Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra BREV TIL: Säve, Carl FRA: Petersen, Niels Matthias (1854-04-13)

Dit lille skrift, som jeg endnu engang takker for, indeholder en stor rigdom af ny, ubekendte ting, som jeg nu efter bedste evne skal benytte med hensyn til dansken; det vil i flere tvivlsomme ting give mig klarhed. Der er en ting, som du i indledningen lægger megen vægt på s. 6—8 og som jeg derfor må göre nogle bemærkninger om. Det er ikke tingen selv, som jeg nærer den mindste tvivl om, men exemplet, forekommer det mig, er ikke så afgörende, som du synes at antage det for. At v har været udtalt foran r står jo udtrykkelig i Snorra-edda i Málskrúðsfræði (den store udg. 2 d. s. 132.134) hvor det om Vröngu varar gungnis hedder: hér er við lagt V í þessu nafni vröngu; og endnu tydeligere: at v sè aftekit í þessu nafni (vrungu). þvíat þýðerskir menn ok danskir hafa v fyrir r í þessu nafni ok mörgum öðrum, ok þat hyggjuin vèr fornt mál vera, en nú er þat kallat vindandin forna í skáldskap, því at þat er nú ekki haft í norrœnu máli. Det er da klart nok. Men hvilken sikkerhed haves der for, at de to s. 67linier reiðr stóð Rösku bróðir — og vá gagn faðir Magna høre sammen og altså forbindes med rimstave? Meningen kræver det jo slet ikke, da hver for sig jo give en fuldstændig mening. De ere rimeligvis tagne af þórsdrápa; de næste to sammenhørende linier stå der (den store udgave 1 d. s. 296). Men i þórsdrápa har jo 1 og 3 linie halvrim, 2 og 4 derimod helrim. Og nu har begge de anførte linier helrim: stóð — bróðir ^*thi jeg antager, at et halvrim ingen gyldighed kan have, når der står et helrim ved siden; gagn—Magna. Kan man nu ikke med god grund sige: da begge have helrim, så må de i digtet have stået som 2 og 4 linie, hvis 1 og 3 ere udeladte, da de ikke indeholdt noget om Thors navne. Altså kunne disse to linier ikke være forbundne med rimstave; altså ligger der i dem ikke noget bevis, i det mindste et meget tvivlsomt, for at reiðr må læses som vreiðr. Med hensyn til Röskva, findes rask nogensinde i Svensk eller Dansk med v? findes der i nogen dialekt et vriska? I Dansk mindes jeg aldrig at have set noget vrask. Hvorledes hænger det sammen? Det kan jeg ingen rede finde i; er der noget hvorpå man kan kende et oprindeligt vr fra et oprindeligt r, thi begge dele må vel kunne finde sted. Nu har jeg ikke lejlighed til at søge efter oplysning om det.