Tre opbyggelige Taler, 1844

1. Bibliografiske data

✂ Tre opbyggelige Taler af S. Kierkegaard var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 4. juni 1844. Hæftet udkom 8. juni, fem dage før udgivelsen af Philosophiske Smuler og ni dage før udgivelsen af Begrebet Angest og Forord. * Jf. Bl.art., s. 277f. Det kostede 3 mark eller 48 skilling og kunne fås hos boghandler 👤P.G. Philipsen.* Hæftet blev averteret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoires Efterretninger nr. 133, 8. juni 1844, og Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 156, 12. juni 1844. If. en afregning med SK fra foråret 1845 blev der 7. juni leveret 300 eksemplarer fra Bianco Luno til 👤P.G. Philipsens boglade (jf. KA, D pk. 7 læg 7). Formatet er oktav, ca. 138 x 213 mm,* Målene stammer fra Jens Borks eksemplar og gælder det ubeskårne hæftes blade (bredde x højde). og hæftet har et bogtrykt omslag på beige papir (jf. illustration 16 og 17). Omfanget er 72 sider, hvilket svarer til 4½ ark. Siderne tælles med arabertal; de første syv er upagineret og de sidste to et friblad. Titelbladet gengives på illustration 14

14. Titelblad til 3T44. Naturlig størrelse
.

✂ 228Ved en intern kollation af fire eksemplarer af Tre opbyggelige Taler (forkortet 3T44) er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

2. Manuskripter

✂ Til 3T44 findes kun bevaret enkelte udkast samt en renskrift. Begge dele findes i Kierkegaard Arkivet (KA) på Det kongelige Bibliotek.

3. Tilblivelseshistorie

✂ En indholdsfortegnelse, der er skrevet på et foldet 4o-blad under overskriften »5te Samling af / opbyggelige Taler«, og som indeholder seks nummererede titler,* KA, B pk. 13; trykt som Pap. IV B 160. antyder, at SK havde planer om, at det femte hæfte skulle bestå af seks taler (se illustration 15

15. »5te Samling af opbyggelige Taler.« Indholdsfortegnelse på et foldet 4o-blad, KA, B pk. 13
): nr. 1 »at erhverve sin Siel i Taalmodighed«, nr. 2 »at lære af hvad man lider«, nr. 3 »at lære af hvad man lider«, nr. 4 »at lære af hvad man lider«, nr. 5a »at være ædru i Bønnen og at vorde ædru ved Bønnen« og nr. 5b »Taalmod i Forventninger«. To af titlerne er gengangere fra tidligere samlinger. Således svarer nr. 1 til titlen på den fjerde tale i Fire opbyggelige Taler fra 1843 og nr. 5b til titlen på den anden tale i To opbyggelige Taler fra 1844. Efter titlen på nr. 1 er tilføjet »(populair)«, hvilket indicerer, at den nye tale skulle have et mere populært anlæg. En lignende angivelse af formen findes ikke ved nr. 5b, men derimod ved nr. 2: »(stringent og opbyggelig ved sin Stringents)«, ved nr. 3: »(populair)« og ved nr. 4: »(lyrisk.)«; til nr. 5b er føjet: »over Evangeliet paa Søndagen efter Juul / 👤Anna.« Hvornår ideen til denne femte samling er opstået, er uvist, men det må være efter udgivelsen af den fjerde samling, To opbyggelige Taler fra 1844, som udkom 5. marts. Ideen blev imidlertid skrinlagt, og SK skrev i stedet de tre taler, der kom til at udgøre 3T44.

