Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra Brevvexling mellem N. M. Petersen og Carl Säve - et bidrag til skandivanismens og den nordiske filologis historie

Man kunde have ventet, at N. M. Petersen, der samme år, denne afhandling fremkom, udnævntes til professor i de nordiske sprog ved Københavns universitet ²Ved normalreglement for universitetet af 13/11 1844 bestemtes det, at der blandt professorerne i det filosofiske fakultet skulde ansættes en professor i de nordiske sprog. Ansøgninger indkom, foruden fra N. M. Petersen, fra Konrad Gislason, Jon Sigurdsson og P. G. Thorsen (origg. i Rigsarkivet). I universitetets indstilling til kongen af 20/2 1845 (orig. i Rigsarkivet) bemærkes, at N. M. Petersen overgik sine medansøgere „i Kundskabernes Omfang, i Modenhed og videnskabelig Dygtighed“, at han er „i enhver Henseende fortrinlig skikket til det Embede, hvorom han har ansøgt“, og om Sproghistorien siges det, at det er „et Værk, som af Kyndige er erkiendt for at være det mest classiske i sit Slags, og for alle dem, der sysselsætte sig med de nordiske Sprogs Studium, uundværligt.“ Den 28de marts 1845 kom udnævnelsen (be stallingsdokument i Ny kgl. Saml. 1536, 20).), i den ny virksomhed s. 23med frejdigt mod og fortrøstning havde arbejdet videre i den nordiske idés tjeneste. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Tværtimod, fra da af griber modløshed, træthed og forknythed ham mere end nogensinde før. Det er denne stemning, der kommer til orde i brevene til Säve.