1912/1913: Lovforslag

LI. Forslag til Lov om Gennemførelse af Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909.

(Fremsat i Folketinget den 10. December 1912 af Justitsminister Bülow.) Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 træder i Kraft 6 Maaneder efter Indrykkelsen i Lovtidende af en af Justitsministeren derom udstedt Bekendtgørelse, dog ikke senere end d. 1. Oktober 1916.

Bestemmelserne i Retsplejelovens § 9 om Sø- og Handelsrettens Sammensætning ændres og suppleres i Overensstemmelse med Reglerne i Lov Nr. 262 af 22. December 1910 § 1, 2det Stykke, § 2, 1ste Stykke. 2det Punktum og § 2, 2det, 3die og 4de Stykke.

I Tiden fra Indrykkelsen i Lovtidende af den i 1ste Stykke nævnte Bekendt- gørelse og indtil 2 Aar efter Retsplejelovens Ikrafttræden er Justitsministeren be- myndiget til i de kollegiale Retter — herunder dog ikke indbefattet Højesteret — at konstituere i alt indtil 5 Dommere udover det for de paagældende Retter tilsammen fastsatte Antal Dommere.

Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.

Ifølge Retsplejelovens § 998,1ste Stykke, træder Loven først i Kraft, naar 3 nærmere angivne Love, nemlig Politiloven, Lønnings- loven for Dommere m. m. samt Retsafgifts- loven ere vedtagne. Denne Bestemmelse har medført, at Loven endnu ikke har kunnet træde i Kraft, idet ingen af de paagældende tre Love hidtil er vedtaget af Rigsdagen. Dog er den i Retsplejelovens

§ 998 jfr. § 138 stillede Fordring om Ansættelse og Lønning af særlige Opdagel- sesbetjente, der skulle kunne gøre Tjeneste overalt i Riget, i hvert Fald delvist fyldest- gjort ved Lov om Oprettelse af et Stats- politi af 13. Maj f. A. Den Usikkerhed med Hensyn til Tids- punktet for en saa vigtig Reforms Ind- førelse. der saaledes i længere Tid har

hersket og vedblivende er tilstede, med- fører uheldige Konsekvenser i flere Hen- seender. Allerede i en lang Aarrække ere saa godt som alle Planer og Forslag om mere stykkevise Forbedringer al vor for- ældede Retspleje skudte til Side med en Henvisning til den forestaaende Proces- reform, og efterat Retsplejeloven foreligger vedtagen af Lovgivningsmagten, gør dette Hensyn sig selvfølgelig i endnu højere Grad gældende, skønt Lovens Ikrafttræden endnu stadig henstaar i det uvisse. For Uni- versitetsstudiet har den nuværende Tilstand ogsaa medført ganske særlige Ulemper, idet det er saare vanskeligt for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet at afgøre, om Undervisningen i Proces væ- sentlig bør baseres paa den hidtil gæl- dende Ordning eller paa den vedtagne Retsplejelovs Regler, medens det vilde være ugørligt at forlange af de studerende, at de skulle have et virkeligt Kendskab til begge de vidt forskellige Systemer. Det er ejheller at undres over, at baade Dommerne og Sagførerne sky det store Arbejde med at sætte sig ind i det nye System, saalænge det endnu er usikkert, om den hele Ordning vil blive til Virke- lighed i en overskuelig Fremtid. Justits- ministeriet kan derhos ikke paabegynde de omfattende Forberedelser til Lovens Ikrafttræden, førend Lovgivningsmagten ved at vedtage samtlige i Forbindelse med Procesreformen staaende Love og fastsætte Tidspunktet for deres Ikrafttræden har givet den hele Reform sin endelige Sank- tion.

Regeringen har nu besluttet at søge en endelig Afgørelse af Spørgsmaalet om Procesreformens Gennemførelse og fore- slaar derfor samtidig med at forelægge Lovforslag om Lønninger til Dommere m. v. i de kollegiale Retter og et delvis nyt Forslag til Lov om Retsafgifter samt et nyt Forslag til Lov om Fordelingen af Udgifterne i Strafferetsplejen i nær- værende Forslag at fastsætte en Termin for Procesreformens Ikrafttræden.

