryde begge Dele : hentyder til »Enten – Eller. Et exstatisk Foredrag« i »Diapsalmata« i første del af Enten – Eller (1843), der indledes således: »Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele.« SKS 2, 47,20-22.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 14

◄ levet hen : henlevet, tilbragt livet.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 22

◄ den Tid jeg har været Forfatter : 35,5.

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 22

◄ været »Pseudonymerne behjælpelig i at blive det« : Hvis der er tale om et citat, er det ikke identificeret; se dog »En første og sidste Forklaring« bagest i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS 7, 571f., hvor SK omtaler sig selv »som Den, der har havt Arbeidet med, at Pseudonymerne kunde blive« forfattere. Sml. endvidere følgende passage, s. 569,22-27, hvor SK om de pseudonyme forfattere skriver: »Det Skrevne er da vel Mit, men kun forsaavidt jeg har lagt den producerende digterisk-virkelige Individualitet ham hans Livs-Anskuelse i Munden ved Replikkens Hørlighed. Thi mit Forhold er end yderligere end en Digters, der digter Personer og selv dog i Forordet er Forfatteren. Jeg er nemlig upersonligt eller personligt i tredie Person en Souffleur, der digterisk har frembragt Forfattere, hvis Forord atter er deres Frembringelse, ja hvis Navne ere det.«

I trykt udgave: Bind 28 side 34 linje 23

◄ d. 19d theocentriske Aarhundredes: sml. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13), hvor der tales om »det theocentriske, det speculativt-betydningsfulde nittende Aarhundrede«, i SKS 7, 25,10; »det theocentriske nittende Aarhundrede«, i SKS 7, 326,2 og 360,20; »vort theocentriske nittende Aarhundrede«, i SKS 7, 423,32; og »det speculative, theocentriske Aarhundrede«, i SKS 7, 560,9. Se også Philosophiske Smuler (1844), hvor der tales om »vor theocentriske Tid«, i SKS 4, 243,24.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 1

◄ nu paa 5te Aar : sigter til, at SK begyndte at skrive Enten – Eller i begyndelsen af 1842 (under opholdet i 📌Berlin), se tekstredegørelsen i SKS K2-3, 38-51.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 5

◄ Lad mig saa kun sætte nogle Penge til : Under udgivelsen af samtlige de pseudonyme skrifter fra Enten – Eller til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift havde SK fungeret som sin egen forlægger, dvs. han havde finansieret sætning og trykning samt papir og indbinding, men med forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel som kommissionær, der afregnede salgsindtægterne til SK fratrukket en kommissionsafgift på 16⅔%. Sml. også »En første og sidste Forklaring« bagest i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS 7, 572,10-12, hvor SK skriver: »jeg finder det ironisk i sin Orden, i Frembringelsens og mit tvetydige Forfatterskabs Medfør, at Honoraret idetmindste har været temmelig socratisk.«

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 8

◄ tegne mig i Carrikatur, lad dem saa kun lee af mig : Efter at SK, under pseudonymet 👤Frater Taciturnus, i artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« havde udtrykt ønsket om »snart [at] maatte komme i 'Corsaren'«, svarede ugeskriftet Corsaren med at bringe en række satiriske artikler om, allusioner til og tegninger af SK (se ►SKS K20, 41-44), første gang den 2. jan. (nr. 276) og herefter regelmæssigt frem til den 17. juli 1846 (nr. 304). Efter den anden Corsar-artikel den 9. jan. 1846 (nr. 277) svarede SK, atter under psedudonymet Frater Taciturnus, i Fædrelandet, nr. 9, den 10. jan. 1846, sp. 65-68, med artiklen »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning«, i SKS 14, 85-89. Corsarens angreb medførte, at SK følte sig snakket om, gjort til offer for latter og grin, hånet og chikaneret på gaden.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 9

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 10

◄ takker for det Gode, der er mig forundt : sml. »En første og sidste Forklaring« bagest i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS 7, 572,2-5, hvor SK takker »den Styrelse [ 38,23], der paa saa mangfoldig Maade har begunstiget min Stræben, begunstiget den uden maaskee een eneste Dags Afbrydelse fra Anstrængelsen gjennem 4¼ Aar, og forundt mig meget Mere end hvad jeg nogensinde havde ventet«.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 11

◄ ikke blot var Noget, jeg vilde, men ... havde udført, skjøndt ... ikke var publici juris : hentyder formentlig til, at SK den 4. marts 1846 havde indleveret manuskriptet til En literair Anmeldelse til sætning i 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri; bogen udkom den 30. marts 1846, se tekstredegørelsen i SKS K8, 25 og 7. – publici juris: lat., egl. 'hjemfaldet til offentlighed', alm. kendt, publiceret.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 16

◄ Din lykkelige Huslighed : de lykkelige forhold i dit hjem.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 20

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 22

◄ Povel : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 22

◄ det Besøg, hun aflagde hos mig : Hvornår 👤Jette Kierkegaard har aflagt SK et besøg, har ikke ladet sig identificere.

I trykt udgave: Bind 28 side 35 linje 24

◄ in corpore : lat., egl. 'i legemet', i egen person, personligt.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 2

◄ Din Præstegaard (...) Du jo fik en ny Fløi bygget op : sigter til, at 👤P.C. Kierkegaard fik opført en lille ny fløj »vestligt i Gaarden« på seks fag bindingsværk til udhusmæssige formål; bygningen blev vurderet til brandforsikring den 24. okt. 1845 (RA, Brandtaksationsprotokol 1843-47 for 📌Alsted Herred, 📌Sorø Amt (taksationsforretning af 24. oktober 1845, løbe-nr.: 3016, opslag 215-216 i netudgaven)). Det nuværende stuehus i 📌Pedersborg præstegård blev bygget i historisk stil i 1868; på 👤P.C. Kierkegaards tid var stuehuset af bindingsværk med stråtag, ligesom de øvrige længer var af en noget anden udformning end i dag.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 3

◄ nu da vel al Fare er dragen over : hentyder til, at 👤P.C. Kierkegaard ikke blev afskediget el. tvunget til at tage sin afsked, fordi han afslog at tvangsdøbe børn af baptistiske forældre ( 30,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 3

◄ videnskabeligt en mislig Sag at begynde med Intet : hentyder til, at den videnskabelige, spekulative logik begynder med den 'rene væren', hvilket viser sig at være det samme som 'intet', sml. kap. 2 i første afsnit og kap. 1 i andet afsnit i anden del af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13), hvor der tales om, at det hegelske 'system' påstår at begynde med 'intet', i SKS 7, 110,30-34 og 173,20. Jf. kapitlet »Womit muß der Anfang der Wissenschaft gemacht werden?« i 👤G.W.F. Hegels Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1,1-1,2 og bd. 2, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1 Die objektive Logik, 1. afdeling »Die Lehre vom Seyn«, i Hegel's Werke ( 25,27) bd. 3, s. 59-74 (Jub. bd. 4, s. 69-84), hvor det s. 68 (s. 78) hedder: »Der Anfang ist nicht das reine Nichts, sondern ein Nichts, von dem Etwas ausgehen soll; das Seyn ist also auch schon im Anfang enthalten. Der Anfang enthält also Beides, Seyn und Nichts; ist die Einheit von Seyn und Nichts; – oder ist Nichtseyn, das zugleich Seyn, und Seyn, das zugleich Nichtseyn ist.« Den da. hegelianer 👤J.L. Heiberg gjorde tanken om, at filosofien må 'begynde med intet', til et slagordsagtigt princip; jf. fx § 1-8 i hans artikel »Det logiske System« i tidsskriftet 👤Perseus ( 17,9), udg. af J.L. Heiberg, nr. 2, aug. 1838, s. 1-45; jf. også § 26-27 i hans Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik. Som Ledetraad ved Forelæsninger paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1832, s. 11.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 5

◄ Jettes Sygelighed : 23,25 og 25,16.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 8

◄ Den, som haver, skal der gives : hentyder til ►Matt 13,12, hvor 👤Jesus siger: »Thi hvo [den] som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 9

◄ Pastor Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 13

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 14

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11)

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 15

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 16

◄ Mai 47 : Brevet er poststemplet den 20. maj 1847, se tekstredegørelsen, s. 39.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 18

◄ Onsdag : formentlig onsdag den 19. maj 1847, se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 19

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 20

◄ Den Fødselsdag, til hvilken Du gratulerer : 36,23. Det fødselsdagsbrev fra 👤P.C. Kierkegaard, der hentydes til, er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 21

◄ Du siger, at den »i de Dage ... flere Gange har været Dig i Tanker« : Da 👤P.C. Kierkegaards fødselsdagsbrev ikke har ladet sig identificere, kan citatet ikke verificeres.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 21

◄ Jeg blev nemlig 34 Aar gammel : SK fyldte 34 år den 5. maj 1847. Om denne fødselsdag skriver han i journaloptegnelsen NB:210 kort tid efter: »Dersom jeg nu døer, saa vil Verden troe, at jeg er død af Ærgrelse over Forfølgelsen [ved Corsarens angreb ( 35,9)]; og det kan Verden have godt af, og i en vis Forstand kan man da sige, at det ikke har bidraget til at forlænge mit Liv. Men forøvrigt har mit Liv et ganske andet Sammenhæng. Da jeg forlod hende [👤Regine Olsen ( 42,3)], da valgte jeg Døden – netop derfor har jeg kunnet arbeide saa enormt. At hun parodierende skreg: jeg døer, medens jeg lod som begyndte nu først mit Livs Lystighed, er ganske i sin Orden: hun er et Fruentimmer og jeg en Ironiker. Og dog ligger Grunden endnu dybere. Det der nemlig bevægede mig til at forlade hende, hiin min dybeste Ulykke, den fik naturligviis nu en ganske anden Betydning for mig, fordi jeg i Kraft af den maatte gjøre hende ulykkelig og tage et Mord paa min Samvittighed. Fra det Øieblik seirede derfor min Elendighed over mig, anderledes kunde det ikke være. For at forsvare min Adfærd mod hende, maa jeg bestandigt mindes min Grund-Ulykke. Saaledes er Forholdet. / Forunderligt, at jeg fyldte 34 Aar. Det er mig aldeles ubegribeligt; jeg var saa sikker paa at døe inden den Geburtsdag ell paa den, at jeg virkelig kunde fristes til at antage, at min Geburtsdag er feil angivet, saa jeg dog døer på den 34de.« SKS 20, 122f.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 23

◄ at Du blev 34 Aar gl. : 👤P.C. Kierkegaard fyldte 34 år den 6. juli 1839.

I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 26

◄ mit Brev til Dig : I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1847 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6) skriver han under maj, s. 146, sp. 3, om 'billetter', dvs. korte skriftlige meddelelser, »mellem 👤Søren og mig om, at jeg muligen, dersom han virkelig vil sælge Huset og kan vinde ved det, vil tjene ham ved at forøge min Prioritet i samme.« I forbindelse med, at SK den 3. maj 1843 havde købt P.C. Kierkegaards halve andel i huset på 📌Nytorv 2, fik P.C. Kierkegaard en førsteprioritet på 7.000 rigsdaler i huset ( 24,4).

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 11

◄ Min Mening var ikke just nu i disse Dage at sælge : se foregående kommentar. SK var selv flyttet tilbage til barndomshjemmet på okt. flyttedag (den 15. okt.) 1844.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 12

◄ om Du vilde forøge Din Prioritet : 37,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 14

◄ convenere : behage, passe, være belejligt for.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 15

◄ At have en 1ste Prioritet paa 10,000 rd : Det er altså SKs ønske, at 👤P.C. Kierkegaard skal forøge sin førsteprioritet med 3.000 rigsdaler ( 10,36). SK havde brug for at skaffe kapital ( 38,35).

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 17

◄ en 1ste Prioritet paa 7000rd ... en meget lille 1ste Prioritet : 37,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 27

◄ Billighed : rimelighed.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 32

◄ Øiemeed : sigte, mål, bestemmelse.

I trykt udgave: Bind 28 side 37 linje 36

◄ de Par Msk ... har haft lidt nøiere Omgang med : Hvem der sigtes til, lader sig ikke afgøre.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 10

◄ vistnok : ganske givet, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 18

◄ Styrelsen har forundt mig uendeligt mere end ... havde ventet : 35,11. – Styrelsen: Guds styrelse, jf. kap. 2, andet afsnit, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 3: »Gud, som er Verdens Herre og Regent, bestyrer med Viisdom og Godhed, hvadsomhelst der skeer i Verden, saa at baade det Gode og det Onde faaer et saadant Udfald, som han finder tienligst [mest formålstjenligt, gavnligst]«, og § 5: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse«, i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, gerne omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, s. 23 og s. 24f.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 23

◄ efter uafbrudt ... arbeidet saaledes i adskillige Aar : 35,5.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 24

◄ i lang Tid en Gjenstand for Pøbelagtighedens ... væmmelige Behandling : sigter til angrebene i det satiriske ugeskrift Corsaren og følgerne deraf ( 35,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 26

◄ jeg arbeider lettere og sundere end før : Den 13. marts 1847 havde SK udgivet Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, se tekstredegørelsen i SKS K8, 153; og i maj 1847 havde han siden jan. s.å. arbejdet på Kjerlighedens Gjerninger, der blev indleveret til sætning den 18. aug. og udkom den 29. sept. 1847, se tekstredegørelsen i SKS K9, 7 og 73-92.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 28

◄ forandre noget ... ved dog at betrygge mit Udkomme : sigter formentlig til, at SK efter udgivelsen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13) gang på gang overvejede at holde op som forfatter og søge præsteembede på landet. Se fx journaloptegnelserne JJ:415, dateret den 7. feb. 1846, i SKS 18, 278, samt NB:7, dateret den 9. marts 1846, NB:57, dateret den 5. nov. 1846, og NB2:136, dateret den 16. aug. 1847, i SKS 20, 19, 51 og 194. – betrygge: sikre. – mit Udkomme: sigter til det forhold, at den formue, SK havde arvet efter sin far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5), var ved at svinde ind. Da SKs far døde i 1838, efterlod han sig en formue, der i marts 1839 blev opgjort til o. 125.000 rigsdaler ( 10,36), hvoraf SK og 👤P.C. Kierkegaard hver arvede en fjerdedel; SKs andel udgjorde da 31.335 rigsdaler, til dels i fast ejendom ( 19,10), aktier og obligationer (jf. 👤Søren Kierkegaard og pengene ( 19,10), s. 67-69). SKs formueforhold i 1846-47 lader sig kun fastlægge omtrentligt; men af sine arvede aktier solgte han den sidste o. den 2. marts 1847, mens den sidste kgl. obligation blev afhændet o. den 14. dec. 1847 (jf. Søren Kierkegaard og pengene, s. 69-71). Herefter havde SK ingen renteindtægter af aktier og obligationer og måtte i de kommende år yderligere udhule formuen.

