Johannes Theobald Stein, 1870-1944 Uddrag fra Billedhuggeren Theobald Stein

s. 9DENNE BOG tilsigter ikke nogen kunstnerisk Bedømmelse eller Vurdering. Den gør derfor ikke Fordring paa kunsthistorisk Værdi. En Vurdering af min Faders Betydning som dansk Billedhugger, en Paavisning af hans Plads mellem Samtidens Kunstnere ligger uden for min Hensigt og mine Evner, og selvom Evnen var tilstede, kan en Søn ikke bedømme sin Fader. Jeg har kun villet bevare Mindet om en fin og ejendommelig Personlighed med et ideelt Kunstnersind, en klar Intelligens med et overlegent Livssyn, en Skønhedsdyrker og Lysseer i et nøgternt Land og i en illusionsløs Tid. Har jeg tillige formaaet at redde fra Forglemmelse Oplysninger af Værdi for dansk Billedhuggerkunsts Historie i Midten og Slutningen af forrige Aarhundrede, er min Hensigt naaet.