Tre opbyggelige Taler, 1843

1. Bibliografiske data

✂ Tre opbyggelige Taler af S. Kierkegaard var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 13. okt. 1843.* Jf. Bl.art., s. 277. Hæftet udkom 16. okt., samtidig med Gjentagelsen og Frygt og Bæven, der blev forhandlet af universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel; det kostede 3 mark eller 48 skilling og kunne fås hos boghandler 👤P.G. Philipsen.* Hæftet blev averteret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoires Efterretninger nr. 243, 16. okt. 1843. I Bl.art., s. 277, angiver 👤Rasmus Nielsen også udgivelsesdagen til 16. okt., ikke desto mindre var hæftet to dage tidligere blevet averteret i Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 276, 14. okt. 1843. Og if. en afregning med SK fra foråret 1844 blev der 14. okt. leveret 200 eksemplarer fra 👤Bianco Luno til 👤P.G. Philipsens boglade (KA, D pk. 7 læg 7). Dette tyder på, at hæftet har været til salg fra 14. okt. Det har ikke været muligt at opspore et eksemplar med det originale omslag, men det har formentlig været bogtrykt som på de følgende fire hæfter med opbyggelige taler, der ligeledes var til salg hos 👤Philipsen (jf. illustration 7). Formatet er oktav, ca. 122 x 200 mm.* Målene gælder det beskårne hæftes blade (bredde x højde). Det har ikke været muligt at opspore et ubeskåret hæfte med det originale omslag, men formatet har antageligt været det samme som på To opbyggelige Taler og Fire opbyggelige Taler fra 1843, jf. tekstredegørelserne hertil, s. 9 og s. 123. Omfanget er 62 sider, svarende til 4 ark. Siderne62 tælles med arabertal; de første syv er upagineret. Titelbladet er gengivet på illustration 4

4. Titelblad til 3T43. Naturlig størrelse
.

✂ Ved en intern kollation af fire eksemplarer af Tre opbyggelige Taler (forkortet 3T43) er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

2. Manuskripter

✂ Til 3T43 findes flg. manuskripter bevaret, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) på Det kongelige Bibliotek. Rækkefølgen afspejler tilnærmelsesvis tilblivelseskronologien. En nøjere udredning gives nedenfor i afsnit 3.

703. Tilblivelseshistorie

✂ Af en række oplysninger i de bevarede manuskripter kan det sluttes, at 3T43 er blevet til på godt og vel tre måneder, og at udarbejdelsen af talerne har fordelt sig over to perioder. De to første taler har begge som udgangspunkt epistelteksten til 6. søndag efter påske, ►1 Pet 4,7-12, der i 1843 faldt den 28. maj. På det tidspunkt befandt SK sig i 📌Berlin; hertil var han rejst 8. maj, men vendte tilbage til 📌København 30. maj.* Jf. Dagen, 31. maj 1843, hvor det meddeles: »Den 30te Mai. Ankomne med Dampskibet 'Svenska Lejonet' Kl. 10 Formiddag fra Stralsund: Magister Kierkegaard«. Ved at læse denne episteltekst har SK formentlig fået ideen til at skrive en opbyggelig tale over den; i al fald findes der et meget tidligt udkast, der bærer overskriften »Haver for alle Ting en inderlig Kiærlighed til hverandre« (ms. 1.3, bl. [1v]), som i ordlyd er identisk med ►1 Pet 4,8.* Jf. Forordnet Alter-Bog for Danmark, Kbh. 1830 [1688], ktl. 381 (forkortet Forordnet Alter-Bog), s. 96. Hvilken dag SK begyndte at arbejde med dette tema, ved vi ikke, men i udkastet tilføjer han: »cfr i Index til Augustin 1ste Deel under Artiklen amor probus – improbus.« Det indeks, SK refererer til, findes i en udgave af 👤Augustins skrifter,*Sancti Aurelii Augustini Opera bd. 1-18, 3. udg., Venedig 1797-1807, ktl. 117-134; bd. 1, sp. 1026. Det latinske amor probus - improbus betyder: den anstændige kærlighed – den uanstændige. som han havde bestilt hos 👤P.G. Philipsen. Af en boghandlerregning,* KA, D pk. 7 læg 7. Trykt i H.P. Rohde »Søren Kierkegaard som bogsamler. Studier i hans efterladte papirer og bøger paa Det kongelige Bibliotek« i Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks Samlinger bd. 8, Kbh. 1961, s. 79-127; s. 118. opgjort 31. dec. 1843, fremgår det, at dette store og dyre værk – 18 bind til en pris af 36 rd. – lå til afhentning i bogladen 23. maj. Det mest sandsynlige er derfor, at SK først har læst artiklen om kærlighed, efter at han er kommet tilbage fra den tyske hovedstad71 og har fået sin egen udgave af værket i hænderne; i så fald kan ms. 1.3 tidligst være skrevet i begyndelsen af juni 1843. Et udkast på samme blad har overskriften: »Kjerlighed udjager Frygt« (ms. 1.3, bl. [1r]). Næsten samme ordlyd findes i epistelteksten til 1. søndag efter trinitatis, der i 1843 faldt den 18. juni: »Frygt er ikke i Kiærligheden, men den fuldkomne Kiærlighed driver Frygten ud«.*Forordnet Alter-Bog, s. 107. Epistelteksten er ►1 Joh 4,16-21; citatet er fra v. 13. Det kan være et tilfælde, at SK har arbejdet med netop dette skriftsted, men heller ikke her kan det udelukkes, at han er blevet inspireret af epistelteksten. Meget tyder således på, at arbejdet med de to første taler blev påbegyndt i juni 1843.

