Carl Ferdinand Allen, 1811-1871 H. C. P. Seidelin Uddrag fra BREV TIL: Thomsen, Jacob FRA: Engelstoft, Laurits (1799-10-17)

I Ӕgypten den tyrkiske Hær af 18000 Mand fanget eller ødelagt. Aboukir tilbageerobret af de Franske. Hele Ӕgypten i deres rolige Besiddelse. Indbyggerne forgude Bonaparte. Denne sidste — tænk Dig engang! — er kommen igaar Morges her til Paris med Berthier, Tallien og Monges. Hele Byen er i Fryd derover. Alle vil see ham; men han er syg af Reisens Strabadse. Saasnart han kom, gik han til Sengs, og man siger, at han ikke vil lade s. 268sig see endnu i to Dage. Man vaastaaer, at han har medbragt en Fredstractat med Tyrkerne, og at disse vil forlade Coalitionen for at angribe Russerne. Hans Tog i Syrien har han — al Avissnak derom uagtet — udført med Ӕre og Held. Hans egenhændige Rapport derover, sendt med et Skib til Directoiret for en Maaneds Tid siden, er kommen fra Trykken; hvad den er interessant! hvorledes skal jeg faae den sendt til Dig? Armeen er i bedste Tilstand i Ӕgypten. To Gange var Bonaparte personlig i Livsfare paa sit syriske Tog; den ene Gang havde det nær gaaet ham som Pharao, thi i det han passerede over Enden af det røde Hav, kom Floden paa ham — thi der er Ebbe og Flod — og han kom i Vand til Halsen. Det morsomste var, at den Veiviser, han havde derover, prætenderede at nedstamme fra den, som havde saa slet veiledet Pharao.