I trykt udgave: Bind 28 side 38 linje 35

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 3

◄ Poul : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 4

◄ Pastor Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 7

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 8

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 9

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 10

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 12

◄ d. 22 Dec. 47 : I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1847 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 148, har han under modtagne breve noteret: »24 fr. 👤Søren A. Kierkegaard, at han har solgt Huset og vil en Forandrg [forandring] m.H.t. min Prioritet [ 24,4].« Og under afsendte breve har P.C. Kierkegaard noteret: »26 t. S.A. Kierkegaard desangaaende«; dette brev synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 13

◄ Nu har jeg da solgt Huset : Ved juletid 1847 solgte SK sin ejendom på 📌Nytorv matrikelnr. 2; salget blev endelig afsluttet den 24. dec. s.å. Købesummen var 22.000 rigsdaler ( 10,36), men først i jan. 1848 modtog han den kontante udbetaling på 10.000 rigsdaler. 👤P.C. Kierkegaard lod sin førsteprioritet på 7.000 rigsdaler blive stående i ejendommen, hvorimod SK selv fik en andenprioritet på 5.000 rigsdaler; begge prioriteter med en årlig forrentning på 4% (se Søren Kierkegaard og pengene ( 19,10), s. 85). Den kontante udbetaling lod SK delvis investere i aktier og kgl. obligationer.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 14

◄ Madame Bützov, Enke efter Mægler B. : 👤Christiane Elisabeth Bützow, if. folketællingen feb. 1850 (📌Vestre kvarter): 47 år, enke efter vekselmægler (vekselerer) 👤F.C. Bützow.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 15

◄ Du beholder Din 1ste Prioritet stor 7000rd : 39,14.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 17

◄ den halve Bankheftelse : 24,4.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 18

◄ Jeg talte i sin Tid med Dig ... en større 1ste Prioritet : 37,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 18

◄ Du var ikke villig dertil : sml. Brev 17, i SKS 28, 37.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 19

◄ Jeg selv tager en anden Prioritet stor 5000rd : 39,14.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 20

◄ Proc: Kraft : prokurator 👤H.R. Kraft (se kommentarerne til nr. 166 i B&A bd. 2, s. 81).

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 22

◄ skrevet Dig til : fast udtryk i breve: skrevet til dig.

I trykt udgave: Bind 28 side 39 linje 25

◄ regne paa : gøre regning på, regne el. kalkulere med.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 1

◄ Forretnings-Commerce: fr., samkvem; kommers, sjov, halløj.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 2

◄ offentlige Midler (...) skulle: skal.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 12

◄ at Du vilde komme herind ... efter Nytaar ... underskrive den nye Prioritets Obligation : Dette har SK gentaget i et følgende brev. I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i dec. 1847 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 148, har han under modtagne breve noteret: »29 fr. 👤S.A. Kierkegaard, at jeg dog strax maa kom̄e [komme] ind«. Og under afsendte breve har P.C. Kierkegaard noteret: »30 t. S.A. Kierkegaard, at jeg ikke kan komme, men derimod: en Erklæring, at jeg vil i Febr. lade min Obl. [obligation] ombytte med en af den nye Kjøber, og Vilkaarene.« Disse to breve synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 15

◄ Dine Rente-Penge : formentlig den pr. 31. dec. 1846 tilskrevne forrentning på 4% af førsteprioriteten på 7.000 rigsdaler.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 17

◄ Lad mig ... med omgaaende Post vide, at Du er tilfreds : 39,13 og 40,15.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 22

◄ at jeg lykkelig og vel er kommen ud af det : Om det gunstige salg af huset på 📌Nytorv 2 ( 39,14) skriver SK senere, i journaloptegnelsen NB7:114, fra nov. 1848, i SKS 21, 138,11f., at det havde indbragt ham en fortjeneste på ca. 2.200 rigsdaler.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 24

◄ Jette : 👤P.C. Kierkegaards kone 👤Jette Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 26

◄ spurgt : fået nys om, erfaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 27

◄ hun har været syg : I sin dagbog ( 17,6) for jan. 1848, s. 150, skriver 👤P.C. Kierkegaard, at Jette Kierkegaard har været sengeliggende, siden han var på rejse i 📌Jylland fra slutningen af aug. til midten af sept. 1847.

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 27

◄ Poul : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 40 linje 27

◄ Pastor Dr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 2

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 3

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 4

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 4

◄ Maa være fra 1848 ell. 49 P. Chr Kkgd : skrevet med 👤P.C. Kierkegaards hånd. Brevet er ikke registreret i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve, hverken i dec. 1848 el. i jan. og feb. 1849, i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 151 og s. 153; formentlig er det aldrig blevet afsendt.

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 6

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 8

◄ en Yttring af Dig i sidste Convent angaaende Nationaliteten : sigter til følgende udtalelse af 👤P.C. Kierkegaard under debatten i 📌Roskilde Præstekonvents møde i 📌Ringsted den 12. okt. 1848, refereret i Dansk Kirketidende ( 30,6), nr. 168, den 17. dec. 1848, bd. 4, 1849, sp. 213f.: »Endnu være det mig tilladt, i Overensstemmelse med et Vink af den næstsidste Taler [stiftsprovst 👤E.C. Tryde], ogsaa at udtale mig imod en Vildfarelse, der efter mit Skjøn hører til de allerfarligste i vore Dage, mod den nu grasserende Nationalitetsforgudelse. Jeg anseer den for yderst farlig, fordi jeg troer at der virkelig gives Folke-Aander og selv mener at kjende lidt til deres Magt, og til, hvor forførisk det er, i Øieblikke at føle sig som den begeistrede Taler og den glødende Digter naar man kun vil give en saadan Aand Raaderum og gjøre sig til dens Redskab. Og hvad er vel, i det Mindste i mangt et Øieblik, nogen Fristelse af Guldets Glands eller Ærens Krands eller Lysters Bæger i Sammenligning med at føle sig baaren paa Aandevinger, Herre over Ordet paa sine Læber, selv varm og opvarmende Andre? Men just derfor og fordi alle Folke-Aander dog ere faldne Aander, eller i al Fald ere skabte Aander, just derfor staaer en Tidsalder, som svælger i saadanne aandige Rørelser, som jeg nys skildrede, bestandig [i] Fare for at forvexle dem med og foretrække dem for den Helligaand og hans Gjerning i Mennesket. Og, som jeg seer Sagen, staaer nu en stor Deel af 📌Europas Folk aandelig talt i Dalen Dura i Babels Land, hører Basuners og Pibers Lyd og falder ned og tilbeder den store gyldne Støtte, i hvis Billede de forgude sig selv. Hvor den Helligaand har hjemme, der erkjende vi os for Uværdige og Udygtige i os selv, for Udvalgte i Christo, og just derfor hverken foragte eller hade vi nogen anden Nationalitet. Men hvad Sort Aander det er, som nu raade hos de Fleste, det aabenbarer sig ogsaa deri, at f. Ex. Skandinaver, Tydske, Slaver, ikke blot forgude sig selv, men ogsaa fordømme hinanden; thi 'hvo [den] som ikke tilbad Billedet skulde kastes i den gloende Ovn' (►Dan. 3, 1-6).«

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 9

◄ derhos : desuden, tilmed, yderligere.

I trykt udgave: Bind 28 side 41 linje 17

◄ Broder : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 2

◄ min fordums Forlovede, Frue Regine Schlegel : SK var forlovet med 👤Regine Olsen (1822-1904) fra den 10. sept. 1840 til det endelige brud den 12. okt. 1841. Hun blev forlovet med 👤J.F. Schlegel den 28. aug. 1843 og gift med ham den 3. nov. 1847 i 📌Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn.

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 3

◄ Hr Pastor Dr. Kierkegaard. At aabne efter min Død : Efter SKs død fik 👤P.C. Kierkegaard ( 9,3) kendskab til de testamentariske bestemmelser, SK havde skrevet og adresseret til ham i dette brev. Kort efter begravelsen den 18. nov. 1855 noterede 👤P.C. Kierkegaard i sin dagbog for perioden okt. 1850 til 1883 (NKS 3013 4o, II [upagineret]) i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i okt. til dec. 1855: »I 👤Sørens Bo to Breve til mig, modtagne den 2011«; if. skifterettens forseglingsprotokol fik P.C. Kierkegaard dog overdraget de to breve den 19. nov. 1855, se »Introduktion til Løse papirer« i SKS K27, 5, note 1. I sin brevfortegnelse har P.C. Kierkegaard registreret et brev fra sin svoger 👤Johan Christian Lund ( 11,15) som modtaget den 23. nov. 1855; der er tale om følgende brev, dateret den 22. nov. 1855: »Kjære Ven og Svoger / Da jeg ved foreløbig igaar at meddele Procurator Maag Indholdet af Din Broders til hans Arvinger efterladte Ønske, hvorledes der skulde forholdes med hans Efterladenskab, ansaae han det rettest og ønskeligst om Du vilde være uleiliget med det Hverv at bibringe Gouverneur Schlegel Meddelelsen i et Brev, som Maag da kunde indeslutte i sit, hvori han i Henhold til samme udbad sig de Vedkommendes Besteelser og Dispositioner som Instrux for sig. Han ønskede da samtidig naturligvis at faae behørig Meddelelse fra Dig om Indholdet af den Din Skrivelse hvortil han, som om andet vedlagt, maatte referere sig. Ved snarest at foretage dette, vilde der kunne være Svar tilbage inden Proclamaet udløber og da saaledes det Fornødne blive foretaget. Hvis Du, som jeg tør antage ogsaa maatte ansee denne Maade at tage Sagen paa som hensigtsmæs[s]ig, hvilket han særdeles antog med Hensyn til at Du som Nærmeste tillige paa den ønskeligste Maade vilde kunne præstere Meddelelsen, vil Du jo nok besørge det Fornødne iværksat. / Du og Familen hilses hjerteligst fra os Alle. / Ved Din Hengivne / J: C: Lund.« (NKS 3174 4o.) If. samme brevfortegnelse skrev P.C. Kierkegaard den 23. nov. 1855 det ønskede brev til 👤J.F. Schlegel og underrettede ham og derigennem hans kone, 👤Regine Schlegel ( 42,3), om »Sørens Disposition«. Formentlig i feb. 1856 modtog P.C. Kierkegaard deres reaktion i følgende brev, sendt fra 📌Vestindien, hvor J.F. Schlegel var da. guvernør: »S Croix, d. 14. Januar 1856. / Deres Velærværdighedes ærede Skrivelse af 23" Nvmbr f.A. [forrige år] modtog jeg Nytaarsdag, og benytter den første derefter afgaaende Damppaket [dampskib i regelmæssig passager- og postfart ml. bestemte havne] for at sende Dem Svar. / Først og fremmest maa jeg paa min Kones og egne Vegne bringe Dem og Deres ærede Slægtninge en Tak for den Discretion, De har iagttaget i en Sag, som det af flere Grunde er os magtpaaliggende ikke at see gjort til Gjenstand for Omtale. / Hvad dernæst angaaer selve den overraskende Underretning, som Deres ærede Brev indeholder, har jeg at meddele Deres Velærværdighed Følgende: / Min Kone har i Begyndelsen havt nogen Tvivl, om der ikke i den hende ved Dem bekjendtgjorte Villieserklæring af den Afdøde maatte for hendes Vedkommende indeholdes et Ønske, som hun kunde betragte det som en Pligt at efterkomme, i den Retning der antydes i Erklæringens anden Passus. Hun har imidlertid opgivet denne Tvivl, deels allerede paa Grund af de store Vanskeligheder, vor Fraværelse fra Hjemmet vilde lægge i Veien, og deels af et efter hendes som efter min Mening afgjørende Hensyn til at hun overhovedet ikke tør ansee sig berettiget til at modtage et Tilbud, der ifølge Udtrykkene, som gjøres end tydeligere ved den tilføiede, i Deres private Notits til mig (som jeg med Hensyn til at jeg har troet at burde lægge Afgjørelsen af Sagen ganske i min Kones egne Hænder har maattet gjøre hende bekjendt med) indeholdte Motivering sees at være begrundet i en Betragtningsmaade, som hun paa ingen Maade vil kunne tiltræde. Hun beder derfor gjennem mig Dem og Medarvinger om at ville gaae frem ganske som om den omhandlede Villieserklæring ikke existerede, idet hun alene har ønsket at erholde nogle Breve og enkelte i den Afdødes Bo forefundne Smaating, som hun antager tidligere at have været i hendes Besiddelse, og hvorom hun selv har tilskrevet Dr 👤Henrik Lund. / Jeg har direkte underrettet Procurator Maag om den af min Kone tagne Bestemmelse. / Med største Høiagtelse forbliver jeg Deres Velærværdigheds / ærbødigste / F. Schlegel. // Velærværdige / Hr. Sognepræst, Dr Kierkegaard« (KA, D pk. 3 læg 5, trykt i Kierkegaardske Papirer. Forlovelsen. Udgivne for Fru Regine Schlegel af 👤Raphael Meyer, 📌Kbh. 1904 (forkortet Kierkegaardske Papirer), s. 140f., og i B&A bd. 2, s. 14f.); brevet er ikke registreret som modtaget i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1856 i P.C. Kierkegaards dagbog. – I et brev af 12. maj 1856 til SKs nevø 👤Henrik Lund takker Regine Schlegel for de tilsendte brocher og ringe, hvorpå hun videre skriver: »Jeg troer med Guds Hjælp ogsaa det var rigtigt, at Du sendte mig alle Brevene, baade hvad der var bestemt til at brændes og videre, thi var det hans Villie at jeg efter hans Død skulde modtage alt, saa vidste han bestemt, at just den Deel af hans Papirer vilde blive underkastet min Undersøgelse; og da jeg har gjort det med en ydmyg Bøn til Gud om hans Velsignelse dertil, saa haaber jeg, at det snarere maa være mig til Gavn end til Skade.« (KA, D pk. 4 læg 1, trykt i Kierkegaardske Papirer, s. 142f., og i B&A, s. 16.)

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 13

◄ Peter : SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3). – Brevet er ikke registreret i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i dec. 1849 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 153; formentlig er det aldrig blevet afsendt.

