(Afgiven af Folketingets Udvalg den 14de Maj 1902.)

Mange af Udvalgets her foreliggende Forslag ere foranledigede ved Ændringsfor- slag til Lovforslaget om Domsmagtens Ord- ning. andre ere af redaktionel Natur, og selv blandt dem, der rumme selvstændig Realitet, er der mange, som ikke trænge til nær- mere Begrundelse eller Forklaring, i alt Fald ikke lier. Man kan derfor indskrænke sig til at dvæle ved følgende:

Nr. 146 tilsigter— i Forbindelse med tilsvarende Ændringer i Lovforslaget om Strafferetsplejen — at holde Adgangen til en Sags Behandling for Nævninger aaben i alle de Tilfælde, som Grundlovens § 74 nævner, altsaa ogsaa overalt, hvor det drejer sig om „en politisk Lovovertrædelse". — At afgøre, hvor „Midtpunktet for en Embedsvirksomhed" er, kan være saa vanskeligt og i det paagældende Forhold risikabelt, at man under Nr. 152 har fore- slaaet at erstatte det med Bopælen. — Da Adgangen til Sagførervirksomhed fremtidig skal staa aaben ogsaa for Kvinder, har man under Nr. 156 forudsat den Mulighed, at Dommeren kan være gift med vedkom- mende Sagfører, og da bør han selvfølgelig

vige sit Sæde. — Forslaget under Nr. 159 vil udelukke Folk fra under Skin af at staa i en andens Tjeneste at tilsnige sig Adgang til at møde i Retten for andre. — Nr. 160 saavel som Nr. 203 følger af Æn- dringsforslaget under Nr. 17. — Nr. 161 gaar ud paa at erstatte det uklare og flertydige Ord „uberygtet" med den fra Valg- lovens § 2 tilvante nærmere Bestemmelse deraf. — Nr. 165 tilsigter dels at udelukke den Misforstaaelse, at Roligliedsforstyrrelser. som ikke kunne antages at have umiddel- bar Indflydelse paa Retsforhandlingens Gang, skulde kunne begrunde Dørenes Lukning, dels at muliggøre Offentlighedens Udelukkelse, hvor dens Nærværelse uden at gavne nogen kunde tilføje de i Sagen optrædende eller indviklede Personer særlig Krænkelse. — Man anser det for tilstrækkeligt, at Stævningsmænd i Hen- seende til mulige Overtrædelser af de dem paahvilende Pligter ere undergivne Lovens almindelige Regler for Embeds- eller Be- stillingsmænd. og foreslaar derfor under Nr. 174 at fritage dem for at staa under særlige „Disciplinærbestemmelser".

Det kan formentlig have sine uheldige Sider at opretholde Reglen om. at Af- stemningen i de kollegiale Retter altid foregaar efter Tjenestealder, og man foreslaar derfor under Nr. 185 at ændre dette derhen, at Afstemningsordenen fast- sættes ved Lodtrækning. — Forslaget un- der Nr. 190 gør det muligt, at Sagsøgeren kan faa Dom straks og særskilt for den mulig ubestridte Del af hans Fordring. — Ved Forslaget Nr. 195 tilsigtes ingenlunde at ophæve den Hovedregel, at den tabende Part bør betale Sagens Omkostninger, men da man paa den anden Side heller ikke bør afskrække Folk fra at søge Rettens Afgørelse af Spørgsmaal, som virkelig ere tvivlsomme og betydnings- fulde, har man ønsket at gøre det noget lettere at anvende Undtagelsesbestemmelsen. I Forbindelse hermed staar Forslaget Nr. 196, som giver Retten Adgang til at lempe den tabendes Erstatningspligt noget over- for Modpartens Udlæg til Sagførersalær.

Udvalget har ikke kunnet følge Lov- forslaget i den fuldstændige Afskaffelse af de nu bestaaende Forligskommissioner og Mæglingen ved dem, jfr. Kapitel XIII (§§ 139—144). Erfaringen har vist, navnlig paa Landet og i det hele paa Steder, hvor der kan forudsættes personligt Kendskab og beslægtet Tankegang mellem Parterne og Forligsmæglerne, at mange Sager ere blevne forligte, som under andre Forhold neppe vilde være blevne det, særlig heller ikke ved Retten. Og selv i de større Stæder, navnlig Kjøbenhavn tør man ikke kaste Vrag paa de gode Resultater, som Forligs- kommissionerne der have opnaaet. Disse have imidlertid, efter hvad der foreligger for Udvalget, vist sig at være bedre, hvor det — som ved Sø- og Handelsrettens For- ligskommission — har staaet Parterne frit for at lade møde ved Sagførere eller disses Fuldmægtige, som ere inde i Sagen, end ved de andre Kommissioner, hvor Mødet som oftest besørges af professionelle Bude, der ikke kende Sagen og derfor i Virkeligheden savne baade Evne og Bemyndigelse til at føre en frugtbar Forligsforhandling. Der- for foreslaar man at udvide Reglerne for

Møde ved hin Kommission til alle de andre i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg. Paa den anden Side har man ikke villet udvide Forligskommissionernes Virksomhed udover deres hidtil gældende Omraade og fore- slaar derfor, at hvor Mæglingen hidtil er foregaaet ved Retten (i mindre Gælds- sager og private Politisager) skal den vedblivende foretages der. — Af de her- til sig sluttende Regler i de følgende Paragraffer har man i den ny § 141 (Nr. 208) samlet, hvad der kan forenes med den foreslaaede Affattelse af § 140 (Nr. 207). — Det er dog ikke hermed Meningen at afskaffe Retternes Adgang til, saa snart de finde Sagens Stilling og Parternes Sindelag egnet dertil, ogsaa at mægle Forlig. Hertil sigter den under Nr. 253 foreslaaede Ændring i § 276.

Det synes for haardt (ifald Lovforslagets Tekst bør forstaas saaledes) at paalægge en Part Omkostningerne ved de Tvangsfor- anstaltninger, som § 153 lægger i Rettens Haand overfor et modvilligt Vidne, især da det her med Føje kan siges at dreje sig om en Samfundsinteresse: Respekten for Retten og dens Virksomhed. Man foreslaar det derfor under Nr. 214 ud- trykkelig fastsat, at disse Udgifter bæres af det offentlige.

Da de nu brugelige Edsformaningstaler indeholder Udtalelser, som formentlig over- skrider Grænserne for menneskelig Myn- dighed, foreslaas det under Nr. 222 b. ud- trykkelig at afskaffe dem. — Den Ret, som § 271 giver Højesteret til at tillade en Sags Genoptagelse, aabner Mulighed for, at Ret- ten kan blive overbebyrdet med grundløse Andragender og at dens Stilling til Sagens fornyede Afgørelse kan blive foregrebet. Man foreslaar derfor under Nr. 252 at overføre denne Myndighed, som man dog ikke ønsker helt at afskaffe, til Regeringen.

Med Hensyn til § 303 savner man til- strækkelig Grund til at give enhver „Slægt- ning", hvor fjernt hans Slægtskab med de paagældende end er, Adgang til at rejse Spørgsmaal om dennes Umyndiggørelse, især da Øvrigheden efter 2det Stykke har det i sin Magt paa Andragende fra

hvemsomhelst — altsaa ogsaa fra (le fjernere Slægtninge — at gøre Skridt der- til, og man foreslaar derfor Begrænsningen under Nr. 262. — En Overlæge paa en Sindssygeanstalt, selv om denne ikke er Statens, vil sikkert i alle Tilfælde være lige saa sagkyndig og paalidelig som en „Embedslæge", og man foreslaar derfor under Nr. 264 at sætte hans „Anbefaling" ved Siden af dennes.

Reglerne for, hvorledes der i private Sager skal gaas frem i Rettergang for Kommunedommeren, ere foreslaaede under Nr. 266. Disse Regler maa efter Forhol- dets Natur være saa lidet besværende som muligt. Da ingen Sag kan bringes for Kommunedommeren, uden at begge Parter bo i Kommunen, og da Sagerne ere ganske smaa (ikke over 40 Kr.), forudsættes det. at Parterne som Regel møde personlig. Dog er der intet Forbud mod at møde ved en anden: kun er det ikke anset for hen- sigtsmæssigt at tilstede Møde ved Sagfører. For den, der vil møde for en Part, vil altsaa gælde den i Lovens første Bog § 47 indeholdte Regel, at han skal være personlig myndig og uberygtet. For- handlingen foregaar naturligvis mundtlig. Hele det store Apparat af Rettergangs- regler, som er nødvendigt ved almindelig Ret, og som kan forlanges kendt og an- vendt der, vilde ikke høre hjemme i Be- handlingen for en Lægmandsdommer, og det er derfor kun foreskrevet, at For- handlingen sker i de Former, som Kom- munedommeren finder tjenlige. En saadan Simpelhed i Former er ogsaa saa meget lettere tilstedelig her, som Ed ikke skal kunne aflægges, Vidner ikke føres og Syn eller Skøn ikke optages for Kommunedom- meren. Denne er tillige Forligsmægler i Sagen; Forligsprøven kan han anstille straks eller efter at have hørt Parterne, ligesom han selv vil. Sagens Behandling tilende- bringes som Regel i eet Møde. Forlig og Domme, til hvis Affattelse der ikke stilles

anden Fordring, end at de skulle inde- holde et tydeligt Resultat, tilføres Kom- munedommerens Bog. Da de Sager, som komme til Forhandling for Kommunedom- meren, frembyde i alt Fald den Ensartethed, at de alle gaa ud paa Betaling af et Penge- beløb, vil det være muligt at gøre Kommune- dommerens Skriftarbejde ganske let ved An- vendelse af Blanketter, hvormed han paa Statens Bekostning og ved Justitsministe- rens Forsorg skal forsynes. En Dom, der er afsagt af Kommunedommeren, skal, ind- til den almindelige Fuldbyrdelsesfrist af 4 Uger er udløben, kunne indbringes for Herredstinget. Denne Indbringelse er dog ikke nogen Appel: det er ikke den afsagte Dom, der gøres til Genstand for Prøvelse: det er det af Kommunedommeren paakendte Tilfælde, der nu af den almindelige Ret paakendes, ganske efter Lovens alminde- lige Regler om Rettergang i første In- stans.

