Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Johanne Luise FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1854-07-03)

Tak for den kjønne lille Blomst! Jeg vilde gjøre Gjengjæld og har allerede længe havt i Sinde at sende Dig en Blomst fra din Have. Jeg havde for lidt siden en nysselig lille en, som stod i den saakaldte Skov, men den mislykkedes for mig, da jeg vilde trykke den flad. Jeg har ikke dine Fingre, jeg er, som ....... en oprigtig, men keitet Ven. Jeg lader mig da nøies med at sende nogle ganske smaa Forglemmigeier, saa smaa, at man næsten ikke kan see dem, jeg har fundet dem vildt-voxende paa Plainerne i Haven. Jeg bedækker dem med et Rosenblad, for at Du dog skal faae en lille Deel af al den Pragt, som nu smykker Haven, og daglig tiltager. Af Mosroserne er endnu ingen ganske udsprungen, men de giøre Miner til at komme maaskee allerede imorgen. Rosenbladet er taget fra den Busk rødlig hvide Roser, som staaer ved det Lysthuns, der kaldes min Moders,s. 192og som har en saadan Mængde af Roser og Knopper, at Grenene ere nær ved at knækkes, saa at Rogen sagde forleden, at det var næsten latterligt at see den Trængsel, jeg husker ikke, hvem det var. Naar Du nu seer disse smaa Forglemmigeier, saa kan man atter anvende det Digt af Göthe, hvoraf jeg forleden anførte et Par Linier: