1902/1903: Betænkning (Folketinget)

1

Den 26. Oktober forrige Aar bleve Lovforslagene om Rettens Pleje forelagte. Udvalg derom blev nedsat den 25. Novem- ber. Den 14. Maj dette Aar afgav Udval- get sine Betænkninger, hvortil henvises (Rigsd. Tid. 1901—02 Till. B. Sp. 2185— 2392 2392). Faa Dage derefter sluttedes Rigs- dagens Samling.

I indeværende Samling blev det For- slag til Lov om Rettens Pleje, hvortil de tre Lovforslag om Domsmagtens Ordning, om den borgerlige Retspleje og om Straffe- retsplejen efter Udvalgets Forslag ere sam- mendragne, forelagt den 7. Oktober, og Udvalg, bestaaende af samme Medlemmer som i forrige Samling, blev nedsat den 9. Oktober.

Da de af Udvalget i forrige Samling foreslaaede Ændringer i en Fylde, som Udvalget i høj Grad paaskønner, ere blevne optagne i det nu foreliggende Lovforslag, er det kun paa et forholdsvis mindre An- tal Punkter, at Udvalget eller dettes Fler- tal nu finder Grund til at stille Ændrings- forslag, og det er kun angaaende disse, at der er Grund til her at fremsætte nogle Bemærkninger.

Det Forslag om de gejstlige Retters Ophævelse, der i forrige Samling var frem- sat af Udvalgets Flertal, finder man Grund til at fremsætte paa ny. Der er vist ikke i Almindelighed nogen klar Forestilling om disse Retters Virksomhed og Omraade. Man forestiller sig lettelig, at de dømme i egentlig kirkelige Spørgsmaal; men dette er en Misforstaaelse. Har en Præst væg- ret sig ved at stede en Person til Nydelse af Nadveren, kan Provsteretten ikke dømme derover, men det afgøres af den gejstlige Øvrighed (Pl. 1. Februar 1798, Kskr. 23. Juni 1832). Provsteretten dømmer kun i nogle temmelig vilkaarligt afgrænsede Kirke- og Skolesager (Frdg. o. December 1806, § 4, D. L. 1—2—16 m. fl.), der fuldstæn- dig lige saa vel kunde paadømmes af en almindelig Domstol. Dette erkendes da ogsaa allerede af den bestaaende Lovgiv- ning ; thi fra Provsteret er der Appel til Landemode og derfra til Højesteret, som jo er en helt verdslig Domstol. Gejstlige Retter ere en forældet Indretning, og i den nye Ordning vilde de tilmed slet ikke passe ind. Rettergangsmaaden for Prov- steret lades jo uberørt af denne ; men det antages — om end Praksis i den Hen- seende ikke er fast —, at Vidneførsel ikke

2

kan ske for Provsteret, men at Vidnerne maa føres ved ordinær Eet. Men er dette Tilfældet, saa maatte Vidper fremtidig føres efter den ny Eettergangsmaade, medens Domsforhandlingen maatte ske efter den gamle. Det vilde blive ganske usammenhængende. — Ved § 1 vil findes Ændringsforslag om de gejstlige Setters Ophævelse (jfr. et deraf følgende Ændrings- forslag 📖 Til § 25..

Da Begrebet ,. overordentlige Højeste- retsdommere" afskaffes (og erstattes af til- kaldte Landsdommere), udtages ved et Æn- dringsforslag 📖 Til § 2.en unødvendig An- vendelse af Ordet „ordentlige''.

I Kommissionens Lovudkast fandtes en Fordeling af Underretskredsene (for øvrigt efter Grundregler, som Udvalget ikke sluttede sig til), og der var da natur- lig Plads for en Bestemmelse som den i § 20 indeholdte, at der, uden at ny Lov dertil behøvedes, kunde ansættes en Dommer til i en Kreds, hvis Indbyggerantal oversteg 35,000. I det foreliggende Lovforslag fin- des derimod ingen Fordeling, idet denne er forbeholdt til særlig Lov. Men naar dette er Tilfældet, findes hin Bestemmelse, om en saadan overhovedet bør gives, at maatte have sin Plads i den kommende særlige Lov. Derfor er det 📖 Til § 20.fore- slaaet, at den nævnte Bestemmelse ud- gaar.

Den Korrekthed i Betegnelserne ved Udnævnelser, hvorfor der er sørget i § 28, findes bedst at fyldestgøres ved, at saavel den, der ansættes i Kjøbenhavns Byting, som den, der ansættes som Enkeltdommer uden for Kjøbenhavn, betegnes i Udnæv- nelsen som ,,Dommer'' Ændringsforslag herom vil findes til nævnte Paragraf.

Efter at vi ved Loven om Sagfører- virksomhed af 26. Maj 1868 have forladt Betegnelserne ,,Advokat'' og ,,Prokurator'', finder Udvalget ingen Grund til, at vi nu skulde opgive den derfor indsatte Beteg- nelse ,,Sagfører'', der tør siges at være

godt tilvant. Udvalget foreslaar derfor til § 29 at blive ved denne Betegnelse.

Samme Paragraf har en Bestemmelse om, at der skal gives Højesteret Lejlighed til at udtale sig om Ansøgere til ledige Pladser i Eetten. Nu er det, saa vidt vides, vel ikke Eegel, at der overhovedet indgives Ansøgning om et Embede som Højesteretsdommer, og den nævnte Bestem- melse vilde ikke finde Anvendelse, uden hvor Ansøgning foreligger; men selv om dette altsaa maatte antages at blive Und- tagelsen, og Bestemmelsen saaledes maatte blive af mindre Betydning, har Udvalget dog fundet det rigtigst at foreslaa den udeladt. Den kan i disse personlige Spørgs- maal fremkalde mindre heldige Forhold. At en Justitsminister angaaende en saa vigtig Ansættelse taler med Eetten eller dennes Formand, kan efter Omstændig- hederne være saare naturligt; men Tvang- frihed saavel med Hensyn til Akten selv som med Hensyn til dennes Form fore- kommer Udvalget at maatte være tjenligst baade til at betrygge en god Afgørelse og til at imdgaa uheldige Følger af denne.

Ligesom almindelig Lønningslov af 26. Marts 1870 § 7 af skaffede Titler for alle Embeds- og Bestillingsmænd, saaledes er det her 📖 Til § 29.— særligt under Hensyn til den Betragtning, hvorfra Grundlovens § 73 maa antages udgaaet — foreslaaet, at Dommere ikke kunne dekoreres.

Medens Lovforslaget med Eette, efter Udvalgets i forrige Samling fremsatte For- slag, afskaffer Dommerkonstituering paa Dommerens Ansvar, ere Bevæggrundene til Indførelse af denne Eegel dog kun til Stede, naar Talen er om at beklæde Dom- mersædet, men ikke, hvor der kun er Tale om Udfærdigelse af Indkaldelser og al saadan Udenretsgerning. En Begrænsning med dette for Øje er foreslaaet ved § 31.

Udvalgets Ændringsforslag 📖 Til § 3. gaar kun ud paa at udelade et Ord, der er overflødigt og derfor kunde blive mis- visende.

At Nævningekredsene, som omtales i

§ 46, Stykke 2. ikke falde sammen med

J Landsretskredsene, men udgøre Dele af

3

disse, fastsatte af Justitsministeren ved Anordning, fremgaar af § 12; men ' for Tydeliglieds Skyld er der ved Ændrings- forslag 📖 Til § 46.foreslaaet henvist 📖 Til § 12.

Den samme Grund, som har ført til i Lovforslagets § 48 at udelukke Folkekir- kens gejstlige fra at være Nævninger, sy- nes ogsaa at maatte føre til at udelukke Professorer i Teologi med gejstlig Ordina- tion, og Udvalgets Flertal har stillet Æn- dringsforslag derom til nævnte Paragraf.

Da der i Lovforslagets § 49 er brugt en ellers ikke anvendt Betegnelse for Grundlisten, er den foreslaaet rettet.

Da Meterberegningen alt er indført i dansk Lovgivning ved særlige Lovbestem- melser (jfr. navnlig Lov Xr. 62 af 1896 § 60 m. fl. St.) og formentlig snart maa blive almindelig indført, vilde det ikke være rigtigt i en Lov som denne, der er anlagt paa lang Tids Bestaaen. at beholde Milemaal, der i en nær Fremtid vil være forældet. Ændringsforslag efter denne Tankegang er foreslaaet 📖 Til § 75.

Udvalgets Ændringsforslag 📖 Til § 8. sigter til at forebygge en Misforstaaelse.

