Betænkning over

A. 39. Forslag til Lov om Rettens Pleje.

B. 45. Forslag til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen.

C. 46. Forslag til Lov om Tilvejebringelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø= og Handelsretten i København og Københavns Byret m. m.

D. 47. Forslag til Lov om Retsafgifter i Domssager m. m.

E. 48. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Ret=

tens Pleje omhandlede Embeds= og Bestillingsmænd.

F. 49. Forslag til midlertidig Lov om offentlige Auktioner, der ikke ere Tvangsauktioner.

G. 50. Forslag til Lov om Indbetaling i Statskassen af en Del af Politikassernes Midler.

(Afgiven af Folketingets Udvalg den 31. Marts 1914).

Til A. 39. Forslag til Lov om Rettens Pleje.

Ved Forelæggelsen af nærværende Forslag til Lov om Rettens Pleje henstil- lede Justitsministeren det som et Spørgs- maal til Rigsdagen, om den ønskede Loven af 26. Marts 1909 sat i Kraft, eller om den vilde foretrække en Reform af mere moderne og tidssvarende Indhold, saaledes som udformet i det foreliggende Forslag.

Som nærmere udviklet i de Lovforsla- get ledsagende Bemærkninger adskiller Forslaget sig fra Loven af 26. Marts 1909 væsentlig paa tre Hovedpunkter, nemlig om Nævningers Udtagelse, Indførelse af Anklageprincippet og Domsmagtens Ad- skillelse fra Øvrigheden.

Udvalget har delt sig i et Flertal og et Mindretal.

Flertallet (Borgbjerg, Alfred Christen- sen, Ellinger, Fog-Petersen, Valdemar Jensen, Jessen, Mortensen, Hans Niel- sen [Viborg A. 1. V.J og Niels Petersen) erkender, at det foreliggende Lovforslag i det hele frembyder en betydelig bedre og mere tidssvarende Løsning af Retspleje- spørgsmaalet end Loven af 1909, og at man derfor maa foretrække Lovforsla- get og gøre et alvorligt Forsøg paa at faa det ophøjet til Lov. Navnlig har der hersket fuld Enighed om, at Indførelsen af Anklageprincippet vil være af uvurderlig Betydning for Retsplejens sikre Udøvelse med ligelig Hensyntagen til

Samfundets Krav paa at se Lovovertræ- delser forfulgte og straffede og de enkelte Samfundsborgeres Krav paa Sikkerhed og Værn mod Misgreb.

Man har indenfor Udvalget overvejet, om det lod sig gøre at indføre en An- klageproces i Loven af 1909 uden sam- tidig Adskillelse af Domsmagten fra de administrative Myndigheder, og man har herom udbedt sig en Erklæring fra Ju- stitsministeriet. Det fremgaar af denne Erklæring, der optrykkes som Bilag 1 til Betænkningen, at dette efter Justitsmini- steriets Mening ikke lader sig gøre, uden at i hvert Fald Politifunktionerne ud- skilles fra Domsmagten og henlægges til særlige Embedsmænd. Det vil desuden kræve saadanne andre Foranstaltninger og medføre saa betydelige Bekostninger i Sam- menligning med det nu foreslaaede, at Ministeriet ikke kan tilraade en saadan Ordning. Flertallet har derfor opgivet at søge Anklageprincippet indført uden samtidig at gaa til den fuldstændige Ad- skillelse af Domsmagt og Forvaltning. Lovforslagets Bestemmelser herom synes klare og konsekvente.

Om end man ikke er blind for, at Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen vil medføre forøgede Bekostninger og en- kelte Ulemper for nogle Dele af Befolk- ningen, er man paa den anden Side klar over, at denne Ordning vil være af en saa betyde- lig Værdi for Tilliden til Retsordningen, at det vil være berettiget i nogen Grad at se bort herfra. Det siger sig selv, at hvis den nuværende Jurisdiktionsinddeling i et og alt skulde bibeholdes, vilde Adskillelsen med- føre en saa betydelig Forøgelse af Embeds- mændenes Antal, at det formentlig vilde være uoverkommeligt at gaa til den heraf følgende forøgede Bekostning. Men dette kan heller ikke anses for nødvendigt, og en Reduk- tion af Retskredsenes Antal er derfor foreslaaet af Regeringen. Man har imid- lertid ikke helt kunnet slutte sig til den af Ministeriet foreslaaede Jurisdiktionsind- deling, der efter Udvalgets Mening i højere Grad end nødvendigt vilde paaføre Dele af Befolkningen forøget Udgift og Ulejlighed

ved Sammenlægning af bestaaende Rets- kredse. Man har derfor tilstræbt en Ordning med flere Retskredse og færre Politikredse, saaledes at i visse Tilfælde en Politikreds omfatter to eller tre Retskredse, medens i Lovforslaget overalt Retskreds og Politikreds falder sammen. Efter at man ved Sam- arbejde med Justitsministeriet har faaet tilvejebragt den Ordning, som fremgaar af vedføjede Tavle, formener man at have taget de Hensyn, som det var muligt at tage, naar Embedsmændenes Tal ikke skulde forøges uforholdsmæssigt, og at have tilvejebragt en Ordning, som Befolkningen i det hele vil være tjent med. Retskred- senes Antal bliver herefter 83 med 94 Dommere og 55 Politikredse med 55 Po- litimestre, i alt 149 Embedsmænd, medens Forslaget havde i alt 152. Kun i 21 Til- fælde sker der herefter Forandringer i Tingsted for en Del af Befolkningen, me- dens denne i alle de øvrige Tilfælde vil blive ved sine sædvanlige Tingsteder. Des- uden vil den paatænkte Oprettelse af Biting- steder i væsenlig Grad afbøde de Ulemper, der ellers kunde følge af Forandringerne.

Under Hensyn til, at der derved vin- des forøget Udsigt til Lovforslagets Gen- nemførelse i denne Rigsdagssamling, har Flertallet samlet sig om at ændre For- slagets Bestemmelser om Nævningernes Udtagelse, saaledes at man genoptager de i Loven af 1909 indeholdte Regler om Sammensætningen af det Udvalg, der ud- peger de Personer, der skal optages paa Nævningekredsens Grundliste, medens man i øvrigt ikke foreslaar Ændringer i Lov- forslagets Bestemmelser vedrørende Næv- ningerne. Man forbeholder sig i Salen nærmere at motivere dette Standpunkt.

Hvad angaar Bekostningen ved Re- formens Gennemførelse, staar man na- turligvis mindre sikkert overfor en Angi- velse af, hvad den kan antages at blive. Det er indlysende, at en blot nogenlunde nøjagtig Opgivelse heraf ikke kan gives. Det kan overhovedet ikke ske ved nogen mere indgribende Reform af Retsplejen. Om man nok saa længe drøftede dette Spørgsmaal, vilde man ikke naa til nogen

sikker Erkendelse heraf, før Reformen var ført ud i Livet og havde virket i nogen Tid. Man maa nøjes med kalkulatoriske Opgivelser paa Grundlag af det forhaan- denværende Materiale, saaledes som det ogsaa har været Tilfældet ved alle de tid- ligere foreliggende Forslag. Nogen Vej- ledning har man dog, og i det følgende skal anstilles nogle Betragtninger herover.

Udgifterne fordeler sig jo paa 3 Hæn- der: Statens Udgifter, Kommunernes Ud- gifter, og de Udgifter, Reformens Gennem- førelse vil volde for de private.

Statens Udgifter een Gang for alle vil særlig bestaa i Udgifterne til Tilvejebrin- gelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø- og Handelsretten i København og Køben- havns Byret m. m. samt til Tilvejebringelse af Lokaler for Vestre Landsret og til Mon- tering af samtlige de omhandlede Retslo- kaler og Kontorer. Justitsministeriet har beregnet, at der hertil vil medgaa følgende Beløb:

1. Bygningsudgifter og Grunderhvervelser i København 1,231,430 Kr. 2. Rigsdagsbygningen..... 1,000,000 — 2,231,430 Kr.,

hvortil kommer Byggeudgifter m. v. i Vi- borg samt Udgifter til Montering. Idet man formentlig maa regne med, at der paa disse sidste Poster vil medgaa et Be- løb af ca. 500,000 Kr. (jfr. Folketingsud- valgets Betænkning af 24. April 1913 an- gaaende de i forrige Rigsdagssamling frem- satte Lovforslag Nr. 28, 29, 30, 31, 32 og 71), vil det ses, at den samlede Udgift een Gang for alle kan antages at udgøre ca. 2,731,430 Kr.

Efter den af Justitsministeriet i 1912 foretagne Beregning udgjorde Udgifterne een Gang for alle 2,030,930 Kr. Merud- giften ved den nu foreslaaede Ordning, 700,500 Kr., fremkommer ved, at der nu til Erhvervelse af Rigsdagsbygningen er opført et Beløb af 1,000,000 Kr., medens der saa til Gengæld er sparet et Beløb af 299,500 Kr. paa Udgifterne til andre

Grunderhvervelser og til Bygninger i Kø- benhavn.

