Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra BREV TIL: Säve, Carl FRA: Petersen, Niels Matthias (1856-11-15)

Egilssons var = ver tykkes jeg heller ikke om. Der er meget mere, som forekommer mig vrangt, men hvor skal man finde det sande? Dit leyðra hører unægtelig dertil, men der er mange andre knuder. Det er ikke godt at blive gammel, thi så bliver man for klog. Disse eddiske digte ere jo, når alt kommer til alt, nogle usammenhængende stumper, som ingen forstår, og når man endelig forstår det, så er det kun et stakkels brudstykke. Hvor tit har jeg ikke med begejstring talt om Bjarkemålet, men hvad vi har deraf er jo kun stumper, og nogle af dem noget forskruet töj. Alle de kunstige digte, herre gud hvilken poesi! Sagaerne om Island, på nogle enkelte nær og nogle enkelte steder nær i de andre, hvilke ubetydelige begivenheder, hvilken ensformig kedsommelig stil, hvilket magert indhold! Det bliver dog tilsidst kun for sprogets skyld at vi studere alt dette. I denne tid har jeg beskæftiget s. 111mig med Snorre. Det er nødvendigt for min sjæls fred dog at redde noget. Har du givet dig af med undersøgelse om Heimskringla, o så meddel mig i det mindste resultaterne. Hvor meget deraf er virkelig Snorres værk? Er morskinskinna ældre end Snorre? alle de øvrige, så meget tror jeg at have på det rene, ere yngre. Snorres hæder tror jeg vist at kunne frelse. Men af den Heimskringla, der er udgivet, hvor meget er tilforladelig af ham? Således som det er, er det fuldt af falske indskud, af senere tillæg, af randglosser. Hans værk bliver først hvad det virkelig er, det ypperste mönster på nordisk historieskrivning, når alle disse tilsætninger fejes ud. Da du så ypperlig har oplyst Ynglingasaga, vil du da ikke give os hele Heimskringla, Snorres skrift og intet andet. Tænk på, at det er for vort treenige fædreland! Gör det og sig: jeg hilser dig, min kærlighed, god morgen. ¹Citat af Oehlenschlägers „Axel og Valborg“ (act. I, scen. 1).)