Johannes Theobald Stein, 1870-1944 Uddrag fra BREV TIL: Stein, Karen Sophie; Stein, Sophus August Wilhelm FRA: Stein, Johan Carl Hendrik Theobald (1856-10-27)

REJSENS Maal var Italien og særlig Rom. Til Byen paa de syv Høje droges fra det attende Aarhundredes Midte Kunstnerne fra alle Lande som af en magnetisk Kraft. Det var ikke alene Byen med Oldtidens Mindesmærker og med Vatikanets tavse Sale, hvor en Verden i Marmor talte Antikkens Sprog til dem, der kunde og vilde forstaa, men det var Pavernes maleriske Rom med de okkergule Palæer omgivne af sorte Cypresser under den altid blaa Himmel, med de store grønne Haver, hvor Fontænerne evigt brusede og rislede, og med de stille Gader og mægtige aabne Pladser, hvorover Obeliskernes sorte Slagskygger s. 30flyttede sig som lange Visere i den klare Sol, og i denne skønne By bølgede Livet med ganske anderledes Farve og Glans end i det mørke og kolde Norden. Det var det Sted, om hvilket allerede Sergel havde skrevet, »at Rom er Kunstens eneste sande Hjem, hvor Kunstneren bør fødes, leve og dø, og hvor han nyder den højeste Kunstnerlykke, den ej at kunne gøre et Skridt uden at finde en vis fornuftig Grund for sine Drømme om at være Kunstner — thi alle Europas andre Lande ere barbariske«, og Carstens sagde til den preussiske Minister, at han foretrak at leve fattigt i Rom frem for et surt Liv i Norden. Om Livet i Rom havde de ældre Kamerater blandt Kunstnerne fortalt saa meget, og det var jo her, at Thorvaldsen en Menneskealder igennem havde levet og skabt sit vidunderlige Ry. For en Billedhugger maatte Italien og Rom derfor dengang være Maalet og burde maaske være det endnu, thi, som Julius Lange siger, »Sydens Sol har der fra Oldtiden skabt og skaber bestandig skønne Eksemplarer af Menneskeheden i alt det Mennesket