Naar der ikke tillige er udarbejdet noget Lovforslag om den stedlige Politi- styrke i de forskellige Retskredse, beror det paa, at det nuværende kommunale Politi efter Regeringens Formening i det Store og Hele maa siges at have fyldest- gjort alle Krav, der under den nuværende Retsordning med Rimelighed kunne stilles til dette, og at den vedtagne Retsplejelovs Ordning af Forundersøgelsen i Straffesager ikke afviger mere fra den nugældende Ordning, end at det nye Statspoliti —

eventuelt med passende successive Ud- videlser af dets Rammer — maa antages at ville tilfredsstille de forøgede Krav til Politiets Opdagervirksomhed m. v., som Strafferetsplejens Omordning af Hensyn til Retssikkerheden muligvis maatte kræve. Under alle Omstændigheder stiller det sig ikke tvivlsomt for Justitsministeriet, at der ikke bør skrides til en Omdannelse eller Forøgelse af det nuværende Politi, forinden der har været tilstrækkelig Lejlighed til at indhøste Erfaringer om Statspolitiets Be- tydning i Henseende til Retssikkerhedens Opretholdelse.

Saafremt alle de ovennævnte Love gennemføres, vil Vejen være banet for den store Reforms Indførelse i en bestemt nærmere Fremtid.

Inden Forelæggelsen af nærværende Lovforslag for Rigsdagen har Justitsmini- steriet imidlertid anset det for magtpaa- liggende saa vidt efter Omstændighederne gørligt at tilvejebringe Grundlaget for et paa kalkulatoriske Beregninger bygget Skøn over. hvilke Forandringer den samlede Procesreform kan antages at ville medføre i Justitsministeriets Budget paa de aarlige Finanslove. Som et Bidrag hertil har man anmodet samtlige Justitiarier i de kollegi- ale Retter (Højesteret, den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret, Viborg Overret, Kriminal- og Politiretten og Sø- og Han- delsretten i København) om Oplysninger angaaende Arten og Størrelsen af det Personale, der efter deres Formening vil udkræves til at gøre Tjeneste paa de for- skellige Retters Kontorer under den nye Ordning, og om den sandsynlige aarlige Udgift hertil samt til Kontorhold m. v. for de paagæidende Retter. Paa Basis af de saaledes modtagne Oplysninger er der derefter under Hensyn til Lønsatserne i det samtidig forelagte Lovforslag om Løn- ninger for Embeds- og Bestillingsmænd ved de kollegiale Retter udregnet, hvilken Difference de paagældende Konti paa Bud- gettet maa antages at ville udvise efter Retsreformens Ikrafttræden. Det er der- hos ogsaa paa andre Punkter forsøgt at uddybe og korrigere de tidligere foretagne skønsmæssige Beregninger over Størrelsen af de nye Udgifter, som Retsplejeloven maa antages at ville medføre for Stats- kassen. En samlet Oversigt over de Æn- dringer paa Ministeriets Budget, som Proces- reformen efter de saaledes foretagne Ud- regninger kan antages at ville bevirke, er givet paa det vedhæftede Bilag, men det maa herved paany betones, at en saadan skønsmæssig Opgørelse efter Beskaffenheden

af mange af de paagældende nye Udgifter ikke lader sig opstille paa en saadan Maade, at den kan gøre Krav paa nogen virkelig Paalidelighed, idet kun Erfaringen vil være i Stand til at give bestemt Oplysning i saa Henseende. Der kan herved hen- vises til en Afhandling i Ugeskrift for Retsvæsen 1910 B p. 250, hvis Beregninger ere betydelig gunstigere for Statskassen end de i Bilaget til nærværende Lovfor- slag foretagne. Med Hensyn til Forde- lingen af Omkostningerne mellem Staten og Kommunerne forudsætter Oversigten den i det ovennævnte Lovforslag om Ud- gifterne i Strafferetsplejen foreslaaede Ord- ning, for hvilken der nærmere er gjort Rede i Motiverne til dette Forslag.

