Uddrag fra BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Eli Fischer-Jørgensen (1946-06-20)

Kære professor Hjeimslev, Tak for Deres brev. - Jeg vil §erne gentage, at jeg absolut ikke hai betragtet eiler betragtet Dem som nogen "ishylock", men tværtimod bar haft fornemmelsen af at De gerne vilde hjælpe mig paa bedste maade„ Og De lovede jo ofesaa at foEeslaa at jeg~~béholdt lidt af gagen, da jeg gjorde Dem épmærksém paa, at De.maaske undervurderede de faktiske omkost Hinger lidt ( især ogsaa for Jones her, saa det kunne jo umuligt opfattes som nogen ond vilje mod mig). - løvrigt var.vi jo begge af den opfattelse, at hvis jeg beholdt det meste af gagen, vilde jeg miste Lohmand-Rasmussen, saa det vilde ikke gøre større forskel for mig, hvordan ordningen blev. Derfor betragtede jeg det ogsaa som et rent principielt og mig ret uved- kommende internt fakultetsanliggende, da Høeg , som jeg var til te hos om søndagen, sagde at han ikke syntes om forslaget, fordi han mente at man principielt burde beholde gagen. - Jeg vidste jo heller ikke om ikke fiertallet var for Deres opfattelse, da det bl.a. var mit inatryk af Bodelsen efter den ganske vist me^et hastige samtale vi havde i London, og Friis Johansen ikke havde skrevet noget om det. - Jeg er ked af^hvis det i fakultetet er blevet fremstillet som om De vilde ta0e pengene fra mig, og jeg dementerer denne opfattelse hvor jeg møder den; men iøvrigt tror jeg ikke den var almindelig. Jeg saa fx. Ham- merich i gaar og spurgte om hans stilling til spørgsmaalet, og han sagde at han havde sluttet sig til forslaget om at jeg beholdt gagen, da man ■li|| havde bestemc at han skulde beholde sin, men han havde ikke drømt om at •''Deres forslag ( som jo ogsaa var i overensstemmelse med min ansøgning^ som et udtryk for at De ikke undte mig hvad jeg kunde faa. - Jeg tror derfor ikke De skai lægge for megen vægt paa enkelte udtalelser. For resten ringede Friis Johansen mig op i gaar og sagae atj/han betragtede Lohmand-Hasmussen som brugt nu i foraaret. Det var naturligvis dejligt, men dethavde jeg ikke regnet med. - Jeg spurgte iøvrigt Hammerich, hvordan han havde tasnkt sig at man skulde faa Janes heiop, naar han ikke fix kunde faa noget af min gage. Og han sagde at aer var flere præcedenstilfælde for at faa bevilget penge af ministeriet. I tyverpj^avae baade Løfstedt, Edvard Munch og Lii HeksetøsJ været §er paa den maade^tfn maaned hver , og hovedgrunden til at man var hol:.t op, var at der ikke biev gjort gengæld fra norsk og