Christiane Georgine Elisabeth Hostrup, 1832-1903 Uddrag fra BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1861-05-19)

Jeg er ikke Kierkegaardsk og vil glemme Menigheden for den Enkelte; men den Enkelte har ogsaa noget at betyde; og vi indkomme enkeltviis i Herrens Menighed, døbes hver for sig med Navns Nævnelse. At denne Daab nu — uden at modtages i Forsagelse og Tro, uden at vi vil af Aanden føres netop derfra og derhen, hvor Aanden vil drive os, gjør os til Christne og indlemmer os i Menigheden, det er papistisk. Her gjælder det ikke om almindelige gudelige Følelser og gode Forsætter, men om at troe Herren paa Ordet, at han er Manden, der frelser, og overgive sig til ham med Hud og Haar. Der hører baade en bestemt Oplysning og Villie dertil; Hjertet skal være overbeviist om, hvor Livet er — og skal ville leve. Uden det er Daaben ikke bleven Gjenfødelse, og den hellige Nadvere er ikke for de blot Fromme og Skikkelige, men for de Gjenfødte, for dem, der virkelig ere indpodede i det sande Viintræ; det er hans Liv i dem, der giver dem s. 473Adgang dertil, det er hans Aand, som driver dem derhen, for at de, som er fødte af den samme uforkrænkelige Sæd, nu kan sammensmelte i Kjærligheden.