Kierkegaard, Søren Uddrag fra En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet.

Gid jeg nu blot snart maatte komme i »📖 Corsaren«. Det er virkelig haardt for en stakkels Forfatter at staae saaledes udpeget i dansk Literatur, at han (antaget, at vi Pseudonymer ere Een) er den eneste, som ikke udskjeldes der. Min Foresatte, 👤Hilarius Bogbinder, er bleven smigret i »📖 Corsaren«, dersom jeg ikke husker feil; 👤Victor Eremita har endog maattet opleve den Tort, at blive udødeliggjort – i »📖 Corsaren«! Og dog, jeg har jo allerede været der; thi ubi spiritus, ibi ecclesia: ubi👤P. L. Møller, ibi »📖 Corsaren«. Vor Landstryger ender derfor sit »Besøg i 📌Sorø« ganske rigtigt med et af disse væmmelige Corsar-Angreb paa fredelige, respectable Mænd, der i hæderlig Ubemærkethed røgte hver sit Kald i Statens Tjeneste; paa udmærkede Mænd, der ved Meget have gjort sig fortjente, ved Intet latterlige; thi Forfattere maae som offenlige Personer finde sig i Meget, og deriblandt ogsaa i denne Paadutten af Slægtskab med Folk, der, da de lade Noget trykke, jo ogsaa ere Forfattere.