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 16

◄ Din Artikel i Kirketidenden : sigter til 👤P.C. Kierkegaards senere rekonstruerede foredrag, holdt på 📌Roskilde Præstekonvents møde i 📌Ringsted den 30. okt. 1849, udgivet som en del af mødereferatet i Dansk Kirketidende ( 30,6), nr. 219, den 16. dec. 1849, i bd. 5, 1850, sp. 171-193. Om foredraget skriver P.C. Kierkegaard følgende korte notits i sin dagbog ( 17,6) under okt. 1849, s. 155: »Om Aftenen talte jeg over ►2 Cor. 5,13 m. M.« I afsnittet om nov. 1849, ligeledes s. 155, hedder det: »begyndt Udarbeidelsen af det Foredrag fra 3010 om 2 Cor. 5,13 og 👤Søren z [versus] 👤Martensen.« Som optakt til P.C. Kierkegaards foredrag hedder det i referatet i Dansk Kirketidende, sp. 171: »Efter Opfordring af Conventets Formand, da der endnu kunde disponeres over en Halvtimes Tid, talede derefter Dr. Kierkegaard omtrent saaledes1)«. I note 1 skriver P.C. Kierkegaard: »Det har været mig umuligt, nøiere end her er skeet, at opskrive Indholdet af, hvad jeg mundtlig fremførte. Og da ingen Debatte derom fandt Sted, vil det vel heller ikke komme videre an derpaa. Tankegang og Indhold er der, saavelsom Meget af det Enkelte, saavidt jeg kunde mindes.« I øvrigt fremgår det af indledningen, at P.C. Kierkegaard egl. havde villet tale om noget ganske andet end det, han nu byder tilhørerne, noget, som han undskyldende siger, »jeg først igaaraftes kom i Tanker om og i al Hast lagde mig lidt tilrette«, sp. 173. I det rekonstruerede foredrag tager P.C. Kierkegaard udgangspunkt i 2 Kor 5,13, som han citerer på gr. og overs. således: »er vor Tale begeistret og overstadig, saa er det jo i Guds Sag; er den sindig og forsigtig, saa skeer det Eder til Bedste.« Efter en eksegetisk udlægning af dette vers og en derpå baseret udvikling af begreberne ekstase og besindighed hos 👤Paulus, efterfulgt af en længere, delvis kritisk gennemgang af »Magister S. Kierkegaards bekjendte Arbeider« som repræsentant for 'ekstasen' og af »Professor Martensens Dogmatik og dogmatiske Bestræbelser i det Hele« som repræsentant for 'besindigheden', sp. 178-187, skriver P.C. Kierkegaard: »Og efter disse Udviklinger vente De nu vel sagtens, at jeg vil til at kritisere begge de Forfattere, jeg har omtalt, og især til at paavise, hvorvidt den for deres modsatte Standpunkter nærmest liggende Fristelse kjendeligen er bleven nogen af dem for svar [byrdefuld, besværlig]. Men det er ingenlunde min Hensigt. Jeg har endnu aldrig recenseret Nogen, jeg gjør det heller ikke nu. Vil jeg da kanskee mediere imellem dem til Sandhedens og en passant til min egen Ære, saa jeg paa deres Skuldre i alt Fald i en Hast kunde faae skizzeret et nyt System? Det endnu mindre. (...) Hvad jeg derimod vil, det lader sig saaledes udtrykke i faa Ord: jeg vil lydeligen forundre mig over et Phænomen med Hensyn til den Virkning, der synes at ville udgaae fra 👤Søren Kierkegaards Bestræbelser; og saa vil jeg her sub rosa [lat., 'under rosen', i fortrolighed] betroe Dem, hvorledes jeg for min Del nyder og nytter [drager nytte af] de to berømte Forfattere, især den først omtalte [dvs. SK]«, sp. 187-189. Og om sin bror skriver P.C. Kierkegaard videre, sp. 190: »Men stiller nu end maaskee Søren Kierkegaards eget Liv sig i mange Maader som en Eneboers midt i Vrimlen, søger han end selv ganske rigtig bestandigen 'den Enkelte': noget ganske andet synes han at skulle finde. Han synes nemlig i Begreb med at finde Tilhængere, der beundre hans Anvisning paa at holde sig til Livet og ikke til Theorien, og som af bare Beundring, – vel ikke gjøre derefter, – men skrive derom. Og vi kunne [kan] saaledes allerede nu spore Varslerne for det forunderlige Syn af Folk, der gjøre Livets Protest imod Theorien til en ny Theori«. Dette ser P.C. Kierkegaard allerede indvarslet i »Professor 👤Rasmus Nielsens Tale om Forholdet imellem Troen og den moderne Bevidsthed [dvs. i Evangelietroen og den moderne Bevidsthed. Forelæsninger over 👤Jesu Liv, 📌Kbh. 1849 (ktl. 700)]«, sp. 190, og i »👤H. H.'s ethiske Afhandlinger [dvs. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af anonymet H. H., Kbh. 1849]«, sp. 191. Men, føjer P.C. Kierkegaard til, sp. 191: »medens de begge paa utallige Punkter optage Traade fra Søren Kierkegaards Række af Arbeider, medens de ogsaa i Udtryksmaade og Forkjerlighed for dialektiske Kunststykker paafaldende slutte sig til hans Maneer, savne de, efter mit Skjøn, den ægte Lidenskabs Præg.« Og om at nyde og drage nytte af sin brors skrifter skriver P.C. Kierkegaard, sp. 192f.: »En Times Læsning i dem gjør (...) paa mig næsten ganske samme Virkning, som tidligere et Styrtebad i Henseende til mit legemlige Befindende. Et Øieblik snapper Livet i mig saa ligesom efter Luft, og derpaa aander jeg igjen dybt og frit i Troens friske Luftninger, medens Tankens Friskarer paa een Gang finde tilbage til deres underordnede Stilling som Livets Tjenere, og Hovedet igjen finder sig i at være Hoved istedetfor at ville være det hele Menneske.« Og han slutter med at udtale, at han således intet har imod at have »en ekstatisk Kloster-Broder (...), som med al fornøden Behændighed spænder Been for mig, for at faae mig til at synke i Knæ«, sp. 193.

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 17

◄ Martensen : 26,17. I 👤P.C. Kierkegaards foredrag refereres der til 👤H.L. Martensens Den christelige Dogmatik,📌Kbh. 1849 (ktl. 653), muligvis også til Den christelige Daab fra 1843 ( 26,17).

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 21

◄ billigt : rimeligt.

I trykt udgave: Bind 28 side 42 linje 22

◄ intet Primitivt : intet oprindeligt, selvstændigt.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 4

◄ den tydske Videnskabelighed : hentyder til den ty. spekulative, især hegelianske, filosofi og teologi.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 5

◄ mig som Forfatter af opbyggelige Taler (... Produktivitet ... er volumineus nok) : sigter til de seks hefter med opbyggelige taler i hhv. 1843 og 1844 samt de tre lejlighedstaler fra 1845, desuden til Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), formentlig også til Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form (1847), Christelige Taler (1848) samt til Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler (1849).

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 9

◄ Paa Prent har jeg selv bedet denne Distinction iagttaget : sigter til »En første og sidste Forklaring« bagest i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13), hvor SK skriver: »Mit Ønske, min Bøn er det (...), at man, hvis det skulde falde Nogen ind at ville citere en enkelt Yttring af Bøgerne, vil gjøre mig den Tjeneste, at citere den respektive pseudonyme Forfatters Navn, ikke mit (...). Medens (...) vistnok Enhver, der overhovedet har bekymret sig om Sligt, hidtil uden videre har anseet mig for Forfatteren af de pseudonyme Bøger førend Forklaringen kom, saa vil Forklaringen maaskee i første Øieblik foranledige den besynderlige Virkning, at jeg, der dog selv bedst maa vide det, er den eneste, der kun meget tvivlsomt og tvetydigt anseer mig selv for Forfatteren, fordi jeg er den uegentlige Forfatter, hvorimod jeg ganske egentligen og ligefremt er Forfatter f. Ex. af de opbyggelige Taler og af hvert Ord i disse.« SKS 7, 571,3-20.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 11

◄ accreditere : give fuldmagt, bemyndige; godkende.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 13

◄ August 1851 : se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 16

◄ »Den Ubenævnte, hvis Navn engang vil nævnes,« ... dediceres : Af kladdematerialet til Om min Forfatter-Virksomhed fremgår det, at SK påtænkte at tilegne dette skrift til sin tidligere forlovede 👤Regine Olsen ( 42,3); én af flere udkast til dedikationer, fra 1850 (se tekstredegørelsen til Om min Forfatter-Virksomhed, i SKS K13, 46-48), har følgende ordlyd: »En Ubenævnt / hvis Navn engang vil nævnes / helliges / (disse Blade)«, SKS K13, 48. Se også journaloptegnelsen NB15:92, fra jan.-feb. 1850, hvor SK skriver: »Jeg havde tænkt mig i en forblommet Dedication til Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed, strax at indsætte 'hende'.« SKS 23, 64,8-9. I marginen henviser SK til følgende vedlagte udkast til en dedikation til Regine Olsen: »En Medlevende, / hvis Navn endnu maa forties, men som / Historien vil nævne, – dette være nu / et kortere eller et længere, – saalænge / den nævner mit, / helliges / med dette lille Skrift den / hele Forfatter-Virksomhed, hvad den / var fra Begyndelsen.« SKS 23, 94; se også tekstredegørelsen til Om min Forfatter-Virksomhed i SKS K13, 46f. – I den trykte udgave af Om min Forfatter-Virksomhed, der udkom den 6. aug. 1851, se tekstredegørelsen i SKS K13, 7, er der ingen dedikation, se SKS 13, 5-27.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 17

◄ min fordums Forlovede: Frue Regine Schlegel : 42,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 18

◄ Hr Pastor Dr. Kierkegaard. At aabne efter min Død : 42,13.

I trykt udgave: Bind 28 side 43 linje 21

◄ jeg lader Peter svare paa Dine Breve : hentyder til de breve, SK skrev til sin far ( 9,5) under sit ophold i 📌Nordøstsjælland fra den 17. juni til weekenden den 22.-23. aug. 1835; under opholdet boede han på 📌Gilleleje Kro. Se kommentaren til journalen AA:1, i SKS K17, 23 (7,2). – Peter: SKs ældre bror 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 4

◄ Dit Brev : synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 11

◄ Din Broder : sigter til 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3), da SKs to andre brødre var døde, 👤Søren Michael den 14. sept. 1819 og 👤Niels Andreas den 21. sept. 1833.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 12

◄ er og: også.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 12

◄ Dine Svogre : 👤Johan Christian Lund ( 11,15), der havde været gift med SKs søster 👤Nicoline Christine (d. den 10. sept. 1832), og 👤Henrik Ferdinand Lund ( 11,15), der havde været gift med SKs søster 👤Petrea Severine (d. den 29. dec. 1834).

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 13

◄ Deres Børn : 👤J.C. Lunds fire børn: 👤Henrik Sigvard (f. den 18. juli 1825), 👤Michael Frederik Christian (f. den 2. sept. 1826), 👤Sophie Wilhelmine (f. den 22. nov. 1827) og 👤Carl Ferdinand (f. den 2. juli 1830); samt 👤H.F. Lunds fem børn: 👤Anna Henriette (f. den 12. nov. 1829), 👤Wilhelm Nicolai (f. den 23. marts 1831), 👤Peter Christian (f. den 4. juli 1833) og 👤Peter Severin (f. den 13. dec. 1834).

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 13

◄ Hr Mentz og hans Kone : gæstgiverparret på 📌Gilleleje Kro, 👤Kristoffer Georg Jakobi Mentz og 👤Birgitte Magrethe Irene Mentz, begge anført med en alder på 37 år i folketællingslisten feb. 1834; Kristoffer Mentz havde overtaget kroen i maj 1831.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 14

◄ fra os : sigter til SKs far, 👤M.P. Kierkegaard ( 9,5) og til hans ældre bror 👤P.C. Kierkegaard, da hans mor, 👤Anne Sørensdatter ( 11,15), var død den 31. juli 1834.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 15

◄ M P Kierkegaard : SKs far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5).

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 18

◄ Stud: Theol: : SK blev immatrikuleret ved 📌Københavns Universitet den 30. okt. 1830 og studerede teologi, indtil han den 3. juli 1840 fuldendte teologisk embedseksamen.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 19

◄ S. A. Kierkegaard : 👤Søren Aabye Kierkegaard (1813-55).

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 19

◄ Gilleleie Kro : 45,4 og 45,14.

I trykt udgave: Bind 28 side 45 linje 21

◄ Peter : 👤Hans Peter Kierkegaard (1815-62), ugift, søn af 👤M.P. Kierkegaards fætter 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31) og således SKs halvfætter; yngre bror til 👤Julie Thomsen ( 67,12). Om forholdet ml. SK og H.P. Kierkegaard, se fx nr. 43 i Erindringer om Søren Kierkegaard af 👤Hans Brøchner, udg. af 👤Steen Johansen, 📌Kbh. 1953, s. 57f., genudg. i Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, Kbh. 1996 (forkortet Søren Kierkegaard truffet), s. 336f., se også 👤Frederik Meidells erindringer om H.P. Kierkegaard, genudgivet i Søren Kierkegaard truffet, s. 200.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 3

◄ et Kort fra mig : Kortet synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 4

◄ Fru Rørdams fire Døttre : sigter til 👤Cathrine Georgia Rørdam, f. Teilmann (1777-1842), enke efter provst 👤Thomas Schatt Rørdam (1776-1831), med hvem hun blev gift den 7. maj 1802 og havde tre sønner og fem døtre. Efter sin mands død boede fru Rørdam i hhv. 📌København og 📌Roskilde sammen med flere af sine børn, indtil hun i efteråret 1836 flyttede til 📌Bredegade på 📌Frederiksberg, hvor hun boede sammen med fire af sine fem døtre og sin yngste søn; if. folketællingen feb. 1840 (Frederiksberg sogn) boede fru Rørdam sammen med den yngste af sønnerne, cand.theol. 👤Peter Rørdam (1806-83), og følgende tre af døtrene: 👤Elisabeth Catrine Rørdam (1809-95), 👤Emma Rørdam (1812-97) og 👤Bolette Christine Rørdam (1815-87). Den ældste datter, 👤Georgine Samsine Rørdam (1808-83), var den 22. okt. 1831 blevet gift med 👤A.C.L. Heiberg (1805-91), ordineret kateket ved 📌Trinitatis Kirke i 📌Fredericia. Og den næstyngste datter, 👤Engelke Marie Rørdam (1814-55), var den 7. nov. 1839 blevet gift med 👤S.J. Heiberg, præst ved og forstander for Døvstummeinstituttet i København. Den 10. juli 1841 blev Peter Rørdam udnævnt til præst i 📌Mern, beliggende ml. 📌Præstø og 📌Vordingborg på 📌Sjælland, hvortil han flyttede i sidste del af aug. 1841, efter at han den 25. aug. var blevet ordineret af biskop 👤J.P. Mynster; i løbet af foråret 1842 forlod Bolette Rørdam København for at blive hans husbestyrerinde. Jf. 👤H.F. Rørdam En gammel Præsteslægts Historie hefte 1-2, Kbh. 1877-78; hefte 2, s. 6-68, og H.F. Rørdam Peter Rørdam. Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling bd. 1-3, Kbh. 1891-95; bd. 1, især s. 63 og s. 82 (om flytningen til Frederiksberg) samt s. 208f. (om forholdet ml. studiekammeraterne SK og Peter Rørdam og om dennes brud med SK, måske i 1840). Om SKs besøg hos familien Rørdam, se fx journaloptegnelserne AA:53 og 54, formentlig fra foråret 1837, i SKS 17, 53f., og FF:54, fra juli 1837, i SKS 18, 86.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 10

◄ Der stikker Knuden : her ligger vanskeligheden.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 15

◄ Bøgerne ville: vil.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 16

◄ Peter Kierkegaard : 46,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 46 linje 23

◄ Peter : 👤Hans Peter Kierkegaard ( 46,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 2

◄ jeg har jo bevist, at der ingen Gjentagelse er : se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 6

◄ cfr »Gjentagelsen« : jf. Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af pseudonymen 👤Constantin Constantius, i SKS 4, 5-96, se især s. 45,1-4, s. 50,7f. og s. 81,11. Bogen udkom den 16. okt. 1843, se tekstredegørelsen i SKS K4, 7.

