Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig

Tekstredegørelse

1. Bibliografisk beskrivelse 659
2. Manuskriptbeskrivelse 662
3. Tilblivelseshistorie 663
4. Udgivelsesmåde 664

1. Bibliografisk beskrivelse

»Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.« blev trykt i Fædrelandet, 16. årgang, nr. 111, tirsdag den 15. maj 1855. Artiklen er signeret »S. 👤Kierkegaard«. Fædrelandet blev udgivet af 👤J.F. Giødwad og 👤C. Ploug; sidstnævnte fungerede også som ansvarlig redaktør. Avisen blev trykt hos 👤Louis Klein i 📌København og lå færdig fra trykkeriet kl. 20. Prisen var 6 skilling i løssalg, 5 mark pr. måned, 15 mark pr. kvartal og 3 rigsdaler pr. kvartal leveret uden for 📌København.

Artiklen er blevet kollationeret i tre eksemplarer af Fædrelandet, nr. 111, den 15. maj 1855:

A SKs eget eksemplar, uindbundet og ubeskåret, KA, D pk. 17.

B 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret.*

C 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret.*

Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser.* Eksemplar A danner grundlag for den følgende beskrivelse.

Format og paginering

Formatet er folio.* Avisen har et omfang på fire sider, svarende til to blade dannet af et enkelt foldet ark. Avisen er trespaltet. Pagineringen 457-460 er på forsiden angivet under spalterne, på avisens øvrige sider over. Spalterne er unummereret.*

SKs artikel er placeret på avisens forside (s. 457) og fylder første samt knap halvdelen af anden spalte. Derudover indeholder avisen to artikler og flere annoncer.

Beskrivelse af eksemplar A

Avisen måler ca. 347 × 516 mm.*

Papir

Der er benyttet almindeligt trykpapir af en træholdig kvalitet.

Typografi

Det fremherskende skriftsnit i avisen er antikva. Fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.

På forsiden findes avisens hoved og datolinje. Hovedet består af et bredt centralfelt og to smalle felter hhv. til venstre og højre herfor. Datolinjen adskiller hovedet fra avisens øvrige tekst.

Det centrale felt har ordlyden:

Fædrelandet. | 1855. | Abonnementspris i 📌Kjøbenhavn 15 Mk. pr. Qvartal, 5 Mk. pr. Maaned; enkelte Nr. 6 Sk.; udenfor 📌Kjøbenhavn 3 Rdl. | pr. Qvartal frit i Huset. Hver Søgne-Aften udgaaer et Numer.*

Det smalle felt til venstre har følgende ordlyd:

Bladets Comptoir, store Kjøb-|magergade Nr. 54, er aabent | hver Søgnedags Formiddag fra | Kl. 11–1.

Det smalle felt til højre:

Bekjendtgjørelser | indrykkes mod en Betaling af | 4 Sk. for Petitlinien. Ifølge en | Overenskomst med »Afton-|bladet« i 📌Stockholm, »Chri-|stianiaposten« i 📌Christiania | og »Handels- och Sjö-|farts-Tidningen« i Gö-|theborg kunne de ogsaa blive | indførte i disse mod en lignende | Betaling for hvert Blad.

Derunder er datolinjen placeret, indrammet af to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Datolinjen har ordlyden:

16 de Aarg. Tirsdagen den 15. Mai. Nr. 111.

Oplysningen om årgang er venstrestillet, dateringen centreret, og avisnummeret højrestillet.*

Nederst i avisens sidste spalte, adskilt fra den foregående notits af en skillestreg i hele spaltens bredde, er trykketidspunktet angivet:

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 8

Bagsidens fod er adskilt fra avisens øvrige tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg og har ordlyden:

Udgivere: 👤J. F. Giødwad og 👤C. Ploug; ansvarlig: 👤C. Ploug. | [Skillestreg] | Trykt med Hurtigpresse hos 👤Louis Klein.

Artiklens overskrift »Angaaende en taabelig Vigtighed lige | over for mig og den Opfattelse af | Christendom, som jeg gjør kjendelig.«, der er fed og centreret i spalten, er sat med en punktstørrelse ca. 1 grad over brødteksten.* Derunder er trykt en kort skillestreg.