Naar henses til de store Fordele, den nu foreslaaede Ordning frembyder, ikke blot derved, at der skaffes de forskellige Retter bedre og værdigere Lokaler, end det tidligere Forslag kunde byde, men og- saa derved, at den aabner en nem Mulig- hed for en Udvidelse af Københavns By- rets Lokaler ved en Ombygning af Ejen- dommen Lavendelstræde Nr. 1 og 3, der vil komme til at tilhøre Staten, maa Ord- ningen siges at være fuldt tilfredsstillende og økonomisk forsvarlig, særlig ogsaa i Betragtning af, at det er tvivlsomt, om Rigsdagsbygningen for Tiden kan antages ved en Realisation at kunne udbringes til Vurderingssummen.

Den aarlige Mej-udgift for Statskassen er af Justitsministeriet beregnet at ville udgøre ca. 1,033,200 Kr. Dette betyder i Sammenligning med den Merudgift, som Gennemførelsen af Retsplejeloven af 1909 maa antages at medføre, 575,500 Kr., en forøget Merudgift af ca. 457,700 Kr. eller, for saa vidt man regner med — hvad man ubetinget maa —, at ogsaa Gennem- førelsen af Loven af 1909 vilde nødven- diggøre en Udvidelse af Statspolitiets Ram- mer, en forøget Merudgift af ca. 227,700 Kr.

Sammenligner man de enkelte Poster paa den kalkulatoriske Oversigt over den aarlige Udgiftsforøgelse, der er vedføjet Forslaget til Lov om Udgifterne i Straffe- retsplejen, vil det ses, at Merudgiften til Lønninger og Kontorudgifter til de kolle- giale Retter (Posterne 1—5) er omtrent lige stor efter det nye Retsplejelovforslag og Retsplejeloven af 1909, nemlig ca. 208,500 Kr. mod ca. 227,500 Kr. Differencen 19,000 Kr. skyldes den Omstændighed, at der efter det nu fremsatte Bygningslovfor- slag vil kunne spares de til Leje af Lo- kaler for Notarialkontoret m. v. samt Sø- og Handelsretten beregnede Beløb.

Til Retsbetjente med fast Lønning og til de i Retsplejelovens § 22 omhandlede nye Politimestre er der paa Oversigten af 1912 (Posterne 6 og 8) regnet med en Ud-

giftsforøgelse af i alt ca. 175,000 Kr., me- dens der paa Oversigten vedrørende det nye Retsplejelovforslag (Post 6 og Post 8, Nr. 2) til Lønninger og Kontorholdsgodt- gørelser til Dommere ved Underretterne udenfor København og til Politimestre er regnet med en Udgiftsforøgelse af ca. 278,000 Kr. — Justitsministeriet er ved Beregningen gaaet ud fra, at der efter det nu fremsatte Lovforslag i 70 Under- rets- og Politikredse udenfor København vil blive 82 Dommere og 70 Politimestre, i alt 152 Embedsmænd, og har regnet med de i Lønningsforslaget foreslaaede Løn- ninger samt med, at der gennemsnitlig straks vil være at tillægge hver Dommer l½ Lønningstillæg (d. v. s. 6 Aars Tje- nestetid) og hver Politimester 1 Lønnings- tillæg (d. v. s. 4 Aars Tjenestetid). Den samlede aarlige Udgift til Lønninger ud- gør herefter 871,500 Kr., hvilket betyder en Merudgift af ca. 158,000 Kr. aarlig.

Til Kontorholdsgodtgørelser til de 152 Embedsmænd er der beregnet at ville medgaa et aarligt Beløb af ca. 820,000 Kr. (aarlig Merudgift ca. 120,000 Kr.), hvilket vil sige en gennemsnitlig Kontorholdsgodt- gørelse af ca. 5,400 Kr. pr. Embede, medens Kontorholdsgodtgørelsen pr. Embede i Øje- blikket er ca. 5,300 Kr. Som det ogsaa udtales af Justitsministeriet, vil det ikke være muligt med blot tilnærmelsesvis Sik- kerhed at angive, hvor store Beløb der maa antages at ville medgaa til Kontor- holdsgodtgørelser.

Som andetsteds omtalt er der af Udvalget stillet Ændringsforslag om en Forøgelse af Retskredsenes Antal og en tilsvarende Formindskelse af Politikred- senes Antal; disse Forslag, ifølge hvilke Embedsmændenes Antal forandres fra 152 til 149, kan ikke antages at udøve nogen væsentlig Indflydelse paa Spørgsmaalet om den aarlige Udgiftsforøgelse ved Rets- reformens Gennemførelse.

Som Post 7 (Forskellige Udgifter til Retterne) er paa begge Oversigter opført et Beløb af 10,000 Kr., der antages at udgøre Stigningen i Udgifter foraarsaget ved Statens Overtagelse af Domhuset paa

Nytorv, hvorhos der paa Oversigten ved- rørende det nye Retsplejelovforslag under Post 8, Nr. 1, som Merudgift er opført et Beløb paa ca. 3,200 Kr. som Lønninger til Politidirektøren og Vicepolitidirektøren i København, jfr. Lønningslovforslagets § 7.

Ny er endvidere Kontoen vedrørende Statspolitiet (Post 8, Nr. 3), i alt stor 300,000 Kr. Da Justitsministeriet er gaaet ud fra, at man foreløbig vil kunne nøjes med en Udvidelse af Statspolitiets Personale fra 48 Betjente til 150 Betjente, er der saaledes regnet med en aarlig Mer- udgift af ca. 2,950 Kr. pr. Betjent, hvilket maa anses at være forsvarligt, naar henses til, at Udgiften paa Forslaget til Finans- lov for Finansaaret 1914—15 er beregnet at udgøre ca. 3,200 Kr. pr. Mand, og til, at man formentlig ikke behøver at regne med, at Udgifterne stiger i ganske samme Forhold som Betjentenes Antal.

Som Besparelse er paa Oversigten ved- rørende det nye Retsplejelovforslag under Post 8, Nr. 4, opført et Beløb af ca. 5,500 Kr., der udgør den nuværende Udgift til Kystpolitiet, hvilket foreslaas ophævet, jfr. Retsplejelovforslagets § 117.

Medens Merudgiften til Erstatninger for uforskyldt Varetægtsarrest paa Over- sigten af 1912 (Post 9) er opført med ca. 4,000 Kr., er den paa den nye Oversigt (Post 9) under Hensyn til Rækkevidden af Reglerne i Retsplejelovforslagets §§ 778, 792 og 988 sat til ca. 10,000 Kr.

Udgiften til Kontorhold til Køben- havns Forligskommission er paa begge Over- sigter (Post 10) beregnet til ca. 4,000 Kr.

Paa Oversigten af 1912 var der under Post 11 som Statens Udgift til Honorar til offentlige Anklagere opført et Beløb af ca. 35,000 Kr. Den tilsvarende Konto (Post 11) paa Oversigten vedrørende det nye Retsplejelovforslag er Udgiftskontoen angaaende de ved Retsplejelovforslaget indførte nye Anklagemyndigheder. Justits- ministeriet har anslaaet Udgiften til Løn- ninger, Medhjælp og Kontorhold til i alt ca. 105,000 Kr., hvilket sikkert ogsaa maa antages at være det mindste Beløb, man vil kunne regne med.

Udgiften til offentlige Forsvarere og til Honorar til Sagførere for Konsultation til ubemidlede er paa begge Oversigter (Posterne 12 og 13) opførte med henholds- vis 75,000 Kr. og 10,000 Kr., ligesom Ud- gifterne vedrørende Nævningesager og til Vidnegodtgørelse paa begge Oversigter (Posterne 14—17 og 18) er opførte med henholdsvis 155,000 Kr. og 50,000 Kr. Dette har sin Forklaring i, at der ikke i det nye Retsplejelovforslag er optaget no- gen Bestemmelse, der kan antages at faa afgørende Indflydelse paa Udgiftsspørgs- maalet.

Paa begge Oversigter er der regnet med en aarlig Indtægtsforøgelse gennem Retsafgifterne paa ca. 170,000 Kr.

Sluttelig bemærkes, at der ikke i For- slaget til Lov om Udgifterne i Strafferets- plejen findes nogen Bestemmelser om Æn- dringer i Reglerne om Udredelsen af De- linkventomkostninger, lige saa lidt som det foreslaas, at Staten skal yde noget Tilskud

til Københavns Politi. Dog foreslaar man, at Staten udreder Lønning til Medhjæl- pere ved Paatalemyndigheden i Køben- havn, idet Paatalen jo er en Statssag.

Kommunernes Udgifter til Retsplejen, der efter Retsplejeloven af 1909 maa an- tages at blive uforandrede, vil efter det nye Retsplejelovforslag antagelig snarest formindskes, idet Antallet af kommu- nalt ansatte Politibetjente samtidig med Forøgelsen af Statspolitiets Personale vil kunne formindskes noget, og de kommu- nale Kasser ifølge Forslaget til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen kun skal ud- rede Udgifterne til Vederlag m. m. til de ved Sø- og Handelsretten og Underretterne ansatte Anklagere, hvilke Udgifter sikkert ikke kan antages at blive saa store som den Kommunerne efter den hidtil gældende Ordning paahvilende Udgift til Salærer til de i de offentlige Sager beskikkede Aktorer.