I Henseende til det vigtige Spørgs- maal om, hvilken Politi styrke der maa haves efter den ny Ordning, havde Kom- missionen foreslaaet, at der for hver Køb- stadkommune og Handelsplads med indtil 3,000 Indbyggere ansattes 2 Betjente, i større Købstæder og Handelspladser des- uden 1 for hver yderligere 1.500, dog ikke over S. Paa Landet skulde der være ridende Betjente, 1 for hver 5,000 Menne- sker. Det sagdes ikke udtrykkeligt i Lov- udkastet, at denne Politistyrke skulde løn- nes af Staten; men det forudsattes, idet det tilføjedes, at hvis nogen Købstad eller noget Amt vilde have mere Politi, maatte de selv betale det. Betjentene skulde an- tages af Amtmanden efter Indstilling af Politimesteren. — Ved Udvalgets Over- vejelser i forrige Samling fandt Flertallet

ikke at kunne slutte sig hertil; navnlig fandt man Politistyrken for stor, Fore- stillingerne om ridende Politis Ønskelighed forældede (der findes allerede nu her i Landet til Politibefordring kun 72 Heste mod 133 Cykler) og Opgivelsen af kommu- nal Ansættelse utilraadelig. Udvalgets Flertal foreslog, at Betjentenes Antal skulde bestemmes af Byraadene og Amts- raadene, og at de skulde ansættes af By- raad og Amtsraad. 3/4 af Lønningerne skulde udredes af Staten, 1/4 af Købstad- eller Amtskommunen. — Justitsministeren erklærede imidlertid bestemt, at han ikke turde paatage sig Ansvaret for Lovens Gennemførelse, uden at der sikredes Mini- steren den efter hans Formening for en heldbringende Gennemførelse fornødne Politistyrke. Der blev herom ført gen- tagne Forhandlinger med Justitsministe- ren. Da Justitsministeren herved gik ind paa, 1) at Sikringen af et vist Antal kun ydedes for o Aar, efter hvilket Tidsrums Forløb Politistyrken skulde fastsættes ved Lov, 2) at Antallet i disse 5 Aar fastsat- tes noget mindre end af Kommissionen foreslaaet og uden Forpligtelse til ridende Politi, og 3) at Ansættelsen af Betjentene skete af Byraad og Amtsraad, gik en Del af Udvalget ind herpaa. Udgiften til Poli- tiets Lønninger skulde herefter helt udre- des af Statskassen. I det foreliggende Lovforslags § 90 har Ministeren nu indført den saaledes af ham paa Bane bragte Ordning. Flertallet stiller dog Ændrings- forslag, gaaende ud paa at indføre den af Flertallet i forrige Samling foreslaaede Ordning, hvorimod et Mindretal mener at kunne gaa ind paa Ministerens nu frem- satte Forslag.

Samme Flertal foreslaar 📖 Til § 91. at den Justitsministeren her tillagte Myndig- hed til i de første 5 Aar at bestemme, om der i et Syssel skal være Politivagt- stue og Opholdssted for anholdte, afløses af en Bestemmelse om, at det fornødne i saa Henseende fastsættes af Amtsraad eller Byraad.

Af en Del fra Justitsministeriet mod- tagne Indberetninger om Eets- og Politi-

4

forhold har Udvalget uddraget en Oversigt over den nuværende Politistyrke (se Bilag).

I Henseende til Sagførervæsenet (5te Afsnit) bemærkes, at Udvalget har fun- det det rigtigt at aabne nogen Adgang for Sagførerfuldmægtige til at faa Øvelse i mundtlig Procedure og foreslaar derfor til §§ 102 og 103 at give dem Ret til at møde „un- der mundtlig Forhandling i Domssager for Underret". — Forslaget 📖 Til § 108.tilsigter at stryge en Overflødighed. Hvad der behøver at siges om Sagførernes ,,Hensyn og Agtelse" over for Retten, er sagt i det følgende Punktum. — Ændringen i § 113 skyldes Ønskeligheden af, at det ikke gøres umu- ligt for en falleret Sagfører at generhverve sin Eet til Sagførelse, fordi en Fordrings- haver muligvis med et ganske betydnings- løst Tilgodehavende er rejst til Udlandet eller forsvundet eller af Chikane nægter sit Samtykke.

Medens vor Grundlovs § 73 uden Ind- skrænkning har paabudt, at Nævninger skulle inføres i Misgerningssager og i Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser, har det foreliggende Lovforslag egentlig kun udført dette Grundlovspaalæg med Hensyn til Misgerningssager. De politiske Lovovertrædelser, der bringes for Nævnin- ger, ere enten i og for sig Misgernings- sager eller dog i alt Fald nær dertil græn- sende, offentlig Paatale undergivne Straffe- sager. Dette er ikke fyldestgørende. Det har ikke været Grundlovens Mening, og det tilfredsstiller ikke det offentlige Livs Krav.

I Grundlovsudvalgets Betænkning (grlg. Eigsd. Forhdl. Sp. 1530—31) hedder' det — efter at det først er udviklet, at ,,Mis- gerningssager'' bør paadømmes af Næv- ninger — saaledes: „Men foruden disse Sager er der en anden Klasse af Forseelser,

som uden Tvivl, om de end maatte være af mindre betydende Natur, bør paakendes af Nævninger; vi mene alle politiske Straffe- sager. Ogsaa, dette Begreb kan blive nær- mere at fastsætte ved Lovgivningen, men det er klart, at det omfatter alle de Trykke- frihedssager, som det i Folkefrihedens In- teresse maa anses ønskeligt at unddrage de faste Statsdommeres udelukkende Domsret." I Henhold til denne Betragtning var det, at Udvalget foreslog den Bestemmelse, der nu staar i Grundloven. Ved Forhandlingen i Salen derom fremkom ikke fra Ud- valgets Side yderligere Oplysning; men Indenrigsministeren, den retslærde P. G. Bang (der var en Modstander af Udvalgets Indstilling), udtalte: ,,I den Henseende maa jeg bemærke, at af politiske Sager kan jeg kun tænke mig Pressesager og Sager om Handlinger, som nærmede sig til eller gik ud paa Modstand mod Stats- magten, som Genstand for Edsvornerettens Virksomhed-' (Sp. 2487). Ved Afgørelsen af Udvalgets Indstilling blev der stemt sær- skilt over Indførelse af Nævninger i Mis- gerningssager, hvilket vedtoges med 100 mod 25 (24 vare fraværende, 1 stemte ikke) og over Nævningers Indførelse i Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser, som vedtoges med 102 Stemmer mod 16 (Sp. 3352 3352).

Det, der foregik paa den grundlov- givende Rigsdag, efterlader saaledes ingen Tvivl om, 1) at Misgerningssager og poli- tiske Lovovertrædelser ikke ere nævnte som et samlet Begreb, men som to selv- stændige Begreber, og 2) at det ikke, for at en Lovovertrædelse kan være [politisk, kræves, at det skal være en i Henseende til Straf betydelig Sag. Der er ikke mindste Antydning af, at det behøver at være en Sag, der er offentlig Paatale undergiven, og det Bidrag, som under Forhandlingen i Salen gaves til Begrebets Forklaring, peger tværtimod paa, at Pressesager skulle kunne være indbefattede derunder.

Dette er jo da ogsaa ganske naturligt. Hvad der forses i offentlig Forhandling om offentlige Forhold, er i mange Tilfælde ganske særlig egnet til at blive unddraget

5

den udelukkende retskyndige Opfattelse og at komme ind under Paakendelse af Næv- ninger.

Udvalget har derfor 📖 Til § 122.stillet et Ændringsforslag, som fastslaar, at en Sag, som hører under borgerlig Retspleje, ikke derfor er udelukket fra at betragtes som politisk og derved unddraget Paa- kendelse ved Nævninger.

Dermed er dog selvfølgelig kun en Forberedelse gjort. Det, som derefter staar tilbage, er at bestemme Begrebet politisk Lovovertrædelse. Åt Bestemmelsen sker ved Lov, er baade det, der stemmer med Forholdets Natur, og det, der er for- udsat ved Grundlovens Vedtagelse (jfr. G-rundlovsbetænkningens oven anførte Ord: ..Ogsaa dette Begreb kan blive nærmere fastsat ved Lovgivning"). Vel er det ikke let at bestemme Begrebet, men at gaa uden om Vanskeligheden ved at skyde denne Lovgivningsopgave over paa Domstolene vilde være lidet korrekt og derhos aeppe godt egnet til at sikre den bedste Løsning af Opgaven. Efter megen Overvejelse stiller Udvalget 📖 Til § 674.et Ændringsfor- slag, gaaende ud paa Bestemmelse af Be- grebet politisk Lovovertrædelse.

Til samme Paragraf stilles endvidere Ændringsforslag, der gaa ud paa at ind- sætte Regler for Fremgangsmaaden ved Afgørelsen af, om en Sag skal for Næv- ninger eller ej, og for den Fremgangs - maade, der skal bruges, naar en Sag er indbragt for Landsret i den borgerlige Retsplejes Former, men det derefter findes, at den bør komme for Nævninger.