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 9

◄ Fætter : SKs halvfætter 👤Hans Peter Kierkegaard ( 46,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 15

◄ Vejen er ikke så lang : 👤Hans Peter Kierkegaard boede hos sin far, 👤Michael Andersen Kierkegaard og dennes anden kone 👤Øllegaard Kierkegaard ( 16,31), i 📌St. Kjøbmagergade matrikelnr. 49 (se kort 2, C2).

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 21

◄ Peter : 👤Hans Peter Kierkegaard ( 46,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 47 linje 27

◄ jeg har Dig betræffende ... forsonet med Dit Livs Skjæbne ... og Gud veed hvad : sml. nr. 43 i Erindringer om Søren Kierkegaard af 👤Hans Brøchner ( 46,3), s. 57f., i Søren Kierkegaard truffet, s. 336f.: »Uforbeholdent udtalte S.K. sig om den Betydning, hans Skrifter kunde have for visse bestemte Personer. Hans [SKs] gamle Onkel, Grosserer 👤M. Kierkegaard, havde en Søn, et Par Aar yngre end S.K., der var vanfør, lam i den hele ene Side, og fuldstændig Krøbling; aandelig derimod vel begavet. Han læste med den største Interesse Fætterens Skrifter, besøgte ham af og til i hans Hjem, og hentede sig ved disse Besøg megen aandelig Løftelse. Om ham talte jeg engang med S.K. og fortalte ham, hvor stort et Indtryk et af hans Arbeider: Skriftetalen i 'Opbyggelige Taler i forskjellig Aand', havde gjort paa ham. I den tales der et Sted om et Menneske, der ved sin legemlige Svaghed er forhindret fra at udøve en Gjerning i det Ydre, og der skildres smukt og opløftende, hvorledes ogsaa et saadant Menneske har den almeenmenneskelige ethiske Opgave ubeskaaren, og hvilken særlig Form Livsopgaven faaer for ham. S.K. sagde: 'ja! for ham er det Skrift en Lykke'. Det var det ogsaa virkelig. Det havde Magten til at give den haardt Prøvede Kraft til at overvinde den Tanke, at hans Tilværelse var unyttigt og forspildt, og at give ham Bevidstheden om, væsentlig at være lige med de af Naturen lykkeligere Udrustede. Netop denne Bevidsthed forstod S.K. ogsaa ved sine Samtaler at holde levende hos ham; derfor gik han saa styrket fra dem.« Sml. »En Leiligheds-Tale«, der udgøres af en skriftetale »Ved Anledningen af et Skriftemaal«, første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 115-250, se især s. 211-215; bogen udkom den 13. marts 1847, se tekstredegørelsen i SKS K8, 153. – betræffende: angående. – Dit Livs Skjæbne: sigter til, at 👤H.P. Kierkegaard var lam og vanfør, se ovenfor.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 2

◄ Summa Summarum ... Prædikeren, naar Alt er hørt : henviser til ►Præd 12,13: »Hovedsummen af Sagen, naar alt er hørt, bliver denne: frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gjøre«, i 👤J. Møllers oversættelse af »Prædikerens Bog« i Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter ( 21,23) bd. 1, s. 446. – Summa Summarum: lat., 'summernes sum'; hovedsummen, sammenfatningen.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 8

◄ Din Fader : 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31 og 46,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 13

◄ anprise : anbefale.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 16

◄ den Pligt, at elske Dig selv : se fx tale II. A »Du skal elske«, der bygger på ►Matt 22,39, hvor 👤Jesus siger: »Men det andet Bud er ligesom dette: du skal elske din Næste som dig selv«, i første følge af Kjerlighedens Gjerninger (1847), i SKS 9, 25-50, se også s. 111-115; bogen udkom den 29. sept. 1847, se tekstredegørelsen i SKS K9, 7. Sml. endvidere kap. 6 »Om Troens Frugter i et helligt Levnet« el. »Om Pligterne«, B. »Om Pligterne imod os selv«: »Vi ere pligtige at elske os selv, saa at vi fornemmeligen [først og fremmest] bære Omsorg for vor Sjæls Lyksalighed, men ogsaa tillige have Omsorg for vort Legems sande Gavn, saavelsom for vor timelige Velfærds lovlige Befordring [fremme], i Overeensstemmelse med Guds Forskrivt og Villie«, i Balles Lærebog ( 38,23), s. 69.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 17

◄ til Overflod : overflødig.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 20

◄ alvis : sml. kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 5: »Gud er alviis, og haver altid det bedste Øiemærke [øjemed] i sine Beslutninger, samt vælger altid de bedste Midler, til at udføre dem,« i Balles Lærebog ( 38,23), s. 14.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 21

◄ Styrelses: Guds styrelse ( 38,23).

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 21

◄ Fætter : 46,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 48 linje 29

◄ Peter Kierkegaard : 46,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 2

◄ 14de May 1849 : se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 4

◄ den tilsendte Bog : sigter til Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, der udkom den 14. maj 1849, se tekstredegørelsen i SKS K11, 7. 👤H.P. Kierkegaard modtog et dedikationseksemplar af bogen, indbundet i sort glanspapir, se Dedikation 65, i SKS 28, 508.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 5

◄ forskaffer mig : giver mig.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 8

◄ vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 13

◄ hvis saa er: det er således, det er tilfældet.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 16

◄ Peter Kierkegaard : 46,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 19

◄ Magister Kierkegaard : 54,6.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 21

◄ hersteds : 📌København.

I trykt udgave: Bind 28 side 50 linje 22

◄ Broder-Sønner : 👤P.C. Kierkegaard ( 9,3) og SK som sønner af 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5), bror til brevets afsender, 👤Else Pedersdatter Kierkegaard ( 52,7).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 3

◄ Eders Ærede Skrivelse af 12 August D: A: : Et sådant brev af 12. aug. 1838, skrevet af 👤P.C. Kierkegaard, jf. udtrykket »de [dvs. De] kjære Brodersøn i Deres ærede Skrivelse«, SKS 28, 51,11f., er registreret i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i aug. 1838 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 93, hvor det hedder: »10-12 t. (...) Faster 👤Else Pedersdatter, 👤Thomas Nielsen Kierkgds Hustru«. – D: A: forkortelse for 'dette år'.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 4

◄ Tidende : efterretning, meddelelse.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 6

◄ min kjære, nu Salige Broder ... nu er hensovet i Herren : 👤Michael Pedersen Kierkegaard døde natten til den 9. aug. 1838, jf. 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 101 ( 20,6), og SKs journaloptegnelse DD:126, dateret den 11. aug. 1838, i SKS 17, 258. Michael Pedersen Kierkegaard og 👤Else Pedersdatter Kierkegaard var børn af 👤Peder Christensen Kierkegaard og 👤Maren Andersdatter i 📌Sædding ( 52,8). – Salige: som ikke længere er i live (men formodes at være i den evige salighed), afdøde. – hensovet i Herren: formentlig allusion til ►1 Kor 15,18, hvor 👤Paulus omtaler dem, »som ere hensovede i Christo« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 6

◄ min Mand : 👤Thomas Nielsen, også kaldt Kierkegaard (o. 1771-1846), gift den 15. okt. 1802 med 👤Else Pedersdatter Kierkegaard, overtog samme år hendes fødegård i 📌Sædding.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 9

◄ Datter og Svigesøn : 👤Maren Thomasdatter (1803-89), gift den 2. juni 1833 med 👤Laust Jacobsen, kaldt Laust Piig (1800-69). – Svigesøn: dvs. svigersøn.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 9

◄ givet til Gravens Tause gjemme : Et lignende udtryk forekommer i første strofe af nr. 411, i afsnittet »Døden, Opstandelsen og Dommen« (nr. 410-30), i Evangelisk-kristelig Psalmebog til brug ved Kirke- og Huus-Andagt, 📌Kbh. 1823 [autoriseret 1798], ktl. 196, s. 335: »Gud! Herre! jeg er i din Magt; / Thi du har mig i Livet bragt; / Du ene holder mig i Live. / Du kiender mine Dages Tal. / Jeg veed, at jeg mit Legem skal / Til Gravens Giemme overgive; / Men naar, hvorledes det skal skee, / Det veed kun du, Alvidende!«

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 10

◄ om en Liden Stund : allusion til ►Joh 16,16, hvor 👤Jesus siger til sine disciple: »Om en liden Stund skulle [skal] I ikke see mig; og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 12

◄ næst Gud : fast udtryk i betydningen: ved Gud, dvs. ved Guds bistand.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 12

◄ Forklaret : forvandlet til en anden (og herligere) skikkelse, transfigureret.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 13

◄ i et Bedre Fædreneland : udtryk for himlen, jf. ►Hebr 11,13-14, hvor det hedder, at de, der »bekiendte, at de vare Giæster og Udlændinge paa Jorden (...) give klarligen tilkiende, at de søge et Fædreneland« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 13

◄ hans Støv : allusion til ►1 Mos 3,19, hvor Gud siger til 👤Adam: »du er Støv, og skal blive til Støv igien« (GT-1640).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 15

◄ dertil vil vi ... Bønfalde den Algode at samles : hentyder til den opfattelse, der er udbredt i den (især ældre) kristne troslære, at familiemedlemmer, ægtefæller osv. efter opstandelsen skal genses og samles i evigheden. – den Algode: sml. fx kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 7: »Gud er god, og beviser saa mange Velgierninger imod alle sine Skabninger, som enhver af dem kan tage imod, efter sin Natur, eller sit Forhold, eller sin udvortes Tilstand«, i Balles Lærebog ( 38,23), s. 15.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 16

◄ den Blide Tilbud : det venlige tilbud.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 18

◄ Di : dvs. De.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 18

◄ to Sønner, og eneste Levende Børn : sigter til, at 👤P.C. Kierkegaard og SK var de eneste endnu levende af 👤Michael Pedersen Kierkegaards børn, 👤Søren Michael var død den 14. sept. 1819, 👤Maren Kirstine den 15. marts 1822, 👤Nicoline Christine den 10. sept. 1832, 👤Niels Andreas den 21. sept. 1833 og 👤Petrea Severine den 29. dec. 1834.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 18

◄ Moder : 👤Anne Sørensdatter Kierkegaard ( 11,15), der var død den 31. juli 1834.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 21

◄ »hvad i haver gjordt ... det haver i gjordt mod mig.« : frit citat fra ►Matt 25,40, hvor kongen i 👤Jesu tale om verdensdommen skal sige til dem ved sin højre side: »hvad I have giort mod Een af disse mine mindste Brødre, have I giort mod mig« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 22

◄ Begjering : attrå, ønske.

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 25

◄ Min sidste Brev til Deres kjære Fader : hentyder formentlig til 👤Else Pedersdatter Kierkegaards brev af 21. juli 1838 til M.P. Kierkegaard som svar på brev af 27. juni 1838 fra ham (begge i NKS 3175 4o). I sit brev takker 👤Michael Pedersen Kierkegaard først for fire oste, som Else havde sendt ham sammen med et brev af 3. juni s.å.; skriver dernæst, at han er så svag både til legeme og sjæl, at dette formodentlig bliver hans sidste brev, og at han håber på en nærtforestående 'hjemgang' til Gud; han vil gerne høre om høsten, når den er overstået; han beder Else hilse skolelærer 👤J.J. Kierkebye, men må tilstå, at alt vedrørende skolevæsnet i 📌Sædding giver ham ubehag, da han frygter, at hans støtte er blevet mere til byrde end til lettelse; brevet afsluttes med hilsner til og fra alle i familien. Else Pedersdatters brev har følgende ordlyd: »Min hierte kierre Broder / Dit kierre Bræv [brev] af 27de Juni har jeg Rigtig i sin tid modtaget og seer der af at du tillige med die kierre Sønner befinder Eder swagelig hvilket giør mig ondt[.] du er idelig for mig i mine Tanker[,] saa [således] kan du Læt [let] troe og forestile dig at du og [også] er for mig i mine fattige Bønner kierreste Broder[.] du wed [kender] Guds Ord saa grandt [nøje, præcist] at de troendees wedholdende Bønner Suk og taarer har en saare høi wær [værdi] i Frelserens Øine[,] men dette owergaaer aldt [alt,] han [Helligånden] træder selv fræm for os wed faderen med udsigelige Suk [egl. uudsigelige sukke, jf. ►Rom 8,26]. høstens tid er ikke kommen ennu[,] men saa widt at det er kommen seer [tegner] det godt i wor Egn. jeg seer at du bekyemmere dig meget om skolevæsenet i Seding men det maae du ingenlunde giøre og du maae ey heller tro at det du har givet er ikke til nogen Nytte for Sognet[.] jo, wi takke dig alle hierttelig derfor og det at Sognet er noget i tvist med degnen kommer meget [af] at han [er] saa paastaaende og wil have mere end han kan tilkkomme og tillige er der og [også mellem] nogle af Sognemændende [mændene i sognet] noget stridigt men wi har aldeles ingen skiyld deri[.] nu beder jeg hiertelig min kierre Broder at faae et par Ord igien da jeg Længes saa indelg [inderlig] efter at spørge [høre nyt] fra dig[,] og jeg ved nok, at det er dig nu alt for besværlig selv at skrive men saa kan wel en af dinne Sønner eller og en anden skrive for dig. hils paa det kierligst dinne kierre Søner og Svigesønner [dvs. svigersønner] og deres smaa [børn] og dig selw især[.] Gud og vor herre 👤Jesu Kristi naade og velsignelse wære i og over Eder Alle [sml. ►Rom 16,24.] jeg er og forbliver din hengivne og forbundne Syster / Seding den 21 Juli 1838 / Else Peders Datter / Kjæreste Broder tænk ikke mere paa denne uenighed i Sognet, da vi troer at næsten ald [al] Trætte er nedlagt.«

I trykt udgave: Bind 28 side 51 linje 29

◄ bekommet : modtaget, fået.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 1

◄ Deres Svogre : 👤Johan Christian Lund og 👤Henrik Ferdinand Lund ( 45,13).

