Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [dec. 1848] · til P.C. Kierkegaard

✂ Med Glæde har jeg ⓘ læstlæst] , først skrevet i det ►en Yttring af Dig i sidste Convent angaaende Nationaliteten; det vilde naturligviis glæde mig endnu mere ⓘ atat] , først skrevet den læse engang den Yttring af Dig i Conventet, at Du havde udmeldt Dig, ⓘ thithi] , < thi, i en vis Forstand gjør Du allermeest Skade, netop naar Du stærkest siger det Sande, da Du derved indirecte bidrager til at styrke Conventet, der, som de utallige andre Forsøg i vor Tid paa at virke ved Hjælp af Tallet, er af det Onde. Der er visse Ting, som det naturligviis aldrig kunde falde mig ind at sige til visse Folk, thi med deres bedste Villie forstaae de det dog ikke; men Den, der er saa ⓘ dialektiskdialektisk] , foran er slettet meget ⓘ udviklet,udviklet,] , < udviklet som Du, ►derhos saa meget Charakteer som Du, naar han tilmed er min Broder: saa vilde det være uviist og usympathetisk, at opgive Haabet om at blive ⓘ forstaaet.forstaaet.] , < forstaaet;