Forslaget 📖 Til § 219.er en nødvendig, eller dog naturlig Følge af Indførelsen ved § 2 af Lægdommere i Højesteret. Hermed hænger ogsaa Forslaget 📖 Til § 220.sammen. — Forslaget 📖 Til § 258.tilsigter at udvide Be- stemmelsen til de Tilfælde, hvor det f. Eks. er en Kommune, der søger Under- holdsbidrag. — Angaaende Forligskommis-

sionerne og Forligsmæglingen ønsker Ud- valget i noget højere Grad end efter For- slaget at bibeholde den gældende Ordning udenfor Kjøbenhavn og Frederiksberg. Hertil sigter dets Forslag til §§ 259 og 260. — Udvalgets Forslag 📖 Til § 269.er dels af redaktionel Natur, dels begrundet i dets Ønske om at føre Forslaget tilbage til Kommissionsforslaget og den bestaaende Tilstand med Hensyn til Eds Aflæggelse. Man kan nemlig ikke følge Ministeren i at henflytte den fra Slutningen af Vidne- forklaringen til Begyndelsen. Derved ville Eder i høj Grad mangfoldiggøres, medens Udvalget tværtimod ønsker at indskrænke deres Anvendelse saa meget, som det paa nogen Maade kan forenes med Retsplejens Krav. Hertil sigte endvidere Forslagene til §§ 278, 279, 310 og 775—778.

I Afsnittet om Eksekution m. v. er af Udvalget først til§464 stillet et Ændrings- forslag, der udtrykkelig udtaler, at den for Underretsdomme fastsatte Fuldbyrdelses- frist ogsaa er gældende for Domme, der afsiges af Kommunedommeren.

Efter nogle Sprogrettelser i § 485 og § 486 foreslaar Udvalget 📖 Til § 538.en Æn- dring, gaaende ud paa ved Tvangsauktion over Løsøre at nedsætte Minimum af In- Kassationssalær fra 2 til 1 pCt., da det ved store Partier, navnlig Værdipapirer, ellers kunde blive for højt.

Af Udvalgets Ændringsforslag til § 540 gaar det første kun ud paa en Udtryks- forbedring, medens det sidste indsætter en Regel, der følges alt efter gældende Ret.

Udvalgets Ændringsforslag 📖 Til § 58. gaar ud paa at give udtrykkelig Hjemmel for, at Sysselmanden, naar der rejses Ind- sigelse under en Udpantningsforretning, og Rekvirenten ikke er mødt, kan udsætte Forretningen, indtil begge Parter komme til Stede.

Ændringsforslaget 📖 Til § 584.er kun en Sprogrettelse. Det til § 656 væsentlig

6

ogsaa. Ændringsforslaget 📖 Til § 663.er en Følge af Ændringsforslaget 📖 Til § 1081.om Lovens Ikrafttræden,

Forslagene til §§ 707 og 738 tilsigte noget at begrænse den Undtagelsesstil- ling, der er givet straffede Personer. — For- slaget 📖 Til § 827.begrundes ved, at Reglen allerede følger af §§ 800 og 810. Til § 1010 har man foreslaaet en Ændring, der aabner Adgang for den, hvis Sag er paa- dømt ved Underretten, men som nu har indanket den for Landsretten, til der at faa den paadømt af Nævninger i samme Udstrækning og efter de samme Regler. som om Sagen straks var kommen ind for Landsretten. — Forslagene til §§ 984 og 1078 tilsigte at hæve den foreslaaede Undtagelse fra Hovedreglen om, at alle Bøder tilfalde Statskassen, men samtidig at aabne de mange Bødekasser, hvilke en Indtægt derved fratages. Udsigt til at faa nogen Erstatning derfor.

Flet tallet fraraader af flere Grunde at indføre det i § 1080 foreslaaede Raad. da det hverken skønnes at være nødvendigt eller heldigt, ligesom Raadet ikke kan siges at være et alsidigt Udtryk for de berettigede Ønsker, der kunne fremkomme i Befolkningen med Hensyn til Ændringer i Loven.

Ved § 1081 har Udvalget ligesom i Fjor maattet holde paa, at hele Reformen træ- der i Kraft samtidig. Allerede fordi det vilde være uheldigt at lade en Del af Be- folkningen i Aarevis leve under Forhold, som man anser for uheldige eller uretfær- dige, medens andre Dele af den for længst ere komne ind under lykkeligere Forhold. — Man har derhos i Aar tilføjet en Æn- dring; om, at Bestemmelserne om Kvinders Adgang til Sagførervirksomhed skulle træde i Kraft straks, navnlig for at de

Kvinder, der allerede staa beredte til at slaa ind paa den Vej, kunne begynde at aftjene deres Tid som Fuldmægtige.

Et Mindretal (Borgbjerg og J. Jensen), der i det væsentlige slutter sig til Fler- tallet i denne Sag, har paa enkelte Punk- ter anset det for nødvendigt at stille sær- lige Ændringer. Dette gælder navnlig for Nr. 3, 24, 52 og 131. Med Hensyn til Be- grundelsen af disse henvises til de i Be- tænkningen i Fjor gjorte Bemærkninger.

Et Mindretal (Nanke) har dels sam- men med de Herrer Knop, L. Rasmussen, Ravn og Slengerik stillet en Række Æn- dringsforslag, sigtende til Oprettelsen af en særlig Landsret for Fyn, dels alene stillet en Del Ændringsforslag.

I førstnævnte Henseende skal Mindre- tallet henvise til de under første Behand- ling af Lovforslagene i forrige Samling faldne Ytringer til Fordel for en særlig Landsret for Fyn og omliggende Øer, idet Mindretallet fremdeles formener, baade at den ommeldte Landsdels Beboere have et billigt Krav paa denne særlige Landsret, og at denne ikke vil forhøje — i alt Fald ikke i nogen væsentlig Grad — Udgifterne til Retsplejen.

Med Hensyn til de af Mindretallet (Nanke) alene stillede Ændringsforslag finder det kun særlig Anledning til her at omtale følgende:

Ændringsforslag 19. Da der af Re- geringen er bebudet et Lovforslag om For- andringer i de gældende Regler om den kommunale Valgret, og da det vil afhænge af denne eventuelle Lovs Indhold, om det vil være rigtigt at lade Valget af de Mænd, ,.der anses for særligt egnede og værdige til Nævningehvervet", foretage udelukkende af de kommunale Bestyrelser, har Mindre- tallet indskrænket sig til at foreslaa den

7

Tid, for hvilken de omtalte Mænd vælges, ændret til 3 Aar, hvorved det formentlig vil undgaas, at de vælges med bestemt forudseelige Retssager for Øje.

Ændringsforslag 33. Idet Mindretallet gaar ud fra, at der efter Retsplejens Om- ordning ubetinget vil behøves en større Politistyrke end tidligere, og at Politi- styrken nu — da Kommunerne alene be- tale deres Politi — paa ganske enkelte Undtagelser nær ikke kan antages at være større end strengt nødvendig, har Mindre- tallet anset det for rigtigst, at der gøres den af det foreslaaede Tilføjelse. Mindre- tallet skal i øvrigt bemærke, at Politi- styrken paa Landet, hvis § 90 vedtages uforandret, næsten overalt vil blive for- øget — paa mange Steder i ufornøden høj Grad — medens den i Byerne paa en en- kelt Undtagelse nær (Varde) vil blive for- mindsket. Dette vil formentlig være urig- tigt, og Paragraffens Bestemmelse maa derfor ændres; men da dette ikke har kunnet naas inden 2den Behandling, for- beholder Mindretallet sig eventuelt at stille Forslag herom til 3die Behandling.

Idet Mindretallet i øvrigt under For- handlingerne i Salen vil motivere de andre af det fremsatte Ændringsforslag, skal det bemærke, at det særlig paa et Hovedpunkt anser det foreliggende Forslag for mindre heldigt end Kommissionens af Regeringen i forrige Samling forelagte, nemlig for saa vidt som nærværende Forslag henlægger Foged-, Auktions-, Skifte- og Tinglæsnings- sager under den administrative Myndighed. Mindretallet har, for ikke at spilde Udval- gets og Tingets Tid, ment ikke at burde stille Ændringsforslag om i her nævnte Henseende at føre Forslaget tilbage til den tidligere Affattelse, men det maa forbe- holde sig under Forhandlingerne i Salen at motivere, hvorfor det i saa Henseende anser Kommissionsforslaget for bedre end det foreliggende.

Udvalgenes Betænkninger m. m.

Et Mindretal (Oscar Hansen), der vedvarende ser en Fare i de stærke Spor af fransk-tysk Nævningeret, hvorom Lov- forslaget er Vidnesbyrd, henviser for et enkelt Punkts Vedkommende til sine Be- mærkninger i Betænkningerne af 14. Maj.

I Henhold til foranstaaende stilles følgende

Ændringsforslag:

📖 Til § 1.

Af Udvalgets Flertal (Borgbjerg, Alf. Chri- stensen, Fogtmann, Oscar Hansen, J. Jensen, Knop, Krabbe, N. J. Larsen, Nanke, Ravn og Slengerik):

1 1) Som nyt første Punktum af Stk. 2 indsættes: „De gejstlige Retter ophæves.". Ordene i Stk. 2: ,.de gejstlige og" ændres til: ,.og de".

Til 8 2.

Af Udvalget:

2 2) I Linie 3 udgaar Ordet ,,ordent- lige", og i Linie 6—7 ændres ,,Rettens ordentlige Dommere" til ,,Højesteretsdom- mere".

