den 9 Martii 1780.
Høyvelbaarne Herr Kammerherre!
I Forgaars var jeg to Gange, i Gaar to Gange ved Deres Dør uden at være saa lykkelig at finde Dem hjemme. D. H. havde sagt til Deres Tiener, at jeg maatte søge Dem paa Co-moedien, men da jeg kom til Logen, saa formenede en deruden for posteret Karl mig Tilladelsen at pikke paa, uagtet jeg havde ligesaa vel med Etatsraad Bornemann 2) som med D. H. noget af Betydenhed at tale, som dog ikke udfordrede længer Tid end Symphonien imellem toe Acter. D. H. veed, hvor betydeligt det er mig, det jeg har at tale med Dem om, altsaa kan det ikke forundre Dem, at jeg meget længes efter det, som De i Løverdags otte Dage, i Tirsdags, sidste Løverdag, ikke at tale om hver tredie Dag næsten i et Aar har lovet mig. Jeg maae end videre sige D. H., at det er mig overmaade besværligt baade for min Helbred og for den dermed forbundne Tidsspilde at gaae s. 13ofte hver Dag fra Fiolstræde til Slottet 1), helst naar den heele Gang skal være saa reent forgiæves. Og hvad fordrer jeg af Dem. Formaar De ikke at holde deres Løvte at skaffe mig Penge for mit indsendte Stykke eller Stykket opført, saa send mig det tilbage og De er frie for alt det Bryderie, som jeg foraarsager Dem.