Carl Sophus Petersen, 1873-1958 Uddrag fra BREV TIL: Säve, Carl FRA: Petersen, Niels Matthias (1854-04-13)

Oplysningen om kulturvejen fra Sverrige til Norge har glædet mig meget. At Norge har fået sin Odinske kultur fra Sverrig, har jeg aldrig kunnet tvivle om; over Varmland har du anvist en vej, der jo også historisk har nogen rimelighed for sig. Har du ingensteds udtalt denne mening? Det vilde være godt at få en ny modvægt mod norröne hypothesen. Det ved dine dalske og gullandske verber fremkaldte resultat er også i denne henseende afgörende. Deri ligger et uimodsigeligt bevis, at fornsproget, grundlaget til islandsk, fra umindelige tider har været til endog i de fjærneste land〈s〉kaber; og at den snak om et særeget norrönt eller norsk tungemål — er ikke andet end snak, fremkaldt af norsk stolthed. Dette s. 68norröne er netop en yngre udvikling. Lad derfor alle gode svenske mænd forene sig og hævde deres sprogs værdighed, ikke af nationalstolthed, thi hvad er der at göre sig til af, at man har ejet noget, som man har forsömt og forvansket, men af kærlighed til nordisk sprogkundskab. De stærke verber, det véd du, anser jeg også for det første og vigtigste sprogkriterium på ælde. I sandhed, vi må endnu have en fuldstændig samling af alle stærke verber i alle nordiske dialekter; kun af alle stærke. Det lod sig vel dog göre. Så vil der komme meget ud deraf. Så vil det vise sig, at alle de islandske have været til, för nogen drömte om at drage til Island.