📖 Til § 5. Af J. Jensen og Borgbjerg:

3 3) I andet Stykke, 2den Linie, rettes „Viborg" til „Aarhus".

Af Knop, Nanke, L. Rasmussen, Ravn og Slengerik:

4 4) Paragraffens 1ste og 2det Stykke affattes saaledes:

„Riget deles i 3 Landretskredse: den sjællandske, som omfatter Staden Kjøben- havn, Sjællands, Maribo og Bornholms Amter, den fynske, som omfatter Odense og Svendborg Amter, og den jydske, som omfatter de jydske Amter.

8

Den sjællandske Landsret har sit Sæde i Kjøbenhavn og bestaar af en Justitiarius og indtil 14 andre Landsdommere; den fynske Landsret har sit Sæde i Odense og bestaar af en Justitiarius og 4 andre Lands- dommere; den jydske Landsret har sit Sæde i Viborg og bestaar af en Justitiarius og indtil 9 andre Landsdommere."

📖 Til § 6. Af Udvalget:

5 5) I L. 2 ændres „Bøgerne" til „denne Lovs Bøger".

📖 Til § 9. Af Mindretallet under Nr. 4:

6 6) I 1ste Stykke. 1ste Linie, ændres ,,Østre" til „den Sjællandske" og i 3die Stykke, 1ste Linie. „Vestre" til „den Fyn- ske og den Jydske" samt i 2den Linie „Østre" til ,,den Sjællandske".

📖 Til § 11. Af Mindretallet under Nr. 4:

7 7) I Linie 3—4 ændres „ved østre Landsret 6, red vestre Landsret 3" til ,.i den sjællandske 6, i den fynske 1 og i den jydske 2".

📖 Til § 12.

Af Mindretallet under Nr. 4:

8 8) I 1ste Stykke, 6te Linie, ændres „Østre" til „den Sjællandske".

📖 Til § 17. Af Mindretallet under Nr. 4:

9 9) I 2det Stykke, næstsidste Linie, ændres „Østre" til „den Sjællandske".

📖 Til § 20.

Af Udvalget undtagen Nanke: 10 10) Stk. 2 udgaar.

📖 Til § 25. Af Flertallet ved § 1:

11 11) I Stk. 2 udgaar „dels. ,, .gejstlig Embedsmænd, dels", og i næstsidste Linie udgaar „tvende henholdsvis gejstlige eller."

📖 Til § 28. Af Udvalget:

12 12) Paragraffens sidste Ord ændres til ,,„Dommer" med Angivelse af. hvor paa- gældende ansættes."

📖 Til § 29. Af Udvalget:

13 13) I L. 1, 2, 4 og 11 ændres „Advo- kat" og „Advokater", „Prokurator" og „Pro- kuratorer" til henholdsvis „Sagfører" og „Sagførere".

(Tilsvarende Ændring foretages i §§ 82. 94, 95, 96, 98, 100, 101, 104 og 105.)

Af Udvalget undtagen Nanke:

14 14) Sidste Stykke udgaar.

Af Nanke:

14 a) I sidste Linie sættes Punktum efter „sig", og Eesten udgaar.

Af Udvalget:

15 15) Som nyt 5te Stk. tilføjes: „Ingen fast ansat Dommer maa mod- tage nogen Titel eller Ordensdekoration."

📖 Til § 31. Af Udvalget:

16 16) I 1ste Stykke, 2den Linie, æn- dres „udføre Dommerforretninger" til „be- klæde Dommersædet".

📖 Til § 34. Af Udvalget:

17 17) I 2det Stykke, 2den Linie, udgaar Ordet „saadant".

9

📖 Til § 44. Af Nanke:

18 18) Til Paragraffen føjes som nyt Stykke :

„I alle Tilfælde, hvor en Ret beklæ- des af Enkeltdommer, uden særlig Rets- skriver, skal der være et Retsvidne (jfr. § 736) til Stede og medunderskrive Pro- tokollen".

📖 Til § 46. Af Nanke:

19 19) 1ste Stykke, Ordene „For hvert Aar, regnet fra 1. Juni til 31. Maj, æn- dres til ,,Hvert tredie Aar. — Nævninge- aaret regnes fra 1. Juni til 31. Maj. -—"

Af Udvalget:

20 20) I 2det Stykke indskydes mellem ,,soin" og „er" Ordene: ,.i Henhold til

📖 Til § 47. Af Nanke:

21 21) I næstsidste Linie ændres „Aar" til „Nævningeaar".

📖 Til § 48.

Af Udvalgets Flertal (Berg, Borgbjerg. Al- fred Christensen, Fogtmann, Oscar Han- sen, J. Jensen, Knop, Krabbe, N. J. Larsen, H. Madsen, Nanke, Bavn og Slengerik):

22 22) Ved Paragraffens Slutning til- føjes: „samt Professorer i Teologi med gejstlig Ordination."

📖 Til § 49. Af Udvalget:

23 23) I 8. ændres ,,efter den kommu- nale Nævningelistes Berigtigelse" til: „efter at Grundlisten i Overensstemmelse med § 53 er berigtiget".

📖 Til § 51. Af J. Jensen og Borgbjerg:

Principalt :

24 24) Paragraffen affattes saaledes: ,,Kommunalbestyrelserne udvælge aar-

ligt efter Forholdstal blandt de Personer,

der ere opførte paa Folketingsvalglisten og opfylde de øvrige i §§ 46 og 47 foreskrevne Betingelser, Mænd, der anses for særlig egnede og værdige til Nævningehvervet, nemlig i Kjøbenhavn 1200 og 200 Supple- anter, paa Landet i hver Sogneraadskreds 5 (paa Bornholm dog 6) og 2 Suppleanter, og i Købstæderne samt i Handelspladserne 1 for hvert fulde Antal af 250 Indbyggere og 1 Suppleant for hvert fulde Antal af 500 Indbyggere regnet efter den sidste almindelige Folketælling.

I Kjøbenhavn foretages Valget af Nævninger og Suppleanter paa den Maade, at et Udvalg, bestaaende af 5 Borgerre- præsentanter og 3 Medlemmer af Magi- straten, gør Indstilling til Borgerrepræsen- tationen, hvorefter denne foretager Valget efter Forholdstal."

Subsidiært :

25 25) I L. 2. ændres: „2 af Magistra- ten" til: „3 af Magistraten" og i L. 3 æn- dres: ,.2 af Borgerrepræsentationen" til: „5 af Borgerrepræsentationen".

📖 Til § 51. Af Nanke:

26 26) I 1ste Stykke, 3die Linie: „aarlig" ændres til „hvert 3die Aar".

📖 Til § 56.

Af Nanke:

27 27) I 3die Stykke, sidste Linie, ind- skydes efter ,,godtgøres" Ordene „af Stats- kassen".

Af Nanke:

27 a) I 1ste Stykke, Linie 3, ændres ,.to" paa to Steder til: ,,et", og i Linie 4 ændres „valgte Medlemmer" til: „valgt Medlem".

📖 Til § 61. Af Nanke:

28 28) I 1ste Stykke, 1ste Linie, æn- dres „Mindst en Uge" til „Mindst 14 Dage".

(Baade § 65 og § 66 have Tidsfristen ,,mindst en Uge").

10

📖 Til § .75.

Af Udvalget:

29 29) I L. 2 rettes „3/4 Mil" til ,,2 Kilo- meter" og i sidste Linie „11/2 Kr. for hver løbende Mil" til „20 Øre for hver Kilo- meter, dog mindst 1 Kr."

📖 Til § 80. Af Mindretallet under Nr. 4:

30 30) I 1ste Stykke, 1ste Linie, ændres „Østre" til ,,den Sjællandske" og „vestre Landretskreds ligeledes 3" til „den Fynske 2 og for den Jydske 3".

📖 Til § 83. Af Udvalget:

31 31) I næstsidste Linie efter „eller" indsættes „som".

📖 Til § 89. Af Udvalget:

31 a) Til Paragraffen føjes: „eller ved Lovens Ikrafttræden har og fra før 1. November 1902 har haft Autorisation til som Fuldmægtig for en Retsembeds- mand at udføre Foged-, Registrerings-, Auktions- og Notarialforretninger."

📖 Til § 90.

Af Udvalgets Flertal (Borgbjerg, Alfred CJiristensen, Fogtmann, J. Jensen, Knop, N. J. Larsen, H. Madsen, Bavn og Slengerik):

32 32) Paragraffen affattes saaledes: „Antallet af Politibetjente bliver for

hvert Syssel efter Indstilling af Syssel- manden at fastsætte, dog ikke ud over et af Justitsministeren bestemt Antal, for rene Købstadsysler af vedkommende Byraad, for rene Landsysler af vedkommende Amtsraad og i andre Tilfælde af Amtsraad og Byraad i Forening. Paa samme Maade bestemmes det, om Politibetjentene skulle udstyres med Befordringsmiddel, og da hvilket, — Antagelsen og Afskedigelsen sker af ved- kommende Amts- eller Byraad. - - For de ved Lovens Ikrafttræden i liver Retskreds

paa Landet ansatte Politibetjente gælder Ansættelsen for det Syssel, som svarer til den tidligere Retskreds; hvor Afvigelse mellem dennes og Syslets Omraade findes, bestemmes det af Amtsraadet senest 3 Maa- neder, før Loven i øvrigt træder i Kraft, for hvilket Syssel hver enkelt Betjents An- sættelse skal gælde. Lønningerne til det af denne Lov nødvendiggjorte Politi ud- redes med 1/4 af vedkommende Købstad eller Amtsraadskreds og 3/4 af Statskassen.

