Uddrag fra Familien Kierkegaard

Gid Din Kone maa befinde sig ret vel : 👤Henriette (kaldt Jette) Kierkegaard ( 23,24). Hun var netop den 5. maj 1843 flyttet ind i præstegården i 📌Pedersborg; indtil da havde hun boet på 📌Nytorv 2, mens 👤P.C. Kierkegaard havde boet alene i Pedersborg siden slutningen af nov. 1842 ( 58,21). Om flytningen skriver P.C. Kierkegaard i sin dagbog ( 17,6) for maj 1843, s. 130: »Den 1 om Efterm.[iddagen] kjørte jeg ind (den nye Barnepige, som Madam 👤Eline Boisen havde skaffet os, var ankommet 294 og blev sendt ind med min Avlskarl og Arbeidsvogn den 15 om Morgenen). Jeg kom ind den 2, og skjøndt Jette laae, fik jeg hende dog, Gud skee Lov, ud med, Torsdagen 4 til 📌Roskilde og Fredagen til Hjemmet.«

I trykt udgave: Bind 28 side 24 linje 22