✂ Oplysningerne om SKs arbejde med disse tre taler er yderst sparsomme. De skriftsteder, de er bygget over, genfindes ikke i forårets epistel- og evangelietekster; og den bevarede renskrift afgiver ingen oplysninger, der kan være med til at kaste lys over hæftets tilblivelsesperiode. Fra 👤Bianco Lunos »Erindringsbog«, dvs. trykkeriets interne ordre- og232 regnskabsbog,*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 499. I arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, København. Erindringsbogen, som findes bevaret for årene 1844, 1846, 1847, 1848 og 1850, anfører dag for dag de ordrer, som indkom til trykkeriet, og navn på ordregiverne. Hver ordre er forsynet med et løbenummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. ved vi dog, at SK indleverede manuskriptet til sætning 20. maj sammen med manuskriptet til Philosophiske Smuler. Et yderligere fingerpeg om tilblivelsestiden giver en optegnelse i journalen JJ, s. 103, om 👤Spinozas syn på undere.* KA, A pk. 4; trykt som Pap. IV A 190. Jf. ►kommentaren til 3T44 242,6, hvor optegnelsen er citeret. Optegnelsen, hvis hovedindhold blev optaget i den første tale (jf. SKS 5, 242,6-9), er ganske vist udateret, men den er formentlig skrevet i begyndelsen af februar 1844. Teoretisk set kan SK altså have påbegyndt udarbejdelsen af den første tale i februar 1844, men det er næppe sandsynligt, alene af den grund, at dens titel ikke optræder i den nævnte indholdsfortegnelse til »5te Samling af opbyggelige Taler«. Hertil kommer yderligere, at SK i februar var i færd med at klargøre manuskriptet til To opbyggelige Taler, som hanindleverede til sætning i Bianco Lunos Bogtrykkeri 13. feb.* Jf. tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1844, s. 186. Og i tiden umiddelbart derefter var han beskæftiget med dels at udarbejde den dimisprædiken, han holdt 24. feb. i Trinitatis kirke,* Jf. bevis for homiletisk prøve, KA, D pk. 6; trykt i B&A bd. 1, s. 19f. Tilladelse til at afholde dimisprædiken, dvs. aflægge homiletisk prøve, blev givet de teologiske kandidater, der mindst ét semester havde deltaget i Pastoralseminariets øvelser eller på anden måde kunne godtgøre, at de i mindst et halvt år havde øvet sig i at prædike. Det var en betingelse for, at teologiske kandidater kunne få embede, at de havde afholdt dimisprædiken, jf. 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge Grundrids af den danske Kirkeret, Kbh. 1838, s. 75ff. dels at læse korrektur på To opbyggelige Taler, der udkom 5. marts. Desuden skrev han formentlig også på den polemiske pjece »Post-Scriptum til 'Enten – Eller' af Victor Eremita«, som han afsluttede »I Marts«, men aldrig lod publi233234cere.* Kun ca. den første femtedel af pjecen er bevaret i manuskript (KA, B pk. 9 læg 13); resten er indirekte overleveret i EP I-II, s. 385-398; jf. Pap. IV B 59. Skønt pjecen er et mindre arbejde – det har formentlig kun fyldt godt 20 sider i 4o – har det dog optaget SK både tidsmæssigt og især tankemæssigt, da han skulle vende tilbage til forhold fra året før om modtagelsen og pseudonymiteten af Enten – Eller og tage afsked med sin første pseudonym 👤Victor Eremita. Det er derfor mest sandsynligt, at SK først påbegyndte udarbejdelsen af de tre taler efter 5. marts 1844.

✂ I foråret 1844 var SK i øvrigt særdeles travlt beskæftiget. Fra o. 1. marts til sidst i maj arbejdede han på Philosophiske Smuler, * Jf. tekstredegørelsen til Philosophiske Smuler i SKS K4, 184f. og i april og maj sammenskrev han i alt væsentligt Forord * Jf. tekstredegørelsen til Forord i SKS K4, 560-562. samt renskrev og færdiggjorde Begrebet Angest.* Jf. tekstredegørelsen til Begrebet Angest i SKS K4, 322-326. I løbet af disse tre måneder skrev han altså også 3T44.

✂ Den hektiske travlhed har ikke blot afsat sine spor i renskriften med de mange tomme parenteser, som der ikke var tid til at udfylde og derfor måtte slettes, men den afspejler sig også i et brev til broderen 👤P.C. Kierkegaard. Brevet, der formentlig er skrevet 16. maj, rummer et afslag på en indbydelse, som SK havde modtaget et par dage før; i slutningen af brevet skriver han: »Min Aand arbeider med flere og flere Hestekraft, Gud veed om Legemet kan holde det ud; thi jeg veed intet bedre at sammenligne mig selv ved end et Dampskib, der har for mange Hestekraft i Forhold til Bygningen.«* NKS 3174, 4o; trykt i B&A bd. 1, s. 134f. Brevet er udateret, men tidsfæstet ud fra 👤P.C. Kierkegaards fortegnelse over modtagne breve i hans dagbøger (NKS 2656, 4o, bd. 1, s. [136]).

