◄ den Sorg (...) efter ham : den sorgfulde el. bekymrede længsel efter Gud på grund af savn. Der sigtes måske til ►2 Kor 7,9-10, hvor 👤Paulus skriver til korintherne, at han er glad, »fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død.« Jf. en optegnelse, dateret 10. feb. 1839, i journalen EE, hvor SK skriver: »Deri viser sig den dybe gjennemgribende Betydning af Arvesynden, at al Chrstd. [kristendom] i den Enkelte begynder med Sorg – Sorgen efter Gud« (Pap. II A 360). Jf. også den prædiken, SK holdt på Pastoralseminariet 12. jan. 1841, bl.a. den indledende bøn: »Fader i Himlene! Drag Du vore Hjerter til Dig, at vor Længsel maa være didhen, hvor vor Skat skal være, vort Sind og vor Tanke vende sig didhen, hvor vort Borgerskab er – i dit Rige, saa, naar Du engang kalder os bort herfra, vor Bortgang ikke maa være en smertelig Adskillelse fra Verden, men en salig Forening med Dig. Dog vi vide jo ikke Tiden og Timen, maaskee ligger der endnu en lang Vei for os, og naar da stundom Kraften er tagen fra os, naar Mathed lægger en Taage over vore Øine, saa vi skue ud som i en mørk Nat, og urolige Ønsker røre sig derinde, utaalmodige vilde Længsler, og Hjertet vaander sig i angstfuld Forventning af det, som skal komme, Herre vor Gud, lær Du os da, grundfæst denne Overbeviisning i vore Hjerter, at ogsaa naar vi leve høre vi Dig til. Amen« (Pap. III C 1, s. 237).
I trykt udgave: Bind 5 side 248 linje 33