Holger Christian Begtrup, 1859-1937 Uddrag fra Axel Olriks Breve til Holger Begtrup

Axel Olrik trængte meget til en forstaaende Ven. Udenfor sit gode Hjem havde han vist den Gang ingen, som han kunde vise Fortrolighed, og han længtes dog i høj Grad efter at dele sine Tanker med en anden. Han følte sig ensom blandt de jævnaldrende Studenter, der intet anede om hans stærke videnskabelige Drømme og deres Sammenhæng med hans rige danske Hjertelag. Men hos mig fandt han noget af den savnede Forstaaelse og blev derved lokket ud af den Særhed, som truede hans ædle Personlighed.