Politibetjentene, der skulle have Ind- fødsret og være vederhæftige Mænd af uplettet Rygte, ansættes paa 3 Maaneders Opsigelse.

Sognefogder og lignende Bestillings- mænd bistaa Politiet efter de gældende Regler. Det særegne Kystpoliti bort- falder".

📖 Til § 90. Af Nanke:

33 33) I 1ste Stykke, 1lte Linie, tilføjes: „og saaledes, at det ved Lovens Ikrafttræ- den tilstedeværende Antal Betjente ikke formindskes uden vedkommende kommu- nale Raads Samtykke".

Af Nanke:

34 34) I 2det Stykke, 3die Linie, ændres „ellers af Amtsraadet" til „i rene Landsys- ler af Amtsraadet og i blandede Købstad- og Landsysler af Byraad og Amtsraad i Forening".

35 35) I 2det Stykke, 4de Linie, indskydes efter „Raad" Ordene „eller mellem disse".

📖 Til § 91. Af Flertallet ved § 90:

36 36) Paragraffen affattes saaledes : „Bestemmelser om Vagtstue for Poli- tiet og om Opholdssted for anholdte kunne fastsættes paa samme Maade som i fore- gaaende Paragraf anført. Det bestemmes af Justitsministeren, hvor Sysselmanden skal bo".

📖 Til § 100. Af Nanke:

37 37) Som nyt Stykke tilføjes: „Ingen Sagfører kan have fast Kontor

i mere end een Underretskreds".

11

📖 Til § 102.

Af Udvalget undtagen Nanke:

38 38) I Linie 1 efter „Domssager" ind- skydes: „for Landsret og Højesteret".

(Komma foran „er det" udgaar).

📖 Til § 103.

Af Udvalget undtagen Nanke:

39 39) I Linie 1 efter „Domssager" ind- skydes: „for Landsret og Højesteret samt under mundtlig Forhandling i Domssager for Underret."

Af Udvalget:

40 40) I 2det Stykke ændres „i fornø- dent Fald" til: ,.paa Rettens eller Modpar- tens Forlangende".

📖 Til § 104. Af Udvalget:

41 41) I 2den Linie indskydes efter „har underkastet sig" Ordene „i det mindste".

📖 Til § 108. Af Udvalget:

42 42) 4de Punktum udgaar.

📖 Til § 109.

Af Alfred Christensen, Høgsbro og L. Ras- mussen:

43 43) Paragraffens Begyndelse affattes saaledes:

„Ingen Sagfører maa" osv. I 2det Stykke, Linie 3, sættes „." efter „Genstand", og Resten udgaar.

📖 Til § 113. Af Udvalget:

44 44) I Linie 2 ændres Sætningen ,.der først kan generhverves" til „og kan som Regel først tilbagegive ham den".

📖 Til § 120. Af Udvalget:

45 45) I 1ste Linie udgaar Ordet „fuld- stændige".

📖 Til § 122. Af Udvalget:

46 46) Til Nr. 9 føjes: „og Sagen ikke rejser sig af en politisk Lovovertrædelse (jfr. § 674)".

📖 Til § 167. Af Nanke:

47 47) De sidste Ord: „der ikke ere Sagførere" udgaa.

📖 Til § 173. Af Udvalget:

48 48) Til Stk. 1 i Sl. føjes: „Retslisten for den enkelte Dag op-

slaas, Dagen før Retten sættes, i Rettens Forværelse paa et for alle tilgængeligt Sted".

📖 Til § 179. Af Udvalget:

49 49) Ordene i Linie 2: ,,Han er til den Ende berettiget til" ændres til: „Han er berettiget til i dette Øjemed".

📖 Til § 201. Af Nanke:

50 50) I 3die Linie udgaa Ordene: „og paahøre Beslutningen".

📖 Til § 219. Af Udvalget:

51 51) I Linie 3—4 ændres Ordene: „Afstenmingsordenen bestemmes" til: „I de Højesteretssager, hvori søkyndige eller handelskyndige eller teknisk kyndige ere tilkaldte, afgrænser Retten uden Deltagelse af de sagkyndige Medlemmer Afstem- ningsgenstandene for disse og for Rettens lovkyndige Medlemmer og bestemmer Af- stemningsordenen. I øvrigt bestemmes Af- stemningsordenen".

Af Borgbjerg og J. Jensen:

52 52) I andet Stykke udgaa Ordene: og „Afstemninger".

12

📖 Til § 220. Af Udvalget:

53 53) Ordene: „tre Medlemmer" og „syv Medlemmer" ændres til henholdsvis: ,,tre lovkyndige Medlemmer" og „syv lov- kyndige Medlemmer".

📖 Til § 224. Af Udvalget:

54 54) I 2det Stykke, 2den Linie, til- føjes efter „Parterne" Ordene: „og som disse ere berettigede til at frafalde".

📖 Til § 233.

Af Udvalgets Flertal (Berg, Borgbjerg, Fogtmann. J. Jensen. Knop, Krabbe, H. Madsen, N. J. Larsen, Nanke, Ravn og Slengerik):

55 55) Til Stk. 2 føjes: „Tilkendelse af Sagens Omkostninger skadesløst eller efter Regning eller overhovedet paa anden Maade end med et bestemt, i Dommen fastsat Beløb kan saaledes ikke finde Sted, selv om der derom foreligger Overenskomst mellem Parterne".

📖 Til § 250. Af Nanke:

56 56) Nr. 1 forandres til: „den paagæl- dendes økonomiske Forfatning er en saa- dan, at han ikke skønnes selv at kunne afholde de med Sagens Førelse forbundne Omkostninger og andre Udgifter, hvorom paalidelige Attester, afgivne paa Tro og Love, skulle tilvejebringes".

📖 Til § 258. Af Nanke:

57 57) Til Linie 6 føjes: „for saa vidt det ikke skyldes Sagsøgeren, at Sagen er bleven paatrængende".

Litra b udgaar.

Af Udvalget:

58 58) Litra c ændres til: „Sager, i hvilke der søges Underholdsbidrag hos Faderen til et uden for Ægteskab avlet Barn".

📖 Til § 259.

59 59) Paragraffens 2det, 3die og 4de Stykke udgaa, og i Stedet derfor sættes:

„Udenfor Kjøbenhavn bliver den ved Lov om Forandringer i Forligsvæsenet af 4. Marts 1857 foreskrevne Ordning frem- deles bestaaende, dog bliver det at iagt- tage, at ingen Forligskreds kommer til at ligge i mere end een Underretskreds".

📖 Til § 260. Af Udvalget:

60 60) I 1ste Stykke. 4de og 5te Linie, ændres „Underretskreds, hvori den Under- ret findes, for hvilken Sagen efter Værne- tingsreglerne kan indbringes" til ,,Forligs- kreds, i hvilken han har Bopæl eller Ophold". Sidste Punktum af Stykket udgaar.

61 61) I 2det Stykke, Linie 2—3. udgaa Ordene „eller bo udenfor Retskredsen", og Resten af Stykket affattes saaledes: „i hvilket Tilfælde vedkommende Part kan lade møde ved en hvilken som helst, med tilstrækkelig Fuldmagt forsynet, god Mand, der ikke er Sagfører eller Fuldmægtig hos en saadan. Den Part, som ej blot bor udenfor Foiiigskredsen. men tillige 30 Kilometer borte fra det Sted, hvor Forligs- mæglingen foregaar. skal dog være fritagen for personlig Mødepligt og have Ret til at lade en Sagfører møde for sig".

I Stk. 3 efter „Kjøbenhavn" indskydes: „og paa Frederiksberg".

📖 Til § 261. Af Udvalget (Redaktion):

62 62) I L. 3 f. n. rettes „Uden for" til „Udenfor".

Tilsvarende Rettelse foretages i flere andre Paragraffer (jfr. i Modsætning hertil § 87 L. 1, § 90, L. 1 og flere andre Ste- der, hvor Forskellen mellem „udenfor" og „uden for" rigtig er iagttaget).

📖 Til § 262. Af Udvalget:

63 63) 1ste Linie: Ordet „helt" udgaar.

13

📖 Til § 264. Af Udvalget:

64 64) 1ste Linie: Ordet „overhovedet" ndgaar.

📖 Til § 269. Af Udvalget:

65 65) De sidste to Linier af Stk. 1 æn- dres til: „om der er overgaaet Vidnet en Straffedom, som Vidnet ikke har faaet Æresoprejsning for".