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 3

◄ elskte Smaae : sigter formentlig til 👤J.C. Lunds og 👤H.F. Lunds børn ( 45,13).

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 4

◄ Bege : dvs. begge.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 4

◄ Else Peders Datter : 👤Else Pedersdatter Kierkegaard (1768-1844), døbt den 11. sept. 1768 i 📌Sædding Kirke, jf. »📌Bølling 📌Sædding Hovedkirkebog 1755-1810. Sædding 1758-1810«, bl. 8; 👤M.P. Kierkegaards yngste søster.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 7

◄ Sedding Kierkegaard : navnet på den anneksgård i 📌Sædding til Bølling-Sædding pastorat, der var 👤Michael Pedersen og 👤Else Pedersdatter Kierkegaards slægtsgård, og hvorfra deres efternavn stammede. – Sedding: el. Sædding, navn på en landsby og et annekssogn til hovedsognet 📌Bølling, beliggende godt 20 km ØSØ for 📌Ringkøbing; i den nordøstlige del af sognet lå en stor hedestrækning; foruden kirke og skole bestod sognet o. 1850 af 22 gårde og 11 huse, hvoraf de 10 gårde og de 7 huse var beliggende uden for Sædding og annekssognets anden landsby, 📌Steensig. Jf. 👤J.P. Trap Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget 📌Danmark, »Specielle Deel« bd. 2, del I-II, 📌Kbh. 1859; del II, s. 811f. If. folketællingen feb. 1840 havde annekssognet 209 indbyggere, se ►kommentaren til s. 196,27 i SKS K19, 259.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 8

◄ d 4de September 1838 : I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i sept. 1838 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 93, er dette brevs modtagelse noteret som følger: »14 fra Faster 👤Else«.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 8

◄ E Sk : Efterskrift.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 9

◄ Forfatning : (helbredsmæssige) tilstand.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 10

◄ S. T. : en i tiden alm. udbredt forkortelse for det lat. udtryk 'salvo titulo', med udeladelse el. forbehold for mulig fejlagtig anvendelse af titlen. Forkortelsen blev hyppigt anvendt ved udskrift på breve, men også ved dedikationer.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 12

◄ Dr. P. Chr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 13

◄ Frit : 31,27.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 16

◄ Varde : købstad i 📌Vestjylland.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 17

◄ Broeder Sønner : 👤P.C. Kierkegaard og SK ( 51,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 19

◄ Trøggende : tryggende.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 20

◄ om Stendigheder : omstændigheder.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 21

◄ op Sat : opsat.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 21

◄ Diers (...) Bræv : Deres brev; sigter til 👤P.C. Kierkegaards brev af 6. okt. 1839 til sin faster Else, skrevet i anledning af hans besøg i 📌Sædding i slutningen af juli 1839 ( 52,22); se fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i okt. 1839 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 106, hvor følgende er noteret: »6 afg. 12 t. Else Pdatter Kkgd.«; oven over '12' har P.C. Kierkegaard skrevet et lille spørgsmålstegn, hvilket formentlig betyder, at han har skrevet brevet til sin faster 👤Else Pedersdatter Kierkegaard den 6., men først ladet det afgå o. den 12. okt. 1839. I øvrigt havde han den 18. sept. 1839 modtaget et brev fra hende, registreret som modtaget under sept. 1839, s. 106.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 21

◄ Djers Ræjese : Deres rejse; sigter til 👤P.C. Kierkegaards rejse i juli og aug. 1839, der if. hans dagbog ( 17,6), s. 110, bl.a. bragte ham til 📌Sædding den 30. juli, hvor han besøgte »👤Thomas Kierkegds [Kierkegaards] og 👤Laust Jakobsen Piigs samt flere Beslægt–«, altså besøgte han sin faster Else og hendes mand ( 51,9), sin kusine 👤Maren og hendes mand ( 51,9) samt andre slægtninge.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 22

◄ Løgelig : lykkelig.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 22

◄ for Nøjelse : fornøjelse.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 22

◄ Fammiel : familie; må sigte til SK samt de to svogre, 👤J.C. Lund og 👤H.F. Lund, ( 45,13) og deres børn ( 45,13). 👤P.C. Kierkegaards første kone, 👤Elise Marie Kierkegaard, f. Boisen, som han blev gift med den 21. okt. 1836, var død den 18. juli 1837.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 23

◄ helle : hele.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 24

◄ Mand : 👤Thomas Nielsen Kierkegaard ( 51,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 24

◄ Sængelæggende : sengeliggende.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 25

◄ sloedt mig feyl : slået fejl for mig, svigtet mig.

I trykt udgave: Bind 28 side 52 linje 25

◄ see jeg er med Eder Alle Dage : citat fra ►Matt 28,20, hvor 👤Jesus til sine disciple siger: »Og see, jeg er med Eder alle Dage, indtil Verdens Ende« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 1

◄ os bøer ved mæget Trængseler at yndgaaed i Guds Rige : frit citat fra ►ApG 14,22, hvor 👤Paulus og hans medarbejder 👤Barnabas til de kristne i 📌Lystra, 📌Ikonien og 📌Antiokia siger: »os bør at indgaae i Guds Rige ved mange Trængsler« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 1

◄ min Datter : 👤Maren Thomasdatter ( 51,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 2

◄ fig : fik.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 3

◄ Else Marrie : 👤Else Marie Lauridsdatter (1839-1927).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 3

◄ mende saa vel : mente så vel, her formentlig i betydningen: ville så gerne.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 4

◄ havde blæven : var blevet.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 4

◄ Dræng : dreng.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 4

◄ Sallig Faeder : 👤P.C. Kierkegaards og SKs far, afdøde 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5), bror til 👤Else Pedersdatter.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 5

◄ op kaelt : opkaldt, dvs. ville have haft drengen opkaldt efter deres afdøde far.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 5

◄ Mugeligt : egl. mueligt, muligt.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 7

◄ Dieres kjere Broeder : SK.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 7

◄ Læve maade : levemåde, forplejning, traktement med mad og drikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 8

◄ Kjerrelighed : kærlighed.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 9

◄ hver Andere : hverandre, dvs. hinanden.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 10

◄ Paa Røerende : pårørende.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 10

◄ Guds og vor herres ... Naade Fræd og velseggenelse være i og Over Eder Alle : sml. ►1 Thess 1,1, hvor 👤Paulus til thessalonikerne skriver: »Naade være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre 👤Jesu Christo!« (NT-1819). – Fræd: fred.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 11

◄ Diem og Derres : Dem og Deres.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 12

◄ faemielli : familie.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 13

◄ om di ikke er af den godhed : om De ikke vil vise den godhed.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 13

◄ naar derres Leilighed falder : når det falder dem belejliget.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 14

◄ for smoer : forsmår.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 15

◄ skrævt : skrift.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 15

◄ slædt : slet.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 15

◄ Feter Mikkel Kierkegaard paa Kjøbmagergade : sigter til 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 16,31), der boede i 📌St. Købmagergade matrikelnr. 49 (se kort 2, C2).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 16

◄ for Bendeligste : forbindtligste.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 18

◄ Faester : faster.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 19

◄ Else Peder Datter : 52,7.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 19

◄ Kierkkegaard i Seding : 52,8.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 20

◄ d. 24 Marz 1840 : den 24. marts 1840. – I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1840 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 112, er brevet registreret som modtaget den 3. april 1840.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 20

◄ Dr. P. Chr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 22

◄ Nye Torvet Nom 2 : 📌Nytorv matrikelnr. 2.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 23

◄ ad : formentlig i betydningen: via.

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 25

◄ franko : el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 27

◄ per : el. pr. ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 27

◄ warde : Varde ( 52,17).

I trykt udgave: Bind 28 side 53 linje 28

◄ Sædding : 52,8.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 2

◄ d 24 Janvr. 1842 : den 24. januar 1824. – I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1842 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 120, er brevet registreret som modtaget den 29. jan. 1842. SK var i 📌Berlin i jan. 1842 ( 11,23).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 2

◄ Høiærværdige : Til alle de enkelte rangklasser i rangforordningen ( 11,15) var knyttet særlige tiltaleformer, if. hvilke 'højærværdig' indgik i titulaturen for den højere og højeste gejstlighed, placeret i 2. til 6. rangklasse, således både 📌Sjællands biskop og 📌Københavns sognepræster, hofprædikanter og teologiske doktorer m.fl. Jf. »Titulaturer til Rangspersoner i alfabetisk Orden« i 👤C. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1-2, Kbh. 1844, ktl. 933; bd. 1, s. 49-56.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 3

◄ P. Ch. Kierkegaard : 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 5

◄ S. A. Kierkegaard : 45,19.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 5

◄ Doctor : 👤P.C. Kierkegaard erhvervede i dec. 1829 den filosofiske doktorgrad på en afhandling om begrebet løgn ( 15,30) i 📌Göttingen ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 6

◄ Magister : SK erhvervede den 29. sept. 1841 den filosofiske magistergrad på afhandlingen Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, i SKS 1, 59-357.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 6

◄ Brodersønner : 51,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 7

◄ salig Broders: 51,6.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 8

◄ Velgaaende : helbredstilstand, sundhed, velbefindende.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 11

◄ ligesom og: også.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 11

◄ Mines: sigter til 👤Else Pedersdatter Kierkegaards mand, 👤Thomas Nielsen Kierkegaard ( 51,9), hendes datter 👤Maren Thomasdatter og svigersøn 👤Laust Jacobsen Piig ( 51,9) samt hendes barnebarn 👤Else Marie Lauridsdatter ( 53,3). Det første barnebarn, 👤Thomas Lauritzen, der blev født den 21. april 1834, døde den 14. okt. s.å.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 11

◄ Begge bevise mig ... at beære mig med et Besøg : sigter til 👤P.C. Kierkegaards besøg i slutningen af juli 1839 ( 52,21) og til SKs besøg de tre første dage af aug. 1840. SKs besøg lå i forlængelse af en længere Jyllandsrejse, der strakte sig fra o. den 18. juli til den 7. aug. 1840, se tekstredegørelsen til notesbog 6, SKs rejsedagbog fra Jyllandsrejsen, i SKS K19, 241-247, og afsnittet »Sædding« i 👤Peter Tudvad Kierkegaards Jyllandsrejse, 📌Kbh. 2006, s. 168-203.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 13

◄ det jeg tilskrev Dem sidst : hentyder formentlig til 👤Else Pedersdatter Kierkegaards brev af 24. marts 1840, Brev 30, i SKS 28, 52f. Men der kan også være tænkt på det brev fra juni 1841, der angiveligt skulle have ledsaget de fire oste ( 54,22), et sådant brev er imidlertid ikke registreret i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1841 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 117.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 16

◄ den Gave jeg aarligen nyder : sigter til det årlige beløb, som 👤Else Pedersdatter Kierkegaard modtog fra det legat, 👤M.P. Kierkegaard stiftede ved testamente af 20. sept. 1802 og med fundats af 15. okt. 1821, kaldt »Niels Sedings Minde« efter den morbror, hosekræmmer 👤Niels Andersen Seding (1720-96), der tog ham i lære, da han i 1768 kom til 📌København. If. legatets bestemmelse bestod det af en grundkapital på 3.000 rigsdaler ( 10,36), hvoraf »de aarlige Renter skulde anvendes deels til Løn til en Skolelærer i hans [M.P. Kierkegaards] Fødesogn, 📌Seding i 📌Bølling Herred (...) deels til gode og hensigtsmæssige Bøgers Anskaffelse«. Videre bestemmes det, at M. P. Kierkegaards »dengang endnu levende Moder skulde nyde Renterne af de 2000 Rdlr. af dette Legat saalænge hun levede, og efter hendes Død, de af Testators Sødskende, som overlevede hende, saaledes at den længstlevende af dem skulde vedblive at nyde Renterne af bemeldte 2000 Rdlr. alene.« Af fundatsen, der blev konfirmeret af kancelliet den 5. dec. 1821, fremgår det, at grundkapitalen er placeret i obligationer til en årlig rente på 4%, og at der skal »ved Ringkjøbing Amtstue til hver 11te Junii Termin blive udbetalt til Vedkommende de lovbestemte Renter 4 pro Cento med 120 Rbdlr. Sølv, af hvilken Sum dog 5 pro Cento skulde tilfalde Amtstuen for dens Uleilighed«. Da M.P. Kierkegaards mor, 👤Maren Andersdatter Kierkegaard var død i 1813, skulle fra 1821 de tre dalevende søskende, 👤Peder Pedersen, 👤Sitsel Marie Pedersdatter og 👤Else Pedersdatter Kierkegaard, deles om legatet til familien; men da Sitsel Marie døde i 1831 og Peder i 1834, var det herefter Else, der alene skulle modtage familieandelen af det årlige renteafkast, dvs. 4% af 2.000 rigsdaler svarende til 80 rigsdaler minus omkostninger på 5% heraf svarende til 4 rigsdaler; altså var den gave, Else årligt modtog på 76 rigsdaler. Se Collegial-Tidende, udg. af 👤P.J. Monrad og 👤A.S. Ørsted som deputerede i Det kgl. danske Kancelli, nr. 2, den 12. jan. 1822, s. 18-20. Se også 👤H.P. Barfods indledning i EP I-II, s. XXXI-XXXIII.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 18

◄ vennehulde : venligt, kærligt hengivne, venligtsindede.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 19

◄ Moders: 👤Anne Sørensdatter Kierkegaard ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 19

◄ det Brev : et brev fra juni 1841, ledsagende de fire oste, synes ikke at være bevaret ( 54,16).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 22

◄ 4re smaae Oste : sml. 👤M.P. Kierkegaards brev af 27. juni 1838 til sin søster 👤Else ( 51,29).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 23

◄ tøvet (...) for Dem : De har tøvet med.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 25

◄ De, Hr. Doctor, har jo giftet Sig : 👤P.C. Kierkegaard giftede sig den 12. juni 1841 med 👤Sophie Henriette Glahn ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 28

◄ De Hr. S. A Kierkegaard ... en Magistergrad : 54,6.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 28

◄ som havde ... at tilmelde mig Deres Forlovelse : Hvornår SK har meddelt sin faster 👤Else, at han den 10. sept. 1840 havde forlovet sig med 👤Regine Olsen ( 42,3), har ikke ladet sig identificeret. – Opmærksomhed: venlighed.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 30

◄ er gift nu : SKs forlovelse med 👤Regine Olsen var kommet til et endeligt brud den 12. okt. 1841.