Endelig er Spørgsmaalet, hvad Refor- men efter det nye Retsplejelovforslag kan antages umiddelbart at ville koste Be- folkningen (private).

Som allerede i den ovenfor omtalte Udvalgsbetænkning af 24. April 1913 be-

mærket lader dette Spørgsmaal sig ikke let besvare. Paa den ene Side vil nemlig den foreslaaede Reduktion af Retskred- senes Antal og Retsafgifternes Forhøjelse paa forskellige Maader kunne paaføre Be- folkningen forøgede Udgifter, men paa den anden Side kan Lovforslaget paaregnes at ville fremme Sagernes Behandling og deri- gennem formindske de med deres Førelse forbundne Udgifter. Endelig bemærkes, at de i Retsplejelovforslagets §§ 192 og 211 indeholdte Bestemmelser om Godtgørelse for Møde samt Erstatning for Rejseud- gifter til Vidner og Syns- og Skønsmænd saavel i civile som i kriminelle Sager til- lægger de mødende en videregaaende Ret til Vederlag, end der nu er hjemlet ved Lovgivningen.

Et Medlem af Flertallet (Ellinger) ud- taler: Jeg har altid anset det for bedst og billigst for Staten og for Befolkningen, at vor Retspleje blev reformeret stykkevis, dels ad Lovgivnings-, dels ad Administra- tionsvejen, og i sidstnævnte Henseende er der alt paa Civilrettens Omraade i Løbet af de sidste Aar opnaaet noget væsentligt, navnlig i Hovedstaden; dertil kommer, at jeg betragter Indførelse af Nævningeinsti- tutionen—selv om denne efter de foreslaaede Regler kun vil være at anvende i et be- grænset Antal af Tilfælde — for en Svæk- kelse af Retsplejen. Da det imidlertid er en Kendsgerning, at vi nu i 6 Aar har haft en hvilende Retsplejelov, og der ikke viser sig noget Tegn til, at man fra andre Sider vil være med til at ophæve denne Lov og skride til den stykkevise Reforme- ring, staar Valget i Virkeligheden nu imel- lem den vedtagne, men ikke i Kraft traadte Lov og det Lovforslag om Rettens Pleje, som med tilhørende Supplementslove er forelagt i Aar.

I Overensstemmelse med mine Udta- lelser ved Forslagets første Behandling i Folketinget maa jeg betragte det os nu forelagte Kompleks af Love som en væ- sentlig Forbedring af, hvad der tidligere har foreligget, og jeg har derfor i Udval- get arbejdet med paa og kunnet slutte

mig til Sagen, som den foreligger, dog kun naar der blev indført Ændringer paa visse Punkter.

Med Hensyn til Nævningers Udtagelse og Forbud imod Offentliggørelse af, hvad der foregaar i Retsmøder paa Efterforsk- ningens Stadium, mener jeg, at det bør have sit Forblivende ved det, der bestem- mes i den tidligere vedtagne Lov.

En Forøgelse af det oprindelig fore- slaaede Antal af Retskredse bør finde Sted.

Staten bør vedtage Lønninger til det fornødne Antal af Fuldmægtige, der paa Politidirektørens Vegne skal give Møde i Københavns Byret.

Dommere bør med Hensyn til Over- tagelse af en indtægtgivende, fast Virk- somhed udenfor deres egentlige Embede stilles uafhængigt af Ministeriet.

Da de af Udvalget foreslaaede Æn- dringer paa disse Punkter maa betragtes som tilfredsstillende, har jeg i Henhold til de ovenfor anførte Betragtninger til- traadt Indstillingen til Tinget om at ved- tage disse Ændringer og, naar dette er sket, da det ændrede Lovforslag. J eg gør det i det Haab, at den i et Samfund uund- værlige Respekt for Retten vil vokse ved Indførelsen af det nye System.

Flertallet bemærker med Hensyn til de enkelte Ændringsforslag følgende:

Som ovenfor anført, foreslaas det, at Antallet af Retskredse ændres fra 70 til 83 (Ændringsforslag Nr. 2 til § 12), og at Antallet ved kongelig Anordning efter Indstilling af vedkommende Amtsraad, Køb- stadforeningen og samvirkende Sogneraads- foreninger skal kunne forøges til 90 (Æn- dringsforslag Nr. 3 til § 12). Til Gengæld foreslaas Antallet af Politikredse nedsat fra 70 til 55 (Ændringsforslag Nr. 31 til § 109).

Ændringsforslag Nr. 4 til § 19 er stillet af Hensyn til de Vanskeligheder, de nugældende Regler om Tinglæsning i rette og urette Tid kunde volde, hvis man indførte den Regel, set Tinglæsning kunde foregaa ved flere Tingsteder indenfor en

Retskreds og Hjælpetingstederne opfat- tedes som Hovedtingsteder. For at lette Befolkningen Besværet ved Indlevering og Afhentning af Tinglæsningsdokumenter paalægges det Dommeren ved de ordentlige Retsmøder udenfor Hovedtingstedet at modtage og udlevere Dokumenter, og den ændrede Affattelse af Paragraffen vil der- for i Realiteten byde Befolkningen de samme Fordele som den oprindelig fore- slaaede.

Det foreslaas at ombytte Betegnelsen „Underretsdommer" med „Dommer", saa- ledes at de, der beskikkes til at beklæde Underretterne, beskikkes til „Dommer". Hertil sigter Ændringsforslag Nr. 5 til § 42 m. fl.

Endvidere har man for at fjerne en- hver Tvivl foreslaaet, at det i § 69 ud- trykkelig udtales, at ogsaa Kvinder kan udpeges til Nævningehvervet, for saa vidt de har Valgret til Folketinget (Ændrings- forslag Nr. 10). Hertil sigter ogsaa Æn- dringsforslag Nr. 12 til § 71 m. fl.

Det ovenfor omtalte Ændringsforslag Nr. 15 til § 73 angaaende Reglerne for Nævningegrundlisternes Sammensætning medfører Ændringsforslag Nr. 14 til § 72 og Nr. 17—22 til §§ 74—77 m. fl.

Dernæst foreslaas det at forhøje Godtgørelsen til Nævningerne fra 3 til 4 Kr. (Ændringsforslag Nr. 29 til § 97), idet 3 Kr. maa anses for en for lav Godtgørelse, bl. a. under Hensyn til den almindelige Stigning, der har fundet Sted, siden denne Godtgørelse oprindelig fast- sattes. Herved forøges denne Udgift med en Trediedel.

Man har ikke ment at kunne gaa med til helt at udelukke Fængsling af Børn under 14 Aar, idet der forekommer Til- fælde, hvor det ikke er muligt at faa Børn, der er under strafferetlig Under- søgelse, anbragt under andet paalideligt Tilsyn, hvorfor det foreslaas (Ændrings- forslag Nr. 34 til § 779), at Fængsling kan finde Sted, „hvor Omstændighederne og Børnenes Livsførelse i høj Grad taler derfor."

Bet. o. Lovf. om Rettens Pleje m. m.

Ændringsforslag Nr. 38 til § 1031 skyldes et Andragende fra Københavns Underretssagf ørerforening.

De øvrige Ændringer er dels af min- dre indgribende Natur, dels forbeholder man sig nærmere at motivere dem under Lovforslagets videre Behandling.

Et Mindretal (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen [Ribe A. 4. V.]) erkender, at den nuværende Retsplejeordning er meget mangelfuld, og at en Reform paa dette Omraade er paatrængende nød- vendig. For hvert Aar, der gaar, af- dækkes Manglerne ved det nuværende Sy- stem, og Kravet om en Reform af Rets- plejen vokser Aar for Aar i stedse større Dele af Befolkningen og tager til i Styrke, efterhaanden som Tiden skrider og det nuværende Retssystem bevares til Trods for, at vi siden Foraaret 1909 har haft en af Rigsdagen vedtagen og af Kongen stadfæstet Lov om Rettens Pleje, der, hvis den blev sat i Kraft, vilde bøde paa de væsentligste Mangler ved den gældende Retsplejeordning.

Hvis den nuværende Regering havde knyttet Traaden, hvor denne slap i for- rige Rigsdagssamling, og hvis Regeringen havde søgt at udnytte den Enighed, der da opnaaedes mellem et Flertal i Udvalget om „Forslag til Lov om Gennemførelse af Lov om Rettens Pleje af 26de Marts 1909" m. fl., kunde man nu efter Mindretallets Skøn været Maalet nærmere, end man er. I bedste Fald vil Reformens Ikrafttræden udskydes en Tid, og nogen Fare er der for, at Striden om de gamle Dissenspunk- ter kan blusse op og, om ikke hindre, saa dog meget forhale Retsplejelovens Ikraft- træden.

Lov om Rettens Pleje af 1909 er vel ingen i alle Henseender ideel Reform. Denne Egenskab har den fælles med de fleste andre Love og maaske endog alle Lovforslag. I den Betænkning, som Ud- valget om Retsplejelovens Gennemførelse afgav den 24. April f. A., udtaler et Fler- tal, bestaaende af Venstre og Socialdemo-

krater, bl. a. følgende: „Flertallet mener, at Loven af 26. Marts 1909 om Rettens Pleje indeholder saa betydelige Fremskridt og afhjælper saa væsentlige Mangler ved den gældende Retsplejeordning, at det maa være Lovgivningsmagtens Pligt nu at gøre et alvorligt Forsøg paa at føre denne efter langvarige Forhandlinger to Gange af Rigsdagen vedtagne og af Kon- gen stadfæstede Lov ud i Livet.

