Oluf Christian Molbech, 1860-1927 Uddrag fra Christian Molbech og hans Søn Christian K. F. Molbech - En Brevveksling

Korrespondancen begynder med Sønnens anden Italiens-Rejse og supplerer, hvad man har erfaret gennem de Brøchnerske Breve. Den forklarer, hvorledes han kun modstræbende paatog sig en Embedsgerning i Kiel, allerede anende, hvilken Hæmsko for hans aandelige Udvikling den vilde blive; den giver nye Bidrag til Forstaaelsen af den politiske Gæring i Hertugdømmerne efter 3 Aars-Krigen og endelig beskriver den Sønnens Rejse til Sverig. Samtidig skildrer s. VIIIFaderen, ofte træffende og karakteristisk, de politiske og literære Bevægelser i Hovedstaden, giver Smaatræk fra sit Landliv paa Gammelgaard og opfrisker sine mangeaarige Venskabsforbindelser med svenske Videnskabsmænd — indtil Brevene standse ved hans Død.