✂ Forordet til de to taler var oprindelig dateret: »📌Kjøbenhavn i Sommeren 1843«; det blev senere ændret til: »Kjøbenhavn d. 9 Aug. 1843«* Femårsdagen for SKs far, 👤Michael Pedersen Kierkegaards død. (ms. 7.2, bl. [2r]). På det renskrevne titelblad (ms. 7.1, bl. [1r]) har SK først skrevet: »To opbyggelige Taler«, men senere ændret det til: »Tre opbyggelige Taler« (se illustration 5

5. Renskriftens titelblad til 3T43, ms. 7.1, bl. [1r]
). Alt tyder således på, at SK havde de to første taler færdige og klar til udgivelse i begyndelsen af aug. 1843, men at han holdt dem tilbage for at tilføje en tredje, der fik titlen: »Bekræftelsen i det indvortes Menneske«.

✂ Præcis hvornår SK påbegyndte arbejdet med den tredje tale, er uvist, men at dømme efter de ændringer, han foretog i forordets oprindelige datering, må det være sket efter 9. aug. Og da hæftet som nævnt var færdigt fra trykkeriet 13. okt., er manuskriptet formentlig blevet indleveret i midten af september. Fra anden side ved vi, at SK i alt væsentligt havde Gjentagelsen og Frygt og Bæven klar til sætning i sommeren 1843.* Jf. tekstredegørelsen til Gjentagelsen i SKS K4, 28, og til Frygt og Bæven i SKS K4, 96f. Det har givet ham mulighed for at arbejde på den tredje tale i august og første halvdel af september. I øvrigt er talen skrevet med udgangspunkt i epistelteksten til 10. søndag efter trinitatis, der i 1843 faldt den 1. okt.; men da det kun er to uger før hæftets udgivelse, bidrager det ikke yderligere til bestemmelsen af tilblivelsesperioden.

✂ Da den tredje tale var færdigskrevet, måtte forordets datering ændres72 endnu en gang; datoen blev strøget i den tidligere tidsangivelse: »📌Kjøbenhavn d. 9 Aug. 1843«, så der tilbage kun stod stedsangivelsen: »Kjøbenhavn« (se illustration 6

6. Renskrift af forordet til 3T43, ms. 7.2, bl. [2r]
) – og den blev slettet i korrekturen.

✂ Hvad manuskripter angår, er der til den første og den anden tale kun bevaret et par spredte udkast (ms. 1) og en renskrift (mss. 7.1-7.3), hvorimod der til den tredje findes både kladde og renskrift. Og mens de få udkast til de to første taler kun afgiver et svagt vidnesbyrd om tilblivelsen, giver samspillet mellem kladde og renskrift til den tredje tale mulighed for at tegne et detaljeret billede af, hvordan den er blevet udarbejdet.