Angaaende Størrelsen og Udredelsen af de Udgifter én Gang for alle, som Procesreformen vil medføre, forbeholder Regeringen sig at fremkomme med nær- mere Forslag, naar det i saa Henseende fornødne Materiale er tilvejebragt. Der føres for Tiden Underhandlinger med Kø- benhavns Magistrat om Ordningen med Hensyn til Rets- og Politilokalerne i Kø- benhavn; saafremt disse Forhandlinger føre til det Resultat, som et af Justitsministeriet fremsat Forslag tager Sigte paa, vil det kunne paaregnes, at Udgiften en Gang for

alle til Tilvejbringelse af Retslokaler i og udenfor København vil andrage omkring 2 Millioner Kroner. Til Dækning heraf vil der imidlertid kunne ydes et Tilskud af en halv Million Kroner fra Politikasserne, og det øvrige Beløb vil komme til Udgift i Tiden inden Retsplejelovens Ikrafttræden med aarlige Beløb, der ikke ville overstige det, som selve Procesreformen aarlig vil medføre efter dens Ikrafttræden.

I den første Tid efter Retsplejelovens Ikrafttræden vil der komme til at paahvile Dommerne et stort Arbejde med Indarbej- delsen af det nye Processystem; ved Siden heraf ville de imidlertid have at tilende- bringe Behandlingen af ældre Retssager efter den nuværende Procesmaade. Det vil derfor kunne være af stor Betydning for Arbejdets Fremme ved de kollegiale Retter saavel, at der i den nærmeste Tid efter Retsplejelovens Ikrafttræden kan haves pas- sende Assistance til Raadighed ved Doms- sagernes Behandling efter to forskellige Systemer, som ogsaa at de ældre Sager ved Lovens Ikrafttræden ere tilendebragte i saa stort Omfang som muligt. Af Hensyn hertil foreslaas det at give Justitsministeriet den i 3die Stykke omhandlede Bemyndigelse til Konstitutioner i de kollegiale Retter i Overgangstiden.

Forelagte Lovforslag m. m. 193

Bilag.

Kalkulatorisk Oversigt over den aarlige Udgiftsforøgelse, som Procesreformens Gennemførelse kan antages at ville medføre paa Justitsministeriets Budget.

1. Højesteret (Finanslovens § 17 A. II. A. 1.).

a-b. Medens Udgiften til Dommernes Lønninger efter Indholdet Kr. Kr. af det af Regeringen forelagte Lønningsforslag maa an- tages efter Procesreformens Ikrafttræden at ville blive om- trent den samme som nu, vil Lønningsudgiften til Rettens øvrige Embedsmænd, der i Henhold til Retsplejelovens § 3 forøges med en Fuldmægtig, formentlig stige med ca. 3,900

c. Rettens Medhjælpssum maa, idet Retsplejeloven ifølge Op- givelse fra Rettens Kontor antages at ville medføre en saadan Stigning af Kontorarbejdet ved Retten, at der bl. a. vil behøves 1 Skriver mere end nu. antages at ville forøges med ca. 1,600

2. Landsover- samt Hof- og Stadsretten (§17 A. II. B.).

Efter Retsplejelovens Ikrafttræden vil denne Konto natur- ligst blive at overføre paa Østre Landsret. Den sandsynlige Størrelse af'Udgifterne til Lønninger og Medhjælp ved denne Ret kan ifølge Opgivelse fra Rettens Justitiarius og under Hensyn til de i det forelagte Lønningsforslag for Landsdom- merne fastsatte Lønninger Kr. anslaas til ca. 225,000 altsaa ca. 175,000 mindre end den nuværende Udgift (jfr. Statsregnskabet for Finansaaret 1910—11) . - 175,000

3. Landsoverretten i Viborg (§ 17 A. II. C.).

Denne Rets Konto vil komme til at angaa Vestre Landsret. Angaaende den sandsynlige Størrelse af Udgifterne ved Retten bemærkes følgende:

1—2. Størrelsen af de aarlige Udgifter til Lønninger og Medhjælp samt Kontorholdsudgifter kan, ifølge Opgivelse fra Justitiarius og under Hensyn til de for Landsdommerne foreslaaede Lønninger, antages at ville forøges med ca. 53,000

At overføre... 58.500 - 175,000

Kr. Kr. Overført... 58,500 -r 175,000

4. Kriminal- og Politiretten i København (§ 17 A. II. D.).

Efter Retsplejelovens Ikrafttræden vil denne Konto komme til at angaa Københavns Byret. Idet bemærkes, at denne Ret som Underret for Hovedstaden i baade civile og krimi- nelle Sager m. v. vil komme til at overtage en betydelig Del af de Landsover- samt Hof- og Stadsretten nu paahvilende Forretninger, kunne de aarlige Udgifter ifølge Opgivelse fra Justitiarius og under Hensyn til de for Byretsdommerne fore- slaaede Lønningssatser formentlig anslaas saaledes: Kr.

1. Til Lønninger ca. 390,000

2. Medhjælp ca. 123,000

3. a. og b. Lønning og Medhjælp for Notarial- kontoret 23,000

4. Leje bl. a. af Lokaler for Notarialkontoret, for hvilket Kontor der foreløbig ikke skønnes at kunne blive Plads i Domhusbygningen paa Nytorv 4,000

Ialt... ca. 540,000

altsaa en Stigning af ca. 337.000 jfr. Statsregnskabet for 1910—11.

5. Sø- og Handelsretten i København (§17 A. II. E.). Med Bemærkning, at Retsplejelovens § 9 vil medføre, at der bliver at ansætte en selvstændig Næstformand ved denne Ret. kunne de forskellige Konti paaregnes at ville forøges med ialt ca. 7,000

6. Retsbetjente med fast Lønning (§ 17 A. II. G.).

Idet der formentlig maa regnes med, at den mundtlige Retspleje vil lægge mere Beslag paa Dommerens Tid end den nuværende Procesmaade, vil det, uanset at Underrets- dommerne som Regel ville blive fritagne for at paadømme civile Sager, der angaar en større Værdi end 300 Kr., næppe kunne undgaas at forøge Kontorholdet for de større Under- dommerembeder, jfr. nærmere Underbilaget. Paa den anden Side vil Oprettelsen af de 4 nedenfor nævnte særlige Politi- mesterembeder medføre en Besparelse af Kontorholdsudgiften til de respektive Underdommerembeder. ligesom den even- tuelle Gennemførelse af Regeringsforslaget om folkevalgte Byraadsformænd antagelig vil kunne bevirke en Reduktion af Kontorholdsudgiften til de paagældende Underdommer- embeder. Under Hensyn til det saaledes anførte samt til, at der ogsaa vil blive at udrede Lønninger til de i Rets- plejelovens § 57. 2. Stk., nævnte Retsbude ved Underretterne, jfr. nærmere Underbilaget, kan den sandsynlige aarlige Ud- giftsforøgelse, som Procesreformen vil medføre paa denne i sig selv stedse stigende Udgiftskonto, maaske anslaas til ca. 125,000

7. Forskellige Udgifter ved Retterne (§17 A. II. H.). Det er sandsynligt, at Procesreformens Gennemførelse vil medføre Ændringer i den mellem Staten og Københavns Kommune trufne Overenskomst om Fordelingen af Udgifterne til Vedligeholdelse og Drift af det gamle Raad- og Domhus,

527,500 175.000

At overføre... 352,500

Kr. Overført... 352,500

hvorved Statens aarlige Udgift paa Konto Nr. 1 og 4, der for Tiden beløber sig til ca. 15,000 Kr., nærmest rnaa antages at ville stige. Paa nærværende Tidspunkt lader sig dog intet bestemt udsige herom. Stigningen kan ikke antages at ville overskride ca. 10,000