Efter de til Lovens første Bog navnlig under Nr. 19 stillede Ændrings- forslag gaa jo Foged- og Skifteforretninger over til at være Øvrighedsgerning. Til Gennemførelse heraf er der til nærværende Lovforslag stillet en Række af Ændrings- forslag. Fordi disse Forretninger, der hidtil have haft en vis Karakter af Rets- forretninger, ophøre at have denne, miste de ikke Berettigelsen til at have Plads i disse Love. Det vedbliver at gælde for dem, som det gælder for Sagførervæsenet og Politivæsenet, at de stærke Berøringer med Rettens Pleje gør det naturligt, at de omhandles her. Lovgivningen kan vel endog i det Øjeblik, da den lader dem udgaa af Retsforretningernes Kreds, siges at have en Forpligtelse til i de samme Love, hvori den udfører denne Forandring, at give Reglerne for, hvorledes de fremtidig skulle udføres.

Reglerne for Forretningernes Udførelse kunne nu gennemgaaende være de samme, som de vare foreslaaede at være. Midlerne

til at faa de af Skifteforvalter eller Foged tagne Beslutninger forandrede maa derimod være andre. I Stedet for Anke maa træde Søgsmaal i første Instans, uden forudgaaet Forligsmægling, og der tillægges Retten Myndighed til under dette Søgsmaal at stadfæste, ændre eller ophæve den trufne Afgørelse.

Det er dog ikke fundet rigtigt at gøre denne Vej til den eneste, ad hvilken den, der finder sig forurettet, kan gaa frem for at faa den trufne Afgørelse omgjort. Der er Grund til at benytte de Muligheder for en mindre omstændelig Afgørelse, som paa den ene Side Forretningernes Overgang til at være Øvrighedshandlinger og paa den anden Side Parallelen med Kære aabner.

Hertil sigtende Forslag findes navnlig under Nr. 332, 333 og for øvrigt under en Række af de andre Ændringsforslag.

Da Bestemmelserne om Fuldbyrdelsen af Domme ikke indeholder nogen udtryk- kelig Regel for det Tilfælde, at Dommen gaar ud paa Udlevering af et Barn, og det ved Sammenhold af 1ste og 2det Punktum i § 341 synes at fremgaa, at et Barn ikke kan være indbefattet under „rørlig Ting", er det nævnte Tilfælde indført ved Æn- dringsforslag Nr. 283.

De Maal af 20 Kr. og 60 KL, som ved Lov af 25de Marts 1872 sættes for de Genstande, som Skyldneren kan fordre, at der ved Udlæg levnes ham, ville ikke, uden at man derved fæstner en ved Penges Prisfald foregaaet Forringelse af Skyldne- rens Stilling i saa Henseende, kunne be- vares, men ville antagelig nu passende kunne sættes til 25 Kr. og 75 Kr. (Æn- dringsforslag Nr. 298).

Medens der efter Lovforslagets § 370 ikke paahviler Fogden Vejledningspligt i større Sager, findes hans Pligt til at yde Parterne Vejledning at burde udstrække sig til alle Sager (Ændringsforslag Nr. 314).

Ved Anvendelse af Gældsfængsel er der ikke fundet tilstrækkelig Grund til at fritage Skyldneren for at godtgøre Rekvi- renten Udgifterne herved; men paa den anden Side har man ment, at Udgifterne til Lys og Varme ikke skulle betales af Rekvirenten, men af det offentlige (Æn- dringsforslag Nr. 445 og 446).

En Bestemmelse, svarende til den, der er foreslaaet udsat af Lovens første Bog § 5, om Myndighed til at beskikke Skifte- kommissærer, foreslaas indsat i nærværende Lovs § 501 (Ændringsforslag Nr. 478).

Naar Retterne nu omordnes, og Skøde- og Pantebøgemes Bestyrelse gaar over til at være en ren Øvrighedsgerning, er der formentlig al Grund til i denne Lov at op- tage om Tinglæsningsvæsenet de ændrede Regler, som dels nødvendiggøres ved den øvrige Reform, dels i og for sig tiltrænges.

Med Hensyn til Institutionens Benæv- nelse bemærkes, at da den Handling at „læse" det paagældende Aktstykke ikke lettelig lader sig overflytte, efter at den længst har tabt enhver Betydning ud over den symbolske, kan man vanskelig beholde „Tinglæsning" uforandret. Det er imid- lertid ønskeligt at blive saa nær derved som blot muligt, og man har — navnlig da ogsaa i Betragtning af, at Fortegnelser over Dokumenterne foreslaas offentlig op- slaaede ved Tingets Lokale — anset sig berettiget til at kalde Handlingen for „Tinglysning".

Tinglysningen foretages altsaa af Øv- righeden, d. v. s. i Kjøbenhavn af en sær- lig Embedsmand, der bestyrer Skøde- og Pantevæsenet, og udenfor Kjøbenhavn af Sysselmanden. Den foregaar hver Dag. Der foreslaas bestemte Regler for, paa hvilken Tid af Dagen Tinglysning skal op- høre, og hvorledes der skal forholdes med Dokumenter, som indkomme efter den Tid. Alle paa een Dag tinglyste Dokumenter skulle i Henseende til Tinglysningens Rets- virkning anses som tinglyste samtidig.

Udvalgenes Betænkninger m. m, 143

I Henseende til Klager over de Ting- lysning vedrørende Embedshandlinger og Embedsmandens Ansvar derfor foreslaas lignende Regler som ved Skifte- og Foged- væsenet (Ændringsforslag Nr. 527).

Et Mindretal (Borgbjerg og J. Jen- sen, Kjøbenhavns 10de Valgkreds), stiller et Ændringsforslag under Nr. 186 til §100, sigtende til at indføre offentlig Afstemning ved Domsafsigelse, hvilket maa anses for en nødvendig Følge af Princippet om fuld Offentlighed i Retsplejen.

I Henhold til foranstaaende stilles føl- gende Ændringsforslag:

Til § 1.

Af Udvalget:

143) Paragraffen affattes saaledes:

„Enhver borgerlig Retstrætte behand- les i 1ste Instans ved Landsret, med- mindre den er henlagt til By- eller Her- redsting eller Kommunedommer, eller den ved Overenskomst mellem Parterne ind- bringes for Underret for saa vidt dette lovligt kan ske."

Til § 2.

144) I Nr. 3 udgaa Ordene „mindre omfattende" og Parentesen om „partielle".

145) Nr. 8 affattes saaledes:

„Sager anlagte i Medfør af Forord- ningen af 28de Marts 1845 § 17 til Hæf- telsesbreves Udslettelse."

146) Til Nr. 9 føjes: „og Sagen ikke rejser sig af en politisk Lovovertrædelse".

Til § 3.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

147) I 2det Stykke ændres „Proces omkostninger" til: „Sagsomkostninger".

Til § 9.

Af Udvalget:

148) I L. 3: „derved Sagens Værdi ikke", 1.: „Sagens Værdi ikke derved".

Til § 10.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

149) Paragraffen affattes saaledes: „Henhører en Sag under Landsret, op- hører denne ikke at være kompetent, fordi enkelte Fordringer, Spørgsmaal eller Dele udskilles til særskilt Behandling eller Paa- kendelse i Henhold til § 94, § 106 eller § 107, selv om disse eller Resten af Sagen, for sig betragtet, vilde høre under? Under- ret".

Til § 14.

Af Udvalget:

150) Første Linie affattes saaledes: „Danske i Udlandet ansatte Embedsmænd, der ikke ere det paagældende Lands Doms- myndighed undergivne".

Til § 15.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

151) I Slutningen af Linie 2 er udfal- det „i", som indføres.

Til § 16.

Af Udvalget:

152) Ordene: „eller hvor Midtpunktet for hans Embedsvirksomhed er" forandres til: „eller i Mangel af saadant sin Bopæl".

Til § 17.

153) I sidste Linie ændres „enhver" til „hvilken som helst".

(Trykfejl: § 30, L. 2, „ellet" til „eller".

Til § 20.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

154) I Slutningen af 1ste Stykke saavel som i Slutningen af 2det Stykke sættes efter „Stævningens": „eller Forligskla- gens".

Til § 31.

Af Udvalget:

155) Ordene „samme ved § 94 tillagte Myndighed" ændres til: „den Myndighed, som er tillagt den i § 94".

Til § 32.

156) I Stykke 3 efter „er" indsættes „gift med".

Til § 32.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

157) Sidste Stykke udgaar.

Til § 42.

Af Udvalget:

158) „Procesomkostninger" ændres til: „Sagsomkostninger".

Til § 45.

159) Efter „Maaned" indsættes: „og ikke med det særlige Hverv for Øje at møde for Retten".

Til § 46.

Af Udvalget undtagen Nanke: 160) Paragraffen udgaar.

Til § 47.

Af Udvalget:

161) Ordet „uberygtet" i Linie 2 æn- dres til: „ikke ved Dom funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling."

Af Udvalget:

162) Stk. 1 Pkt. 2 affattes saaledes: „Er denne ikke indrettet saaledes, at den tillige kan være Retsliste for den enkelte Retsdag, affattes der for hver enkelt Rets- dag en Retsliste, paa hvilken de Sager, der skulle komme for, optages". Pkt. 3 udgaar.

