Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Collin, Jonas FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1849-07-25)

s. 184Just i dette Øieblik, der er et Vendepunkt i min egen Skjæbne, fremstaae saa mange Erindringer for mig, ligesom Syner fra en forbigangen Tid. Jeg erindrer, hvor ofte Deres Exællence har med Taalmodighed og Deeltagelse hørt paa mine private Ønsker og Begjæringer, og ved Deres Indflydelse fremkaldt Foranstaltninger til at fremme snart mit eget, snart min Kones, snart hendes og mit fælles Vel. Men ikke Nok dermed; det er mig indlysende, at min hele Tilværelse, baade i Litteraturen og i Livet, er væsenlig knyttet til Deres Excellences Indvirkning, og at den uden denne vilde være bleven en heel anden. Thi det var paa Deres Opmuntring, at jeg i min Digter-Virksomhed sluttede mig til Theatret, og saaledes for tængere Tid kom i en Retning, som jeg selv og andre maatte erkjende for at være ligesom en Naturbestemthed for mig. Og fra disse første, af Deres Exællenæ fremkaldte Bestræbelser — med hvilke jeg, selv naar jeg betraadte andre Baner, dog stedse følte mig i Forbindelse — udgik endog mit Ægteskab. Det er saaledes et heelt Liv, paa hvis mange Grændsestene jeg læser Deres Exællences Navn, ligesom man paa Milepælen læser Kongens.