Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra BREV TIL: Säve, Carl FRA: Petersen, Niels Matthias (1854-04-13)

Der er meget mere i dit brev, som jeg vilde skrive om, men da papiret næsten er fuldt, må jeg endnu kun takke for oplysningerne til Gutalags former, som jeg ved lejlighed skal have godt af. Behøver þairi at være en åbenbar skrivfejl for þairir; kan r ikke være faldet bort, så at formen dog er ægte? At Schlyter ikke har forstået sproget, så meget har jeg lært; at det altså var urimeligt af mig, at ville give mig af med det, er ligeså klart; at jeg for at anspores dertil, måtte have tilhørere, der havde nogen dybere selvinteresse, er også rimeligt; men mine arbejder af anden art have givet mig så meget at varetage, at det virkelig er en umulighed hvert halvår at kunne skabe ny forelæsninger, det er en professorerfaring, som du også vil göre.