Uddrag fra Tre opbyggelige Taler

en Tænker ... et eneste Halmstraa ... Guds Tilværelse : sigter til den ital. teolog og filosof 👤Lucilio (el. Julius Cæsar) Vanini (1584-1619), der på grund af sine panteistiske synspunkter og sin kritik af den romersk-katolske kirke blev anklaget for kætteri og dømt til døden på bålet. Dommen blev efter frygtelig tortur eksekveret 19. feb. 1619 i den fr. by 📌Toulouse, jf. 👤W.D. Fuhrmann Leben und Schicksale, Geist, Character und Meynungen des Lucilio Vanini, eines angeblichen Atheisten im Siebzehnten Jahrhundert; nebst einer Untersuchung über die Frage: war derselbe ein Atheist oder nicht? 📌Leipzig 1800, s. 117ff. Det fortælles, at Lucilio Vanini under et af forhørene i Toulouse kort før sin død fik stillet spørgsmålet: »Hvad tror og tænker du om Gud?« Hertil svarede han, at han tilbad den treenige Gud på samme måde som den rettroende kirke og tilføjede, at naturen lærer os, at Gud eksisterer. Mens han sagde det, fik han øje på et halmstrå på gulvet. Han tog det op og sagde: »Dette tørre og tynde halmstrå tvinger mig til at tro på en Gud, der er ophavsmand til naturen«, Leben und Schicksale, s. 111f. Historien findes også gengivet i 👤Hegels 📖 Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie, udg. af 👤C.L. Michelet, bd. 1-3, 📌Berlin 1836, ktl. 557-559; bd. 3, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 13-15; bd. 15, s. 244 (Jub. bd. 19, s. 244).

I trykt udgave: Bind 5 side 242 linje 25