Underændringsforslag til Nr. 162:

Af Nanke:

163) Til Ændringsforslaget føjes: „Retslisten for den enkelte Dag op- slaas, Dagen før Retten sættes, i Rettens Forværelse paa et for alle tilgængeligt Sted".

Til § 56.

Af Udvalget:

164) I Linie 2 foran „beslutte" indsæt- tes: „undtagelsesvis".

165) I Linie 3 ændres „den offentlige Orden til: „Orden og Ro i Retslokalet". I Linie 3 efter „kræver det" indsættes: „, eller offentlig Behandling vilde tilføje nogen en ufornøden Krænkelse".

Til § 60.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget:

166) 12det Stykke udgaar: „(herunder ogsaa Fogedret og Skifteret").

Til § 62.

Af Udvalget:

167) I Linie 2 udgaar „først".

Til § 63.

168) Slutningsordene: „i Loven er fore- skrevet eller tilladt" ændres til: „er fore- skrevet eller tilladt i Loven".

Der tilføjes som nyt Stykke:

„Det i en Sag tilførte oplæses, inden ny Sag foretages".

Til § 64.

182) Stk. 1 affattes saaledes: „Rettens Afsigelse af Domme og Ken- delser og dens øvrige Beslutninger optages i Retsbogen. Domme og Kendelser ind- føres fuldstændigt i Dombogen".

Til § 65.

183) Pkt. 1 affattes saaledes: ..Retsbogen underskrives ved hvert

Retsmødes Slutning af Rettens Formand-'.

Til § 66.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget:

169) I Linie 3 efter „Retsskriver" til- føjes: „eller, hvor en saadan ikke er ansat, af Dommeren".

Til § 67.

Af Udvalget:

170) „Retsskriveren samler" ændres til: „Hvor en Retsskriver er ansat, samler han". Til Paragraffen føjes: „Ved andre Retter paahviler dette Dommeren".

Til § 68.

171) I 1ste Linie efter „hos" ind- skydes: „Dommeren eller".

Til § 70.

172) I sidste Stk. udgaa Ordene: „samt de fornødne Disciplinærbestem- melser".

Til § 71.

173) IL. 4—5 ændres „gennem ved- kommende Underret" til „gennem den paa- gældende Rets Kontor eller, for saa vidt der ikke i det paagældende; Syssel findes Retskontor, gennem Sysselmanden".

Til § 72.

174) De første Ord af Nr. 2 indtil „Ægtefælle" ændres til: „Kan Forkyndelsen ikke ske for den paagældende personlig, kan den paa hans Bolig her i Riget gyldig iværksættes for hans Ægtefælle."

175) Sidste Stk. affattes saaledes:

„Udføres Forretningen af en Stæv"

ningsmand, skal denne, hvis Partens Op" givelser ikke lede til Forkyndelsens Iværk

sættelse, efter Evne søge saadan Underret- ning, at Forkyndelsen kan ske".

Til § 73.

176) I 2det Stykke foran Ordet „Be- svær" indsættes: „væsentligt."

Til § 85.

177) Sidste Pkt. affattes saaledes: „Dog kan den Retten ved § 94 tillagte Myndig- hed udøves ogsaa med Hensyn til Modfor- dringer."

Til § 86.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

178) Paragraffens sidste Punktum af- fattes saaledes: „Naar Oplæsning skal finde Sted, bestemmer Rettens Formand, ved hvem den skal foregaa".

Til § 88.

Af Udvalget:

179) Til Paragraffen føjes som nyt Punktum: „Han kan, naar Omstændig- hederne gøre det nødvendigt, afbryde et Retsmøde med bestemt Opgivelse af, hvor-

180) naar det genoptages".

Til § 96.

181) I 1ste Linie efter „Mistanke" indskydes: „hos Retten".

Til § 97.

183, 184) I 2den Linie udgaa Ordene „den størst mulige".

Til § 100.

Af Udvalget:

185) I L. 4 ændres Ordene: „Tje- nestealderen. . .først" til: „Lodtrækning for hver enkelt Sag, umiddelbart før Raad- slagningen begynder".

Af Borgbjerg og J. Jensen:

186) I andet Stykke udgaa Ordene: „og Afstemninger".

Til § 102.

Af Udvalget:

187) Efter Begyndelsesordene „For enhver Afgørelse" indsættes: „i en Ret, der beklædes af flere Dommere."

Til § 103.

188) I 1ste Linie udgaar Ordet „endelig".

Til § 105.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

189) „Procesomkostninger" ændres til. „Sagsomkostninger".

Til § 107

Af Udvalget:

190) I Slutningen af 1ste Stykke til- føjes : „Ligeledes kan Retten, naar sagsøgte for en Del har erkendt Rigtigheden af et indtalt Beløb, straks give Sagsøgeren Dom for det af sagsøgte saaledes aner- kendte Beløb."

Til § 109.

191) Pkt. 2 affattes saaledes:

„Afsigelsen af en Dom foregaar ved,

at Domsslutningen, efter at hele Dommen er skriftlig udarbejdet, oplæses i et Rets- møde."

192) Her indsættes en ny Paragraf saalydende:

„Stadfæstelse af en indanket Dom kan gives enten i Henhold til de i samme an- førte Grande eller i Henhold til ny Be- grundelse.

I overordnet Rets Dom skal det altid anføres, ved hvilken Ret den indankede Dom er afsagt."

Til § 110.

193) 1ste Stykkes 2det og 3die Punktum gøres til et selvstændigt Stykke.

Til Overskriften til Kap. XI. 194) „Proces" ændres til: „Sags".

Til § 113.

195) I 1ste Stykke, L. 3, Ordene „i særlige Omstændigheder finder skellig Grund" ændres til: „finder særlig Grund".

196) I 2det Stykke, ved Slutningen af L. 3, indsættes: „Udgift til Sagførersalær erstattes med et passende Beløb", og i Be- gyndelsen af L. 4 ændres de „virkelige" til „og øvrige".

Til § 114.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud val get:

197) „Procesomkostninger" ændres til „Sagsomkostninger".

Til § 115.

198) Samme Ændring.

Til § 116.

199) Samme Ændring.

Til § 117.

200) „Processens" ændres til „Sa- gens".

Til § 124.

201) „Procesomkostninger" ændres til „Sagsomkostninger".

Til § 126.

202) I sidste Linie ændres: „ved Un- derretten" til „i Underretssager".

Til § 130.

Af Udva1get (undtagen Nanke), tiltraadt af Justitsministeren:

203) Paragraffen udgaar.

Til § 131.

Af Nanke:

204) Nr. 1 forandres til: „den paa- gældendes økonomiske Forfatning er en saadan, at han ikke skønnes selv at kunne afholde de med Sagens Førelse forbundne Omkostninger og andre Udgifter, hvorom paalidelige Attester, afgivne paa Tro og Love, skulle tilvejebringes."

Til § 132.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget:

205) I sidste Stykke ændres „Proces- sens" til „Sagens".

Til § 137..

206) 1ste Stykke ændres til: „Justits- ministeriet skal i samme Omfang som hidtil være berettiget til at tilstaa fri Proces, saaledes at Virkningen er den i § 132, § 134 og § 135 1ste Stykke angivne".

Til § 140.

Af Udvalget:

207) Paragraffen affattes saaledes:

„I de Sager, i hvilke Forligsmægling hidtil har været at foretage af Retten, vil Mæglingen vedblivende være at foretage af Retten. I øvrigt foretages Forligsmæg- ling ved de af den bestaaende Lovgivning foreskrevne Kommissioner og Mæglere. I Henseende til disses Forretningsgang saavel som i Henseende til Kommissionernes Sam- mensætning har det sit Forblivende ved de nugældende Lovbestemmelser, kun at der i Forligskommissionen i Kjøbenhavn ind- træder en af Justitsministeriet udenfor Retterne beskikket Mand i Stedet for et Medlem af Hof- og Stadsretten, og at de hidtil for Møde ved Sø- og Handelsrettens Forligskommission gældende Regler udvides til alle Forligsmøder i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg.

Omraadet for Kommissionernes Virk- somhed forbliver ogsaa det samme, kun med den Udvidelse, som følger af § 139, og den Begrænsning, som følger af § 329".

208) I Stedet for §§ 141—143 indsæt- tes en ny Paragraf saalydende:

„Er Forligsmægling ikke foranstaltet, bliver Sagen at afvise fra Retten, og der tilkendes sagsøgte, naar han møder og gør Paastand derpaa, Erstatning for forgæves Møde. Dog kan Retten i Stedet for Af- visning bestemme, at Sagen udsættes, for at Forligsmægling kan finde Sted.

Forligsklagens Indhold er ikke til Hin- der for en senere Udvidelse eller Foran- dring af Søgsmaalsgrunde eller Paastande."

Til § 147.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

209) I Slutningen af 1ste Stykke tilføjes: „uden at det senere har opnaaet Æresoprejsning".

Af Justitsministeren:

210) Næstsidste Stykke udgaar.

Af Berg, Borgbjerg, Fogtmann, J. Jensen, Knop, H. Madsen og Sien- gerik:

211) I 4de Stykkes 3die Linie om- byttes Ordet „beedige" med ,,bekræfte".

Af Udvalget:

212) I Slutningen af 3die Stykke til- føjes følgende: „Ligeledes kan paa Bla- det navngiven Redaktør og Redaktions- sekretær ved et offentligt Blad nægte Vid- nesbyrd angaaende, hvem der er Hjemmels- mand til en i det paagældende Blad op- tagen ikke med Forfatterens Navn for- synet Artikel eller Meddelelse, medmindre Sagen angaar en Forbrydelse, der kan medføre højere Straf end simpelt Fængsel, eller den angaar Brud paa Tavshedspligt i Embedsforhold, begaaede af Embeds- eller Bestillingsmænd i Stat eller Kom- mune."