Af Udvalget undtagen Nanke:

66 66) I 3die Stykke i Slutningen sættes Punktum efter ,,Meddelelse", og Resten udgaar.

Af Udvalget:

67 67) Som nyt Stk. mellem 3die og 4de Stk. indføjes:

„At nogen i de nævnte Tilfælde har fundet sig i at afgive en Forklaring, som han var berettiget til at nægte, udelukker ham ikke fra senere at undslaa sig for at beedige den".

Underændringsforslag til farrige Nr.

Af Borgbjerg. Fogtmann. J. Jensen. Knop. H. Madsen og Slengerik:

68 68) I sidste Linie ombyttes Ordet „be- edige" med ,,bekræfte".

📖 Til § 275. Af Udvalget:

69 69) I 1ste Stykke, 3die Linie, ændres „Mødets Slutning" til „den paa gældende Sags Behandling er sluttet".

📖 Til § 278. Af Udvalget:

70 70) I Slutningen af 1ste Stk. ændres „." til „,", og der tilføjes: „og om. at det maa være forberedt paa at bekræfte sin Forklaring med Ed eller paa anden høj- tidelig Maade".

Underændringsforslag til forrige Nr. Af Mindretallet ved § 269:

71 71) Ordene „med Ed-------Maade"

ændres til „med den i § 279 nævnte For- sikring paa Ære og Samvittighed."

📖 Til § 279. Af Mindretallet ved § 269:

72 72) Paragraffens 1ste Stk. affattes saaledes:

„Vidneforklaringer skulle, naar ikke begge Parter frafalde det; bekræftes med en Forsikring paa Ære og Samvittighed".

Af Udvalget:

73 73) Paragraffen henflyttes efter § 287, og 2det Stk. affattes saaledes:

„Bekræftelsen sker efter Afhøringen og bør. naar Omstændighederne tale der- for, udsættes, indtil alle Vidner, hvis For- klaringer angaa et og samme Forhold, ere afhørte. For saa vidt Omstændighederne give Anledning dertil, bør Dommeren først paany minde Vidnerne om Bekræftelsens Betydning og om det Ansvar, som de paa- drage sig ved at bekræfte en falsk For- klaring, dog uden at Dommeren herved benytter de ved Forordning af 25. Juni 1842 og Lov af 19. April 1864 fastsatte Formaningstaler".

📖 Til § 280. Af Mindretallet ved § 269:

74 74) 1ste Linie affattes saaledes: „Forsikring paa Ære og Samvittighed

kræves ikke af:".

I næstsidste Stykkes 1ste Linie ud- gaar Ordet „edfæste" og i Stedet for ind- sættes: „kræve Vidneforklaringerne Be- kræftelse af".

Paragraffens sidste Stykke udgaar.

📖 Til § 285. Af Udvalget:

75 75) Ordene i L. 1: „indtil Retsmødet sluttes" ændres til: „indtil den paagæl- dende Sags Behandling er sluttet".

14

📖 Til § 287. Af Udvalget:

76 76) Til 1ste Stykke føjes: „Naar Vidner føres under Domsforhandling ved Højesteret, beror det paa Retten selv, om og hvor meget der skal optegnes."

📖 Til § 288. Af Mindretallet ved § 269:

77 77) I 1ste Stk.s 1ste Linie udgaa Ordene: ,,eller aflægge Vidneeden".

I 1ste Stykkes 2den Linie udgaa Or- dene: ,,Stedet derfor trædende —" og i Stedet indsættes : ,.§ 279 nævnte".

I 1ste Stykkes 5te Linie udgaar Ordet: „Ed" og i 6te Linie Ordet: ,,eller''.

📖 Til § 290. Af Udvalget:

78 78) I 2det Stykke. 2den Linie, efter „Sagen" indskydes: ,.i en af flere Medlem- mer bestaaende Ret".

📖 Til § 303. Af Mindretallet ved § 269:

79 79) I 1ste—2den Linie udgaa Ordene: „med Ed eller, under de i § 279 angivne Betingelser,".

📖 Til § 304. Af Mindretallet ved § 269:

80 80) I 1 ste Stykkes 5te Linie udgaar: „Ed eller", og i Stedet indsættes: „den i § 279 nævnte".

📖 Til § 310.

Af Udvalget:

81 81) I Linie 1 og 2 udgaa Ordene: „dog at Edsfæstelsen foregaar før Afhø- ringen".

Af Mindretallet ved § 269:

82 82) 2det Punktum formuleres, saa- ledes: „Den i § 279 omtalte Forsikring paa Ære og Samvittighed træder i Eds Sted".

Til Overskriften ved Kapitel 30. Af Mindretallet ved § 269:

83 83) Overskriften ændres til: „Afhøring af Parter og Parts Bekræftelse."

📖 Til § 317. Af Mindretallet ved § 269:

84 84) I Paragraffens 1ste Stykke. 2den Linie, udgaar Ordet „Ed", og i Stedet ind- sættes: „den i § 279 nævnte Forsikring paa Ære og Samvittighed/'

I 2det Stykke udgaar „Eden", og i Stedet indsættes ,,Forsikringen*'.

I 3die Stykke udgaar „Ed", og i Ste- det indsættes „Bekræftelse". Slutningen

af Stykket: „der.....Vidner" udgaar,

og i Stedet indsættes ,,af hvem der ifølge § 280 Nr. 1—3 ikke kan afgives Forsikring paa Ære og Samvittighed.''

Sidste Stykke udgaar.

📖 Til § 318.

Af Mindretallet ved § 269:

85 85) I 1ste Stykkes 3die Linie udgaar ,,edelig", og i Stedet indsættes „med For- sikring paa Ære og Samvittighed at".

I 2det Stykkes 3die og 4de Linie ud- gaar Ordet ,,edeligt", og i Stedet ind- sættes i begge Linier „med Forsikring paa Ære og Samvittighed".

📖 Til § 319. Af Mindretallet ved § 269:

86 86) I 1ste Stykkes 1ste Linie rettes Ordene „Ed" og „(Edsdom)" til henholdsvis „Bekræftelse" og „(Bekræftelsesdom)".

I 2det Stykkes 1ste Linie rettes Or- dene „Edsdommen" og ,,Edens" til „Bekræf- telsesdommen" og „Bekræftelsens". I 2den Linie rettes „Eden" til ,,Bekræftelsen". I 4de Linie rettes „Ed" og „Eden" til „Bekræftelse" og „Bekræftelsen". I 6te Linie rettes „Eden" til „Bekræftelsen". I 8de Linie rettes „Edens" og „Eden" til ,,Bekræftelsens" og „Bekræftelsen". I 10de Linie rettes „Edens" til „Bekræftelsens". I Ilte Linie rettes „Ed" til „Bekræftelse", og i 12te Linie rettes „Edens" til „Bekræf-

15

teisens". I 15de Linie rettes „Edens" til ,,Bekræftelsens".

📖 Til § 320.

Af Mindretallet ved § 269:

87 87) I 1ste Stykkes 1ste "Linie rettes „Edens" og ,.Eden" til henholdsvis ..Be- kræftelsens" og ,.Bekræfteisen". I 3die Linie rettes „Ed" til „Bekræftelse". I 4de Linie rettes „Edsdommens" og „Eden" til henholdsvis „Bekræftelsesdommens" og „Bekræftelsen". og i 5te Linie rettes ..Eden" til „Bekræftelsen".

' I 2det Stykkes 1ste Linie rettes „Ed" til „Bekræftelse". I 2den Linie rettes „Edens" og „Edssagen" til henholdsvis „Bekræftelsens" og „Bekræftelsessagen". I 5te Linie rettes „Edens" til,, Bekræftel- sens".

I 3die Stykkes 1ste Linie rettes ,,Eden" til „Bekræftelsen". I 2den Linie sættes i Stedet for „Edstemaet" „Bekræftelseste- maet". I 4de Linie rettes „Eden" til „Bekræftelsen". I 5te Linie rettes „Eds-" til „Bekræftelses-" og i 6te Linie rettes „Edsaflæggelsen" til „Bekræftelsens Af- læggelse"'.

I sidste Stykke rettes „Edsaflæggelsen" til „Bekræftelsens Aflæggelse".

📖 Til § 321. Af Mindretallet ved § 269:

88 88) I 1ste Linie rettes „Eden" til ,,Bekræftelsen". I 2den Linie rettes „Eds- sagen" og „Edsaflæggelsen" til henholdsvis „Bekræftelsessagen" og „Bekræftelsens Af- læggelse". I 3die Linie rettes „edspligtige" til „bekræftelsespligtige". I 4de Linie rettes „Edsdommen" og „Edssagen" til henholds- vis „Bekræftelsesdommen" og „Bekræftel- sessagen". I 6te og 7de Linie rettes Or- dene „Edsdommen" til „Bekræftelsesdom- men" og i 8de Linie rettes „Edsaflæggelse" til „Bekræftelsesaflæggelse".

📖 Til § 324. Af Nanke:

89 89) 11 ste Stykke, 2den Linie, ændres „14 Dages" til „1 Uges", og i 3die Linie „3 Uger" til „14 Dage".