✂ Udkastene til de to første taler afspejler især den indledende fase i tilblivelsesprocessen; således er den bøn, der findes i ms. 2.2, bl. [1r], en omarbejdet og renskrevet version af det udkast til bøn, der findes i ms. 1.4. Men selv om SK havde indledt begge de To opbyggelige Taler fra 1843 med en bøn (jf. SKS 5, 17 og 41), valgte han at lade de første to i 3T43 stå uden. Da den første side i renskriften til hver af de to taler ikke desto mindre har et ubeskrevet midterstykke - ms. 7.3, s. 1 og s. 23 – kan det ikke udelukkes, at SK med udgangspunkt i ms. 1.4 til det sidste har overvejet at indlede dem med en bøn. Overskriften i ms. 1.4, bl. [1r] – »Til No 2« – antyder, at det i det mindste var tilfældet med den anden tale.

✂ Det første udkast til den tredje tale består af en disposition til hele talen (ms. 3). Med udgangspunkt i denne skitserede oversigt over talens hovedtræk skrev SK første del af kladden fra »I Verdens Hovedstad« (ms. 4, bl. [1r]) til »det indvortes Msk.« (ms. 4, bl. [7r]). Herefter gik han i stå, og kladden ender med en række udkast på bl. [7]. Kladden genoptages på bl. [8] med udgangspunkt i udkastene på bl. [7]. Med denne kladde ved hånden påbegyndte SK renskrivningen. Efter at have renskrevet kladden (ms. 4) fortsatte han på fri hånd uden forlæg. Utilfreds med det netop skrevne kasserede han imidlertid renskriften fra s. 53 og henlagde den som kladde (ms. 5). En længere passagenederst på s. 53, der af praktiske grunde ikke kunne fjernes (rectosiden var beskrevet med tekst, der skulle bruges), blev slettet og findes stadig i renskriften. Herefter udarbejdede SK et udkast og en disposition til resten af talen (ms. 6), og idet han vendte tilbage til renskriften, anvendte han alligevel det slettede tekststykke nederst s. 53. Derefter fortsatte han renskrivningen (s. 54 linie 8 til s. 63 nederst) på baggrund af den henlagte kladde7374 (ms. 5). Den resterende del af renskriften er udarbejdet på fri hånd uden andet forlæg end dispositionen i ms. 6.

✂ Ved udarbejdelsen af manuskriptet til 3T43 benyttede SK sig af to optegnelser fra journalen HH, som han førte under sit ophold på Pastoralseminariet i vintersemestret (nov. – marts) 1840-41 og sommersemestret (maj – sept.) 1841,* Jf. Homiletiske protokoller for Pastoralseminariet 1809-1900, 9 bind, Rigsarkivet. og som han ogsåhavde anvendt ved udarbejdelsen af To opbyggelige Taler fra 1843.* Jf. tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 13f. I den ene optegnelse, der står på s. 16, citerer SK den 8. strofe af 👤Thomas Kingos salme »Ak, Herre, see / Min Hjerte-Vee«,* KA, C pk. 4 læg 2; trykt som Pap. III C 8. Jf. ►kommentaren til 3T43 70,30. hvoraf versene 4, 6 og 7 optages i den første tale (jf. SKS 5, 70,30-32). Den anden optegnelse blev anvendt i den tredje tale (jf. SKS 5, 104,36-106,8); den findes på s. 22-23 og lyder:

Guds Faderkjærlighed

... og synes det Dig end, at idet Tanken vandrer ud fra det fædrene Hjem og forvilder sig ud i den vide Verden for at hæve sig til Forestillingen om han alle Tings almægtige Skaber og dog tillige Alles fælleds Fader, at Du dog gaaer glip af Noget af den Forkjærlighed nemlig, der blev Dig tildeel i dit Fædrene Hjem, fordi han din jordiske Fader kun var din Fader og kun Du hans Barn, og synes det Dig som en Følge deraf, at Billedet ikke passer ganske, da du jo føler, at slige jordiske Forestillinger ikke bør tages med, nu vel saa indrømme vi, at Billedet passer ikke ganske.