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 31

◄ Min Mand : 👤Thomas Nielsen Kierkegaard ( 51,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 54 linje 32

◄ Datter : 👤Maren Thomasdatter ( 51,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 1

◄ anfaldes (...) af : får anfald af, overvældes af.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 1

◄ Datterdatter : 👤Else Marie Lauridsdatter ( 53,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 2

◄ vævver : væver, frisk, kvik, livfuld.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 2

◄ Guds og vor Herres Jesu Christi Naade ... over Dem Alle : 53,11.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 7

◄ Else Pedersdatter Kierkegaard : 52,7.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 11

◄ S. T. : 'salvo titulo' ( 52,12).

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 12

◄ Doctor P. Chr. Kierkegaard : 9,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 13

◄ Executorene : 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31), kontorchef ved rentekammeret (hvor statens indtægter og udgifter bestyredes), justitsråd 👤J. Boesen (👤Emil Boesens far) og prokurator ved Den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret, kancelliråd 👤P.E. Beyer.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 22

◄ Deres afdøde Faders: 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 9,5) døde natten til den 9. aug. 1838 ( 51,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 22

◄ hans Testemente : 54,18.

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 22

◄ 200rd: rigsdaler ( 10,36).

I trykt udgave: Bind 28 side 55 linje 24

◄ uddelle : uddele.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 2

◄ sam̄e : samme.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 2

◄ Delle : dele.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 2

◄ i en liden Familieskab : lidt i familie, i familie langt ude.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 4

◄ Enken Madam̄e Rojen : enke efter hosekræmmer 👤Mads Nielsen Røyen (o. 1758-1827), 👤M.P. Kierkegaards kompagnon 1785-96 og svoger; Mads Nielsen Røyens søster 👤Kirstine Nielsdatter Røyen blev i 1794 gift med M.P. Kierkegaard, men døde efter knap to års ægteskab. Madam Røyens for- og pigenavn samt fødsels- og dødsår har ikke ladet sig identificere. I forbindelse med 👤P.C. Kierkegaards dåb den 13. aug. 1805 står hun som fadder alene indført som »Mad. Røyen« i 📌Hillerød ministerialbog for fødte, konfirmerede og døde 1767-1807, s. 474. – Madam̄e: madamme ( 11,15).

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 4

◄ min Sal. Broder Anders Kierkegaards Enke : 👤Karen Kierkegaard, f. Jørgensen (o. 1770-1844 ( 57,12)), gift den 26. maj 1797 med hosekræmmer, senere silke- og klædehandler 👤Anders Andersen Kierkegaard (1767-1816), bror til 👤M.A. Kierkegaard og fætter til 👤M.P. Kierkegaard. – Sal.: salige, afdøde ( 51,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 5

◄ Madam̄e Agerskov : 👤Cicilie Agerskov, f. Aabye (fødsels- og dødsår er ikke identificeret), gift med silke- og klædehandler 👤Christen Agerskov (1783-1853), søn af en søster til 👤M.P. Kierkegaards første kone, 👤Kirstine Nielsdatter Røyen ( 56,4), og således nevø til M.P. Kierkegaards kompagnon 👤M.N. Røyen ( 56,4). Chr. Agerskov overtog i 1797 M.P. Kierkegaards forretning sammen med 👤M.A. Kierkegaard, der i kompagniskab drev firmaet videre som M.A. Kierkegaard & Agerskov ( 16,31); senere gik han ind i firmaet Kierkegaard, Aabye & Co., der gik konkurs i 1828.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 5

◄ været ham: have været.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 10

◄ min Sal. afdøde Fætter : 👤M.P. Kierkegaard og 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31), begge født i 📌Sædding, var fætre; deres fædre, hhv. 👤Peder Christensen Kierkegaard og 👤Anders Christensen Kierkegaard, var brødre. – Sal.: salige, afdøde ( 51,6).

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 11

◄ M. A. Kierkegaard : 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 16,31).

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 15

◄ dHr : de herrer.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 17

◄ Doctor P. Chr. Kierkegaard : 9,3. I fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i 1839 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 106, er nærværende brev registreret under modtagne breve i marts: »16 fr. 👤M.A. Kierkegd. (renoncerede paa sit Salær som Executor i Faveur af tre Enker).«

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 17

◄ Søren A. Kierkegaard : 45,19.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 18

◄ Onkel : sigter til 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 16,31), fætter til SKs far, 👤M.P. Kierkegaard ( 56,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 21

◄ Copiist : afskriver, skriver, især underordnet sekretær i offentlig tjeneste.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 24

◄ Banken : sigter til Nationalbanken i 📌Kjøbenhavn, en privat aktiebank med eneret til udstedelse af sedler; bankens forhold blev ordnet ved statslig bevilling af 18. juli 1818 gældende for 90 år. Nationalbanken var landets eneste bank indtil 1845, hvor 📌Fyns Diskontokasse oprettedes; som den første bank i København stiftedes Privatbanken i 1857.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 24

◄ Engelhardt : Hvem der sigtes til, har ikke ladet sig afgøre. I Veiviser eller Anviisning til 📌Kjøbenhavns (...) Beboere for Aaret 1846 optræder en 👤C. Engelhardt, assistent i Nationalbanken, og en 👤N. Engelhardt, kopist ved den kgl. Stald-Etats kontor. If. tillæg til Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns (...) Beboere for Aaret 1849 er N. Engelhardt blevet forfremmet fra kopist til fuldmægtig og if. Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns (...) Beboere for Aaret 1854 fra fuldmægtig til kammerassessor ved den kgl. Stald-Etats kontor. I Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns (...) Beboere for Aaret 1854 optræder den tidligere assistent C. Engelhardt som fuldmægtig i Nationalbanken.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 24

◄ Kjøbenhavns Assurance-Compagnie : Der var på SKs tid en række forskellige assurancekompagnier, dvs. forsikringsselskaber, der forsikrede for søskader el. havari, for varer og andre effekter, for brand af møbler, bohave, brændsel osv. Et af disse var 📌Kjøbenhavns Assurance-Compagnie.

I trykt udgave: Bind 28 side 56 linje 24

◄ Grosserer M. A. Kierkegaard : 16,31.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 2

◄ store Bededag : I 1855 ( 57,6) faldt Store Bededag på fredag den 4. maj. – SK har netop udgivet artiklen »Hvilken grusom Straf!«, dateret den 25. april 1855, trykt i Fædrelandet, nr. 97, den 27. april 1855, og har skrevet »Et Resultat«, dateret den 23. april 1855, der blev trykt i Fædrelandet, nr. 107, den 10. maj 1855, i SKS 14, 195-198 og 199-202. I øvrigt har han i løbet af april 1855 skrevet en del af de stykker, der kommer til at indgå i de første fem nr. af Øieblikket, se »Skema over Øieblikket nr. 1-10« i SKS K13, 239-253; 240-245.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 4

◄ Onkel : sigter til 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 16,31), fætter til SKs far, 👤M.P. Kierkegaard ( 56,11), af SK kaldt 'onkel'.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 5

◄ var Bedemanden hos mig : i anledning af, at 👤M.A. Kierkegaards anden kone, 👤Øllegaard Kierkegaard, f. 👤Baggesen ( 16,31), var død, se følgende dødsannonce i Adresseavisen, nr. 103, den 5. maj 1855: »Min elskede, trofaste Hustru, Øllegaard, født Baggesen, hjemkaldtes af Gud til et bedre Liv Onsdagmorgen den 2den Mai, i sit 84de Aar. I 34 Aar forundtes det mig at være forenet med hende i det lykkeligste Ægteskab, og med den dybeste Taknemmelighed føler jeg, hvormeget hun i denne lange Aarrække har været for mig, mine Børn og mit hele Huus. / M.A. Kierkegaard. / Begravelsen finder Sted fra 📌Helliggeistes Kirke Mandagen den 7de Mai, Kl. 12.«

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 6

◄ skrive Dem (...) til : fast udtryk i breve: skrive til Dem.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 8

◄ fulgt Nogen til Jorden : deltaget i begravelsesfølget til nogens jordfæstelse.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 11

◄ Tante i Gothersgaden : sigter til 👤Karen Kierkegaard, f. Jørgensen, enke efter silke- og klædehandler 👤Anders Andersen Kierkegaard ( 56,5). If. ministerialbog for døde 1842-53 for sognepræsten ved 📌Helligåndskirken i 📌København, s. 253f., døde Karen Kierkegaard den 4. jan. og blev begravet den 8. jan. 1844; det angives i øvrigt, at hun boede i 📌Gothersgade matrikelnr. 15, at hun blev 73 år gammel (hun må således være født i 1770 el. 1771), og at hun blev jordfæstet på 📌Assistens Kirkegaard. – I jan. 1844 skrev SK på kladden til Begrebet Angest, se tekstredegørelsen i SKS K4, 322.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 12

◄ Fætter Andreas : sigter til ugifte bogholder 👤Andreas Kierkegaard (1799-1853), søn af 👤M.P. Kierkegaards fætter 👤Anders Andersen Kierkegaard og hustru 👤Karen Kierkegaard, se foregående kommentar; Andreas Kierkegaard er altså SKs halvfætter. If. ministerialbog for døde 1842-53 for sognepræsten ved 📌Helligåndskirken i 📌København, s. 215f., døde Andreas Kierkegaard den 28. aug. i en alder af 53 år og blev begravet den 1. sept. 1853; det angives i øvrigt, at han boede i 📌Academiegade 281 A (se kort 2, E2) og blev begravet fra 📌Garnisons Kirke.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 13

◄ ville være: vil.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 14

◄ opkommer : opstår.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 16

◄ Peter : sigter til 👤Hans Peter Kierkegaard ( 46,3), søn af 👤Michael Andersen Kierkegaard og hans første kone, 👤Anne Sophie Kierkegaard ( 16,31).

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 20

◄ Grosserer M. A. Kierkegaard : 👤M.P. Kierkegaards fætter 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 16,31 og 56,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 22

◄ store Kjøbmagergade : 53,16.

I trykt udgave: Bind 28 side 57 linje 23

◄ Svigerinde : SKs svigerinde 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard, gift med 👤P.C. Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 3

◄ I eet af Scribes fortræffeligste Stykker ... Charles ... det sagde jeg ... enten har man en Onkel eller ... ingen Onkel.« : frit citat fra 12. scene i A.E. Scribe Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act, overs. af 👤J.L. Heiberg (i Det kongelige Theaters Repertoire, nr. 45, bd. 2), 📌Kbh. 1832 [fr. 1825], ktl. U 98, s. 9, hvor 👤Charles i samtalen med 👤Rinville, der giver ham en forfalden veksel, som onklen 👤Dervière har betalt: »Er det muligt! Hvilken god Onkel! Ja Naturens og Blodets Baand ere hellige. Ja det tænkte jeg nok, jeg tænkte ved mig selv: enten har man en Onkel, eller man har ingen.« Jf. »Den første Kjærlighed« i første del af Enten – Eller (1843), i SKS 2, 225-270; 244f., hvor dette sted i lystspillet citeres og diskuteres. Fra premieren den 10. juni 1831 og frem til midten af 1845 blev lystspillet opført i alt 61 gange på 📌Det kgl. Teater. – Scribe: 👤Augustin Eugène Scribe (1791-1861), fr. dramatiker; beherskede det parisiske teaterliv gennem 40 år med sine henved 350 vaudeviller, komedier og operatekster, hvoraf mange var skrevet i samarbejde med andre. Mellem 1824 og 1874 var Scribe den mest spillede dramatiker på Det kgl. Teater, hvor han ved J.L. Heibergs mellemkomst fik opført o. 100 stykker.

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 4

◄ sans comparaison : fr., uden sammenligning (i øvrigt).

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 13

◄ et Brev, som Peter viste mig : Der er formentlig tale om et brev, som 👤P.C. Kierkegaard har vist SK under sit ophold i 📌København fra slutningen af juli til begyndelsen af aug. 1844 ( 59,24). Brevet fra 👤Jette Kierkegaard til sin mand er ikke registreret i P.C. Kierkegaards fortegnelse over modtagne breve i juli og aug. 1844, og det synes heller ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 18

◄ Da De var i Kjøbenhavn : Efter at 👤Jette og 👤P.C. Kierkegaard var blevet gift den 2. juni 1841, boede de i huset på 📌Nytorv matrikelnr. 2. 👤P.C. Kierkegaard, der var blevet udnævnt til sognepræst i 📌Pedersborg og 📌Kindertofte den 19. sept. 1842, blev ordineret af 👤J.P. Mynster i 📌Vor Frue Kirke i 📌København den 11. nov. 1842, ankom til Pedersborg den 24. nov. og havde tiltrædelse søndag den 27. nov. 1842, se P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 123, s. 124 og s. 125. Jette Kierkegaard forblev i København og blev først af P.C. Kierkegaard hentet til Pedersborg den 4.-5. maj 1843, se hans dagbog, s. 130. I perioden fra slutningen af nov. 1842 til slutningen af april 1843 er der i fortegnelsen over modtagne og afsendte breve i hhv. 1842 og 1843 i P.C. Kierkegaards dagbog, s. 124, s. 126 og s. 131, reflekteret en livlig korrespondance mellem de fysisk adskilte ægtefæller.

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 21

◄ disse Skrivelser : Disse skrivelser har ikke ladet sig identificere.

I trykt udgave: Bind 28 side 58 linje 23

◄ Veiens Længde : Fra 📌København til 📌Sorø er der ca. 75 km og fra Sorø til 📌Pedersborg et par km.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 5

◄ hvad der ofte hændte mig i min Barndom ... op og ned af Gulvet – til Frederiksberg : sml. en tilsvarende passage i »Johannes 👤Climacus eller De omnibus dubitandum est. En Fortælling« (1842-43), i SKS 15, 18f.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 9

◄ skrive Dem til : fast udtryk i breve: skrive til Dem.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 13

◄ Skyndsomhed til : travlhed, hastværk med.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 14

◄ Skjønsomhed : taknemlighed.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 14

◄ Povl : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 21

◄ Peter og Povels Havn ... Petersborg : hentyder til 📌Peter-Pauls-fæstningen el. Peter og Paul-fæstningen i 📌St. Petersborg i 📌Rusland, bygget ml. 1703 og 1733 af zar 👤Peter den Store ved udmundingen af floden 📌Neva som beskyttelse mod fjendtlige flåder. – Petersborg: spiller på Pedersborg ( 22,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 21

◄ samle Kræfter : se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 23

◄ tage Peter imøde til Roskilde : tage til Roskilde for at møde 👤P.C. Kierkegaard. I optegnelsen for aug. 1844 i sin dagbog ( 17,6), s. 139, skriver 👤P.C. Kierkegaard: »Fra 29 Juli Aften, da jeg reiste ind, og til den 6 Aug. Morgen, da jeg tog ud igjen, var jeg paa en Tour til Kbhavn. (...) I Roskilde mødte Jette og Lange mig om aftenen den 6 (jeg havde imens været gaaende i Letreborg).« Senere i samme optegnelse noterer P.C. Kierkegaard: »NB Kjendelig Udvikl.[ing] m.H.t. Jettes Charakteer og Befindende, Gud skee Lov!, især siden 126 og min Reise 297-68.« If. P.C. Kierkegaards fortegnelse over afsendte breve i aug. 1844 skrev han ikke efter hjemkomsten fra besøget et brev til SK, hvorfra SK kunne vide, at Jette Kierkegaard var rejst til Roskilde for at modtage sin mand. – 📌Roeskilde: el. Roskilde, købstad med 📌Sjællands stifts domkirke, beliggende ca. 30 km VSV for 📌København.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 24

◄ Jette : SKs svigerinde 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard, gift med 👤P.C. Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 29

◄ medfølgende Exemplar : formentlig af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, der udkom den 13. marts 1847, se tekstredegørelsen i SKS K8, 153. Jf. 👤Josiah Thompson »👤Søren Kierkegaard and His Sister-in-Law 👤Henriette Kierkegaard: A Presentation Copy« i Fund og Forskning bd. 12, 1965, s. 101-120. Eksemplaret ejes af Josiah Thompson, se illustration 2.

