I
■'V’
i
' C;
Frederiksholas Kanal 12. K, 6.3*28.
7
i i
Kære professor Jespersen,
Jes "beder Dem meget undskylde, at .jeg har overset baade Funkes to artikler og Deres svar, og jeg takker Dem for til- sendeisen af dette sidste. Det er en selvfølge, at der maa tages hensyn til det i min fremstilling, og det er ligeledes $n selvfølge, at jeg, efter Deres Ønske i denne artikel, kun lægger Deres fremstilling i PG til grund for min behandling af emnet.
Jeg forstaur nu klarere end tidligere hvad De mener roed * funktion, og dette kan ogsaa nødvendiggøre nogle ændringer i mine bemærkninger p. 198 ff. og p, 331 ff, (Jeg har ikke her nogen genpart af mit manuskript, men kun en indholdsliste, og kan dærfor ikke gaa ind paa enkeltheder.) Det ser jo ud til, at Deres "funktion" er det samme som det jeg (og løvrigt ad- skillige andre) har kaldt "form". Jeg har, som De veed, hid- til været mere tilbøjelig til at identificere det med hvad baade De og jeg kalder "betydning". Da vi altsaa paa disse punkter er mere enige, end jeg troede, haaber jeg ogsaa De kan finde noget af interesse i mit forsøg paa at bevise at Deres rangforordning virkelig ogsaa er hvad De kalder funktionel. ITaar jeg (og aabenbart ogsaa Fun- ke) heller ikke af Døres fremstilling i PG har forstaaet, at De opfatter rangforordningen som havende et formelt udtryk,
S
2• ,/i.Uv b
ligger det vistnok i, at De ikke selv har meddelt, hvori dette formelle udtryk beeta&r. Jeg maa have lov til at "benytte denne lejlighed til at sige over for Dem personlig, hvad jeg ogsaa har skrevet "baade i sin tid i min lille artikel i "Tilskueren" og nu i "Prin- cipes", at Deres rangforordningsteorl og ligeledes Deres skarpe * ♦ skelnen mellem grammatiske kategorier ("tempus"f "præteritum", "genus", osv*) paa den ene side og de reale kategorier ("tid", "fortid", "køn") paa den anden fer mig staar som eet af de mest afgørende fremskridt, den grammatiske videnskab har gjort. Jeg har, fra jeg som skoledreng læste "Sprogets logik", "beundret Deres usædvanlige evne til at skabe klarhed paa de grammatiske begrebers omraade. De har klarere og bestemtere end nogen anden sat Deres rubrik C uden for lingvistikkens omraade. Imidlertid er der stadig i Deres afgrænsning af A og B noget, jeg ikke heelt kan forlige mig med; jeg forstaar ikke, hvorved A for Dem bliver noget forskelligt fra lyd, og hvorfor der her i stedet hos Dem bruges ordet form: hvis De indrømmer, at for- skellen paa, stemt .s. i dogs og ustemt jb. i er en lydfor- skel (den har jo lydlige aar sager, også?: synkronisk set), synes j eg det samme maa siges om forskellen mellem -j&f -& i disse ord og -en i jaatea, og ogsaa f. ex. mellem can og could, saa lfonge vi holder os til A og ser bort fra B, Og vender vi os til B, kommer der for mig et andet uafviseligt problem: hvilke kri- tetter er det, der berettiger os til at regne den eller den kategori for "functional" og ikke blot "notional"? Her har
3II,
V
3eg'kun eet svar, og De.er maaske enig med mig i det, men det er, sjoåe'S jeg, ikke-kommet tydeligt frem i Deres grammatiske fremstilling,; saa lidt som i nogen tidligere: $n funktionel kategori maa, for at vi skal være berettigede til at op? bille den, altid have et .entydigt. sprogligt udtryk; dette ligger nu kun sjældent i selve endelserne el. lign, (dærfor forskellene eats:dogs:oxen)men det ligger i døn der da-f or for mig staar som morfologiens alfa ug omega. Til trods for de forskellige, endelser er der ingen tvivl om, at nyengelsk i sit 11 funktions"system besidder kategorien pin- rails; ba&de jc&±&# dags., oxen osv. er pluralis, fordi deres styrelsesforhold i visse, henseender er ens: de forbindes med many, med are osv,, og det ur dette, der for mig er afgftren- de. - Hu er der ganske visst ingen, der fornuftigvis vil stride, at der findes en pluralis i engelsk, og derfor.har spOrgsmaalet her ingen•praktisk interesse; men i andre tilfælde kan det blive afg8ren.de for forstaaelsen, og dette er f, ex. tilffeldet med Deres rangklasser, som er noget helt nyt, men for hvilke Sø ikke tydeligt har paaviist et entydigt sprogligt udtryk. Og heri ligger sikkert de misforsfcaaelser, i hvilke baade Punke og jeg har gjort os skyldige. Jeg vilde sætte stor pris paa engang at faa lejlighed til at drøfte disse ting mundtligt med Dem. Mulig er ogsaa hemoverensstemmelsen kun tilsyneladende. letop da jeg skylder Deres arbejder stSrstødelen af min grammatiske opdragelse, og
4i
da j eg er enig med Dem i saa mange væsentlige ting, vilde det have.megen letydning for mig, om vi gennem en diskussion- kunde naa, frem til en fuldstændig-klaring. Jeg holder å. 28. as, et foredrag i Eli.-hist. Samfund, hvor jeg gans-e vist ivke kommer ind paa nogen omtale af Deres system, men hvor jeg dog faar .lejlighed til at sige rain mening om den grammatiske fora, og. det vilde girøde mig overordentlig, hvis dette foredrag kunde give anledning til en diskussion mellem Den og mig. — Netop da jeg modtog Deres Drev, var jeg: i faard med at sende Dem to numre af "Quod Felix”, i hvilke jeg har skrevet ora instituttet, for intellektuelt samarbejde, i Paris, Selv om dette institut ikke interesserer Dem, kan det dog maaske interessere Dem at se en kritik af det. Artiklerne fdlge^ med samme post.
%
Min hustru .og jeg takker Dem og Deres frue mange, gange for den hyggelige aften forleden og beder Dem begge modtage vore venligste hilsaner.
Deres hengivne
f
;? ,