Men naar Du da selv ængstet og bekymret kom til ham din jordiske Fader for at finde Trøst og Beroligelse og Du da fandt ham selv nedbøiet sørgmodig, og saaledes hans Sorg kun forøgede ikke lindrede din egen om Du end et Øieblik glemte Din egen af Medfølelse med hans Lidelser; og Du derimod sønderknuset og afmægtig vendte Dit Sind og Din Tanke til ham, der sørger for Alle, og fandt ham altid mægtig i den Svage, mægtigere jo svagere Du selv blev, min Tilhører7576 da passer Billedet hell. ikke ganske og vel Dig jo mere Du fornemmer at Billedet ikke passer. Var det derfor i det Foregaaende med et vist Veemod at Du fornam, at skjøndt Du tog det Bedste, Du havde paa Jorden for dermed at udtrykke det Himmelske, at dog ogsaa dette ikke naaede op til Himlene men underveis opløstes og forsvandt for Dig, saa er det nu ikke saa; thi nu haver Du fornummet, at det er ikke efter den jordiske Benævnelse at Gud kaldes saa, men at det er omvendt, at det er som Skriften siger, at det er efter ham din himmelske Fader, at al Faderlighed har Navn i Himlen og paa Jorden, at Fadernavnet ikke stræber op fra Jorden til Himlen, men fra Himlen stiger ned til Jorden, saa at om Du end havde haft den bedste Fader, der kunde gives paa Jorden, saa er dog ogsaa han kun din Stedfader, kun en Afglands af den Faderkjærlighed, efter hvilken han er nævnet. –

kun en Skygge en Afglands, et Billede, en Lignelse, en mørk Tale om den Faderlighed af hvilken al Fad. har Navn i Himlen og paa J. O! m: T: har Du fattet denne Salighed, eller rettere er det lykkedes min Fremstilling at minde Dig om, hvad Du eier bedre og rigere og saligere; ell. rettere har jeg Intet forstyrret Dig.* KA, C pk. 4 læg 2; trykt som Pap. III C 12. En anden optegnelse i HH s. 14-15 bærer overskriften »Guds Prøvelser«. Også denne optegnelse anvendes, men her findes sammenhængen udelukkende i indholdet, ikke i ordlyden (KA, C pk. 4 læg 2; trykt som Pap. III C 7). Det samme gælder en optegnelse på s. 5 i journalen JJ: »Solons Sætning, at Ingen tør prise sig lykkelig, saa længe han lever, indeholder en dyb Smerte over Livet; thi egl. vil det sige, at Ingen er lykkelig før i det Øieblik han har været det, og da er han jo paa en Maade ulykkelig, fordi han veed sin Lykke som noget Forbigangent«. Ordlyden indgår ikke, men optegnelsens indhold indarbejdes i den første tale, SKS 5, 66,16-19 (KA, A pk. 4; trykt som Pap. IV A 3).

✂ Hermed greb SK tilbage til den først udarbejdede disposition (ms. 3), hvor der under punkt 3 står: »Slutning / om Guds Faderkjerlighed«, og skrev talens slutning med optegnelsen som forlæg.