Til § 148.

213) I L. 1 rettes „forbundet" til „for- pligtet".

Til § 153.

214) Til Stk. 2 føjes: „Udgifterne der- ved afholdes som Delinkventomkostninger."

Af Justitsministeren, tiltraadt af U dy alge t:

2.15) I sidste Linie ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 154.

Af Udvalget:

216) I 2den og 3die Linie ændres Ordene „maa —Indskrænkning" til: „skal dog, naar han ikke har lovligt Forfald."

Til § 156.

Af Justitsministeren:

217) I Slutningen af 1ste Stykke ud-

gaa Ordene: „og om Maade", og

Kommaet efter „Retten" ændres til et Punktum.

Af Mindretallet under Nr. 211:

218) I L. 6—7 ændres Ordene: „med

Ed Maade" til „med den i § 164

nævnte Forsikring paa Ære og Samvittig- hed."

Til § 157.

Af Justitsministeren:

219) I 3die Linie udgaa Ordene: „eller af sigtede".

Til § 159.

Af Udvalget:

220) Begyndelsesordene i sidste Stk.: „Om nedskrevne Oplysninger maa benyt- tes" ændres til: „Om Vidnet maa benytte nedskrevne Oplysninger."

Til § 164.

Af Justitsministeren:

221) Paragraffen flyttes hen mellem

§ 156 og § 157 og affattes saaledes:

„Naar ikke begge Parter frafalde det, skal et Vidne edfæstes eller — hvis Vidnet ikke hører til et Trossamfund, for hvilket der haves en bestemt Edsformular, eller er- klærer. at det ifølge sin religiøse Tro ikke tør affægge Ed, eller at det overhovedet ikke har nogen religiøs Tro — afgive en Forsikring „paa Ære og Samvittighed", der træder i Eds Sted.

Eden aflægges og Forsikringen afgives, forinden Afhøringen om Sagen begynder, og gaar ud paa, at Vidnet lover, at det vil udsige den rene Sandhed og i sine Svar paa Spørgsmaalene intet fordølge, som kan tjene til Sagens Oplysning".

Til § 164.

Af Mindretallet under Nr. 211:

222 a.) Paragraffens 1ste Stykke af- fattes saaledes:

„Vidneforklaringer skulle, naar ikke begge Parter frafalde det, bekræftes med en Forsikring paa Ære og Samvittighed."

Af Udvalget:

222 b.) I 2det Stykkes 2det Punktum efter „Forklaring" indskydes: „dog uden at benytte de ved Frdg. 28de Juni 1842 og Lov 19 de April 1864 fastsatte For- maningstaler".

Til § 165.

Af Mindretallet under Nr. 211:

223) 1ste Linie affattes saaledes: „Forsikring paa Ære og Samvittighed

kræves ikke af:".

I næstsidste Stykkes 1ste Linie udgaar Ordet „edfæste" og i Stedet for indsættes: „kræve Vidneforklaringens Bekræftelse af".

Paragraffens sidste Stykke udgaar.

Til § 165.

Af Justitsministeren:

224) I Slutningen af næstsidste Stykke ændres „skønnes at" til „befrygtes at ville", hvorhos Paragraffen flyttes hen næstefter forrige Paragraf.

Til § 166.

Af Mindretallet under Nr. 211:

225) I 1ste Stykkes 1ste Linie ud- gaa Ordene: „eller aflægge Vidneeden".

I 1ste Stykkes 2den Linie udgaa Or- dene: „Stedet derfor trædende —" og i Stedet indsættes: „§ 164 nævnte".

I 1ste Stykkes 5te Linie udgaar Or- det: „Ed" og i 6te Linie Ordet: „eller".

Til § 170.

Af Udvalget:

226) Efter Ordene: „for hver løbende Mil" indskydes: „Hvis Jernbane eller Damp- skib kan benyttes, beregnes Rejseudgifterne efter Prisen for henholdsvis 3die Klasse og 2den Plads".

Til § 171.

227) I Linie 3 foran Ordene „har særlig Interesse" indskydes: „gør det sand- synligt, at han."

Til § 172.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

228) I Linie 5 er efter „i" udfaldet „Henhold til".

Til § 173.

229) I Linie 4 rettes efter „denne" Punktum til Komma.

Til § 177.

230) I 2det Stykke ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 181.

Af Mindretallet under Nr. 211:

231) I 1ste—2den Linie udgaa Or- dene: „med Ed eller, under de i § 164 angivne Betingelser,".

Til § 182.

232) I 1ste Stykkes 5te Linie ud- gaar: „Ed eller", og i Stedet indsættes: „den i § 164 nævnte".

Til § 188.

Af Justitsministeren:

233) Til 1ste Punktum føjes: „dog at Edfæstelsen foregaar før Afhøringen".

Af Mindretallet under Nr. 211:

234) 2det Punktum formuleres saa- ledes: „Den i § 164 omtalte Forsikring paa Ære og Samvittighed træder i Eds Sted".

Til § 198.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

235) I 2det Stykke ændres „5 Dage" til „en Uge".

Til § 201.

Af Udvalget:

236) De 2 første Linier skrives saa- ledes: „Efter at i fornødent Fald Varslet er fastsat (jfr. § 202), bliver Stævningen med Angivelse af den tidligste Tid for Sagens første Tægtedag at indlevere paa Rettens Kontor."

Til § 203.

237) I Linie 3—4 ændres „Proces- omkostninger" til: „Sagsomkostninger, for saa vidt han ikke frafalder Paastand der- om."

Til § 204.

Af Nanke:

238) I 3die Stk. 3die Linie tilføjes efter „(jfr. dog § 221)": „, i hvilket Til- fælde derhos det, som han allerede maatte have fremført, lades ude af Betragtning".

Til § 209.

Af Udvalget:

239) I næstsidste Linie rettes „, som af Modparten angives" til „som af Mod- parten angivet".

Til § 211.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget :

240) I sidste Linie ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 215.

241) I 2det Stykke ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 220.

Af Udvalget:

242) Andet Stykkes sidste Punktum udgaar her og indsættes som sidste Stk., saaledes affattet:

„Naar Sagen i det hele eller for et enkelt Punkt skønnes at være tilstrækkelig behandlet, sluttes Forhandlingerne (jfr. § 94). Sagen optages, og Dom afsiges (jfr. § 109)."

Til § 224.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valg e t:

24.3) I 1ste Stykke ændres „5 Dage" til „en Uge".

244) I sidste Stykke ændres „Proces- omkostninger" til „Sagsomkostninger".

Til § 227.

Af Udvalget:

245) „8 Dage" forandres til: „en Uge"

Til § 243.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget :

246) I 2det Stykke ændres „Proces- omkostninger" til „Sagsomkostninger".

Til § 245.

247) Paragraffen affattes saaledes: „Edsdomme og Afgørelser i Henhold til § 107 af enkelte Spørgsmaal eller Dele af Sagen kunne først paaankes, naar den endelige Dom er afsagt,"

Til § 246.

248) I 1ste Stykke indskydes efter „und- tagelsesvis tilstedes" : „saavel af Højesteret som af Justitsministeriet", og Begyndelsen af næste Stykke affattes saaledes: „Den, der hos Retten vil søge Tilladelse til Anke efter Udløbet af den almindelige Ankefrist, maa osv.".

249) Som nyt Stykke tilføjes:

„Der kan ikke i samme Sag indgives Andragende om Tilladelse til Anke efter Ud- løbet af den almindelige Ankefrist baade til Retten og til Justitsministeriet, og den, der har indgivet saadant Andragende det ene Sted og faaet Afslag, kan ikke der- efter indgive Andragende det andet Sted. Handler nogen herimod, afvises hans An- dragende."

Til § 250.

Af Udvalget:

250) I Stykke 3: „i hvilket Tilfælde" ændres til: „i hvilket sidste Tilfælde".

Til § 270.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

251) I Slutningen af 1ste Stykke tilføjes: „Samme Beføjelse tilkommer Justitsmini- steriet. Reglen i § 246, 3die Stykke, finder herved Anvendelse."

Til § 271.

Af Udvalget:

252) 1ste Stykke affattes saaledes:

..Naar der er tilvejebragt en meget stor Sansvnlighed for, at en af Højesteret

Udvalgenes Betænkninger m. m. 144

paadømt Sag uden Andragerens Pejl har foreligget urigtigt oplyst, og for at der nu haves Oplysninger, som ville medføre et væsentligt forskelligt Resultat, samt naar samtlige Omstændigheder i høj Grad tale for Bevilgelsen af Andragendet, derunder ogsaa, at det maa anses for givet at An- drageren kun ad denne Vej vil kunne undgaa eller oprette et for ham indgribende Tab, kan det ifølge derom gennem Justits- ministeriet indgivet Andragende til Kongen ved en af Kongen i Statsraadet fattet Be- slutning tillades, at Sagen paa ny foretages ved Højesteret.

Til § 276.

Af Udvalget:

253) Første Punktum affattes saaledes: „Dommeren kan, naar som helst han inden Sagens Optagelse finder Grund dertil, mægle Forlig mellem Parterne."

Til § 277.

254) I Stk. 3 rettes „protokolleres fuld- stændigt" til „indføres fuldstændigt i Rets- bogen", og „Protokollen" rettes til „denne".

Til § 280.

255) I sidste Linie ændres „Retsskri- verkontoret" til „Dommerens Kontor".

Til § 281.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

256) I Slutningen af 1ste Stykke staar „Domforhandling" læs „Domsforhandling".

Til § 283.

257) Begyndelsen af 2det Stykkes 2det Punktum affattes saaledes: ..Dog kan saavel det i § 243 omhandlede Højesterets- udvalg som Justitsministeriet undtagelses- vis osv."

