Breve

III. Brevmateriale

✂ I SKS 28 udgives 'brevmateriale', der nærmere forstås som: manuskripter med skriftlige meddelelser adresseret til en bestemt eller flere bestemte, fraværende privatpersoner eller til offentlige instanser.*Definitionen lægger sig op ad brevdefinitionen i 👤Christian Janss »Innledning til brev« i 👤Henrik Ibsens skrifter (HIS), udg. af 👤Vigdis Ystad m.fl., bd. 1-17, 📌Oslo 2005-11; bd. 12, s. 7. I 👤Chr. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1844 (ktl. 933), bd. 1, s. 27, defineres et brev således: »Ved et Brev eller en Skrivelse forstaae vi enhver Skriftlig Samtale, som er rettet til en eller flere bestemte, fraværende Personer«. Selv forklarer SK også det at skrive breve som en samtale med en fysisk fraværende person. Det fremgår af et brev til halvkusinen 👤Julie Thomsen, hvor SK fortæller, hvordan hans skrivepen kan narre ham fra at besøge et menneske, han holder af: »Istedenfor at aflægge et Besøg i Byen, bliver der saa et Brev til i mit Hjem. Ved Pennens Hjælp samtaler jeg nu med denne Mand« (Brev 40). For at en tekst kan ligge inden for definitionen 'brevmateriale', er det desuden påkrævet, at den indeholder enten et eller flere af følgende kendetegn: datering, tiltale, hilsen, underskrift eller udskrift.*Se 👤Christian Janss »Innledning til brev« i HIS bd. 12, s. 7. I SKS 28 skelnes ikke mellem brev, billet og skrivelse. I 👤Chr. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1, s. 27, skelnes heller ikke tydeligt: »Det lader sig ikke bestemt angive, hvorved en Skrivelse adskiller sig fra et Brev; thi mangt et Brev kan gjælde for en Skrivelse, og mangen en Skrivelse for et Brev. Sædvanlig kalder man Breve, der ere stilede til fyrstelige Personer, høie Foresatte, hele Kollegier o. s. v. Skrivelser. Kortere, almindelige skriftlige Meddelelser kaldes Breve i egentlig Forstand. Billetten adskiller sig fra Brevet saavel ved sin Korthed, som ogsaa derved, at den er stilet til Personer, der boe paa samme Sted, sædvanlig til Venner«.

✂ 11Det forudsættes altså ikke, at brevmaterialet er et faktisk sendt originalbrev, men kun at der under nedskrivningen har været en hensigt om at sende brevet eller en variant af det. For eksempel findes i KA både en kladde og en renskrift af Brev 63 til skuespilleren 👤J.L. Phister. Da KA hovedsageligt rummer materiale, der lå tilbage i SKs lejlighed efter hans død i 1855,*Se »Introduktion til Løse Papirer« i SKS K27, 5-18. er det sandsynligt, at SK aldrig har afleveret eller sendt brevet, selv om det under nedskrivningen har været hans hensigt. Da renskriften ikke er blevet sendt, kan den altså ikke få status af et faktisk sendt originalbrev; dette til trods medtages den i SKS 28.*Se tekstredegørelsen til brevene i gruppen »Studiekammerater og bekendte«, s. 139.

✂ I de tilfælde, hvor det således ikke vides, hvorvidt et brev er blevet sendt eller ej, og hvor renskriften/originalbrevet derudover er gået tabt, har vi i SKS 28 trykt kladden, hvis en sådan er bevaret. SK skrev jævnligt kladder til sine breve, og flere af kladderne befinder sig i dag i KA. Det gælder fx Brev 126 fra SK til dronning 👤Caroline Amalie, der er en kladde, og til hvilken der mangler vidnesbyrd om, at et originalbrev er blevet sendt. Et sådant vidnesbyrd findes fx til Brev 59 fra professor 👤Chr. Molbech til SK, der tilsvarende kun er en kladde: SK henviser i journalen NB:194 (SKS 20, 116) til et modtaget brev fra 👤Molbech med samme dato og indhold.

✂ I SKS 28 forudsættes til gengæld, at personen, som meddelelsen er skrevet til, er en faktisk person. Det betyder, at fiktive breve, der i B&A blev trykt på linje med de øvrige, ikke placeres i brevdelen, men i »Supplement« bagest i SKS 28. Det drejer sig om Papir 593 og Papir 594 (hos B&A brev nr. 11 og 72). Begge har brevform, henholdsvis adresseret til »Høiærværdige!« og uadresseret, men er udkast til »Diapsalmata« i første del af Enten – Eller: førstnævnte til diapsalmaet om »Edderkoppen« (SKS 2, 32-33) og sidstnævnte til diapsalmaet om tvivleren som en »Μεμαστίγομενος« (SKS 2, 33). Teksterne har været nedfældet på små visitkort ligesom andre udkast til diapsalmer i Enten – Eller og adskiller sig derfor også materielt fra de øvrige breve, som alle er skrevet på blade.*Se fx ms. 16.4 i SKS K2-3, 24. At materialet ikke har været bragt i forbindelse SKSs udgivelse af Enten – Eller, er en kosekvens af 👤P.A. Heibergs ordning af KA og isolering af brevene til pk. D. I B&A er også trykt et brev (nr. 3) fra SK til naturforskeren 👤Peter Wilhelm Lund, som SKS opfatter som fiktivt. Brevet indgår i journalen AA i rækken af optegnelser, der omhandler SKs ophold i 📌Gilleleje i 1835, og er derfor trykt i SKS 17, 18-23. Se også 👤Henning Fengers argumentation i Kierkegaard-Myter og Kierkegaard-Kilder, 📌Odense 1976, s. 76-82.