✂ Meget taler for, at de to første taler blev udarbejdet i juni og juli, og den første ændring af forordets datering tyder på, at renskriften (ms. 7.1-7.3) var færdig i begyndelsen af aug. 1843, så hæftet kunne ledsage Gjentagelsen og Frygt og Bæven, hvortil manuskripterne allerede lå klar77 til sætning. Ændringen af titelbladet vidner om, at det var SKs tanke, at dette hæfte ligesom det forrige skulle bestå af to opbyggelige taler bygget over samme tema, i dette tilfælde epistelteksten til 6. søndag efter påske. I løbet af august og september udarbejdede og renskrev han imidlertid endnu en tale, hvorved hæftet blev til Tre opbyggelige Taler, og udgivelsen af de tre skrifter udskudt til oktober. At det hele tiden havde været SKs plan at udgive de tre skrifter samtidig, kan aflæses af den omstændighed, at Gjentagelsen og Frygt og Bæven var færdigproduceret 7. okt., men måtte vente på at blive udgivet til 16. okt., fordi 3T43 først var færdigproduceret 13. okt.

4. Udgivelsesmåde

✂ Som det var tilfældet med To opbyggelige Taler, der var udkommet tidligere på året i kommission hos universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel, udgav SK også hæftet med 3T43 på eget forlag, men denne gang i kommission hos forlagsboghandler 👤P.G. Philipsen. Atter stod SK altså selv for produktionen, dvs. det var ham, der traf aftale med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri om layout, sætning, trykning, indbinding, papir og oplagsstørrelse, og det var ham, der betalte alle produktionsomkostningerne. Det var endvidere ham, der indgik kommissionsaftale med 👤P.G. Philipsen, hvilket indebar, at 👤Philipsen forestod salget gennem sin boglade mod en afgift, og at han afregnede salgsindtægterne fratrukket kommissionsafgiften direkte med SK.

✂ Størrelsen af trykoplaget er ukendt. Ikke desto mindre lader de salgsøkonomiske forhold sig næsten fuldt ud belyse takket være to bevarede afregninger med SK.* KA, D pk. 7 læg 7. Af den ene afregning, der er fra 2. april 1844, men som synes baseret på statusopgørelsen fra januar 1844, fremgår det, at 👤P.G. Philipsen 14. okt. 1843 havde modtaget 200 eksemplarer af 3T43, og at han nu har en beholdning på 98 eksemplarer. Af den anden afregning, der er fra foråret 1845, og som anfører lagerbeholdningen i januar 1844, fremgår det, at SK indgik en ny aftale med 👤Philipsen, efter at de første 102 eksemplarer var solgt på de sædvanlige vilkår med en77 kommissionsafgift på 162/3%.* Kommissionsafgiftens størrelse fremgår af 👤Philipsens afregning fra foråret 1844, KA, D pk. 7 læg 7. Efter at Boghandlerforeningen var blevet stiftet i jan. 1837, besluttede de hertil knyttede boghandlere, herunder 👤C.A. Reitzel og 👤P.G. Philipsen, at forlæggernes rabat til boghandlerne fremover ikke måtte overstige 162/3%, jf. 👤C. Nyrop Bidrag til den danske Boghandels Historie bd. 1-2, Kbh. 1870; bd. 2, s. 140. Hvornår den nye aftale blev indgået, er uklart, men det er formentlig sket i marts 1844 i forbindelse med udgivelsen af To opbyggelige Taler, 1844, der udkom 5. marts. Hvad aftalen indebar, er derimod klart; 👤Philipsen købte de tilbageværende 98 eksemplarer mod en rabat på 25% af bogladeprisen. SK fik altså et kontant beløb, der var mindre end den indtægt, kommissionsaftalen ville have indbragt ham ved et fuldt salg; til gengæld overtog 👤Philipsen risikoen for et evt. svigtende salg. Endelig købte 👤Philipsen 10. maj 1845 det restoplag, der lå på lager hos 👤Bianco Luno.* Jf. SKs brev til 👤Bianco Luno af 10. maj 1845: »Da jeg til Hr Boghandler 👤Philipsen har [afhændet] Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vilde De have den Godhed til ham paa Fordring at udlevere de hos Dem beroende Exemplarer.« Brevet er if. B&A bd. 2, nr. 119, s. 66, i privateje, og ordlyden har ikke kunnet verificeres. I B&A bd. 1, s. 142, hvor brevet er gengivet, står »afsendt«, hvilket sandsynligvis er en fejllæsning for »afhændet«. Regnskabet for 3T43 falder altså i tre dele: Afregning for det ordinære kommissionssalg af 102 eksemplarer, afhændelse af de resterende 98 eksemplarer og salg af restoplaget.