Udvalgenes Betænkninger m. m.

📖 Til § 325. Af Udvalget:

90 90) Som nyt 2det Stykke indskydes: „I de Sager, i hvilke der skal prøves

Forlig for Forligskommissionen, fremlægges Indkaldelse til denne samt Bevis for, at Forligsprøve er foretagen."

📖 Til § 326. Af Nanke:

91 91) I 3die Stykkes 3die Linie tilføjes efter „(jfr. dog § 343)": „, i hvilket sidste Tilfælde derhos det, som han allerede maatte have fremført lades ude af Betragtning".

📖 Til § 329. Af Udvalget:

92 92) Ordene i Linie 2: „og til endnu yderligere" ændres til: „og eventuelt til yderligere".

Komma i Linie 1 efter „Udsættelse" udgaar.

📖 Til § 342. Af Udvalget:

93 93) Som nyt Stykke tilføjes: „Domsforhandling i en ny Sag maa

først paabegyndes, naar Dom i den sidst optagne Sag er vedtagen."

📖 Til § 367. Af Nanke:

94 94) ,,§ 226" ændres til „§ 226, 1ste Stykke".

📖 Til § 393. Af Nanke:

95 95) Til 2det Stykke føjes: „(jfr. dog § 405, 2det Stykke)".

📖 Til § 399. Af Udvalget:

96 96) 1ste Stykke affattes saaledes:

„Efter at Sagsøgeren i de Sager, i hvilke Forlig skal prøves ved Forligskom- missionen, har fremlagt Indkaldelse til Kommissionen samt Bevis for, at Forlig har været forsøgt, udvikle Parterne mundt- lig" O. S. V.

16

📖 Til § 402. Af Udvalget:

97 97) I sidste Linie efter „Dommerens" sættes: „eller Rettens".

📖 Til § 403. Af Udvalget:

98 98) Til 3die Stykke føjes: „og inden Domsforhandling i den næste Sag paa- begyndes",

I § 405

rettes Trykfejl: ,,Højestets" til: ,,Højeste- rets".

📖 Til § 433. Af Udvalget:

99 99) 1ste Linie „endelig" ændres til „endeligt".

📖 Til § 4.4. Af Udvalget:

100 100) I Stykke 1, Linie 4—7, ændres Ordene „er ved — 8 Uger" til: „er ved alle Retter 4 Uger. naar der ikke i Dom- men er fastsat en særlig Fuldbyrdelsesfrist".

Af Nanke:

101 101) I 1ste Stykke, 5te Linie, ændres „8 Uger" til „ogsaa 4 Uger".

📖 Til § 485. Af Udvalget:

102 102) I næstsidste Stykke ændres „paa- løbende" til ,.paaløbne".

📖 Til § 504. Af Udvalget:

103 103) 11ste Linie ændres „opstaaende" til „opstaaede".

📖 Til § 538. Af Udvalget:

104 104) 1 2det Stykke, næstsidste Linie, ændres „2" til ,.1".

📖 Til § 540. Af Udvalget:

105 105) I 1ste Stykke, sidste Linie, æn- dres „Begæringen" til: „efter at de ere bestilte".

Af Udvalget:

106 106) Som nyt 2det Stykke indsættes : „Hvis der fra flere Udlægshavere skulde

indkomme Begæring om Tvangsauktion over den samme Ejendom, bliver den i næste Paragraf ommeldte Indkaldelse kun at foretage for den først indkomne Begæring."

📖 Til § 546. Af Udvalget:

107 107) I sidste Linie indskydes: ,,eller nogen af" efter „alle".

📖 Til § 580. Af Udvalget:

108 108) Til 2det Stykke føjes: „Rejses der Indsigelse under Forretningen, og er Rekvirenten ikke mødt. kan Forretningen udsættes, indtil begge Parter kunne komme til Stede. Om Udsættelsen giver Syssel- manden Rekvirenten Underretning."

📖 Til § 584. Af Udvalget:

109 109) I 5te Linie ændres „begge" til ,,alle".

📖 Til § 656. Af Udvalget:

110 110) I 1ste og 2det Stykke ændres „Dag" til „Søgnedag".

📖 Til § 663. Af Udvalget:

111 111) 2det Stykke udgaar.

📖 Til § 672. Af Nanke:

112 112) Der tilføjes som nyt Stykke: „Ligeledes kan det i andre Tilfælde

efter Begæring af en Politimester eller

17

vedkommende Overanklager af Landsret- tens Justitiarius overdrages til et eller flere Medlemmer af Landsretten at handle som Undersøgelsesret, og, Undersøgelsen behøver da ikke fra første Færd at være rettet imod en eller flere Personer som sigtede."

📖 Til § 674. Af Udvalget:

113 113) Efter b tilføjes:

,,En Lovovertrædelse anses for at være politisk, naar Gerningsmandens Bevæg- grund er at søge i lians Opfattelse af Statens eller Samfundets Tarv eller i lians af en Almeninteresse fremgaaede Meninger om Stats- eller Samfundsorganers Hand- linger eller Virksomhed."

Af Udvalget:

114 114) Der tilføjes et nyt Slutnings- stykke saalydende:

,,Sporgsmaal om, hvorvidt et fore- liggende Tilfælde er et saadant. at der efter foranstaaende Kegler bor være Med- virkning i Sagen af Nævninger, kan rejses af Overanklageren eller af den under en offentlig Sag sigtede eller af den under en privat Sag sagsøgte, og afgøres — under Adgang til Kære — af den Ret, for hvil- ken Sagen er indbragt. Er denne Ret en Underret, og Retten finder, at Loven hjemler Medvirkning af Nævninger, afviser den Sagen og meddeler dette til Overan- klageren, som derpaa rejser Sag for Lands- ret i Strafferetsplejens Former. Dog for- beholdes der Landsretten — under Kære til Højesteret — selvstændig Ret til at af- gøre, om Sagen skal behandles for Næv- ninger eller ikke. Er Sagen indbragt for Landsret i den borgerlige Retsplejes For- mer, og Retten finder, at Loven hjemler Medvirkning af Nævninger, hæver Retten denne Sag og foranlediger Overanklageren til at rejse ny Sag i Strafferetsplejens Former."

Af Udvalget:

115 115) Stykket ,.d." ændres til:

,,d) i Sager, som uden at falde ind under a., b. eller c. angaa Forbrydelser, hvorfor der efter Loven kan idømmes Straf- arbejde eller Fortabelse af Embede, Be- stilling eller Valgret. I disse Sager bort- falder dog Nævningernes Medvirkning, naar

Sigtede forlanger Sagen paadømt uden An- vendelse af Nævninger. Ligeledes skal paa Begæring af Overanklageren Nævningers Medvirkning bortfalde i disse Sager, naar Sigtelsen alene angaar en af de i Straffe- lovens Kapitel 23—27 omhandlede Forbry- delser, og Sigtede forhen har været dømt for en saadan Forbrydelse til Strafarbejde, og der ikke er forløbet 10 Aar efter Ud- staaelsen af denne Straf til Udøvelsen af den Handling, for hvilken han sigtes."

📖 Til § 707. Af Udvalget:

116 116) Efter Ordet ,,tidligere" i Litra a. sættes ,,for en i den offentlige Mening van- ærende Handling''.

Af Udvalget:

116 a) Efter Ordene ,,i Anledning af" i Litra d. indskydes: ,,Indankning eller-'.

📖 Til § 712. Af Udvalget:

117 117) I sidste Linie ændres ,,Vederlag af-' til ,,Udgift for-'.

📖 Til § 714. Af Nanke:

118 118) Paragraffen affattes saaledes: „Selv om sigtede er fængslet, har han

— hvad enten hans Forsvarer er valgt eller beskikket — Ret til uhindret- Sam- kvem med ham; dog kan Dommeren, saa længe Tiltale ikke er rejst, anordne den Kontrol, som han maatte anse for nød- vendig, for at Sagens rette Sammenhæng kan blive fuldt oplyst."

📖 Til § 734.

Af Mindretallet ved § 219:

119 119) I Linie 7 foran ,,Domme" ind- skydes: „Afstemninger foregaa og".

📖 Til § 736. Af Udvalget:

120 120) Til Paragraffen føjes som nyt Stykke:

18

„Retsvidner have Krav paa samme

Godtgørelse som i § 782 foreskrevet for Vidner".

📖 Til § 738. Af Udvalget:

121 121) I Linie 3 efter „der" indskydes: „for Vold eller for nogen i den offentlige Mening vanærende Handling".

📖 Til § 761.

Af Mindretallet ved § 219:

122 122) I 2det Stykke udgaa Ordene ,.og Afstemninger".

📖 Til § 768. Af Udvalget:

123 123) I Slutningen af Stk. 1 ændres Ordene „om der er overgaaet det en Straffe- dom, uden at det senere har opnaaet Æres- oprejsning" til: ,,om der er overgaaet Vidnet en Straffedom, som Vidnet ikke har opnaaet Æresoprejsning for".