Slutningen af 2det Stykke affattes saaledes: „Andragende herom kan dog kun bevilges indtil 1 Aar fra Dommens Afsigelse. For saa vidt det indgives til Retten, maa det fremsættes paa den Maade

som bestemt i § 246 og behandles som der foreskrevet".

Slutningen af 3die Stykke, 1ste Punk- tum, affattes saaledes: „med Tilladelse enten af det ovennævnte Højesteretsudvalg eller af Justitsministeriet", og samme Styk- kes 2det Punktum affattes saaledes: „An- dragende herom kan dog kun bevilges ind- til 6 Maaneder, efter at den paagældende Afgørelse er truffen".

Som nyt Stykke tilføjes: ..I de i 2det og 3die Stykke ommeldte Tilfælde finder Reglen i § 246. 3die Stykke, Anvendelse."

Til § 284.

258) Begyndelsen af 2det Punktum af- fattes saaledes: „For saa vidt den i be- meldte Paragraf omhandlede Bestemmelse om Ankens Tilstedelighed ikke træffes af Justitsministeriet, afgives den, i øvrigt Overensstemmelse osv."

Til § 289.

259) I Slutningen af 1ste Linie er udfaldet „i".

260) Mellem næstsidste og sidste Stykke indsættes et nyt Stykke, saalydende: „Med Hensyn til Kæremaalsfristen gælder Reglen i § 270, saaledes at Tilladelse til Kære efter Fristens Udløb kan meddeles dels af Justitsministeriet, dels af Landsrettens Ju- stitiarius."

Til § 295.

Af Udvalget:

261) I sidste L. foran „hvor" sættes: „for det Sted".

Til § 303.

262) 1ste Stykke, „Slægtninge" æn- dres til „Slægtninge i op- eller nedstigende Linie eller 1ste Sidelinie."

Til § 305.

263) I 3die Stykke ændres „tinglæse" til „tinglyse".

Til § 312.

264) 1ste Stykke, „En Embedslæges Anbefaling" ændres til „Anbefaling fra en Embedslæge eller fra Overlægen paa den Helbredelsesanstalt, paa hvilken den umyn- diggjorte maatte være anbragt."

Af Udvalget undtagen Nanke:

265) Her indsættes et nyt Kapitel med Overskrift: „Behandlingen af Smaasager for Kommunedommer paa Landet" og af følgende Indhold:

Kapitel n. n.

Til § a.

De under borgerlig Retspleje henhø- rende Sager, der efter Lov om Domsmag- tens og nogle dermed forbundne Forholds Ordning § 45 indbringes for Kommune- dommer paa Landet, foretages til de Tider og paa de Steder i Kommunen, som af Kommunedommeren bestemmes. Er intet andet bestemt om Stedet, er dette Kommunedommerens Bopæl.

Til § b.

For Kommunedommer kan ikke mødes

ved Sagfører.

Til § c.

Den, der vil have en Sag for, er be- rettiget til at møde med sin Modpart for Kommunedommeren til en hvilken som helst Tid, til hvilken denne erklærer at kunne foretage Sagen.

Han kan ogsaa stævne sin Modpart. Kommunedommeren skriver da efter hans Begæring en Indkaldelse, og Klageren be- sørger denne forkyndt med mindst 2 Dages

Den i Lov af 10de Maj 1854 § 69 indeholdte Forskrift ændres derhen, at

Forkyndelse ved 1 Stævningsmand er til- strækkelig.

Til § d.

Forhandlingen sker mundtlig og i de Former, som Kommunedommeren finder tjenlige, uden at han deri er bunden ved de almindelige Rettergangsregler.

Ed kan ikke aflægges, Vidner ikke føres og Syn eller Skøn ikke optages. Men Kommunedommeren er berettiget til at høre, hvad de, som Parterne maatte med- bringe, fremføre af egen Drift eller efter hans Foranledning.

Til § e.

Sagens Behandling tilendebringes som Regel i eet Møde. Ingen Part har Ret til at kræve Udsættelse; kun ganske und- tagelsesvis kan Kommunedommeren tilstaa en saadan.

Til § f.

Kommunedommeren foretager Forligs- mægling. Opnaas Forlig, er Sagen dermed endelig afgjort. Forliget tilføres Kom- munedommerens Bog.

Opnaas ikke Forlig, bliver Sagen, saa snart Kommunedommeren mener at have hørt Parterne tilstrækkelig, optagen til Dom.

Dommen afsiges straks efter Optagelsen.

Dommen afsiges mundtlig, men tilføres Kommunedommerens Bog. Den skal inde- holde et tydeligt Resultat, men behøver ikke at indeholde en Udvikling af Grunde.

Til § g.

Paa Statens Bekostning og ved Justits- ministerens Forsorg forsynes - hver Kom- munedommer med en Bog og Blanketter til Udskrifter deraf. Saavel Bogens Sider som Blanketterne skulle være indrettede paa en Tilførslerne lettende Maade, navn- lig saaledes, at Sidernes og Blanketternes trykte Tekst er forskellig efter Sagens Ud- fald (Forlig, Domfældelse, Frifindelse eller Afvisning).

Hver af Parterne er berettiget til paa Forlangende een Gang at faa en Udskrift af Forlig eller Dom i den ham ved- rørende Sag.

Til § h.

Enhver af en Kommunedommer afsagt Dom kan i Løbet af 4 Uger indbringes fol- det Herredsting, i hvis Retskreds Kommu- nen ligger.

Der fremlægges da Udskrift af Kom- munedommerens Bog for den paagældende Sags Vedkommende; men i øvrigt behand- les Sagen ganske efter Lovens almindelige Regler om Rettergang i første Instans.

2271 Bet. o. Lovf. om cleri

Af Udvalget undtagen Nanke:

266) Som Overskrift for Afsnittet sættes:

„Øvrighedsforretninger, der hidtil have været Rets forretninger."

Den nuværende Overskrift „Ekseku- tion og Auktion" bliver Undertitel, og for- an den sættes „A".

Betegnelsen ,,Femte Afsnit" (foran § 443) ændres til „B".

Betegnelsen „Sjette Afsnit, De fore- løbige Retsmidler" (foran § 459) ændres til „C. De foreløbige Sikkerhedsmidler".

Betegnelsen „Syvende Afsnit" (foran § 501) ændres til „D".

Af Udvalget undtagen Nanjke:

267) Som første Paragraf i fjerde Afsnit indsættes: „De i nærværende Af- snit omhandlede Forretninger (Eksekution og Tvangsauktion, Udpantning samt Ind- og Udsættelsesforretninger, Arrest og For- bud, Skifte og Konkurs) udføres af Syssel- mændene og for Kjøbenhavns Vedkom- mende henholdsvis af Fogedmyndighederne og Skifteforvalteren i Kjøbenhavn. Naar der i nærværende Afsnit tales om „Syssel", indbefattes derunder ogsaa Kjøbenhavns Øvrighedskreds, og naar der er Tale om „Sysselmænd", indbefattes derunder ogsaa henholdsvis Fogedmyndighederne og Skifte- forvalteren i Kjøbenhavn".

Til § 324.

268) I Slutningen ændres „femte Af- snit" til „Underafsnit B.".

Til § 325.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget:

269) I 2det Stykke ændres „Lov 19de Februar 1861" til „Lov af 19de Februar 1861".

borgerl ige Retsple je. 2272

Til § 326.

Af Udvalget undtagen Nanke: 270) Stk. 1 udgaar. Til § 326. Af Udvalget undtagen Nanke:

271) Stk. 1 udgaar.

Af samme:

272) De første Ord i Stk. 3 „Politiet er" ændres til: „Ligesom Sysselmanden efter Fornødenhed herved kan benytte Medhjælp af det ham undergivne Politi- personale, saaledes er Politiet, hvor dette er undergivet en anden Øvrighedsperson".

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

272) 1 2det og 3die Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden" (3 Steder) og „Fogedprotokollen" til „Fogedbogen".

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

Til § 327.

2/3) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (2 Steder), „sin egen Retskreds" til „sit eget Syssel", „Retskredsen" til „Syslet", „Retskredse" til „Sysler" og „sin Retskreds" til „sit Syssel".

Til § 328.

274) „Fogden" ændres til „Sysselman- den (3 Steder), „Procesomkostninger" til „Sagsomkostninger" og „Protokollen" til „Fogedbogen".

Til § 329.

275) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

Til § 330.

Af Udvalget undtagen Nanke:

276) I Stk. 1 ændres „paakende" og „Kendelse" til „afgøre" og „Afgørelse".

277) „Fogden"' ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

Til § 331.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget:

278) I Slutningen tilføjes: „og de i § 324 Nr. 4 nævnte Bodmeribreve".

Til § 332.

279) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 333.

Af Udvalget:

280) Til 1ste Stykke føjes: „Naar der ikke i Dommen er fastsat nogen særlig Fuldbvrdelsesfrist, gælder den her nævnte."

Til § 339.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

281) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (5 Steder) og „Fogedforret- ningen" ændres til „Eksekutionsforret- ningen" (2 Steder).

Til § 340.

282) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 341.

Af Udvalget:

283) I L. 1 efter „Ting" indsættes „eller et Barn". Efter „Tingen" i L. 3 indsættes ..eller Barnet".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

284) „Fogden" ændres til „Syssel- manden"'.

Til § 342.

285) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (5 Steder).

Til § 343.

286) „Fogedforretning" ændres til ,,Eksekutionsforretning" (2 Steder).

Til § 345.

287) Efter „Fængsel" i Linie 4 tilføjes: „(jfr. alm. borgerlig Straffelovs § 25)".

Til § 346.

288) „Retsmidler" ændres til „Sik- ringsmidler".

Til § 348.

289) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

290) „Retsgebyrer" ændres til „Rets- afgifter."