Det er vor Opfattelse, at Loven har en saa betydelig Værdi, at dens Gennem- førelse ikke bør hindres eller forsinkes med Forsøg paa at afhjælpe de Mangler, som klæber ved den. Der vil fortrinsvis være Anledning til at ændre og supplere Loven i Henhold til de Erfaringer, som bliver vundet ved dens Anvendelse, ifølge den Anvisning, som dens § 1000 giver; men da der vil liengaa i ethvert Fald nogen Tid, inden de for Lovens Gennem- førelse fornødne Foranstaltninger er trufne, vil det desuden muligt lade sig gøre, alle- rede inden Loven er traadt i Kraft, at foretage visse Ændringer i dens Indhold, som maatte være særlig ønskelige." . . . „Man kan under ingen Omstændigheder se, at en Beslutning om, at Loven skal træde i Kraft inden et bestemt Tidspunkt, kan være til Hinder for Gennemførelse af de nødvendige Ændringer i Loven."

Mindretallet vedkender sig fremdeles det Standpunkt, der fandt sit Udtryk i Flertallets Betænkning af 24. April f. A., baade med Hensyn til den Værdi, Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 har som en Reform af Retsplejen og med Hensyn til den Fremgangsmaade, der bør følges for ikke at udskyde Reformen til en ube- stemt Fremtid. Man beklager derfor, at de socialdemokratiske Medlemmer af Ud- valget har skiftet Standpunkt fra i Fjor til i Aar, baade fordi man fra den Side ikke mere tilraader at lade Retspleje- loven af 1909 træde i Kraft, og fordi man ligeledes i Modsætning til, hvad man var med at indsætte i Betænkningen af 24. April f. A., er med til at hindre og forsinke Lovens Gennemførelse „med For- søg paa at afhjælpe de Mangler, som klæ-

Udvalgenes Betænkninger m. m. 121

ber ved den", inden den endnu er traadt i Kraft.

Hvis Valget stod mellem Loven af 1909 og nærværende Lovforslag som to Tilbud, mellem hvilke man havde at vælge, og hvis Sikkerheden for et Resultat var lige stor og Bekostning og Ulejlighed i det hele den samme, maatte ogsaa Mindretal- let foretrække Lovforslaget som det mest fyldestgørende, idet dette yderligere imøde- kommer Fordringerne til en moderne Rets- pleje derved, at det indeholder Bestem- melser om Adskillelse af Domsmagt og Politimyndighed, Indførelse af en særlig Anklagemyndighed og om, at Nævninger udtages af de kommunale Raad som af den sidste Proceskommission foreslaaet og tidligere af Folketinget vedtaget. Men saaledes ligger Sagen ikke for. Paa den ene Side staar man med en vedtagen og af Kongen stadfæstet Lov, som for saa vidt kan sættes i Kraft naar som helst. Paa den anden Side foreligger et Lovfor- slag om samme Emne, der vel stiller visse Forbedringer i Udsigt, men som ogsaa paa ny rejser de gamle Stridspunkter, som i over en Menneskealder hindrede Retsre- formens Vedtagelse. Mindretallet fore- trækker at sikre Befolkningen de betyde- lige Fremskridt, der indeholdes i Loven af 26. Marts 1909, fremfor igen at rejse Spørgsmaalet om en Retsreform som Dis- kussionsemne.

Mindretallet kan heller ikke se bort fra, at Adskillelsen af Domsmagten og Administrationen og Indførelsen af An- klageprincippet vil medføre betydelige Ulemper og Bekostninger for Befolkningen og yderligere belaste Finansloven med mindst 500,000 Kr. aarlig. Efter det kal- kulatoriske Overslag, som foreligger for Ud- valget, anslaas Udgifterne een Gang for alle, som anført i Flertallets Betænkning, til 2,231,430 Kr. og den aarlige Merudgift til 1,033,200 Kr. Mindretallet mener, at den virkelige Udgift vil blive betydelig større. Navnlig vil Kontorholdsgodtgørelsen som Følge af, at der etableres flere Kontorer med autoriserede Fuldmægtige, samt derved, at baade Dommere og Politimestre ifølge den

hele Ordning faar store Rejseudgifter, be- tydelig overskride de 120,000 Kr., der er be- regnede som Merudgift til Kontorholdsgodt- gørelse til Politimestre og Dommere ved Underretterne. Mindretallet skønner, at man bør være fortrolig med, at de aarlige Merudgifter for Statskassens Vedkommende vil blive l1/4 Mill. eller ca. ½ Mill. Kr. mere end efter Retsplejeloven af 1909, selv om Udgifterne til Statspolitiet forudsættes at blive de samme i begge Tilfælde.

Mindretallet mener, at man for Tiden burde rette sin Bestræbelse paa at sætte Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 i Kraft og saa afhjælpe dens Mangler, efter- haanden som man indvinder Erfaringer ved dens Anvendelse. I Henhold hertil stilles Ændringsforslag Nr. 1. Hvis dette Ændringsforslag vedtages, maa de saa- kaldte Supplementslove ændres i Overens- stemmelse hermed, og Mindretallet forbe- holder sig at stille de i saa Henseende nødvendige Ændringsforslag.

Skønt Mindretallet principalt har stil- let Forslag om at sætte Retsplejeloven af 26. Marts 1909 i Kraft, har Mindretallet i Erkendelse af, at man ikke er raadig over, i hvilken Skikkelse det foreliggende Forslag skal vedtages i Folketinget, ikke villet afskære sig fra Medindflydelse paa Lovforslagets Indhold. Derfor har Min- dretallet for at give Udtryk for sit sub- sidiære Standpunkt dels tiltraadt og dels selv stillet subsidiære Ændringsforslag, hvilke enten tilsigter at bevare de Bestem- melser i Loven af 1909, som man foretræk- ker for de tilsvarende Bestemmelser i Lov- forslaget, eller at bøde paa de Ulemper, som paaføres Befolkningen ved Nedlæggel- sen af flere Retskontorer og en stærk Re- duktion af Politikredsene.

Paa den anden Side har Mindretallet dog ikke kunnet tiltræde Ændringsforslag Nr. 3, stillet af Flertallet, idet man finder det uheldigt at give Justitsministeren Be- myndigelse til at oprette indtil 7 Rets- kredse mere end fastslaaet i Loven, sam- tidig med, at man indskrænker Retskred- senes Antal fra 130 til 83. Efter Mindre- tallets Mening bør Rigsdagen fuldt ud be-

vare sin Ret til at skønne over og være medbestemmende ved Afgørelsen af, hvor der i Fremtiden eventuelt skal oprettes nye Retskredse.

Mindretallet maa sluttelig udtale sin Beklagelse af, at Tiden for Udvalgets Ar- bejde har været saa knap og Arbejdet saa forceret, at man ikke grundigt har kunnet gennemtænke og gennemdrøfte de med den nye Jurisdiktionsinddeling forbundne For- andringer, ligesom man heller ikke, hvad der fra Mindretallets Side er udtalt Ønske om, har afventet Svar paa de til Købstad- foreningen, de samvirkende Sogneraads- foreninger og Amtsraadene rettede Spørgs- maal disse Forhold vedrørende, forinden Udvalget sluttede sit Arbejde og afgav Betænkning.

Til 15. 45. Forslag til Lov om Udgif- terne i Strafferetsplejen.

Lovforslaget tilsigter efter en almin- delig Fordelingsregel at fastslaa en For- deling af Udgifterne i Strafferetsplejen imellem Staten paa den ene Side og Kom- munerne paa den anden, hvorved de nye herhenhørende Udgifter, som Retspleje- reformen vil medføre, paalægges Staten. Det foreslaas i Lovforslagets § 3, at De- linkventomkostningerne skal afholdes efter de hidtil gældende Regler, og man har ikke fundet Anledning til at foreslaa nogen Ændring heri. I øvrigt henvises til de foran til Lovforslaget om Rettens Pleje gjorte Bemærkninger.

Et Flertal (Borgbjerg, Alfred Christen- sen, Ellinger, J. Fog-Petersen, Valdemar Jensen, Jessen, Mortensen, Hans Nielsen [Viborg Amts 1 ste Valgkreds] og Niels Pe- tersen) foreslaar at vedtage Lovforslaget uforandret.

Et Mindretal (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen) foreslaar principalt en Ændring i Sammenhæng med sammes principale Ændringsforslag til Forslag til

Lov om Rettens Pleje, men tiltræder sub- sidiært Lovforslaget uforandret.

Til C. 46. Forslag til Lov om Tilveje- bringelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø- og Handelsretten i København og Københavns Byret m. m.

