Holger Christian Begtrup, 1859-1937 Uddrag fra BREV TIL: Begtrup, Holger Christian FRA: Olrik, Axel (1882-11-26)

Di stiller mig væl det spörsmål, åm jeg ær en videnskabelig muldvarp, af hvæm dær kun findes spor i dæn dynge kritisk muld, dær ligger fræm får alle dær vil sprede dæn ud over marken mæn hvis eget liv ær skjult får dagens lys åg fræmmed får solens stråler, — så kan jeg berolige ²⁾jeg hæller ikke i fårhåld til mit studium ær dæn tørre smålighed. Indtrængen i sagnet kan bidrage meget til fårståelse åg åndelig deltagelse i det; åg i alt fald trænger dær sig under åg æfter dæn kritiske behandling synspunkter ind får middelalderens digtnings frodighed åg friskhed. Mæns man ser, hvårledes sagnfårmer åg værs fårdunkles åg dør får bevidstheden, giver fålkedigtningen di døde stumper et nyt liv mæd andet. Dærved kan sagnet til enhvær tid afspejle sin samtids åndsliv. dæm mæd at jeg både taler mæd andre mænnesker åg gærne søger naturen åg interesserer mig får almene spörsmål (i hvilken anledning jeg skriver dæm dette til); jeg ær næsten „halv Grundtvigianer“ i dæn iver, hvårmæd jeg hører åm en sag, hæller ænd læser åm dæn. Mæn hvis di ær så stor en væn af „det levende ord“, at di ikke sætter pæn til papir, så vil di nåk, næste gang, di kåmmer hær til byen, se ind til dæres