Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra BREV TIL: Säve, Carl FRA: Petersen, Niels Matthias (1853-12-25)

Du klager over din alder, men hvad skal da jeg sige, kære Säve; næsten ved hver forelæsning jeg skal holde har jeg ligget i svære krampetrækninger, og takker gud, at det dog, når jeg først er kommen op på hjalet, ikke kommer mere tilsyne for verden end det gör. Mon det ikke har været guds villie at give os så svagt et legeme, forat ånden ikke skulde hænge sig fast ved verden. Dit ophold her, så lidet det end udvortes er kommet tilsyne, har på mig haft en vidunderlig styrkende virkning. Da du kom var jeg næsten opløst og s. 55følte gru for hvad jeg skulde begynde; jeg betragtede mig som en kvægdriver, der ikke har anden bestemmelse, end idelig at pikke det kvæg han driver i siderne, og mit mod var borte. Nu arbejder jeg næsten ved nat og dag, og glæder mig til, så ufuldkomment det end kan blive, at lade det ene skrift efter det andet udgå fra pressen. Jeg takker dig.