Uddrag fra En omreisende Æsthetikers Virksomhed

bruger derfor endog sit eget Jeg, ikke just à la Andersen : sigter til »Et Besøg i 📌Sorø« ( 79,27), hvor det i en bemærkning om flere af SKs pseudonyme skrifter, »der ved Form og Indhold tilstrækkelig røbe et fælles Udspring«, hedder: »hver Gang man troer at kunne hengive sig til en reen litterær Nydelse, kommer Forf. En i Veien med sin egen ethiske og religiøse Udvikling, som Ingen egentlig spørger om, som kan privat være meget respektabel, men ikke har løst Tegn til den objective Litteraturs 📌Langelinie; han begaaer den samme Feil, som man har bebreidet Digteren Andersen, at han lader hele sin indre Livsudvikling foregaae for Alles Øine«, s. 173f. Hermed hentydes til Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie af S. 👤Kjerkegaard, 📌Kbh. 1838, en anmeldelse af den da. forfatter 👤H.C. Andersens (1805-75) roman Kun en Spillemand (1837). SK kritiserede her Andersen for, at han ikke formåede at skelne mellem hans eget liv og novellernes figurer, og det i den grad, at hans »Romaner staae i et saa physisk Forhold til ham selv, at deres Tilblivelse ikke er saa meget at ansee for en Produktion som for en Amputation«, SKS 1, 39; jf. SKS 1, 31.

I trykt udgave: Bind 14 side 83 linje 19