Efter Sagens Natur har det været vanskeligt for Udvalget at dømme om. hvorvidt de af Justitsministeren til Ind- retning af de paagældende Lokaler fore- slaaede Udgifter vil være tilstrækkelige. Udvalget staar derfor meget usikkert over- for dette Spørgsmaal, der ikke let lader sig overse, navnlig ogsaa fordi man savner tilstrækkelig grundigt Kendskab til Dom- huset og Bygningerne i Hestemøllestræde, og der ikke for Udvalget har foreligget Beskrivelser og Overslag i Enkeltheder, hvoraf man har kunnet danne sig et paa- lideligt Skøn.

Flertallet (som nævnt under B.) nærer dog det Haab, at Ministeriets Beregninger maa vise sig at holde Stik, og om end man mener, at det vil kunne volde nogen Vanskelighed at have de forskellige Retter beliggende paa to ret langt fra hinanden fjernede Steder i Byen, kan man dog ind- stille Lovforslaget til uforandret Ved- tagelse.

Mindretallet (som nævnt under B.) slutter sig til denne Indstilling, men ønsker at betone, at man ikke kan paatage sig noget Ansvar for, om Loven kan gennem- føres med de anslaaede Bekostninger, eller om den foreslaaede Ordning er at fore- trække for den i Fjor fremsatte Tanke at samle alle Retslokaler paa Nytorv og til- stødende Bygninger.

Til D. 47. Forslag til Lov om Rets- afgifter i Domssager m. m.

Forslaget tilsigter ligesom det i for- rige Rigsdagssamling fremsatte i det væ- sentlige kun at ændre de Retsafgiftsregler,

som nødvendigvis maa revideres, inden den i Retsplejeloven hjemlede nye Procesmaade kommer til Anvendelse, og er i det hele og store i Overensstemmelse med det tid- ligere Forslag. Som i Betænkningen af 24. April f. A. udtalt kan nærværende Udvalg billige, at man for Tiden ikke ind- lader sig paa at give en samlet ny Sportel- lov, og indstiller Lovforslaget til uforan- dret Vedtagelse.

Til E. 48. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds- og Bestillingsmænd.

Man har udbedt sig en Udtalelse fra Folketingets Lønningsudvalg angaaende dette Lovforslag og har i den Anledning modtaget den som Bilag 3 aftrykte Skri- velse af 18. Marts d. A., hvori der fore- slaas en enkelt Ændring. Udvalget har tiltraadt denne og stiller i Overensstem- melse hermed Ændringsforslag Nr. 2 til § 6. Et Flertal — og Mindretallet subsidiært — foreslaar desuden — Ændringsforslag Nr. 4 til § 9 — at yde Politimestre i 2den Lønklasse et tredie Alderstillæg, saaledes at deres Slutløn bliver 5,500 Kr.

Lønningsudvalget paapeger endvidere et formentligt Misforhold mellem Antallet af Embeder i første Lønklasse og anden Lønklasse, idet 62 af Dommerembederne var sat i 1ste Lønningsklasse og kun 20 i 2den, og af Politimesterembederne 46 var sat i 1ste og 24 i 2den Lønningsklasse. Efter at man i den Anledning har forhand- let med Justitsministeriet, stiller Flertallet Ændringsforslag om nye Tavler med 59 Dommerembeder i 1ste Lønklasse og 35 i 2den og 41 Politimesterembeder i 1ste og 14 i 2den. Man formener herved i saa vidt Omfang som muligt at have taget Hensyn til Lønningsudvalgets Henstilling. Satte man et endnu større Antal i 2den Lønningsklasse, vilde Embedsmændenes Bestræbelser for Avancement let medføre en for hyppig Skiften, hvilket — navnlig for Politiembedernes Vedkommende — ikke vil være i Befolkningens Interesse.

I Lovforslagets § 20, 2det Stykke, sidste Punktum, er det foreslaaet, at Til- ladelse for Dommere til i visse Tilfælde at overtage indtægtgivende Virksomhed kan gives ved kongelig Resolution. I Ste- det herfor foreslaas det ved Ændringsfor- slag Nr. 5, at saadan Tilladelse sker ved et af de 5 Retsformænd dannet Raad. Man opnaar herved, at Dommerne helt frigøres for Afhængighed af Administra- tionen.

Mindretallet (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen [Ribe Amts 4de Valgkreds]) stiller Ændringsforslag Nr. 1 til „Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds- og Bestillingsmænd", hvilket Ændringsforslag gaar ud paa at ændre Lovforslaget saa- ledes, at der kun normeres Lønninger til de Embeds- og Bestillingsmænd, der for- udsættes at skulle virke ved Retterne m. v. under Forudsætning af, at Retspleje- loven af 1909 sættes i Kraft.

Endvidere bemærkes, at Mindretallet er principielt imod at forhøje de af Mini- steriet foreslaaede Lønninger« Naar man desuagtet efter Lønningsudvalgets Henstil- ling (Bilag 3) subsidiært er gaaet med til at foreslaa Slutlønnen for Overanklagernes Medhjælpere sat op fra 4,000 Kr. til 4,200 Kr., er dette begrundet derved, at Løn- ningstillæget samtidig er nedsat fra 500 Kr. til 400 Kr. hvert 4de Aar. I det hele havde Mindretallet ønsket, at der med Hensyn til Dommernes og Politimestrenes Inddeling i Lønningsklasser var taget mere Hensyn, end sket er, til Lønningsudvalgets Henstilling, saaledes at nogle flere var sat i 2den Lønningsklasse og nogle færre i 1ste Lønningsklasse end efter nærværende Lovforslag.

Til F. 49. Forslag til midlertidig Lov om offentlige Auktioner, der ikke ere Tvangs- auktioner.

Idet Udvalget henstiller til Justitsmi- nisteren snarest at fremsætte et Lov-

forslag angaaende Auktionsvæsenet, stil- ler det nedenstaaende Ændringsforslag til Lovens Tekst gaaende ud paa, at 2det Stykke udgaar, og indstiller i øvrigt Lovforslaget til Vedtagelse.

Til G. 50. Forslag til Lov om Indbetaling i Statskassen af en Del af Politikassernes Midler.

Et Flertal (Borgbjerg, Alfred Christensen, J. Fog-Petersen, Valdemar Jensen, Jessen Mortensen, Hans Nielsen [Viborg Amts 1ste Valgkreds] og Niels Petersen) indstiller Lov- forslaget, der er enslydende med det i for- rige Rigsdagssamling forelagte, til uforan- dret Vedtagelse.

Et Mindretal (Ellinger, Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pin- strup og L. Rasmussen [Ribe Amts 4de Valgkreds]) anbefaler at stemme imod Loven.

Ændringsforslag.

Til A. 39. Forslag til Lov om Rettens Pleje.

Af et Mindretal (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen [Ribe A. 4. V.]):

Principalt:

1) Lovforslagets Tekst ændres til:

„Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 træder i Kraft 6 Maaneder efter Ind- rykkelsen i Lovtidende af en af Justits- ministeren derom udstedt Bekendtgørelse, dog ikke senere end den 1. Juli 1917.

Sø- og Handelsretten i København, der har at behandle Sø- og Handelssager, som i Henhold til denne Lovs Bestemmelser anlægges i København, samt de Straffe- sager, der efter hidtil gældende Regel har hørt under Sø- og Handelsretten, bestaar af en af Kongen beskikket Formand, en ligeledes af Kongen beskikket Næstformand samt saa mange handelskyndige og søkyn-

dige Medlemmer, som fastsættes ved kon- gelig Anordning. De sø- og handelskyndige Medlemmer vælges paa den i Lov af 19. Februar 1861 § 3 angivne Maade og skal have de i samme Lovs § 4 nævnte Egen- skaber, ligesom Bestemmelserne i Lovens §§ 6 og 7 skal gælde om dem. De søkyn- dige Medlemmer behøver ikke at have Bopæl i København.

Til at deltage i Behandlingen af bor- gerlige Sager, der falder ind under § 12, Nr. 1), og § 13, Nr. 5), i Lov af 19de Februar 1861 og angaar Forholdet mellem Skibsfø- rere og Mandskab eller Handelsbetjentes og Lærlinges Tjenesteforhold til deres Prin- cipaler, eller Straffesager efter nævnte Lovs § 17, anlagte mod Mandskabet, vælges et ved kongelig Anordning fastsat Antal Medlemmer.

Disse Medlemmer vælges af den i Lov 19de Februar 1861 § 3 nævnte Valgfor- samling blandt Mænd, der foruden at fyl- destgøre de i Lovens § 4, 2det og 4de Punktum, fastsatte Betingelser hører til Skibes Mandskab eller til det underord- nede Handelspersonale.

Af disse Medlemmer tiltræder der eet, naar Retsformanden eller en af Parterne i ovennævnte Sager forlanger det.

