◄ Da gik Dens Sol op, hvis Morgenstjerne ... Vises Forundring : jf. vægterverset til kl. 5 om morgenen: »O! Jesu Morgen-Stierne, / Vor Konge i din Vold / Befale vi saa gierne, / Bliv du hans Soel og Skiold. / Vor Klokke er slagen Fem, / Kom, blide Soel, / Fra Naadens Pol, / Oplys vort Huus og Hiem« (da. 1683), Instruction for Natte-Vægterne i Kiøbenhavn, 📌Kbh. 1784, s. 24. Jf. også 👤J.P. Mynsters prædiken på 24. søndag efter trinitatis »Døden under Billedet af en Søvn«, nr. 63 i 📖 Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret bd. 1-2, 3. opl., Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230; bd. 2, s. 386: »Siger det – ja lader os alle sige det med glad Ro imod alle Dødens Forskrækkelser: vi skulle ikke døe, men det er en Slummer, som skal ende vort jordiske Dagværk, og igiennem det Mørke, hvormed den dækker os, skinner Morgenstiernen allerede, som bebuder den nye Dag.« SK hentyder endvidere til beretningen om de vise mænd fra 📌Østerland, ►Matt 2,1-12. »Da 👤Jesus var født i 📌Betlehem i 📌Judæa i kong 👤Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til 📌Jerusalem og spurgte: 'Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham'«, v. 1-2. Efter at de havde forhandlet med Herodes, der sendte dem til Betlehem, tog de af sted, »og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var«, v. 9. Da de så stjernen, blev de glade; de gik ind i huset og så barnet hos dets mor 👤Maria, de faldt ned og tilbad det og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
I trykt udgave: Bind 5 side 271 linje 29