Til § 349.

291) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 349.

Af Udvalget:

292) I næstsidste L. ændres - „hvis Rig- tighed" til „naar disses Rigtighed".

Til § 350.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

293) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 351.

294) „Fogedforretningen" ændres til ,,Eksekutionsforretningen."

Til § 352.

295) „Fogedvidnerne" ændres til „Vid- nerne."

Til § 353.

296) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 354.

297) ..Fogden" ændres til ..Syssel- manden." (6 Steder).

Til § 355.

Af Udvalget:

298) „20 Kr." og „60 Kr." ændres til „25 Kr." og „75 Kr."

Til § 357.

Af Udvalget:

299) Begyndelsesordene i Stk. 3 „Ud- læg kan ikke gøres i det" ændres til: „Udlæg kan ikke gøres i ikke forfalden Tyende- eller Arbejdsløn og overhovedet ikke i det."

Til § 360.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

300) Under Nr. 1 ændres ..Lov 21de Marts 1874" til: „Lov af 21de Marts 1874."

301) I Overskriften ændres ..Proce- duren" til „Forhandlingen."

Til § 362.

302) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 363.

303) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 364.

304) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 365.

305) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (3 Steder).

306) Sidste Punktum ændres til: „Om Foretagelsen af en saadan Under- søgelse skal altid gøres udtrykkelig Be- mærkning i Fogedbogen."

Til § 366.

307) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 368.

308) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 369.

310) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

311) „Protokollen" ændres til „Foged- bogen."

Af Udvalget undtagen Nanke:

311) I L. 4 ændres „Kendelse" til „Afgørelse".

Til § 370.

Af Udvalget undtagen Nanke:

312) Stk. 2 udgaar.

Til § 370.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

313) I 1ste Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden."

Af Udvalget:

314) Stk. 3 affattes saaledes: „For saa vidt Parterne ikke møde ved eller med Sagførere, har Fogden at vejlede dem med Hensyn til, hvad de bør foretage til Vare- tagelse af deres Tarv under Forretningen."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

Underændringsforslag til Udvalgets Ændringsforslag Nr. 314:

315) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 371.

316) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

2294

317) „Fogedprotokollen" ændres til „Fogedbogen." (2 Steder).

Til § 372.

Af Udvalget:

318) Stk. 1 affattes saaledes: „Udsæt- telse kan. naar Parterne ikke ere enige derom, kun undtagelsesvis meddeles under Forretningen."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

319) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 373.

Af Udvalget undtagen Nanke:

320) I L. 1 ændres: „afsiger Fogden Kendelse" til: „tager Fogden sin Beslut- ning".- Stk. 2 og 3 ændres til: „Det til- føres Fogedbogen, hvad Fogdens Beslutning gaar ud paa. Dennes Udførelse kan ikke hindres ved Søgsmaal eller Besværing (jfr. Kap. m.)."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

321) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 320: „Fogden" ændres til „Sysselmanden" (2 Steder).

Til § 374.

322) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

323) „Fogedprotokollen" ændres til „Fogedbogen."

Til § 375.

324) „Fogden" ændres til „Syssel- manden."

Til § 375.

Af Udvalget undtagen Nanke:

325) De sidste Ord: „tinglæses ved dennes Værneting" ændres til: „tinglyses der, hvor Ejendommen ligger (jfr. § v.)".

Til § 376.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valg e t undtagen Nanke:

326) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 378.

32/) „Fogden" ændres til „Syssel- manden." (2 Steder).

Til § 379.

328) I trediesidste Linie ændres „Anke eller Kære" til: „Søgsmaal eller Besvæ- ring."

Til § 380.

329) I Slutningen af 1ste Stykke til- føjes: „eller den Dom, paa Grundlag af hvilken Udlæget er gjort, er bleven om- stødt af højere Ret."

I 2det Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden."

Af Udvalget undtagen Nanke:

330) I fjerdesidste Linie ændres „Anke eller Kære er rejst imod" til: „Besværing eller Søgsmaal er rejst i Anledning af".

Til § 382.

Af Udvalget undtagen Nanke:

331) Paragraffen udgaar.

Til § 383.

Af Udvalget undtagen Nanke:

332) Første Stykke ændres til „Søgs- maal i Anledning af Eksekutionsforretnin- gen maa i Reglen rejses inden 4 Uger efter, at Eksekutionsforretningen er sluttet".

I andet Stykke, næstsidste Linie, ret- tes „Anke eller Kære" til „Søgsmaal eller Besværing".

Vedtages dette, udgaar Kap. XXXVII. og indsættes efter Kap. XLI. saalydende:

Til § 501.

Fogden handler paa eget Ansvar.

Naar nogen finder sig brøstholden ved en af Fogden under en Eksekutionsfor- retning tagen Beslutning, henvender han sig derom til Fogden. Denne er, naar han finder Klagen begrnndet, berettiget til paa sit Ansvar at træffe anden Afgørelse. Me- ner han ikke at burde dette, eller finder den klagende sig ikke tilfredsstillet ved den ændrede Afgørelse, kan Klageren begære Afgørelsen skriftlig meddelt og paa dette Grundlag indgive Besværing eller iværk- sætte Søgsmaal.

Besværing anvendes, naar det, hvor- over der klages, udelukkende er et For- malitetsspørgsmaal. Besværingen indgives til Justitsministeriet, som afgør Sagen.

Søgsmaal anvendes i alle andre Til- fælde. Det rettes, uden at forudgaaende Forligsmægling kræves, mod den paagæl- dende Foged og iværksættes ved den Ret i første Instans, hvorunder Sagen i Hen- hold til Værnetingsregierne i Lov om Domsmagten efter sin Beskaffenhed hører. Retten kan da ved Dom stadfæste, ændre eller ophæve den trufne Afgørelse, i de sidste Tilfælde med eller uden An- svar for Fogden.

Meningsforskel, om en Sag udeluk- kende vedrører Formaliteten, afgøres af Retten. Har i en Sag Justitsministeriet besvaret dette Spørgsmaal benægtende, men Retten under et derefter iværksat Søgsmaal faar en anden Anskuelse, har Retten dog at paakende Sagen".

333) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 332: Ændrings- forslaget ændres til, at der i Stedet for § 383 sættes følgende nye Kapitel:

§ a.

Klager vedrørende en begyndt eller tilendebragt Eksekution eller en Syssel- mands Nægtelse af at foretage en begært Eksekution maa først fremsættes for selve den paagældende Sysselmand. Hvis denne ikke tager Klagen til Følge, skal han inden 3 Dage efter dens Modtagelse meddele den klagende en skriftlig Frklæring om, at og hvorfor han ikke tager Klagen til Følge, saa vidt muligt under Henvisning til den Lovbestemmelse, hvorpaa han støtter sin Vægring. Den klagende kan derefter, overensstemmende med nedenstaaende Reg- ler, fremsætte Besværing til højere Øvrig- hed eller Besværing til Retten eller an- lægge almindeligt Søgsmaal.

Til § b.

Besværing til højere Øvrighed anven- des, naar Klagen gaar ud paa, at Syssel- mandens Handlemaade er i Strid med eller indeholder en paa urigtigt Skøn beroende Anvendelse af nogen Bestemmelse i §§ 326 —28,336, 2det Punktum, 340, 341, 1ste Punktum, 342 (undtagen for saa vidt angaar Fastsættelsen af de i denne ommeldte Be- løb), 348, 1ste Stykke, 351. 354 (undtagen for saa vidt angaar den i 3die Stykke om- handlede Sikkerhedsstillelse, Spørgsmaal om Administrationens Ophør paa Grund af Fyldestgørelse samt om Trediemands Ret), 362 (undtagen for saa vidt angaar Spørgsmaalet om det fornødne Eksekutions- grundlag), 363—365, 366, 1ste Stykke. 368, 370—378 eller 380, 2det Stykke, eller an- gaar noget Spørgsmaal, der nærmest maa sættes i Klasse med noget af de her an- givne.

Besværingen kan fremsættes naar som helst, men bør dog, hvis den fremkommer senere end 2 Uger, efter at Eksekutions- forretningen er sluttet eller dens Fore- tagelse nægtet, kun tages i Betragtning, naar særlige Omstændigheder undskylde dens sene Fremkomst,

Besværingen indleveres skriftlig til Sysselmanden, bilagt med det af denne ifølge § a givne skriftlige Svar samt med Genparter af begge Dele. Originalerne indsendes af Sysselmanden, i Kjøbenhavn til Overpræsidenten, uden for Kjøbenhavn til vedkommende Amtmand, medens Gen- parterne tilstilles Modparten.

Overøvrigheden træffer, efter at ogsaa Modparten har haft Lejlighed til at frem- sætte sine Bemærkninger, hurtigst muligt sin Afgørelse, hvilken gennem Sysselmanden meddeles Parterne.

Vil nogen af Parterne eller Syssel- manden paaklage Overøvrighedens Afgørelse videre til Justitsministeriet, bør dette or- dentligvis ske inden 2 Uger, efter at den er vedkommende meddelt. Med Hensyn til Klagens Indgivelse forholdes der paa lignende Maade som ovenfor angivet.

Gaar Overøvrighedens eller Justits- ministeriets Afgørelse ud paa at godkende Klagen, bør Sysselmanden, saa vidt gør- ligt, foretage det fornødne til Afgørelsens Efterkommeise. Hvis imidlertid Udlæg er givet, kan selve dette ikke ophæves ved højere Øvrigheds Beslutning; derimod kan den Part, der ønsker saadan Ophævelse — paa Grundlag af Justitsministeriets Afgø- relse eller paa Grundlag af Overøvrig- hedens Afgørelse, naar 2 Uger ere forløbne efter dennes Meddelelse, uden at Spørgs- maalet er indbragt for Justitsministeriet — søge Udlæget ophævet gennem Besværing til Retten.