Til at sætte Retten udkræves under Domsforhandling i borgerlige Sager, der i Medfør af §§ 215—16 vilde høre under Landsretterne, Tilstedeværelsen af For- manden eller Næstformanden og 4 sø- eller handelskyndige Dommere, under Domsfor- handling i Sager, der ifølge de nævnte Paragraffer vilde høre under Underretterne, af Formanden eller Næstformanden og 2 sø- eller handelskyndige Dommere. Under Forberedelse af Domsforhandling i bor- gerlige Sager beklædes Retten af Forman- den, henholdsvis Næstformanden alene, dog at denne altid er berettiget til at til- kalde indtil 4, henholdsvis 2 sø- elier handelskyndige Dommere og, dersom Rets- handlingen angaar en Sag, der skal paa- dømmes ved Sø- og Handelsretten, og den bestaar i Vidneførsel, Afhjemling af Syn eller Skøn, Afhøring af Part, Modtagelse af Partsed eller Kendelse om et omtvistet Punkt, i Regelen bør tilkalde samtlige de sø- eller handelskyndige Dommere, der skal deltage i Paadømmelsen, for saa vidt saadan Tilladelse ikke i det enkelte Tilfælde frembyder Vanskeligheder.

Under Domsforhandling i Straffesager, samt naar Søforklaringer eller Søforhør skal optages, dannes Retten af Forman- den eller Næstformanden og 2 søkyndige Dommere. I førstnævnte Sager kan det

dog, enten straks ved Sagens Begyndelse eller senere, af Formanden, efter Samraad med Næstformanden, bestemmes, at der skal tilkaldes 4 søkyndige Dommere, naar Sagens Omstændigheder taler derfor, saa- som at der formenes at blive Spørgsmaal om at frakende Skipper Ret til at føre Skib eller Styrmand, Maskinmester eller Lods Ret til at gøre Tjeneste i saadan Egenskab, eller at i Tilfælde af Skibes Sammenstød, eller lignende, Sagen kan af- føde betydelige Erstatningskrav. Uden- for Domsforhandling beklædes Retten i Straffesager af Formanden eller Næstfor- manden alene. Endvidere er Formanden eller Næstformanden berettiget til paa egen Haand at slutte offentlige Politisager paa den i §§ 913 og 914 nævnte Maade.

Ved Sø- og Handelssager forstaas i denne Lov de borgerlige Sager, i hvilke Fagkundskab til Søforhold eller til Han- delsforhold skønnes at være af Betydning; og ved Afgørelsen heraf vil der være at tage særligt Hensyn til, om begge Parter ønsker Sagen behandlet som Sø- og Han- delssag.

I København bliver handlendes, Fa- brikanters og Skibsrederes Konkursboer derhos at behandle af Sø- og Handelsret- ten under Ledelse af Formanden eller Næstformanden. I hvert enkelt Bos Be- handling deltager Formanden eller Næst- formanden og 2 af de sø- eller handels- kyndige Medlemmer. Retten bestemmer selv den Omgang, hvorefter de sø- og handelskyndige Medlemmer skal deltage i Rettens Møder og Boernes Behandling.

Forretningernes Fordeling mellem Formanden og Næstformanden bestemmes af Formanden efter Forhandling med Næstformanden.

I Tiden fra Indrykkelsen i Lovtidende af den i 1ste Stykke nævnte Bekendtgø- relse og indtil 2 Aar efter Retsplejelovens Ikrafttræden er Justitsministeren bemyn- diget til i de kollegiale Retter — herunder dog ikke indbefattet Højesteret — at kon- stituere i alt indtil 5 Dommere ud over det for de paagældende Retter tilsammen fastsatte Antal Dommere."

Til § 12.

Af et Flertal (Borgbjerg, Alfred Christen- sen, Ellinger, J. Fog-Petersen, Valdemar Jensen, Jessen, Mortensen, Hans Nielsen [Viborg A. 1. V.] og Niels Petersen) og subsidiært af Mindretallet tinder Nr. 1;

2) I 2den Linie ændres „70" til: „83".

Af Flertallet under Nr. 2:

3) Efter „Anordning" tilføjes: „— Un- derretskredsenes Antal kan ved kongelig Anordning efter Indstilling af vedkommende Amtsraad, Købstadforeningen og de samvir- kende Sogneraadsforeninger forøges til 90. De i saadanne Embeder ansatte Dommeres Lønning fastsættes ved Finansloven."

Til § 19.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretal- let under Nr. 1:

4) 2det Stykke, 2det Pkt.: „Tinglæs- ning og Aflæsning af .i samme" ud-

gaar, og som 2det Pkt. i dette Stykke indsættes: „Tinglæsning og Aflæsning af Dokumenter skal dog for hele Retskredsen foregaa ved det Tingsted, der i Anord- ningen betegnes som Hovedtingsted, men Dommeren er pligtig ved de ordentlige Retsmøder paa ethvert Tingsted i Kredsen at modtage Dokumenter, som indleveres til Tinglæsning eller Aflæsning, samt efter Forudbegæring at udlevere tinglæste og aflæste Dokumenter."

Til § 42.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

5) Som 2det Stykke tilføjes:

„Til Højesteret sker Udnævnelse som „Højesteretsdommer", til Landsret som „Landsdommer", til hver af de andre Ret- ter — bortset fra Sø- og Handelsretten i København, jfr. § 9 — som „Dommer" med Angivelse af, hvor paagældende ansættes."

6) „Underretsdommere" i 2det Stykke, 6te Linie, ændres til: „Dommere ved Un- derretterne".

Til § 43.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

7) 1 3die Stykke, 2den Linie, ændres „Underretsdommer" til: „Dommer ved Underret".

Til § 44.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

8) I 2det Stykke, 5te Linie, ændres „Underretsdommer" til: „Dommer ved Un- derret".

Til § 68.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

9) I 2den Linie ændres „Mænd" til: „Personer".

Til § 69.

Af Flertallet nnder Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

10) I 1ste—2den Linie ændres: „... enhver, som har Valgret til Folketinget, medmindre han" til: „enhver, Mand eller Kvinde, som har Valgret til Folketinget, medmindre den paagældende".

Til § 71.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

11) Under Punkt 1) efter „Rigsdags- mænd" tilføjes: „og Rigsdagens Tjeneste- mænd,".

12) Under Punkt 4) tilføjes efter „Hjælpelæge": „og Fødselshjælpersker".

13) Under Punkt 9), 1ste Linie, sæt- tes „Erhvervs-" i Stedet for „Formue-".

Til § 72.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

14) I 1ste Stykke, 3die Linie, ændres „Kommunalbestyrelsen" til: „det i § 73 nævnte Udvalg", og i Stykkets 4de Linie ændres „Kommunalbestyrelsens" til: „Ud- valgets".

Til § 73.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært tiltraadt af Mindretallet under Nr. 1:

15) Paragraffen affattes saaledes: „Blandt de Personer, der er opførte

paa Folketingsvalglisten og opfylder de øv- rige i §§ 69 og 70 foreskrevne Betingelser, udvælges aarlig et Antal, der anses for særlig egnede og værdige til Nævninge- hvervet, nemlig i København 2,000 og 200 Suppleanter, begge Klasser fordelte af Ma- gistraten paa Stadens Folketingskredse saa nær som muligt i Forhold til Antallet af Folketingsvælgere i hver Kreds, paa Landet i hver Sogneraadskreds 5 (paa Bornholm dog 6) og 2 Suppleanter og i Købstæderne

samt i Handelspladserne 1 for hvert fulde Antal af 250 Indbyggere og 1 Suppleant for hvert fulde Antal af 500 Indbyggere, regnet efter den sidst afholdte almin- delige Folketælling. Valget af disse Per- soner foretages af Udvalg paa 5 til Kredsens Folketingsvælgere hørende Med- lemmer. Udvalgene, der dannes for 4 Aar ad Gangen, bestaar i København for hver Valgkreds af 1 af Overpræsidenten udnævnt Mand som Formand, 1 af Byret- tens Formand udnævnt Mand og 3 af Bor- gerrepræsentationen ved Forholdstalsvalg udvalgte Mænd, i Sogneraadskredsene, Køb- stæderne og Handelspladserne af 1 af Amtmanden udnævnt Mand som Formand, 1 af Dommeren (eventuelt den Dommer, som behandler Straffesager) udnævnt Mand og 3 af Kommunalbestyrelsen ved For- holdstalsvalg udvalgte Mænd. De saaledes udnævnte er pligtige at overtage Hvervet.

De Landdistrikter, som med Hensyn til Fattig- eller Skolevæsen har kommunal Bestyrelse fælles med en Købstad (Lov om Landkommunernes Styrelse af 6. Juli 1867 § 1, Lov om Købstadkommunernes Styrelse af 26. Maj 1868 § 15), henregnes i den her omtalte Henseende til Købstaden.

De i 1ste Stykke, 1ste Punktum, om- handlede Valg foregaar i lukkede Møder. Saafremt der ikke i det første Møde op- naas Enighed mellem Udvalgets Medlem- mer om Valget af det fornødne Antal Personer, afholdes en senere Dag et nyt Møde, hvor ethvert Medlem da kan for- lange, at Udvælgelsen foregaar saaledes, at ethvert Medlem udvælger et lige stort Antal, hvorefter et eventuelt oversky- dende Antal udtages efter Reglerne for Forholdstalsvalg. Medlemmerne af Udval- get skal under Ansvar efter Straffelo- vens § 139 iagttage Tavshed om, hvad der foregaar i de lukkede Møder. Meddelelser om, hvem der har bragt de enkelte paa Grundlisten opførte i Forslag eller afgivet Stemme for dem, maa ikke optages i Pres- sen eller paa anden Maade ske offentlig. Overtrædelse heraf straffes med Bøder fra 100 til 1,000 Kr."