✂ 12I supplementet findes også Papir 595, der er en beskrivelse af en togtur, som SK angiveligt skulle have været på, men som ikke kan verificeres ud fra historiske fakta. Papiret afsluttes med en brevhilsen og er også blevet opfattet som et brev både i EP og B&A, men betragtes i SKS 28 som fiktivt og placeres uden for brevdelen. At manuskriptet ifølge 👤H.P. Barfods fortegnelse har ligget sammen med »Smaating fra Aarene nogle og 40« (322.1,b) og vha. et omslag været grupperet sammen med andre løse papirer – adskilt fra en række breve – er endnu et argument for at opfatte brevet som fiktivt.

✂ Sendebreve (eller åbne breve) betragtes som skrifter i SKs litterære eller polemiske produktion og trykkes ikke i SKS 28.*I Ordbog over det danske Sprog beskrives et »Sende-brev« som et »brev, der tilstilles en kreds af personer, ell. brev, der – skønt stilet til en bestemt person – bringes til almindelig kundskab (ved offentliggørelse): aabent brev.« I supplementet findes dog Papir 596, der er et åbent brev adresseret »Hs Excellence, høiærværdig[e] Hr Biskop Dr. 👤Mynster«. SK havde til hensigt at trykke brevet som modsvar til sognepræst L.J.M. Gudes polemiske skrift mod SKs Om min Forfatter-Virksomhed, »Om Magister 👤S. Kierkegaards Forfattervirksomhed. Iagttagelser af en Landsbypræst«, fra den 16. okt. 1851, men lod være. At brevet skulle have været trykt, fremgår af formuleringen: »At det gjør det, at det i høi Grad beskjæftiger mig, vil, det haaber jeg, tjene til Undskyldning for, at jeg paa Prent uleiliger Dem.«*Ms. findes i KA, B pk. 50 læg 4, og er trykt i Pap. X 6 B 156.

✂ At meddelelsen ikke behøver at være adresseret til en eller flere privatpersoner, men også kan være rettet til offentlige instanser (jf. ovenfor), bevirker, at materiale, der i B&A blev udgivet som 'aktstykker', i SKS 28 undertiden betragtes som skrivelser og således inddrages som brevmateriale. Det drejer sig om Brev 121 til 📌Københavns Universitet og Brev 122 til kong 👤Christian VIII.

✂ Bindet indeholder også tre testamentebreve, der i B&A blev bragt enten som aktstykker eller i kommentarbindet. To af testamentebrevene er i udskriften (konvolutteksten) adresseret til 👤P.C. Kierkegaard (Brev 20 og 22),*Trykt i B&A henholdsvis som aktstykke nr. XXI og i kommentaren til nr. XXI. mens det tredje, selv om det er foldet til konvolut, ikke er adresseret til nogen bestemt og kun har underskriften »S. K.« som brevkendetegn (Brev 160).*B&A 239 (bd. 1, s. 264). På linje hermed er også trykt et testamentarisk brevudkast, hvori SK giver ud13tryk for sit ønske om, at 👤Rasmus Nielsen skal være udgiver af hans litterære efterladenskab (Brev 281);*KA, D pk. 3 læg 2. SK anfører til sidst i udkastet: »Dette kunde maaskee skrives i et Brev til Prof. 👤Nielsen, med Paaskrift at aabne efter min Død, hvilket Brev blev at henlægge i Pulten« (SKS 28, 437, 11-12).

✂ Derudover har vi valgt at bringe SKs testamentariske meddelelse om, hvordan han ønsker familiegravstedet udformet. Meddelelsen er ikke stilet til nogen bestemt og har ingen af de omtalte brevkendetegn, men er i bindet placeret, som om den var en meddelelse rettet til SKs efterladte familie (Brev 39).*Trykt i B&A som aktstykke nr. XIX.

✂ I to tilfælde bringes breve, hvor SK ikke er den egentlige afsender. Det ene er Brev 3 fra faderen, 👤M.P. Kierkegaard, til broderen, 👤P.C. Kierkegaard. SK har dog tilføjet en efterskrift og bliver derfor medforfatter til brevet (se illustration 2 i SKS 28, 18). Det andet er Brev 53 fra 👤J.F. Giødwad til 👤P.L. Møller med en afskrift af et SK-brev skrevet under pseudonymet 👤Victor Eremita. Brevet er skrevet af 👤Giødwad på vegne af SK, idet 👤Giødwad var den juridiske person, der forvaltede SKs pseudonymer i forhold til forlægger og bogtrykker. Om der er tale om en decideret afskrift, er usikkert; 👤Giødwad og SK kan også have skrevet brevet i fællesskab (se illustration 5 i SKS 28, 91, samt kommentaren til Brev 53, 90,4).

✂ Derudover skal nævnes, at bilag til breve til SK ikke bringes. Fx findes 👤Fanny Lodovica de Brettevilles 14 siders lange manuskript »Nogle Bemærkninger over 👤Mynsters Gjensvar paa 👤Ørsteds 'Aanden i Naturen'« kun omtalt i tekstredegørelsen og kommentaren til Brev 311.*Se tekstredegørelsen til brevene i gruppen »Læserinder«, s. 618, og ►kommentaren til Brev 311, 470,19.