Johannes Theobald Stein, 1870-1944 Uddrag fra Billedhuggeren Theobald Stein

s. 95af. Da han derhos lige fra Ungdommen var en ivrig Læser og selv havde literære Interesser, fik han mange Motiver fra Digtningens Verden, og han omtaler med et Smil den blandt Kunstnere ofte herskende aandelige Fattigdom, der skyldes Mangel paa Læsning og almen Kundskab, og som bevirker, at der frembringes saa mange ganske stereotype Udgaver af »vore stakkels Forfædre, Adam og Eva og deres saa sørgelig misbrugte Børn«.Om disse sine Bestræbelser for at faa et aandeligt Indhold i sine Arbejder skriver han selv: »Om det er lykkedes mig, maa andre dømme om, men jeg har altid stræbt efter den aandelige Side af Sagen, saavidt jeg formaaede. Hang til at æstetisere og symbolisere førte mig ogsaa til at strejfe Allegorien, en Kunstretning, der dog sjælden virker fornøjelig paa Beskueren og hører forbigangneTider til«.