I trykt udgave: Bind 28 side 59 linje 30

◄ min Broders: 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 2

◄ mit eget Exemplar : Under ktl. 2141-2145 er der optegnet fem eksemplarer af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, dog er ingen af dem betegnet 'nitidt indbundet' som andre af SKs håndeksemplarer af egne skrifter.

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 8

◄ fra Bogbinderens Haand (...) nydelig udstyret : Det pågældende eksemplar er trykt på velin og nitidt indbundet i et helbind af sort safian med rige gulddekorationer på ryg og permer og med tresidet guldsnit, se illustration 2. Om bogen er indbundet af bogbinder 👤N.C. Møller el. af sønnen 👤L.C. Møller, kan ikke afgøres. Jf. 👤H.P. Rode »Søren Kierkegaard som bogsamler« i hans Auktionsprotokol over Søren Kierkegaards Bogsamling, 📌Kbh. 1967, s. IX-XLVI; s. XXVI-XLI (eng. overs. s. LX-LXXIII).

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 14

◄ ikke kunde tage Afskeed med Dem ... saa vel som ... ved min Ankomst : 👤Jette Kierkegaard har åbenbart befundet sig vel, da SK ankom, men under hans ophold fået det dårligt og trukket sig tilbage. – I 1847 var SK tre gange på besøg i 📌Pedersborg præstegård, i tre dage fra den 29. april, ligeledes i tre dage fra den 14. juni og desuden i tre dage fra den 11. okt. (se kørselsregningerne i EP III, s. 873). SKs tre besøg er ikke omtalt i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6). Om sin kones tilstand i april og i juni skriver han heller intet; derimod noterer han i optegnelsen over okt. følgende, s. 149: »Jette endnu væsenlig sengeliggende siden den Tid, jeg i Slutn.[ingen] af August var fraværende.« P.C. Kierkegaard havde dels været på en rejse til 📌Jylland fra den 28. aug. til den 13. sept., dels taget del i kongebesøget i 📌Sorø den 14.-15. sept. 1847 med audiens hos Dronningen.

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 23

◄ at man jo: ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 28

◄ er (...) aabenbart: tydeligt, indlysende.

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 30

◄ Nægter Nogen, at Bevægelsen er til ... som Diogenes, saa gaaer jeg : sml. indledningen til Gjentagelsen (1843): »Da Eleaterne negtede Bevægelsen, optraadte, hvad Enhver veed, Diogenes som Opponent; han optraadte virkelig; thi han sagde ikke et Ord; men gik blot nogle Gange frem og tilbage, hvorved han meente tilstrækkeligen at have modbeviist hine.« SKS 4, 9,1-4. Sml. følgende passage i den ty. filosof 👤G.W.F. Hegels Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie, udg. af 👤C.L. Michelet, bd. 1-3, 📌Berlin 1833-36, ktl. 557-559; bd. 1, i Hegel's Werke ( 25,27) bd. 13, 1836, s. 314 (Jub. bd. 17, s. 330): »Es ist bekannt, wie Diogenes von Sinope, der Cyniker, solche Beweise vom Widerspruch der Bewegung ganz einfach widerlegte; – stillschweigend stand er auf, und ging hin und her, – er widerlegte sie durch die That«. – Diogenes: 👤Diogenes fra Sinope (o. 400-325 f.Kr.), gr. filosof; grundlagde den kyniske skole.

I trykt udgave: Bind 28 side 60 linje 34

◄ ude paa Landet : hentyder til, at 📌Pedersborg var en landsby ( 22,9).

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 1

◄ Porten : sigter til 📌Københavns fire porte: 📌Vesterport (se kort 2, A1), 📌Nørreport (se kort 2, C1), 📌Østerport (se kort 2, G1) og 📌Amagerport (se kort 2, B4).

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 3

◄ Fortougsret : Fortovsretten, som blev indført ved politiplakat af 14. feb. 1810, § 4, var en ret for den, der gik på fortovet og havde rendestenen på sin højre hånd, til at blive gående og lade de modgående vige for sig.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 10

◄ regner (...) paa : regner el. kalkulerer med.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 11

◄ Forbuddet mod at bære Noget paa Fortouget : Forbudet mod at bære noget el. lade det hvile på fortovet blev indført ved politiplakat af 14. feb. 1810, § 3.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 13

◄ velfornemme : agtværdig, respektabel; som titulatur benyttet til agtværdige mænd af borgerstanden.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 18

◄ Henriette Kierkegaard : 23,24.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 28

◄ Pedersborg : 22,9.

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 29

◄ fr. : franko el. franco ( 22,11).

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 30

◄ p. Sorøe : pr. 📌Sorø ( 22,10).

I trykt udgave: Bind 28 side 61 linje 30

◄ Jette : SKs svigerinde 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard, gift med 👤P.C. Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 2

◄ det lille Brev, jeg, efter Deres Ord, maa have førend Julen : Brevet synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 3

◄ De er atter sengeliggende : jf. 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6) for okt. 1847, s. 149, hvor han tilbageskuende har noteret, at 👤Jette var »endnu væsenlig sengeliggende« siden slutningen af aug. ( 60,23).

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 8

◄ Intet mindre end : alt andet end, på ingen måde, slet ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 9

◄ skrive mig til : fast udtryk i breve: skrive til mig.

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 10

◄ »Ifior ved samme Tid skrev ... men det blev ikke afsendt« ... måske ikke sengeliggende : I sin dagbog ( 17,6) har 👤P.C. Kierkegaard intet skrevet om dec. 1846, derimod har han for nov. noteret følgende, s. 147: »den 11 communicerede 👤Jette og jeg med 👤P. Fenger og 👤Aug. Fenger i Slotsbby [📌Slotsbjergby].«

I trykt udgave: Bind 28 side 62 linje 11

◄ forvandle Lidelse til Forventning af det Glædelige : sml. temaerne for talerne i »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 59,30), i SKS 8, 319-431.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 15

◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 22

◄ Du skal elske Dig selv : 48,17.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 24

◄ til Overflod : overflødig.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 26

◄ gudelig : som vedrører forholdet til Gud, religiøs.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 30

◄ Peter : 👤Jette Kierkegaards mand, 👤P.C. Kierkegaard ( 9,3), SKs ældre bror.

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 33

◄ Povel : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 63 linje 33

◄ Jette : SKs svigerinde 👤Sophie Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard, gift med 👤P.C. Kierkegaard ( 23,24).

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 2

◄ Ved i disse Dage ... seet og talet adskilligt med min Broder : If. sin dagbog ( 17,6) for juni 1848, s. 152, rejste 👤P.C. Kierkegaard den 7. ved middagstid til 📌København med jernbanen fra 📌Roskilde, hvor han havde deltaget i 📌Roskilde Præstekonvents møde; han forlod hovedstaden den 11. ved middagstid. Det er da sandsynligvis i dagene ml. den 7. og den 11. juni 1848, at SK har haft de samtaler med sin bror, han her refererer til. – min Broder: 👤Peter Christian Kierkegaard ( 9,3).

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 3

◄ siden jeg sidst saae Dem : 60,23.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 6

◄ De havde allerede i længere Tid været syg : hentyder formentlig til, at 👤Jette Kierkegaard led af 'upasselighed' ( 25,16), allerede da hun blev forlovet med P.C. Kierkegaard i nytåret 1841, se P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6), s. 116. I feb., marts og april 1841 var Jette, noterer 👤P. C. Kierkegaard, s. 116, »for det Meste upasselig eller dog svag«. I maj derimod, da sommerbrylluppet var under forberedelse, skriver P.C. Kierkegaard i dagbogen, s. 116, at Jette var nu, »Gud skee Lov, ret rask og munter«.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 15

◄ skrive Dem til : fast udtryk i breve: skrive til Dem.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 19

◄ »Søndag kom og Søndag gik Hans ingen Støvler fik« : En kilde er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 21

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 22

◄ det er en Skam af ham : udtryk for en (upassende) adfærd, som (især) går ud over en anden.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 25

◄ Da kom min Broder til Byen : 64,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 27

◄ at De endnu bestandigt ligger : jf. hertil 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6) for okt. 1847, s. 149, hvor han tilbageskuende har noteret, at 👤Jette var »endnu væsenlig sengeliggende« siden slutningen af aug. ( 60,23); i dagbogen for jan. 1848, s. 150, skriver han, at »Jette har ligget siden min Fravær.[else] i Aug.-Sept.«

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 33

◄ forsøgt : (hårdt) prøvet.

I trykt udgave: Bind 28 side 64 linje 34

◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 28 side 65 linje 10

◄ drage i lige Aag med Dem : bære med samme kraft som De, trække på samme hammel som De, virke i jævnbyrdigt fællesskab sammen med Dem.

I trykt udgave: Bind 28 side 65 linje 11

◄ Taalmodighedens Gud : allusion til ►Rom 15,5, hvor 👤Paulus skriver til romerne: »Taalmodighedens og Trøstens Gud give Eder at have eet Sind indbyrdes efter Christum 👤Jesum« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 28 side 65 linje 12

◄ i en gammel Psalme: »om jeg hver Time græd og vilde spørge« ... »Gud lever jo endnu.« : citater fra 10. strofe i den da. biskop og salmedigter 👤Thomas Kingos 16 strofer lange salme »Nu rinder Solen op / Af Øster-Lide« (1674), nr. 187 »6te Morgen-Sang« i Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, udg. af 👤P.A. Fenger, 📌Kbh. 1827, ktl. 203, s. 397-401; s. 399: »For mine Børn og Sæd / Om jeg vil sørge, / Om jeg hver Time græd / Og vilde spørge: / Hvor skulle [skal] de sit Brød og Lykke tage? – / Gud lever jo endnu! / Han kommer dem ihu, / De skal ei klage!« Dette er den opr. version fra Kingos Aandelige Siunge-Koors Første Part (1674); salmen blev ikke optaget i Kingos salmebog Dend Forordnede Ny Kirke-Psalmebog (1699, jf. ktl. 204). I Evangelisk-kristelig Psalmebog (1798, jf. ktl. 195, 196 og 197) findes en stærkt bearbejdet version under nr. 477 forkortet til syv strofer, som ikke har medtaget strofe 10. DDS-2002, nr. 743 (en bearbejdet version forkortet til syv strofer, hvor den 10. strofe er fravalgt).

I trykt udgave: Bind 28 side 65 linje 14

◄ Poul : 👤P.C. og 👤Jette Kierkegaards søn, 👤Poul Kierkegaard ( 28,26).

I trykt udgave: Bind 28 side 65 linje 27

◄ Vort Gravsted : 👤M.P. Kierkegaards familiegravsted på 📌Assistens Kirkegaard på 📌Nørrebro i 📌København.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 3

◄ til Foraaret : se tekstredegørelsen, s. 42.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 3

◄ det om Faders første Kone : sigter til følgende gravtekst: »KIRSTINE NIELSDATTER / KIERKEGAARD / FØD ROYEN, / DØDE DEN 23 MARTII 1796, / 38 AAR GAMMEL, OG ER BEGRAVEN / UNDER DENNE STEEN, / SOM HENDES EFTERLADTE / MAND HAR HELLIGET / HENDES MINDE.« Se illustration 3.

3. Familiegravstedet på 📌Assistens Kirkegård(foto: 👤David Cain)

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 4

◄ en tilhuggen Gravsteen med et Marmor-Kors : se illustration 3.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 7

◄ de Ord som før stode paa hiin lille Støtte : 66,4.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 9

◄ den Tavle, med Faders og Moders Navne ... Faders egen Redaktion : se følgende tekst, som M.P. Kierkegaard ( 9,5) skrev på et foldet ark, beskrevet på de to sider, indsat i 👤P.C. Kierkegaards dagbog ( 17,6) med et grønt silkebånd ml. s. 88 og s. 89: »Naar jeg ved Døden afgaaer saa ønsker jeg at mine Sønner og Svigersønner vilde besørge en hvid Marmor Tavle opsat paa min Gravsted, enten ligefor ved Støtten og lænet op imod den, eller ved en af Siderne paa sam̄e [samme], paa hvilken af Stæderne den, efter Overlæg med Steenhuggeren og mellem dem selv indbyrdes best og passeligst kunde anbringes, og lade den forsyne med et Indskrift omtrænt af følgende Indhold: / Anne Kierkegaard født Lund gik hiem til Herren den 31. Julii 1834, i hendes Alders 67de Aar, elsket og savnet af hendes efterladte Børn, Paarørende og Venner men især af Hendes gamle Mand 👤Michael Pedersen Kierkegaard, som den N N fulgte efter hende ind i det ævige Liv i hans Alders N. Aar.« Se illustration 3.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 10

◄ det som nu staaer paa den store flade Steen : 66,21.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 14

◄ udvises : udpeges, anvises.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 17

◄ Busk af tyrkiske Roser ... ganske smaae bitte mørkerøde : betegnelse for forskellige roser, især kapucinerrose, Rosa lucida punicea og Rosa foetida bicolor. Der kan også være tænkt på Rosa chinensis (også kaldt Rosa indica), der netop har små helt røde blomster, der kan blomstre flere gange i løbet af en sommer, se 👤Grethe Kjær Den gådefulde Familie. Historien bag det Kierkegaardske Familiegravsted, 📌Kbh. 1981, s. 18.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 19

◄ verte : lat., vend, dvs. vend bladet!