Til § 74.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

16) 11ste Linie udgaar Ordet „Mænd".

17) I 2det Stykke, 2den Linie, æn- dres„Kommunalbestyrelsen" til: „Udvalget".

18) I sidste Stykke, 1ste—2den Linie, ændres „Kommunalbestyrelsen — i Kø- benhavn af det i § 73 nævnte Udvalg —" til: „Udvalget".

19) I sidste Stykke, 5te—6te Linie, ændres „Kommunalbestyrelsen" til: „Ud- valget".

Til § 75.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

20) I 2den Linie ændres „Kommunal- bestyrelsens — i København det i § 73 ommeldte Udvalgs —" til: „Udvalgets".

Til § 76.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

21) I 5te Linie ændres „Kommunal- bestyrelsen" til: „Udvalget".

Til § 77.

Af flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet tinder Nr. 1;

22) I 3die Linie ændres „Kommu- nalbestyrelsens" til: „Udvalgets", og i 7de Linie ændres „Kommunalbestyrelsen" til: „Udvalget".

Til § 78.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

23) 11ste Linie ændres „hvilke Mænd" til: „hvem".

Til § 79.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

24) I 5te Linie ændres „Kommunal- bestyrelsen" til: „Udvalget for Grundlis- ternes Dannelse".

Til § 80.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

25) I 4de Linie udgaar Ordet „Mænd".

26) I 3die Stykke, 1ste—2den Linie, ændres „Kommunalbestyrelsen eller Ud- valget" til: „noget af Udvalgene".

Til § 81.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

27) I 1ste Stykke, 2den Linie, ændres „Mænd" til: „Personer".

28) I 2det Stykke, 1ste Linie, udgaar Ordet „Mænd".

Til § 97.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1 :

29) 1 1ste Linie ændres „3" til: „4".

Til § 108.

Af Flertallet under Nr. 2:

30) Nyt 2det Stykke:

„Til Hjælp for Politidirektøren ved Paatale af Straffesager ansættes 9 Politi- fuldmægtige, der skal have de til Ansæt- telse som Politimester nødvendige Kvalifi- kationer og lønnes af Statskassen."

Til § 109.

Af I lertallet tinder Nr. 2 og subsidiært Mindretallet under Nr. 1 med Undtagelse af Markvorsen og Pinstrup.

31) 1ste—2det Stykke ændres til: „I øvrigt deles Riget i 55 Politikredse, saaledes som det angives paa den nærværende Lov vedføjede Tavle. Hver Politikreds fore- staas af en Politimester, der skal have Bolig i Kredsen efter Justitsministerens nærmere Bestemmelse."

Til § 155.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

32) Der tilføjes som nyt 3die Stykke: „Naar Forretningen udføres af een Stæv- ningsmand, kan denne tilkalde endnu en Stævningsmand eller en anden god Mand som Vidne."

Til § 735.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

33) 1ste Punktum udgaar, og i Stedet for indsættes: „Forsvareren beskikkes ved Højesteret, Landsret, Sø- og Handelsretten

Bet. o. Lovf. om Rettens Pleje m. m.

og Københavns Byret af vedkommende Rets Formand, ved Undersøgelsesret og Underret af Dommeren."

Til § 779.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

34) I 2det Stykke, 1ste Punktum, ud- gaar Ordene „ikke Varetægts- fængsel", og i Stedet for tilføjes: „kun fængsles, hvor Omstændighederne og deres Livsførelse i høj Grad taler derfor".

Til § 810.

Af flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

35) Til 1ste Stykke føjes: „Offentlig Gengivelse af, hvad der i dem forhandles, maa ikke finde Sted, medmindre Retten af særlige Grunde har givet sit Samtykke dertil. Overtrædelse heraf straffes med Bøder fra 100 til 1,000 Kr."

Til § 1017.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

36) I 2den Linie ændres „bevidst urig- tige" til: „bevislig urigtige".

Til § 1023.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

37) I 2den Linie ændres „Underrets- dommere" til: „Dommere ved Underret".

Til § 1031.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1 med Undtagelse af Marhvorsen og Pinstrup:

38) Som 2det Stykke tilføjes: „De, som ved denne Lovs Stadfæ- stelse har Beskikkelse som Underretssag- førere, og som inden den 1. Januar 1914 for Justitsministeren har anmeldt at have Bopæl i København eller Københavns Amt, har Ret til — foruden for alle Underretter udenfor København — at give Møde for Kriminal- og Politiretten og Sø- og Handelsretten i alle Sager og for den kongelige Landsover- samt Hof- og Stads- ret i alle 1ste Instans Sager. Denne Be- stemmelse træder i Kraft 8 Dage efter Indrykkelsen i Lovtidenden af en af Ju- stitsministeren udstedt Bekendtgørelse derom."

Af Flertallet under Nr. 2:

39) Den Lovforslaget vedføjede Tavle over By- og Herredsretskredsene affattes som nedenfor angivet.

Til § 1.

Af et Mindretal (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen):

Principalt:

1) I Litra „a" sættes Punktum efter „København", og Resten af dette Litra dugaar.

2) I Litra „b" sættes Punktum efter Ordet „Retter", og Resten af dette Litra udgaar.

Til E. 46. Forslag til Lonningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds- og Bestillingsmænd.

1) Til Lovforslagets Tekst:

Af et Mindretal (Laust Jensen, Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmussen):

Principalt: Lovforslaget affattes saaledes:

§ 1.

Der tillægges de ved de kollegiale Retter ansatte Dommere følgende Løn- ninger :

Formanden i Højesteret: 12,000 Kr. De øvrige Højesteretsdommere: 9,000 Kr.

De tvende Formænd i Landsretterne og Formanden i Sø- og Handelsretten i København: samme Lønning som Højeste- retsdommerne.

De øvrige Landsdommere: 6,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. ind- til 8,000 Kr.

Formanden i Københavns Byret: 7,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 9,000 Kr.

De øvrige Byretsdommere: 5,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. ind- til 7,000 Kr.

Næstformanden i Sø- og Handelsretten i København: 5,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 7,000 Kr.

De i Henhold til § 7 i Lov om Rettens Pleje blandt Landsdommerne beskikkede Formænd lønnes med en Tillægsløn af 1,000 Kr. aarlig. Denne Tillægsløn kom- mer ikke i Betragtning ved Pensionsbe- regningen.

§ 2.

Justitssekretærerne samt Pante- og Brevskriveren ved Københavns Byret løn- nes med 4,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 5,500 Kr.

§ 3.

Der tillægges Fuldmægtigene ved de kollegiale Retter følgende aarlige Løn- ninger :

De tvende Fuldmægtige i Højesteret, der fører Voterings-Protokollerne, hver 3,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4,200 Kr., og alle øvrige Fuldmæg- tige ved de kollegiale Retter 2,400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 300 Kr. ind- til 3,300 Kr.

2 Fuldmægtige ved Østre Landsret, 1 Fuldmægtig ved Vestre Landsret, 1 Fuld- mægtig ved Sø- og Handelsretten og 9 Fuld- mægtige ved Københavns Byret, deriblandt de to Fuldmægtige, der benævnes Under- fogder, oppebærer desuden som Ekspedi- tionssekretærer hver et Tillæg af 600 Kr. aarlig, der ikke medtages ved Pensionsbe- regningen.

§ 4.

Assistenter lønnes med 1,200 Kr. aar- lig, stigende hvert 2det Aar med 200 Kr. indtil 2,200 Kr.

Skrivere med fast Lønning lønnes med 1,000 Kr., stigende hvert 2det Aar med 100 Kr. indtil 1,900 Kr.

Bude lønnes med 1,000 Kr. aarlig, stigende hvert 2det Aar med 100 Kr. ind- til 1,800 Kr., samt 100 Kr. aarlig til Uni- form.

§ 5.

Af Statskassen godskrives der de i § 4 nævnte Bestillingsmænd, dog ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønnin- gen svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til Fordel for Statskassen, naar den paa- gældende bliver pensionsberettiget, eller

naar han inden dette Tidspunkt afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statsti enesten eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader sig umyndige Børn, af det op- sparede Beløb tilstaas disse en Under- støttelse indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift, afkor- tes der 5 pCt. i hans Lønning for at an- vendes til Enkeforsørgelse. Hel eller del- vis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar det for Finansmini- steren godtgøres, at der paa anden be- tryggende Maade er sikret Enken for Livs- tid en aarlig Indtægt. Anvendes det af- kortede Beløb til at sikre Enken Over- levelsesrente i den af Staten garanterede Forsikringsanstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar. som ifølge Lov af 5. Januar 1851 er gældende for de af Embedsmænd fol- deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.

Finansministeren fastsætter de nær- mere Regler med Hensyn til Gennemførel- sen af de foranstaaende Bestemmelser.

§ 6.