📖 Til § 775. Af Udvalget:

124 124) Efter ,,Forklaring for Retten" indskydes: „og om, at det maa være for- beredt paa at bekræfte sin Forklaring med Ed eller paa anden højtidelig Maade".

Underændringsforslag til forrige Nr.

Af Mindretallet ved § 269:

125 125) 11ste Stykkes sidste linie ændres Ordene „med Ed ... Maade" til ,,med den i § 778 nævnte Forsikring paa Ære og Sam- vittighed".

📖 Til § 776. Af Udvalget:

126 126) Paragraffen nyttes hen efter § 780 og affattes saaledes:

„Naar ikke begge Parter frafalde det, skulle Vidneforklaringer bekræftes med Ed eller, — hvis et Vidne enten ikke hører til et Tros-Samfund, for hvilket der haves en lovbestemt Edsformular, eller erklærer, at det ifølge sin religiøse Opfattelse ikke kan af- lægge Ed, eller at det overhovedet ikke har nogen religiøs Tro, — med en For- sikring ,,paa Ære og Samvittighed", der træder i Eds Sted,

Bekræftelsen sker efter Afhøringen og bør, naar Omstændighederne tale derfor, udsættes, indtil alle Vidner, hvis Forkla- ringer angaa et og samme Forhold, ere afhørte. For saa vidt Omstændighederne give Anledning hertil, bør Dommeren først paany minde Vidnerne om Bekræftelsens Betydning og om det Ansvar, som de paa- drage sig ved at bekræfte en falsk For- klaring. Forinden han modtager et Vid- nes Bekræftelse, bør han give Vidnet for- nøden Lejlighed til at berigtige sin For- klaring; hvor han dertil finder Anledning, kan han foreholde Vidnet, hvad der af andre Vidner er forklaret eller paa anden Maade er fremkommet i Modstrid med Vidnets Forklaring. Vidnets Bekræftelse gaar ud paa. at det forsikrer, at det har talt Sandhed og intet fortiet."

Underændringsforslag til forrige Nr. Af Mindretallet ved § 269:

127 127) Paragraffens 1ste Stykke affattes saaledes:

„Vidneforklaringer blive som Regel at bekræfte med en Forsikring paa Ære og Samvittighed".

📖 Til § 777.

Af Mindretallet ved § 269:

128 128) I 1ste Stykkes 1ste—2den Linie rettes „beedige" til „bekræfte".

I 2det Stykke udgaa Ordene „tages i Ed eller".

Af Udvalget:

129 129) I Linie 3 indskydes efter „for- handling" Ordene ,, , uden at Vidnet paa ny afhøres", og i samme Linie indskydes „ellers" efter „Grunde".

Af Udvalget:

130 130) Ordene fra „Retten" i 3die Linie til „og" i 5te Linie udgaa.

Af Udvalget:

131 131) Paragraffen flyttes hen efter foran- staaende Paragraf.

19

📖 Til § 778. Af Udvalget:

132 132) Paragraffen flyttes hen efter foran- staaende Paragraf.

Underændringsforslag til forrige Nr. Af Mindretallet ved §" 269:

133 133) 1ste Linie affattes saaledes: „Forsikring paa Ære og Samvittighed

kræves ikke af".

Af Mindretallet ved § 269:

134 134) I næstsidste Stykkes 1ste Linie udgaar Ordet „edfæste" og i Stedet for indsættes: „kræve Vidneforklaringens Be- kræftelse af''.

Paragraffens sidste Stykke udgaar.

📖 Til § 781. Af Mindretallet ved § 269:

135 135) I 1ste Stykkes 1ste Linie udgaa Ordene: „eller aflægge Vidneeden".

I 1ste Stykkes 2den Linie udgaa Ordene: „Stedet derfor trædende", og i

Stedet indsættes ,,§ 776 nævnte".

I 1ste Stykkes 5te Linie udgaa Ordene ,,Ed eller".

📖 Til § 782. Af Udvalget:

136 136) I Linie 5 rettes „1 Mil" til ,,8 Kilometer", og i Linie 6: „50 Øre for hver lobende Mil" til: ,,7 Øre for hver lobende Kilometer".

📖 Til § 793. Af Mindretallet ved § 269:

137 137) 11ste—2den Linie udgaa Ordene: »med Ed eller under de i § 776 angivne Betingelser".

📖 Til § 795.

Af Mindretallet ved § 269:

138 138) I 5te Linie udgaa Ordene: ,.Ed eller", og i Stedet indsættes: „den i §776 nævnte''.

📖 Til § 807. Af Nanke:

139 139) Som nyt Stykke tilføjes:

„I de samme Tilfælde, i hvilke Poli- tiet efter § 801 kan foretage en foreløbig Beslaglæggelse, kan det ogsaa foretage et foreløbigt Gennemsyn af de beslaglagte Papirer m. v., dog at der, saa vidt muligt, gives sigtede eller andre vedkommende Lejlighed til at være til Stede".

📖 Til § 827. Af Udvalget:

140 140) I 2det Stk., L. 1 udgaa Ordene : ,,Den formodede Forbrydelses Frugter samt".

Af Udvalget:

141 141) Efter § 847 indsættes en ny Pa- ragraf, saalydende:

„Til at føre Tilsyn med Varetægts- fangers Behandling og Forholdene i Vare- tægtsfængsler udnævner henholdsvis Kjø- benhavns Borgerrepræsentation, Købstæder- nes Byraad og Amtsraadene 2 Medlemmer af deres Midte for 2 Aar ad Gangen. De saaledes udnævnte Mænd skulle jævnlig besøge Fængslerne inden for deres Om- raade og overbevise sig om, at de for Fængslerne og Varetægtsfangernes Behand- ling gældende Bestemmelser overholdes. Angaaende Misbrug, som de maatte mene at have forefundet, afgive de Beretning til paagældende Overøvrighed. Denne lader da de fremsatte Klager nærmere under- søge og gør Indberetning til Justitsmini- steren, som træffer fornøden Foranstalt- ning til Afhjælpning af de forefundne Misbrug og til Paatale af mulige Over- trædelser og Tilsidesættelser af paagæl- dende Bestemmelser."

📖 Til § 851. Af Udvalget:

142 142) I 1ste Linie ændres „paa" til „af"

📖 Til § 869. Af Nanke:

143 143) Til Paragraffens Slutning føjes Ordene: „jfr. dog § 672, 2det Stykke".

20

📖 Til § 871. Af Nanke:

144 144) Til Paragraffens Slutning føjes Ordene: ,,; i andet Fald skal Kendelsen gaa ud paa, at Begæringen bør nyde Fremme".

📖 Til § 915. Af Udvalget:

145 145) I 2den Linie ændres „Retsmødet sluttes" til ,,Forhandlingen om Sagen er endt''.

📖 Til § 984. Af Udvalget undtagen Nanke:

146 146) 1ste Stykke udgaar.

📖 Til § 1010. Af Udvalget:

147 147) I Linie 3 ændres: „81, 82 os 84'' til: ,,81—84 jfr. § 674, 2det og 3die Stk.~

📖 Til § 1071.

148 148) Ordene: * ,,i Medfør at Lov om Retsafgifter Kapitel 10" udgaa, og Ordene ,,kan blive" ændres til ,,bliver".

📖 Til § 1078. Af Udvalget undtagen Nanke:

149 149) Paragraffen affattes saaledes: ,,Enhver i offentlig Sag faldende Bode

tilfalder Statskassen, hvad enten Bøden ikendes ved Dom eller vedtages, eller den - i de Tilfælde, hvori saadant efter Lov- givningen kan ske — fastsættes ved Øvrig- hedsbeslutning.

I Sager, der kun kunne forfølges pri- vat, tilfalde de ved Dom ikendte Bøder

Statskassen, hvorimod det ved Forlig staar Parterne frit at bestemme, hvorhen en vedtagen Bøde skal falde.

Der bliver ved Finanslov at yde aar- lige Tilskud til de Kasser, til hvilke der hidtil er faldet Bøder, som i Kraft af nær- værende Paragraf herefter tilfalde Stats- kassen/'

Af Nanke:

150 150) Til Paragraffen føjes Ordene: ,,Jfr. dog § 984''.

📖 Til § 1080.

Af Udvalgets Flertal (Borgbjerg. Fogtmann. Oscar Hansen. J. Jensen. Knop. N. J. Larsen. H. Madsen, L. Rasmussen, Ravn og Slengerik):

151 151) Paragraffen udgaar.

📖 Til § 1081. Af Udvalget:

152 152) 1ste Stykke affattes saaledes: ,,Denne Lov træder i Kraft 2 Aar

efter den Dag. da det Nummer af Lov- tidenden udgaar, hvori den kundgores.''

Af Udvalget:

153 153) Der tilføjes i Slutningen af Stykke 1 et nyt Punktum, saalydende: ,,Dog træde Bestemmelserne i §§ 93 og 104 om, at Kvinder kunne blive Sagførere og auto- riserede Fuldmægtige hos saadanne, i Kraft straks".

Af Mindretallet under Nr. 4:

154 154) I 2det Stykke næstsidste Linie ændres „Østre-' til „den Sjællandske''.