Artiklen indledes med en uncial, der er fed og sat med en punktstørrelse ca. 2 grader større end brødteksten. Første del af artiklen afsluttes med dateringen »April 1855.«, og på den efterfølgende linje er sat tre asterisker. Nedenfor følger artiklens anden del, der afsluttes med dateringen »13de Mai 55.« og den spatierede signatur »S. 👤Kierkegaard.«. Dateringen og signaturen er sat på samme linje indrykket fra hhv. for- og bagkant. Efter artiklen er trykt en længere skillestreg, der afgrænser SKs tekst fra den øvrige tekst i spalten.

Spaltekolumnen måler ca. 88 mm i bredden, og der er 84 linjer i artiklens fulde spalte. Mellem spalterne er sat en fed, lodret skillestreg. Brødteksten er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum.

Der findes flere sætter- og trykfejl i artiklen. I ordet »Vigtighed« i overskriften er h'et sat med en mindre punktstørrelse (SKS 14, 209,1). Ligeledes i overskriften findes et »en«, hvor n'et ikke holder linje (209,1). Herudover skyldes trykfejl læderede typer.*

2. Manuskriptbeskrivelse

Til »Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.« findes følgende manuskripter i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kgl. Bibliotek.

ATV

1

Kladde til »Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.«, fordelt på 1 dobbeltblad og 1 løst blad.

1.1

Kladde til artiklens første del (SKS 14, 209-210,5).
1 dobbeltblad i 4o.*
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, ribbet. Mål: 168 × 203 mm.*
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Bladene er efter beskrivning blevet foldet en gang på tværs.
Øverst på bl. [1r] står overskriften »Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for / mig og den Opfattelse af Χstdommen, som jeg gjør / kjendelig.«; derunder er dateringen »29 April 55.« overstreget med blyant. Afslutningsvis, på bl. [2v], er dateringen genindført.
Få korrektioner. På bl. [2r] er fire ord i hovedteksten og fem ord i marginen slettet med blyant.

1.1

(Pap. XI 3 B 235)

1.2

Kladde til artiklens anden del (SKS 14, 210,6-49).
1 løst blad i 4o med afrivningskant i venstre side.
Ingen paginering.
Papir: gulligt koncept, ribbet. Mål: 169 × 203 mm.
Bladet er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Bladet er efter beskrivning blevet foldet en gang på tværs.
Bl. [1r] indledes med en datering, »13 Mai 55.«, overstreget med blyantløkker. Bl. [1v] afsluttes med den samme dato og signaturen »S.K.«.
Få korrektioner.

1.2

(Pap. XI 3 B 236)


1

(KA, B pk. 52, læg 1; Pap. XI 3 B 235-236)*

3. Tilblivelseshistorie

SK angreb den officielle kristendomsforkyndelse i 📌Danmark, først med 21 artikler i Fædrelandet (fra den 18. dec. 1854 til den 26. maj 1855), dernæst med sit tidsskrift Øieblikket.* Artiklen »Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.« var SKs 19. indlæg i denne kirkestrid.

Kladdematerialet består af to dele, dateret hhv. den 29. april og 13. maj 1855. Første del (ms. 1.1) er skrevet som reaktion på F.L.B. 👤Zeuthens »Aand og Bogstav«, der udkom i flere dele i Ugeskrift for den evangeliske Kirke i 📌Danmark i løbet af første halvår 1855.* Anden del (ms. 1.2) begynder med en omtale af første del:

Disse Linier havde jeg skrevet i Slutningen af April. Men, tænkte jeg, det har jo ingen Hast med at lade dem trykke, maaskee kan der ogsaa komme en yderligere Anledning.
Denne er ikke udeblevet.*

Anden del er således skrevet som reaktion på et anonymt indlæg i Kjøbenhavnsposten, nr. 109, den 12. maj 1855;* en afhandling, der placerer sig i forlængelse af 👤Zeuthens artikel.

Der foreligger ingen renskrift (trykmanuskript) til artiklen.

4. Udgivelsesmåde

»Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.« blev som nævnt trykt i Fædrelandet.* Det har ikke været muligt at efterspore, om SK modtog honorar for artiklen.

Af stor betydning for receptionen i SKs umiddelbare eftertid var 👤Rasmus Nielsens udgivelse af 👤S. Kierkegaard's Bladartikler i 1857 (Bl.art.). Heri indgår størstedelen af SKs artikler, også »Angaaende en taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse af Christendom, som jeg gjør kjendelig.«.*