De i § 4 nævnte Bestillingsmænd op- naar Pensionsret efter Reglerne i Pensions- loven af 24 Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar har tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Den af en saadan Bestillings- mand opnaaede pensionsgivende Tjeneste- tid kommer ham til gode, naar han gaar over i pensionsberettiget Embede. De her givne Bestemmelser gælder ogsaa for de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der har været Bestillingsmænd, men er gaaet over i pensionsberettiget Em- bede. Reglerne i Pensionsloven af 24. Fe- bruar 1858 kommer ligeledes til Anvendelse paa de pensionsberettigede Bestillings- mænds efterladte, dog at Børneunderstøt- telsernes Beløb indenfor de i Pensionslo- ven givne Rammer fastsættes af Finans- ministeren.

Naar en pensioneret Embeds- eller Bestillingsmand ansættes i en af de Stil- linger, der er nævnte i § 4, kommer de i nærværende og foregaaen de Paragraffer indeholdte Bestemmelser ikke ham og hans efterladte til gode, men han beholder sin Pension ubeskaaren.

§ 7.

Ansættes en Embeds- eller Bestillings- mand i en af de i denne Lov omhandlede

Stillinger, der lønnes paa samme Maade som hans tidligere Stilling, medregnes og- saa udenfor de i Lov om Embeds- og Be- stillingsmænds Lønningsforliold m. m. af 26. Marts 1870 § 4 nævnte Tilfælde hans Tjenestetid i denne sidste Stilling ved Be- regningen af Alderstillæg i den nye Stil- ling.

Lønnes den nye Stilling efter en højere Skala (med en højere Slutningsløn), kommer han straks op paa det Lønnings- trin, som er nærmest højere end den af ham i den tidligere Stilling sidst oppe- baarne Lønning, for saa vidt ikke Regelen i Lov 26. Marts 1870 § 4 medfører, at han har Krav paa en højere Lønning.

Ved Anvendelsen af den i forrige Stykke givne Regel medregnes i paagæl- dende Tilfælde til den tidligere oppebaarne Lønning det i § 3 ommeldte Ekspeditions- sekretær-Honorar, men ikke de i Slutnin- gen af § 1 nævnte Tillægslønninger.

Saafremt nogen af de Embeds- eller Bestillingsmænd, der beklæder en af de Stillinger, for hvilke Lønningen er fastsat ved nærværende Lov, af Helbredshensyn eller paa Grund af anden ham uforskyldt Omstændighed maa overgaa til en anden statslønnet Stilling med lavere Begyndelses- løn, kan Justitsministeren som personligt Tillæg tilstaa ham Forskellen mellem den af ham i den tidligere Stilling oppebaarne og den med den nye Stilling forbundne Løn.

§ 8.

Embeds- og Bestillingsmænd ved de kollegiale Retter tilkommer der, naar de i Embeds- eller Bestillings Medfør gør Rejser, og Rejsen medfører deres Fravæ- relse fra Hjemmet et helt Døgn, Dag- penge efter følgende Regler: Dommere 10 Kr., Justitssekretærer, Fuldmægtige og Assistenter 8 Kr., Skrivere og Bude 6 Kr. og for en enkelt Dag med mindst 8 Timers Fraværelse fra Hjemmet henholdsvis 5 Kr., 4 Kr. og 3 Kr.

Endvidere tilkommer der dem Befor- dringsgodtgørelse, naar de gør Rejser til Steder, der ligger over 2 Kilometer fra den By, i hvilken vedkommende Ret har sit Sæde. Nærmere Regler angaaende Be- skaffenheden af den Befordring, der kan benyttes, samt angaaende Regnskabsaflæg- gelse for Befordringsvederlaget kan fast- sættes ved Anordning.

§ 9.

De Beløb, der i øvrigt er fornødne til Medhjælp og Kontorfornødenheder for

Bet. o. Lovf. om Rettens Pleje m. m.

de kollegiale Retter, fastsættes til en sam- let Sum for hver af disse ved de aarlige Finanslove.

§ 10.

Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ved Lovens Ikrafttræden er an- satte i eller ved de nuværende kollegiale Retter og under den nye Ordning forbliver i samme Stilling eller gaar over i tilsva- rende Stilling i eller ved de kollegiale Retter, medregnes den Tjenestetid, de ved Overgangen har i deres tidligere Stilling.

Ved Afgørelsen af, hvilke Stillinger der i saa Henseende svarer til hinanden, iagttages følgende Regler:

Stillingen som Justitiarius i Lands- over- samt Hof- og Stadsretten eller i Landsoverretten i Viborg eller i Krimi- nal- og Politiretten og som Formand i Sø- og Handelsretten regnes lig med Stillingen som Højesteretsdommer og som Formand i en af Landsretterne eller i Københavns Byret. Derhos regnes Stillingen som As- sessor i Landsover- samt Hof- og Stads- retten eller i Landsoverretten i Viborg eller i Kriminal- og Politiretten lig med Stillingen som Landsdommer, Næstformand i Sø- og Handelsretten eller Byretsdommer. Fremdeles regnes Stillingen som Kontor- chef under Landsover- samt Hof- og Stads- retten lig med Stillingen som Justitssekre- tær, Stillingen som ældste Assistent ved Højesteret, Underfoged, Fuldmægtig ved Landsoverretten i Viborg, Assistent ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Pro- tokolfører ved Kriminal- og Politiretten eller som en af de to ældste Assistenter ved Sø- og Handelsretten lig med Stillin- gen som Fuldmægtig ved de nye kolle- giale Retter, og anden Assistent-Stilling saavel som Kopist-Stilling ved de nuvæ- rende kollegiale Retter lig med Stillingen som Assistent ved de nye kollegiale Retter.

§ 11.

Saafremt nogen Embeds- eller Bestil- lingsmand ved de kollegiale Better ved Retsplejelovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb i Løn, end der efter de for- anstaaende Regler vil tilkomme ham i hans nye Stilling, godtgøres Forskellen ham som personligt Tillæg, indtil den ud- lignes ved Opnaaelsen af Alderstillæg.

De ved Lovens Ikrafttræden ansatte Højesteretsassessorer, der under den nye Ordning forbliver i denne Stilling, har Adgang til i 1 Maaned fra det nævnte Tidspunkt ved en til Justitsministeriet af-

given skriftlig Erklæring at begære deres Lønning beregnet efter de nugældende Regler i Stedet for efter Bestemmelserne i denne Lov. Det samme skal gælde for dem, der ved Lovens Ikrafttræden er an- satte som Justitiarius i en af de to Over- retter eller i Kriminal- og Politiretten og som Formand i Sø- og Handelsretten, for saa vidt de under den nye Ordning gaar over i en tilsvarende Stilling som For- mand i en kollegial Ret.

§ 12.

De i Lov om Rettens Pleje § 22, 2det Stykke, omhandlede Politimestre løn- nes hver med 5,000 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 7,000 Kr. Kontorholdsvederlaget for disse Embeder fastsættes foreløbig af Justitsministeren, indtil Fastsættelse kan ske ved Finanslo- ven. Justitsministeren kan ligeledes be- stemme, indtil Fastsættelse kan ske ved Finansloven, hvilken Nedsættelse i Kon- torholdsvederlaget for de paagældende Dommerembeder der skal indtræde, naar den i Lov om Rettens Pleje fastsatte For- deling af Forretningerne er traadt i Kraft.

§ 13.

Denne Lov træder i Kraft samtidig med Lov om Rettens Pleje."

Til § 6.

Af et Flertal (Borgbjerg, Alfred Christen- sen, Ellinger, J. Fog-Petersen, Valdemar Jensen, Jessen, Mortensen, Hans Nielsen [Viborg A. 1. V.] og Niels Petersen) samt subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

2) I Linie 4 ændres „500" til: „400" og „4,000" til: „4,200".

Til § 7.

Af Flertallet under Nr. 2:

3) Som 3die Stykke tilføjes: „De i Lov om Rettens Pleje § 108, 2det Stk., omhandlede Medhjælpere ved Paatalemyndigheden i København lønnes med 3,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4,200 Kr."

Til § 9.

Af Flertallet under Nr. 2:

4) I Linie 4 ændres „5,000" til: „5,500".

Udvalgenes Betænkninger m. m. 123

Til § 20.

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

5) 2det Stykke affattes saaledes: „Ingen af de i §§ 1 og 5 nævnte

Embedsmænd kan indehave nogen ind- tægtgivende fast Virksomhed udenfor deres egentlige Embede uden Tilladelse af et af de fem Retsformænd dannet Raad, og dette giver Justitsministeriet Indberetning om saadanne Tilladelser."

Af Flertallet under Nr. 2 og subsidiært af Mindretallet under Nr. 1:

7) De Loven vedføjede Tavler A.—D. affattes som nedenfor angivet:

Til F. 49. Forslag til midlertidig Loy om offentlige Auktioner, (ler ikke ere Tvangsauktioner.

Til Lovforslagets Tekst.

Af Udvalget:

Lovforslagets 2det Stykke udgaar.

Borgbjerg. Alfred Christensen,Formand. Ellinger. J. Fog=Petersen. Laust Jensen. Valdemar Jensen. Jessen,Sekretær og Ordfører. Lillelund. Markvorsen. Mortensen. Hans Nielsen (Viborg A. 1. V.). Emil Petersen. Niels Petersen. Pinstrup. L. Rasmussen (Ribe A. 4. V.).