Kære Begtrup.
1—1—84.
Jeg har længe været ved at skrive til dem til tak for deres sidste 2 breve slag i slag eller i anledning af deres anmældelse af Sv. Gr.’s folkeæventyr. Jeg glæder mig ved den indgang, di finder, selv i kredse, s. 26der ellers ikke er æventyreiskende. Jeg fik den til jul og har naturligvis haft megen glæde af dem. Jeg fik også Tang Kristensens sidste samling og kastede mig straks over dens „kunstbog“ for at pumpe mytologi (hedensk-kristelig) af trylleversene. Det er ellers ikke meget, jeg har kunnet sysle med folkeminder. Jeg har middelalderens litteraturhistorie for, især den svenske, hvori mange af rødderne til vor egen ligger. Det kunde næsten blive til et stykke i H. bladet; men jeg kan ikke komme på et navn til det. — Jeg må nu have fat i forrige århundreds litteratur inden universitets-halvåret kommer med forelæsninger, historiske overhøringer og latinske stile. I sådant, ikke helt lysteligt kvarter har jeg indrettet mig så godt det lader sig göre; jeg er gået ind i en lille filologisk foredragsforening (mit förste foredrag har jeg tænkt skulde være: Danmarks historieskrivning i middelalderen). Den forening kan også være et afløb for min lyst til at grave mig ind i enkeltheder. — Når jeg vilde give et fuldstændigt billed af hvad jeg har for i vinter, måtte jeg også tale om arbejderundervisningen og om den liberale studenterforening; men når den begynder anden del af sit „felttog“ for at „erobre“ Foreningen, skal di høre lidt om den. Flere af dens ledende personligheder f. ex. prof. Fredrik Nielsen og Hostrup vil vist interessere dem. — Det er sandt, di venter vist en beklagelse fra mig over, at deres studier går småt; men når bare lærergerningen går godt, så tager jeg mig det ikke så nær på deres vegne og tror heller ikke, det tynger dem hårdt. Er man ved sin livsgerning og gör den godt, så kommer nok resten.
Af vore fælles bekendte i København har fru Grundtvig det ikke godt; hun har nu i flere uger s. 27ligget med nerveanfald. Jeg har dog ikke hørt derover i den sidste uges tid og håber det må være blevet bedre til det ny år; hun kan have det tungt nok endda. — Når Gr.’s auksjonskatalog kommer om en månedstid, sender jeg et eksemplar til deres og andre Askovboers nytte, så kan jeg få den sendt tilbage og byde på hvad der er mærket, men den tid den sorg!
Så vil jeg slutte med det, jeg skulde begyndt med, ønskerne om et glædeligt nytår. Bring også Nutzhorn en Nyårshilsen og min glæde over at have ham i folkemindernes styrelse. Og lev selv vel.
Deres hengivne
Axel Olrik.