8. (§17 A. II. I. nyt Nr.). Udgiften til Lønninger og Kontor- hold til de i Retsplejelovens § 22 omhandlede nye Politi- mesterembeder, der for Tiden ville blive 4, nemlig i 1) Frede- riksberg Birk. 2) Nordre Birk, 3) Odense og 4) Aarhus, kan formentlig anslaas til ca. 50,000

9. Erstatninger for uforskyldt Varetægtsfængsel (§ 17 A. II. K. 7).

Da Reglerne i Retsplejelovens §§ 761 og 775 hjemle Erstat- ning i større Omfang end den nugældende Lov af 5. April 1888, maa denne Konto efter Proceslovens Ikrafttræden for- mentlig forhøjes med ca. 4,000

10. Da Københavns Forligskommission efter Retsplejelovens Ikraft- træden ikke længere som nu vil komme til at staa i For- bindelse med en af de københavnske Retter, jfr. Retspleje- lovens § 260, maa der særskilt beregnes Kontorhold for Kom- missionen, hvilken Udgift, naar der gaas ud fra, at Kom- missionen vil kunne faa et Kontorlokale og en Mødesal anvist paa Domhuset, kan beregnes til ca. 4,000

11. Udgiften til Honorar til offentlige Anklagere maa som Følge af indførelsen af mundtlig Retspleje og delvis umiddelbar Bevisførelse antages at ville stige, hvilken Stigning Stats- kassen formentlig maa bære. Den aarlige Merudgift, for hvis Udregning der dog ganske mangler Holdepunkter, kan maaske anslaas til ca. 35,000 (Ny Konto).

12. Udgiften til offentlige Forsvarere vil ligeledes stige, men i betydeligere Omfang, da Retsplejelovens § 715 indfører Be- skikkelse af Forsvarer i flere Tilfælde end de, hvor offent- lig Anklager beskikkes. Merudgiften, der imidlertid ganske unddrager sig egentlig Beregning, kan maaske anslaas til...ca. 75,000 (Ny Konto).

13. Udgiften til Honorar til Sagførere for Konsidtationer til Ubemidlede (Retsplejelovens § 122) kan mulig anslaas til. .. ca. 10,000

Der udredes for Tiden 5,000 Kr. aarlig som Statsbidrag til Studentersamfundets Retshjælp, jfr. Finanslovens § 17 A. II. K. 6.

Nævningers Medvirken ved Retsplejen i Straffesager vil derhos yderligere medføre følgende Udgiftsposter:

14. Leje af Lokaler til Nævningeretterne paa de Steder udenfor København og Viborg, hvor disse Retter i Medfør af Rets- plejelovens § 11, 1. Stk., skulle holde Ting. Udgiften an- slaas til ca. 25,000 (§ 17 A. II. H., nyt Nr.).

At overføre... 565,500

Kr. Overført... 565,500

15. Udfærdigelse af Nævningslister 20,000 (§ 17 A. II. H., nyt Nr.).

16. Diæter og Befordringsudgift til Landsretternes Personale i Nævningesager 10,000 (§ 17 A. II. H., nyt Nr.)

17. Diæter og Befordringsudgift til Nævninger (§ 17 A. II. EL, nyt Nr.).

Da Udgiften hertil ikke alene vil afhænge af Nævninge- sagernes Antal — hvorom det paa Forhaand er umuligt at opstille nogen Beregning, fordi det af Retsplejelovens § 679 e i de fleste Tilfælde vil afhænge af Sigtedes Valg, om Sagen vil være at paadømme af Nævninger eller ej — men ogsaa af de enkelte Sagers Størrelse og Længden af de Afstande, hvori de udtagne Nævninger bo fra vedkommende Tingsteder, samt Beskaffenheden af den Befordring, de maa benytte, og Længden af den Tid, hvori de maa vente paa, at den paa- gældende Sag kan foretages paa Tinget, er det formentlig ikke muligt paa Forhaand at opstille nogen Beregning af den heromhandlede Udgifts Størrelse. Ifølge en i Justitsmini- steriet foretagen kalkulatorisk Udregning, jfr. nærmere Under- bilaget, kan denne Udgiftspost imidlertid næppe antages at ville overstige ca. 100,000 og i en i Ugeskrift for Retsvæsen for Aaret 1910 B. pag. 250 ff sket Udregning anslaas den aarlige Udgift paa denne Konto til ikkun 35,000 Kr.