✂ På dette tidspunkt stod arbejdet med 3T44 foran sin endelige afslutning. To dage senere, lørdag den 18. maj, bad SK sin gode ven, redaktionssekretær på avisen Fædrelandet, cand.jur. 👤J.F. Giødwad, om at aflevere manuskripterne til Begrebet Angest og Forord i 👤Bianco Lunos Bogtryk235keri.* Jf. Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 491 og 492. – 👤J.F. Giødwad fungerede som SKs mellemmand og indleverede flere af de pseudonyme skrifter til sætning, jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 59f. Om mandagen, den 20. maj, gik SK som nævnt selv ned til trykkeriet og indleverede manuskripterne til Philosophiske Smuler og 3T44. Skønt de tre taler altså blev sat i produktion to dage senere end Begrebet Angest og Forord, var hæftet allerede færdigt fra trykkeriet 4. juni.

✂ Det er usikkert, om SK udarbejdede 3T44 på fri hånd eller efter kladdeforlæg, men efter renskriften at dømme er det første mest sandsynligt, i hvert fald ét sted har han kasseret sider og omskrevet dem. Mere sikkert er det, at de tre taler må være udarbejdet mellem 5. marts og 20. maj 1844.

4. Udgivelsesmåde

✂ 3T44 blev som de foregående fire hæfter udgivet af SK på eget forlag og som To opbyggelige Taler fra samme år solgt hos 👤P.G. Philipsen. Atter stod SK altså selv for produktionen, dvs. det var ham, der traf aftale med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri om layout, sætning, trykning, indbinding, papir og oplagsstørrelse, og det var ham, der betalte alle produktionsomkostningerne. Det var endvidere ham, der indgik aftale med 👤Philipsen om køb af et salgsoplag på 300 eksemplarer, hvilket indebar, at 👤Philipsen fik en rabat236 mod at påtage sig risikoen for salget, og at han afregnede direkte med SK.

✂ I 👤Bianco Lunos »Erindringsbog« er det opført, at SK betalte 56 rd. 82 sk. for papir og trykning.* Jf. Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 499. Derimod tier den om størrelsen af trykoplaget; men da de tilsvarende udgifter for fremstilling af 500 eksemplarer af To opbyggelige Taler fra samme år var 43 rd. 61 sk.,* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31. og da 3T44 er ¾ ark større, må også dette oplag have været på 500. Af afregningen fra foråret 1845 fremgår det, at 👤Philipsen dagen før udgivelsen fik leveret 300 eksemplarer til sin boglade. Af samme afregning fremgår det, at 👤Philipsen samtidig købte disse 300 eksemplarer for 150 rd. mod en rabat på 25% af salgsværdien. Det indbragte SK et kontant beløb på 112 rd. 48 sk. efter rabat og en nettofortjeneste på 55 rd. 62 sk. Afregningen oplyser endvidere, at 👤Philipsen i jan. 1845 kun havde solgt 92 af de 300 eksemplarer. Ikke desto mindre købte han i maj 1845 de resterende 200 eksemplarer, der lå på lager hos Bianco Luno. I foråret 1845 havde 👤Philipsen altså 408 eksemplarer af 3T44 liggende i sin boglade.* Jf. skema 2 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31. Salget af restoplaget i maj 1845 indgik i et samlet salg af restoplagene af alle seks hæfter med opbyggelige taler fra 1843 og 1844. For dette salg modtog SK »Valuta«,* Jf. forlagsaftale af 10. maj 1845, trykt i 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 44: »Under Dags Dato har jeg til Hr. Boghandler 👤Philipsen solgt Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vel de to, som udkom hos Reitzel som ogsaa de 16 andre som udkom hos 👤Philipsen. Hvorfor er mig betalt Valuta. Saasnart første Oplag er udsolgt er Skriftet atter min Eiendom.« Forlagsaftalen har ikke kunnet verificeres. dvs. et samlet, rundt beløb;* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-28. derfor kan der ikke siges noget om, hvor meget det enkelte hæfte indbragte.* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31.

✂ Efter at 👤P.G. Philipsen i maj 1845 havde opkøbt restoplagene af alle seks hæfter, herunder også af 3T44, udgav han dem samlet under titlen Atten opbyggelige Taler. Da Atten opbyggelige Taler var udsolgt, og dermed også To opbyggelige Taler fra 1843, samlede han de resterende fem hæfter, herunder 3T44, og udgav dem i 1852 som Sexten opbyggelige Taler. I 1852-53 blev Atten opbyggelige Taler oversat til svensk af præsten og forfatteren, cand.theol. 👤Th. Wensjoe under titlen Aderton Uppbyggeliga Tal af S. Kierkegaard. Det fremgår ikke, om SK har haft oversættelsen til godkendelse, men ved hans død stod der et eksemplar af Aderton Uppbyggeliga Tal i hans bogsamling.* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler og Sexten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-30.