✂ Som nævnt er der ingen oplysninger bevaret om størrelsen af hæftets trykoplag. Der er således ikke grundlag for at beregne, hvor meget SK tjente på udgivelsen af 3T43. På baggrund af et lignende skrift er det dog muligt, skønsmæssigt, at give et kvalificeret bud på udgifterne til papir og trykning, på trykoplagets størrelse og dermed på hæftets samlede økonomi. Af 👤Bianco Lunos »Erindringsbog«, dvs. trykkeriets interne ordre- og regnskabsbog for 1844,*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 132. I arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, København. Erindringsbogen, som findes bevaret for årene 1844, 1846, 1847, 1848 og 1850, anfører dag for dag de ordrer, som indkom til trykkeriet og navn på ordregiverne. Hver ordre er forsynet med et løbenummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. fremgår det, at To opbyggelige79 Taler fra 1844 blev trykt i et oplag på 500 eksemplarer, og at SK for papir og trykning betalte 43 rd. 61 sk. Der er al grund til at antage, at han betalte en lignende pris for produktionen af 3T43; beløbet bør imidlertid sættes lidt højere, da 3T43 er 1/4 ark større, hvorved prisen bliver ca. 47 rd. Som tidligere nævnt fik 👤P.G. Philipsen leveret et kommissionsoplag på 200 eksemplarer af 3T43. Antager vi nu, at SK – som ved To opbyggelige Taler, 1844 – lod fremstille et trykoplag på 500, må der have ligget 300 eksemplarer på lager hos 👤Bianco Luno. Regnestykket ser i så fald ud som følger: De 102 eksemplarer, solgt under kommissionsaftalen, gav SK en indtægt på 42 rd. 48 sk. De 98 eksemplarer, solgt kontant til 👤Philipsen efter den nye rabataftale, gav SK en udbetaling på 36 rd. 72 sk. Efter kommissionsafgift og rabat havde han således en bruttofortjeneste på 79 rd. 24 sk., og hvis han betalte ca. 47 rd. for papir og trykning af 3T43, * Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31. har han altså kunnet indkassere en lille nettofortjeneste på 32 rd. 24 sk. Salget af restoplaget i maj 1845 indgik i et samlet salg af restoplagene af alle80 seks hæfter med opbyggelige taler fra 1843 og 1844. For dette salg modtog SK »Valuta«,* Jf. forlagsaftale af 10. maj 1845, trykt i 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 44: »Under Dags Dato har jeg til Hr. Boghandler 👤Philipsen solgt Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vel de to, som udkom hos Reitzel som ogsaa de 16 andre som udkom hos 👤Philipsen. Hvorfor er mig betalt Valuta. Saasnart første Oplag er udsolgt er Skriftet atter min Eiendom.« Forlagsaftalen har ikke kunnet verificeres. dvs. et samlet, rundt beløb;* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-28. derfor kan der ikke siges noget om, hvor meget det enkelte hæfte indbragte.* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31.

✂ Efter at 👤P.G. Philipsen i maj 1845 havde opkøbt restoplagene af alle seks hæfter, herunder også af 3T43, udgav han dem samlet under titlen Atten opbyggelige Taler. Da Atten opbyggelige Taler var udsolgt og dermed også To opbyggelige Taler fra 1843, samlede han de resterende fem hæfter, herunder 3T43, og udgav dem i 1852 som Sexten opbyggelige Taler. I 1852-53 blev Atten opbyggelige Taler oversat til svensk af præsten og forfatteren, cand.theol. Th. Wensjoe under titlen Aderton Uppbyggeliga Tal af S. Kierkegaard. Det fremgår ikke, om SK har haft oversættelsen til godkendelse, men ved hans død stod der et eksemplar af Aderton Uppbyggeliga Tal i hans bogsamling.* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler og Sexten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-30.