18. Vidnegodtgørelser (§17 A. II. K., nyt Nr.). Om denne Udgiftspost gælder tildels de ovenfor under Nr. 17 anførte Betragtninger, hvortil kan føjes Usikkerheden med Hensyn til. hvor mange Vidner der maa paaregnes gen- nemsnitlig at blive afhørte i de enkelte Nævningesager. Hertil kommer da Godtgørelser til Vidner, der undtagelsesvis ind- kaldes for at afgive Forklaring under Domsforhandling i Ikke-Nævningesager. I Justitsministeriet antager man, at den aarlige Udgift paa denne Konto, som det forudsættes at Statskassen maa bære, ikke vil overstige ca. 50,000

Tilsammen... ca.745,500

Underbilag.

Med Hensyn til de nye Udgiftsposter, som Retsreformen vil medføre, bemærkes nærmere følgende:

1. Udgift til Reisbude ved Underretterne.

Da der efter den bestaaende Ordning ikke af Statskassen udredes noget Beløb til saadanne Bude, hvortil Retsbetjenten i Almindelighed anvender en Politibetjent eller i Købstæderne Raadstuetjeneren, kan det formentlig ikke om- tvistes, at denne Udgiftspost, der nødvendiggøres ved Bestemmelsen i Retspleje- lovens § 57, er ny for Statskassen. Ved Beløbets Fastsættelse er taget i Be- tragtning, at Retsbudene kunne have fortrinlig Adgang til at benyttes som Stævningsmænd.

2. Forøgelse af Kontorholdet til de større Underdommer embeder.

Ved Retsplejeloven ville Underdommerne blive fritagne for selve Paa- kendelsen af de større civile og kriminelle Sager men ikke for Forberedelsen af disse Sager til Domsbehandling. Da det vistnok næppe kan betvivles, at den mundtlige Procedure af alle baade civile og kriminelle Sager vil lægge betydelig mere Beslag paa Dommerens Tid end Sagernes Gennemlæsning af ham under den nuværende Procesmaade, bliver det formentlig uundgaaeligt at forøge Kontor- holdet for de større Embeder.

3. Diæter og Rejseudgifter til Nævninger. A. Befordringsudgift.

Ifølge Retsplejelovens § 104 tilkommer der hver Nævning 20 Ø. for hver Kilometer frem og tilbage fra hans Bopæl til Tingstedet. Forudsætter man, at hver Nævning gennemsnitlig maa rejse 30 Kilometer frem og 30 Kilo- meter tilbage, bliver det en Udgift af 12 Kr. for hver Nævning. Da der ifølge Retsplejelovens § 86 udtages 60 Hovednævninger til hvert Ting, og man maa forudsætte, at samtlige disse kommer til at fungere mindst 1 Gang ved hvert Ting, bliver den samlede Udgift for hvert Ting 720 Kr. Lægges hertil et mindre Beløb til Hjælpenævningers Rejse af f. Eks. 80 Kr., udkommer som sam- let Udgift til Nævningerejser ved hvert Ting 800 Kr.

Da der efter den af Just. Min. foreløbig trufne Bestemmelse om Antallet af Tingsteder udenfor København til Paakendelse af Nævningesager vil blive afholdt ialt 38 ordinære Ting aarlig paa disse Tingsteder, bliver den aarlige Befordringsudgift altsaa ca. 30,000 Kr. Til de ekstraordinære Ting kan mulig anslaas 1/3 heraf...

eller 10.000 — altsaa tilsammen. .. 40,000 Kr.

Udgiften vil dog rimeligvis blive noget mindre derved, at Nævningerne i et vist Omfang ville benytte Jærnbane, men det er formentlig ugørligt uden praktiske Erfaringer at tage Hensyn hertil.