Besværing til feetten anvendes, naar der er Spørgsmaal om, hvad der kan være Eksekutionsgrundlag, om Dommens For- tolkning eller Forkyndelse, om Fuldbyrdel- sesfristens Beregning eller Afbrydelse ved Anke, om den til Eksekutionen henlagte endelige Fastsættelse af visse Sider af Par- ternes Mellemværende, om, hvad der kan være Genstand for Udlæg, om, hvorvidt Trediemands Ret er til Hinder for Udlæg, om Anvendelse af Tvangsfængsel, samt naar Spørgsmaalet angaar selve den ved Dom fastslaaede Fordring eller Ret, der søges fuldbyrdet.

Besværing til Retten vil saaledes være at anvende, naar Klagen gaar ud paa, at Sysselmandens Handlemaade er i Strid med eller indeholder en paa urigtigt Skøn beroende Anvendelse af nogen Bestemmelse i §§ 324, 325 (jfr. § 332), 329. 333—335, 337, 339, 341, 2det Punktnm, 342 (for saa vidt angaar Fastsættelsen af de deri om- meldte "Beløb), 343, 347, 1ste Punktum. 348, 2det Stykke, 349, 350, 352, 353, 354 (for saa vidt angaar den i 3die Stykke om- handlede Sikkerhedsstillelse, Spørgsmaal om Administrationens Ophør paa Grund af Fyldestgørelse eller om Trediemands Ret)/355- 361, 366, 2det Stykke, 369, 379 (for saa vidt angaar Spørgsmaalet om

Trediemands Ret), 380, 1ste Stykke, eller efter Omstændighed 381.

Besværing til Retten vil derhos være at anvende, naar et gjort Udlæg søges op- hævet under Henvisning til, at Sysselman- dens Handlemaade er underkendt af højere Øvrighed."

Besværing til Retten over en Syssel- mands Handlemaade under Foretagelsen af en Eksekutionsforretning kan først rejses, efter at Forretningen er sluttet. Besværingen maa derhos som Regel rejses inden 2 Uger efter Eksekutionsforretnin- gens Slutning eller efter at dens Fore- tagelse eller dens Ophævelse (jvf. § 380 1ste Stykke 2det Punktum) er nægtet eller — for saa vidt den grundes paa højere Øvrigheds Afgørelse — efter at denne maa betragtes som endelig (jvf. § b, sidste Stykke). Dog kan Justitsministeriet saavel som Landsrettens Justitiarius paa An- dragende tillade Besværings Fremsættelse senere, naar særegne Omstændigheder tale derfor. Efter Forløbet af 6 Maaneder, efter at Forretningen er sluttet eller dens Foretagelse nægtet, kan saadan Tilladelse dog ikke gives.

Besværing rettes efter Sagens Værdi og Beskaffenhed (jvf. Kap. I.) henholdsvis til den Underret eller den Landsret, i hvis Retskreds vedkommende Sysselmand er ansat. Den indleveres skriftlig til Sysselmanden og behandles i øvrigt efter Regler svarende til de for Kæremaal givne (jvf. §§ 266—269), dog saaledes, at efter Omstændighederne saavel Rekivrent og Rekvisitus som Sysselmanden og den Trediemand, der maatte have nedlagt Paastand under Eksekutionsforretningen eller iværksat Besværingen, betragtes som Parter.

Retten kan ved sin Kendelse enten opretholde Sysselmandens Afgørelse eller helt eller delvis ophæve den, ligesom den kan paalægge ham inden en angiven Frist at foretage Eksekution.

Naar der nedlægges Paastand paa, at et foretaget Udlæg helt eller delvis skal ophæves, bør denne Paastand dog kun tages til Følge, for saa vidt den Fejl, hvorom der er Spørgsmaal, maa antages at have haft virkelig Betydning til For- ringelse af den klagendes Retsstilling.

Naar en til Underret indsendt Besvæ- ring af denne formenes at høre under Landsret eller omvendt, skal den Ret, til hvilken Besværingen er indsendt, over- sende den til den formentlig kompetente Ret og straks gennem Sysselmanden give

Udvalgenes Betænkninger m. m. 145

2297 Tillæg B. (145). Ordentl. Samling 1901—02. 2298

vedkommende Underretning om Over- sendelsen.

Fristen for Besværing til Landsret over Underrettens Besværingskendelse, saavel som for Besværing til Højesteret over Landsrettens Besværingskendelse er 2 Uger. Dog kan saavel Justitsministeriet som henholdsvis Landsrettens Justitiarius og det i § 246 ommeldte Udvalg af Højesteret, naar Omstændighederne særlig tale herfor, i indtil 6 Maaneder tillade, at saadan Besværing til højere Ret finder Sted efter førstnævnte Frists Udløb.

En ved Underret begyndt Besværing kan ikke uden særlig Tilladelse af Justits- ministeriet eller det fornævnte Højesterets- udvalg føres videre end til Landsret.

Besværing til højere Bet over en af- given Besværingskendelse har ikke op- sættende Virkning, medmindre saadan udtrykkelig er bestemt i selve Kendelsen eller bestemmes af den højere Ret, hvortil Besværing rejses.

Til § d.

Almindeligt Søgsmaal anvendes, naar Ophævelse ønskes af et Udlæg, der er foretaget i Henhold til et Forlig, et Pantebrev eller et Bodmeribrev, idet dettes kontraktmæssige Gyldighed, eller den til Grund for Eksekutionen liggende Antagelse med Hensyn til dets Indhold eller Ikraft- træden bestrides.

Saadant Søgsmaal, der maa rettes mod Rekvirenten, kan anlægges, alt efter Sagens Værdi og Beskaffenhed, henholds- vis ved den Underret eller ved den Lands- ret, i hvis Retskreds vedkommende Syssel- mand er ansat. Det maa anlægges inden 2 Uger efter Eksekutionsforretningens Slutning, medmindre Justitsministeriet •eller Landsrettens Justitiarius undtagelses- vis tillader, at det anlægges senere. Saadan Tilladelse kan dog ikke gives, naar 6 Maaneder ere forløbne efter Ekseku- tionsforretningens Slutning.

Har en Sysselmand, fordi han finder en rejst Tvivl vedrørende et Forligs, et Pantebrevs eller et Bodmeribrevs kontrakt- mæssige Gyldighed, Indhold eller Ikraft- træden begrundet, nægtet at foretage Eksekution paa Grundlag deraf, maa Rekvirenten anlægge Søgsmaal efter al- mindelige Regler mod Modparten for at opnaa behørigt Eksekutionsgrundlag.

Erstatningsansvar mod den, der har rekvireret en Eksekutionsforretning eller mod den Sysselmand, der har foretaget eller nægtet at foretage en saadan, kan kun gøres gældende under et paa sædvan-

lig Maade mod den paagældende ved hans

Værneting anlagt Søgsmaal.

Til § e.

Ved den i §§ e og d Justitsministeriet og Retterne tillagte Beføjelse til und- tagelsesvis at tillade Afvigelse fra de al- mindelige Fristbestemmelser eller tillade Besværing til Højesteret som 3die Instans finder Reglen i § 246, 3die Stykke, An- vendelse."

Til § 384.

334) „Fogden" ændres til ..Syssel- manden".

Til § 385.

Af Udvalget undtagen Nanke:

335) I Stk. 2 ændres „den Jurisdik- tion" til „det Syssel" og „i en Landjuris- diktion" til „paa Landet".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

336) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (5 Steder).

337) I 4de Stykke staar „Sølovens § 20. 5te Stykke" læs „3die Stykke".

Til § 386.

338) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 387.

339) „Foged" ændres til „Sysselmand".

Til § 388.

340) I 1ste og 3die Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden".

341) Paragraffens 2det Stykke affattes saaledes:

„Det bliver at iagttage, at Auktionen eller det i § 403 omhandlede Salg ikke maa foregaa, førend den ved Eksekution gældende almindelige Klagefrist af 2 Uger er udløben. Fremlægges Bevis for, at der inden denne Frists Udløb er rejst Besværing til højere Øvrighed eller til Retten eller er anlagt Søgsmaal i Anledning af Eksekutions-

forretningen, bliver det Udlagtes Salg at stille i Bero, indtil det rejste Spørgsniaal har fundet en Afgørelse, der enten er den endelige eller dog maa betragtes som saa- dan, fordi den almindelige Frist for Iværk- sættelse af yderligere Klage derefter er udløbet ubenyttet."

Til § 389.

343) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

344) „Gebyrer" ændres til „Afgifter"

Til § 390.

345) I 1ste Linie ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 392.

346) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 393.

347) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

Til § 394.

347) „Fogden"' ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

(„Iuteresse" læs „Interesse".)

Til § 396.

348) „Fogden"' ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

349) „Protokollen" ændres til „Auk- tionsbogen".

Til § 399.

350) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (2 Steder).

Til § 400.

351) I 1ste Stykke ændres „hvis Bestyrer Fogden har at afkræve Attest i saa Henseende" til „hvorfra Attest i saa Henseende skal tilvejebringes«.

352) „Fogden" ændres til „Syssel manden" (4 Steder).

Til § 401.

353) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (5 Steder).

Til § 402.

354) „Fogden'' ændres til „Syssel- manden".

Til § 403.

355) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 404.

356) „Fogden" ændres til „Syssel- manden"' (4 Steder).

Til § 405.

357) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 406.

358) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Af Udvalget:

359) I Slutningen af Paragraffens 1ste Stykke ændres „skal Eetsskriveren levere inden 5 Dage" til „skal leveres inden en Uge".

Til § 407.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

360) „Fogden ændres til „Syssel- manden" (5 Steder).

Af Udvalget undtagen Nanke:

361) I Slutningen af 1ste Stykke udgaa Ordene „eller Tingstedet".

