Uddrag fra Familien Kierkegaard

jeg ikke fulgte min afdøde Cousine : sigter formentlig til 👤Julie Thomsens ældre søster 👤Andrea Thomine (kaldt Mine) Kierkegaard (1803-47), gift den 26. nov. 1834 med 👤Christian Hansen Hegedahl (1796-1879). If. ministerialbog for døde 1842-53 for sognepræsten ved 📌Helligåndskirken i 📌København, s. 311f., døde Andrea Thomine Hegedahl den 14. feb. i en alder af 43 år og blev begravet den 19. feb. 1847; det angives i øvrigt, at hun var overkrigskommissær Hegedahls hustru, boede i 📌Nybrogade 1 (se kort 2, B2) og blev begravet på 📌Assistens Kirkegård. – fulgte: fulgte til graven. – Cousine: 67,12.

I trykt udgave: Bind 28 side 69 linje 15