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 20

◄ (paa hvilken det skrives ... Navnene paa min afdøde Søster og Broder) ... mit Navn ... Af Brorson ... Fremvæxt i Troen : sml. teksten på den ene marmortavle, lænet op mod den tilhugne gravsten: »M. P. KIERKEGAARDS / GRAVSTED / SØREN MICHAEL KIERKEGAARD / MAREN KIRSTINE KIERKEGAARD / FØD DEN 7 SEPTEMBER 1797 / DØD DEN 15 MARTS 1822. / SØREN AABYE KIERKEGAARD / FØDT D. 5 MAI 1813 / DØD D. 11 NOVEMBER 1855. / DET ER EN LIDEN TID, / SAA HAR JEG VUNDET, / SAA ER DEN GANSKE STRID / MED EET FORSVUNDET, / SAA KAN JEG HVILE MIG / I ROSENSALE / OG UAFLADELIG / MIN JESUM TALE.« Se illustration 3. – Det er en liden Tid ... Fremvæxt i Troen: citat fra strofe 10 i den da. biskop og salmedigter H.A. Brorsons (1694-1764) 12 strofer lange salme »Halleluja! jeg har / Min 👤Jesum funden« (1735), nr. 231 i Psalmer og aandelige Sange af 👤Hans Adolph Brorson, udg. af 👤J.A.L. Holm, 2. opl., 📌Kbh. 1838 [1830], ktl. 200, s. 686-690; s. 689, nr. 1 i afsnittet »Om Bestandighed og Fremvæxt i Troen«, jf. s. 686. Salmen blev uændret optaget i Brorsons Troens Rare Klenodie i nogle Aandelige Sange (1739) i afsnittet »Om Bestandighed og Fremvext i Troen«. DDS-1988, nr. 571, forkortet til syv strofer, hvor den her citerede strofe er den femte; i DDS-2002 er salmen ikke medtaget.

I trykt udgave: Bind 28 side 66 linje 21

◄ Febr. 47 : feb. 1847.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 11

◄ Cousine : 👤Julie Augusta Thomsen, f. Kierkegaard (1810-84), gift den 7. nov. 1835 med sin fætter regimentskvartermester, cand.jur. 👤Hans Bentzen, adopteret Thomsen (1806-1845); blev enke ved hans død den 6. juni 1845 og alene med fem børn. 👤Julie Thomsen var datter af 👤M.P. Kierkegaards fætter 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31) og således SKs halvkusine. – Cousine: fr., egl. 'fætterske', kusine.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 12

◄ Dit lille Brev : Brevet synes ikke at være bevaret.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 14

◄ Alfar-Vei : vej, hvor alle og enhver færdes, bred og befolket vej.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 20

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 20

◄ Epistel : brev.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 23

◄ gaaer i Besøg : el. går på besøg.

I trykt udgave: Bind 28 side 67 linje 26

◄ fortroer jeg mig : overgiver, meddeler, betror jeg mig (tillidsfuldt).

I trykt udgave: Bind 28 side 68 linje 20

◄ hvad enten (...) hvad eller : poetisk sprogbrug svarende til: hvad enten (...) eller.

I trykt udgave: Bind 28 side 68 linje 20

◄ jeg ikke fulgte min afdøde Cousine : sigter formentlig til 👤Julie Thomsens ældre søster 👤Andrea Thomine (kaldt Mine) Kierkegaard (1803-47), gift den 26. nov. 1834 med 👤Christian Hansen Hegedahl (1796-1879). If. ministerialbog for døde 1842-53 for sognepræsten ved 📌Helligåndskirken i 📌København, s. 311f., døde Andrea Thomine Hegedahl den 14. feb. i en alder af 43 år og blev begravet den 19. feb. 1847; det angives i øvrigt, at hun var overkrigskommissær Hegedahls hustru, boede i 📌Nybrogade 1 (se kort 2, B2) og blev begravet på 📌Assistens Kirkegård. – fulgte: fulgte til graven. – Cousine: 67,12.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 15

◄ skrive mig (...) til : fast udtryk i breve: skrive til mig.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 17

◄ Din Fader : 👤Michael Andersen Kierkegaard ( 67,12).

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 18

◄ Det Indlagte fra Berlin ... Brøckners Indfald ... sende mig det i et Brev fra Dig selv : sml. følgende passage i nr. 26 i Erindringer om Søren Kierkegaard af Hans Brøchner ( 46,3), s. 42f., genudg. i Søren Kierkegaard truffet, s. 327: »Fra 📌Berlin sendte jeg engang til K.[ierkegaard] hvem Berlinernes Ueberschwänglichkeit [overstrømmende begejstring] altid morede, gjennem vor Cousine Fru Thomsen (født Kierkegaard) et Avertissement, jeg havde fundet i en Berliner Adresseavis. Det lød under Overskriften: Anfrage [forespørgsel], saaledes: 'Sollte es nicht zweckmässig seyn, dass auch die Klempner sich assoziirten, um mit dem Zeitgeiste Schritt zu halten?' ['Skulle det ikke være hensigtsmæssigt, at også blikkenslagerne sluttede sig sammen for at holde trit med tidsånden?'] – Det morede Kierkegaard, der gjenkjendte sine Pappenheimere.« I samme erindringsstykke fortæller Brøchner, at han var i Berlin i 1846, hvor han traf SK. – Berlin: 25,9. – Brøckners: 👤Hans Brøchner (1820-75), da. filosof; 1836 immatrikuleret ved 📌Københavns Universitet, indstillede sig 1841 til teologisk embedseksamen, men blev nægtet adgang pga. uoverensstemmelse i hans petitum ml. hans religiøse anskuelse og den kirkelige troslære, studerede filosofi og østerlandsk filologi, tog 1845 magisterkonferens og erhvervede samme år den filosofiske magistergrad på en historisk afhandling, foretog 1846-47, 1849 og 1852-53 studierejser til 📌Tyskland, 📌Italien og 📌Frankrig; fungerede fra 1849 som privatdocent i filosofi ved Københavns Universitet, fra 1853 tillige som lærer i græsk ved 📌Borgerdydsskolen i København; fra 1857 ekstraordinær docent og fra 1870 ordinær prof. i filosofi ved Københavns Universitet. Brøchners mor var 👤Johanne Kirstine Brøchner, f. Kieldsen (1786-1826), søster til 👤Julie Thomsens mor, 👤Anne Sophie Kierkegaard, f. Kieldsen, der var gift med 👤M.P. Kierkegaards fætter 👤M.A. Kierkegaard ( 16,31).

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 23

◄ Convolut : altså, har der været tale om et foldebrev, se introduktionen, s. 18.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 28

◄ den lille Seddel fra B. : sigter til det udklippede avertissement ( 69,23).

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 28

◄ Shawl : sjal.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 30

◄ skjønsom : taknemlig.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 33

◄ uhyre : monstrøse.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 1

◄ Julie : 👤Julie Thomsen ( 67,12).

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 6

◄ Din lille Søn : sigter enten til 👤William Baggesen Thomsen, f. den 30. jan. 1843, el. til 👤Niels Alfred Thomsen, f. den 13. juli 1844.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 7

◄ Verden ... ifølge Balles Lærebog ... Alt hvad som deri befindes : henviser til kap. 1 »Om Gud og hans Egenskaber«, § 2: »Under Navn af Verden indbefattes i Almindelighed baade Himmel og Jord, med alt, hvad som derudi befindes«, i Balles Lærebog ( 38,23), s. 5. – befindes: findes, er.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 11

◄ blæse hele Verden et Stykke : talemåde: bryde sig pokker om verden.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 15

◄ et af Grim̄s Eventyr ... En, der vandrer ud i Verden ... standser ved en Mølle : henviser til begyndelsen af eventyret »Sechse kommen durch die ganze Welt«, nr. 71 i Kinder- und Haus-Märchen, udg. af 👤J.L.K. og W.K. Grimm ( 28,1), bd. 1, s. 378-385. Her fortælles det om en mand, der har gjort tjeneste i krig, men nu er fortørnet over at være blevet afskediget med et meget lille beløb til at dække livets fornødenheder, at han undfanger den idé at gå ud i verden for at finde de rette folk, så kongen skal komme til at give ham alle landets rigdomme. Fuld af vrede begav han sig ud i skoven; dér mødte han først en mand, der sagde ja til at være hans tjener, og sammen gik de videre. Da de havde gået en tid, mødte de en jæger; også ham bad manden følge med som tjener. »Da ging der Jäger mit ihm und sie kamen zu sieben Windmühlen, deren Flügel trieben ganz hastig herum, und ging doch links und rechts kein Wind und bewegte sich kein Blättchen. Da sprach der Mann: 'ich weiß nicht, was die Windmühlen treibt, es regt sich ja kein Lüftchen!' und ging mit seinen Dienern weiter, und als sie zwei Meilen fortgegangen waren, sahen sie einen auf einem Baum sitzen, der hielt das eine Nasenloch zu und blies aus dem andern. 'Mein, was treibst du da oben,' fragte der Mann. Er antwortete: 'zwei Meilen von hier stehen sieben Windmühlen, seht, die blase ich an, daß sie gehen.' 'O, geh mit mir, sprach der Mann, wenn wir vier zusammen sind, sollten wir wohl durch die ganze Welt kommen.' (...)«, s. 379 (Folke-Eventyr samlede af Brødrene Grimm, overs. af 👤J.F. Lindencron, 📌Kbh. 1821, s. 354-360; s. 354f., 2. udg., 1839, s. 419-426; s. 420f.)

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 15

◄ In parenthesi : lat., i parentes.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 18

◄ gaae paa Eventyr : begive sig ud for at opleve noget mærkeligt.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 20

◄ Porten : 61,3.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 21

◄ umuligt, at komme ud af Porten uden ... til en Mølle : På voldene, der omkransede byen, og som portene ledte igennem, lå der adskillige vinddrevne møller.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 22

◄ Vandringsmanden standser ... det er ganske blikstille : 70,15.

I trykt udgave: Bind 28 side 70 linje 29

◄ Vandringsmanden gaaer nu videre. 2 Miil ... lægger Fingeren paa det ene Næsebor og blæser ... for fulde Seil : 70,15.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 1

◄ det er : det vil sige.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 9

◄ blæser ad : lader hånt om, ringeagter.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 11

◄ Jeg lader meget nødig Solen gaae ned uden ... godt igjen : allusion til ►Ef 4,26, hvor 👤Paulus skriver til efeserne: »Blive I vrede, og synder ikke: lader Solen ikke gaae ned over eders vrede.« Biblia, det er: den gandske Hellige Skrifts Bøger, efter den Aaret 1699 udgangne Huus- og Reyse-Bibel, 📌Kbh. 1802. Luther gengiver tilsvarende med: »lasset die Sonne nicht über eurem Zorn untergehen«, Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. 👤Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, 📌Carlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3. NT-1819 har 'Fortørnelse' i stedet for 'vrede'.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 11

◄ Vægteren først Kl. 8 siger, at Dagen tager af : Det anordnede vægtervers kl. 20.00 lød således: »Naar Mørket Jorden blinder, / Og Dagen tager af, / Den Tid os da paaminder / Om Dødsens mørke Grav. / Lys for os, 👤Jesu sød, / Ved hvert et Fied / Til Gravens Sted, / Og giv en salig Død.« Instruction for Natte-Vægterne i 📌Kiøbenhavn, Kbh. 1784, s. 19. På SKs tid gik der vægtere rundt i Københavns gader; de skulle tænde gadelygterne, opretholde ro og orden og gribe ind ved ildebrand, og de skulle endvidere synge de anordnede vægtervers hver hele time; fra nov. til feb. første gang kl. 20 og sidste gang kl. 5, i marts, sept. og okt. første gang kl. 21 og sidste gang kl. 4, i april og aug. første gang kl. 22 og sidste gang kl. 3, fra maj til juli første gang kl. 23 og sidste gang kl. 2. Jf. § 5 og § 9 i Instruction for Natte-Vægterne i Kiøbenhavn, s. 6 og s. 10.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 15

◄ Magistraten : 📌Københavns øverste bystyre, bestående af overpræsidenten, de deputerede »32 Mænd«, ved anordning af 1. jan. 1840 afløst af en borgerrepræsentation, samt den dertil hørende administration.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 17

◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 18

◄ gaae i Seng o: D: efter Vægterens Forskrift : sigter til det forordnede vægtervers kl. 22.00: »Om I vil Tiden vide, / Huusbonde, Pige og Dreng, / Da er det paa Tide, / Man føier sig til Seng; / Befaler eder Herren fri: / Vær klog og snild, / Vogter Lys og Ild, / Vor Klokke er slagen Ti.« Instruction for Natte-Vægterne i 📌Kiøbenhavn ( 71,15), s. 20.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 21

◄ vistnok : givetvis.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 25

◄ Cousin : fr., fætter.

I trykt udgave: Bind 28 side 71 linje 31

◄ Julie : 👤Julie Thomsen ( 67,12).

I trykt udgave: Bind 28 side 72 linje 5

◄ Knuder i Brystet : Hvilken type brystknuder, der sigtes til, vides ikke.

I trykt udgave: Bind 28 side 72 linje 7

◄ Sublimat : i kemien det rensede produkt, der fremkommer, når et fast stof under ophedning går over i luftform uden at passere væskestadiet og dernæst ved nedkøling atter størkner; specielt om kviksølvklorid (brugt til desinfektion), der er frembragt ved sublimation af kviksølv og saltsyre.

I trykt udgave: Bind 28 side 72 linje 13

◄ Naphta : petroleumsæter. Her kan også være tænkt på 'pletvand', et flygtigt destillat, der vindes ved raffinering af petroleum.

I trykt udgave: Bind 28 side 72 linje 15

◄ Naar saa er: det forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 1

◄ Springfjeder : egl. spiralfjeder af form som to mod hinanden vendte kegler, benyttet i bl.a. madrasser; drivfjeder.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 5

◄ Digterens Ord, være: »allenfals – Løgn i min Hals« : frit citat fra den no.-da. digter Johann Hermann Wessels (1742-85) digt: »Raad mod Kighoste. / Indrykket i Aftenposten. / Tør jeg besvære Aftenposten / Med ringe Raad imod Kiighosten: / Stød Nelliker en Aften smaae, / Kom dem i Viin, og drik dem saa. / Hvis du er ikke inden Aften / Som den, der aldrig havde havt'en; / Saa kan du sige allenfals: / Hr. Medicus! Løgn i Jer Hals.« Samlede Digte af 👤Johan Hermann Wessel, udg. af 👤A.E. Boye, 📌Kbh. 1832, s. 266. – allenfals: ty., i givet fald.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 17

◄ hvor jeg vil, der skal Skabet (...) staae : spiller på talemåden: at sige el. vise, hvor skabet skal stå, som udtryk for at være den, der træffer afgørelsen, den, der bestemmer.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 21

◄ »den flyvende Post« : den hurtige postbefordring, ilpost.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 30

◄ Postillonen : fr., kusk på post- og befordringsvogn.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 31

◄ det og: også.

I trykt udgave: Bind 28 side 73 linje 34

◄ Cousin : fr., fætter.

I trykt udgave: Bind 28 side 74 linje 9