◄ Poesie og Kunst har man kaldet en Anticipation af det Evige : Denne sætning om posiens og kunstens forudgribelse af det evige liv findes anført i Begrebet Angest (SKS 4, 452), hvor der i kladden (Pap. V B 60, s. 137) henvises til 👤H.L. Martensen, formentlig til afhandlingen »Betragtninger over Ideen til Faust. Med Hensyn paa Lenaus Faust« i Perseus nr. 1 ( 22,29), s. 98. Martensen taler her om »den apocalyptiske Poesie« som »en Anticipation af Dommedag« og dens »Fremstilling af det Evige«. I sin anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Nye Digte i Fædrelandet ( 42,9) nr. 399, sp. 3215, tager Martensen afstand fra den vildfarelse »i vore Dage«, som »mange Konstnere og Philosopher hylde, at betragte den phænomenale Evighed som den eneste. Saaledes siges der ofte, at Mennesket i Konsten har det evige Liv. Men dette er dog kun det evige Livs Skin, ikke dette selv, skjønt det ikke er et falsk men et sandt Skin.« Tanken om kunsten som en anticipation findes formuleret i 👤P.M. Møllers afhandling »Tanker over Muligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed« ( 40,10): »Den sande Kunst er en Anticipation af det salige Liv«, Efterladte Skrifter ( 40,32) bd. 2, 1842, s. 217.
I trykt udgave: Bind 7 side 285 linje 29