B. Nævningediæterne.

Efter foreliggende statistiske Oplysninger om Antallet af de forskellige Straffesager i Femaaret 1901—05 og i Aaret 1907 samt efter de Justitsmini- steriet foreliggende Oplysninger om Antallet af Sager om Erstatninger for uforskyldt Varetægtsfængsel maa det, saafremt man gaar ud fra, at de Til- talte altid ville vælge Nævningebehandling i de Tilfælde, hvor Retspleje- lovens § 679 e jf. § 678 b og c hjemle dem Valgfrihed, paaregnes, at der vil forekomme ca. 500 Nævningesager om Aaret i hele Landet. Af disse ville ca. 225 forefalde i Hovedstaden og ca. 275 i det øvrige Land.

1. Udenfor København. Ifølge Retsplejelovens § 104 tilkommer der hver Nævning 3 Kr. for hver Dag, han i Anledning af Hvervets Udførelse er borte fra sit Hjem. I hver Nævningesag fungerer mindst 16 Nævninger (Retsplejelovens § 96). Paa hvert Ting maa antages at blive foretaget ca. 6 Sager (38 Ting x 6 = 228 Sager, Resten ca. 50 antages at ville blive foretagne paa Ekstratingene). Da Sagerne gennemsnitlig maa paaregnes at strække sig over 2 Dage (l½ Dag), da Nævningerne maa ligge inde paa Tingstedet en vis Tid for at afvente Behandlingen af den Sag, hvori de skulle fungere, samt da de have Krav paa Diæter ogsaa under Rejsen til og fra Tingstedet, bør man vistnok ikke undlade at beregne, at der i Tingtiden daglig vil være at udbetale Diæter til 3 Hold Nævninger. Antages hvert Ting at vare ca. 10 Dage (11/2 Dag til hver Sag) udkommer herved 16 x 3 x 3 x 10 o: ca. 1,450 Kr. for hvert ordinært Ting, hvilket atter for 38 Ting giver ca. 55,000 Kr. Anslaas nu ca. 15,000 — i Diæter ved de ekstraordinære Ting, udkommer 70,000 Kr.

2. I København. 225 Nævningesager à l½ Dag vil i Diæter à 3 Kr. til 16 Nævninger i hver Sag give en Udgift af omtrent 24,000 Kr.

Den samlede Udgift til Rejser og Diæter for Nævninger vil altsaa efter ovenstaaende Beregning udgøre aarlig 134,000 Kr.

Hvis man imidlertid mener at turde bygge paa, at 1/3 af de Tiltalte i de ovennævnte Tilfælde ville vælge Paadømmelse uden Nævninger, ville de under B. 1. og 2. udregnede Tal kunne reduceres til ca. 50,000 Kr. og 15,000 — og under denne Forudsætning kunde den sandsynlige Udgift formentlig i det hele anslaas til ca, 100,000 Kr.

og hvis man mener at turde gaa ud fra en endnu ringere Benyttelse af Nævningers Medvirken eller med Hensyn til de enkelte Nævningesagers Varighed, vil Beløbet kunne nedsættes yderligere.

4. Vidnegodtgørelser.

A. Nævningesager.

a. Udenfor København. Beregner man, at der i hver Nævningesag vil være at afhøre 10 Vidner, og at hvert Vidne gennemsnitlig ifølge Retspleje- lovens § 183 vil have Krav paa en Godtgørelse af 16 Kr., udkommer for ca. 200 Nævningesager 32,000 Kr.

b. I København. Ca. 170 Nævningesager med 10 Vidner i hver Sag giver i alt ca. 1,700 Vidner aarlig. Beregnes Godtgørelsen til gennemsnitlig 4 Kr. for hvert Vidne, udkommer 6,800 — altsaa... 40,000 Kr.

B. Beregner man dernæst til Vidneførsler ved Landsretterne og Højesteret i Ikke-Nævningesager 10,000 — kan hele Godtgørelsen maaske anslaas til 50,000 Kr.