◄ videnskabeligt en mislig Sag at begynde med Intet : hentyder til, at den videnskabelige, spekulative logik begynder med den 'rene væren', hvilket viser sig at være det samme som 'intet', sml. kap. 2 i første afsnit og kap. 1 i andet afsnit i anden del af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 34,13), hvor der tales om, at det hegelske 'system' påstår at begynde med 'intet', i SKS 7, 110,30-34 og 173,20. Jf. kapitlet »Womit muß der Anfang der Wissenschaft gemacht werden?« i 👤G.W.F. Hegels Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1,1-1,2 og bd. 2, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1 Die objektive Logik, 1. afdeling »Die Lehre vom Seyn«, i Hegel's Werke ( 25,27) bd. 3, s. 59-74 (Jub. bd. 4, s. 69-84), hvor det s. 68 (s. 78) hedder: »Der Anfang ist nicht das reine Nichts, sondern ein Nichts, von dem Etwas ausgehen soll; das Seyn ist also auch schon im Anfang enthalten. Der Anfang enthält also Beides, Seyn und Nichts; ist die Einheit von Seyn und Nichts; – oder ist Nichtseyn, das zugleich Seyn, und Seyn, das zugleich Nichtseyn ist.« Den da. hegelianer 👤J.L. Heiberg gjorde tanken om, at filosofien må 'begynde med intet', til et slagordsagtigt princip; jf. fx § 1-8 i hans artikel »Det logiske System« i tidsskriftet 👤Perseus ( 17,9), udg. af J.L. Heiberg, nr. 2, aug. 1838, s. 1-45; jf. også § 26-27 i hans Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik. Som Ledetraad ved Forelæsninger paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1832, s. 11.
I trykt udgave: Bind 28 side 36 linje 5