Til § 408.

Af Udvalget:

359) I første Stykkes sidste Linie ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 408.

360) I 3die Stykke ændres „Auktions- protokollen" til „Auktionsbogen".

Til § 409.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

361) I 1ste Stykkes sidste Linie sæt- tes Komma efter „Approbation".

365) I 2det og 3die Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden".

Til § 410.

367) I 2det Stykkes 1ste Linie sæt- tes Komma efter „overleveres".

368) I samme Stykke ændres „Fo- gedforretningen" til „Eksekutionsforret- ningen".

Af Udvalget:

369) I Stk. 3 L. 7 ændres „8 Dage" til „en Uge".

Til § 413.

Af Udvalget:

369) I Stk. 5 L. 3 ændres „8 Dage" til „en Uge".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

370) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (4 Steder).

371) I 2det Stykke ændres „at af- gøre den opstaaede Tvist ved en Kendelse, der afsiges snarest muligt" til „snarest muligt at afgøre den opstaaede Tvist".

372) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 197: „I Stykke 5" rettes til „I Stykke 3".

373) I Stykke 3, sidste Punktum, ændres „8 Dages" til „en Uges".

Til § 414.

374) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (2 Steder).

Til § 415.

375) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

376) I 3die Linie ændres „kendes" til „skønnes".

377) I 4de Linie ændres „Retskred- sen" til „Syslet".

Til § 416.

375) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (2 Steder).

376) I Linie 2 ændres „Kendelse"

377) til „Afgørelse".

Til § 417.

380) „Fogden" ændres til „Syssel-

manden". (3 Steder).

Til § 419.

Af Udvalget undtagen Nanke:

381) I Linie 6, 8 og 9 ændres „ankes", „Anken" og „Anke" til „klages", „Klagen" og „Klage". IL. 9 ændres „afgive sin Ken- delse før" til „tage sin Beslutning om". I L. 13 ændres „der kan afsiges Kendelse" til „Fogden kan tage Beslutning". I L. 16 „Afsiges Fogdens Kendelse", I. „Træffes Fogden Afgørelse". L. 18 „Kendelsen" I. „Afgørelsen". I L. 19 ændres: „Anke eller Kære paa Stedet erklæres og paa For- langende Sikkerhed stilles" til: „nogen af de vedkommende paa Stedet erklærer at ville rejse Besværing til Retten — hvilken Besværing maa iværksættes i Løbet af en Uge — og derhos stiller Sikkerhed".

Af Udvalget:

382 a) I Stk. 1 L. 2 f. n. ændres „8 Dage" til „en Uge".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

382 b) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (6 Steder).

Til § 420.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

383) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (3 Steder).

384) „Protokollen" ændres til „Auk- tionsbogen". (2 Steder).

Af Udvalget undtagen Nanke:

385) I næstsidste Linie udgaa Ordene: „dersom det behøves, ved en Kendelse".

Til § 421.

Af Udvalget undtagen Nanke:

386) I L. 7 udgaar: „ved en af Fog- den afsagt Kendelse", og sidste Punktum udgaar.

Til § 422.

Af Udvalget undtagen Nanke:

387) I første Stykkes sidste Linie ud- gaar: „ved Kendelse som i § 421 fore- skrevet".

Til § 422.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

388) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 424.

389) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 425.

390) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (2 Steder).

Til § 426.

391) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 427.

392) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (6 Steder).

393) I 3die Stykke ændres „4"' foran „Uger" til „2".

Til § 428.

394) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (2 Steder).

Til § 429.

395) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (4 Steder).

Til § 430.

396) I Linie 1 ændres „4" foran „Uger" til „2„

397) I Linie 3 ændres „Anke eller Kære" til „Besværing til højere Øvrighed eller til Retten".

Til § 431.

398) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Af Udvalget undtagen Nanke:

399) De sidste Ord: „Ved Kendelse" udgaa.

Til § 432.

Af Udvalget undtagen Nanke:

401) I Overskriften ændres „Proce- duren af" til „Forhandlingen om".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

402) I Overskriften tilføjes „Klager vedrørende Tvangsauktionen".

Til § 433.

Af Udvalget undtagen Nanke:

403) Første Ord „Proceduren" ændres til „Forhandlingen".

Til § 434.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget:

404) „Auktionsprotokollen" ændres til „Auktionsbogen".

Til § 435.

Af Udvalget undtagen Nanke:

405) Slutningsordene „jfr. dog §419, 1ste Stykke, i Slutningen" udgaa.

Til § 436.

Af Udvalget undtagen Nanke:

406) „Kendelses Afsigelse"' ændres til „Fogdens Afgørelse af disse".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

407) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 206: „Fogdens" ændres til „Sysselmandens".

Til § 437.

408) Paragraffen affattes saaledes:

„Klager vedrørende Tvangsauktion eller de dermed i Klasse staaende Foran- staltninger (jfr. §§ 403 og 404) gøres gæl- dende efter Regler svarende til dem, der i Kap. m. ere givne for Ekseku- tions Vedkommende, saaledes at alle Klager gøres gældende ved Besværing til højere Øvrighed, undtagen Klager vedrørende Ind- holdet af Auktionsvilkaarene (jfr. §§ 393, 408—413 og 419), Trediemands Ret i øv- rigt (jfr. særlig §§ 397, 406, 2det og 3die Stykke, 409 og 432), de i §§ 399, 404 og 431 anmeldte Salærbestemmelser, Retten efter § 416 til at forlange Auktionen af- holdt, efter § 421 til at forlange Hammer- slag givet, efter § 422 eller § 423 til at for- lange Afholdelse af ny Auktion eller efter § 424 til at forlange sig Ejendommen ud- lagt for det højeste Auktionsbud, hvilke Klager gøres gældende ved Besværing til Retten, hvorhos Klager vedrørende Tvangs- auktionsgrundlaget ligeledes gøres gæl- dende ved Besværing til Retten, medmindre de angaa Indsigelser, hentede fra den kon- traktmæssige Side af de i § 384, 2det og 3die Stykke, nævnte Auktionsgrundlag, i hvilket Tilfælde de gøres gældende ved Søgs- maal i første Instans.

En stedfunden Tvangsauktion kan kun ophæves af Retten.

Erstatningskrav mod Rekvirenten af en Tvangsauktion eller mod den Syssel- mand, der har foretaget eller nægtet at foretage en Tvangsauktion, kan kun gøres gældende ved Søgsmaal i første Instans mod den paagældende.

Besværing til Retten angaaende en Sysselmands Handlemaade, Tvangsauktion vedrørende, kan—bortset fra det i § 419 omhandlede Tilfælde — først rejses, efter at Auktionsforretningen er sluttet, med- mindre alle vedkommende samtykke i andet."

Til § 438.

409) Paragraffen affattes saaledes :

„Som Regel maa Besværing til højere

Øvrighed eller til Retten vedrørende Tvangs- auktion indgives inden 2 Uger fra den Dag, da Besværingsgrunden foreligger, og Besværingsadgang staar aaben og Søgsmaal til en Tvangsauktions Ophævelse anlægges inden 2 Uger efter, at Auktionsforretningen er sluttet. Dog kan Besværing til Retten eller Søgsmaal til Ophævelse inden For- løbet af 6 Maaneder tillades paa samme Maade som bestemt med Hensyn til Ekse- kution."

410) Kapitlet udgaar.

Til § 443.

411) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 444.

412) I 2det Stykke ændres „m. m. af 12te April 1892 § 4" til „Nr. 75 af 3die April 1900 § 4".

Til § 445.

413) I Linie 5—6 ændres Ordene: „afsiger . . . ud paa" til: „giver han Be- gæringen Paategning om". I Linie 8 æn- dres „Kendelse" til: „Afgørelse". I næst- sidste og sidste Linie ændres Ordene: „ved en Kendelse . . . Afsnit" til: „under Angi- velse af Grunden til Nægtelsen. Er Grunden til Nægtelsen den, at Sysselmanden ikke an- ser den paagældende Fordring for at høre til dem, til hvilke Udpantningsret er knyttet, er Sysselmandens Beslutning Genstand for Besværing til Retten i Overensstemmelse med Reglerne i § e. Er Sysselmandens Beslutning grundet paa Tvivl om, at For- dringen er rigtig eller forfalden, maa Re- kvirenten anlægge almindeligt Søgsmaal i første Instans for at opnaa Eksekutions- grundlag''.

414) „Fogden" ændres til „Sysselman- den" (2 Steder).

Til § 446.

415) „Fogden" ændres til ..Sysselman- den". (2 Steder).

416) I 1ste Stykke ændres: „Kendelse mindst 6 Dage" til: „Beslutning mindst 5 Dage", og i 2detStykke ændres: „8Dage" til: „en Uge".

Til § 447.

417) „Fogden" ændres til „Syssel- manden" (3 Steder) og „den civile Foged" ligeledes til „Sysselmanden".

Til § 448.

Af Udvalget undtagen Nanke:

418) I L. 3 ændres „Kendelse" til „Beslutning".

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

419) „Fogden" ændres til „Sysselman- den"'. (4 Steder).

420) „Udpantningskendelse" ændres til „Udpantningsbeslutning".

Til § 449.

421) „Gebyrerne" i 2den Linie æn- dres til „Afgifterne".

422) ,,Fogden" ændres til ,,Sysselman- den"'. (3 Steder).

423) 12det Stykke ændres „Protokol" til „Bog".

Til § 450.

424) I 1ste Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden".

Af Udvalget undtagen Nanke:

425) Stk. 2 ændres til: „Med den for Fogden foregaaende Forhandling forholdes efter de i Kapitel XXXII indeholdte Reoler".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

426) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 425: „Fogden" ændres til „Sysselmanden".

427) Paragraffens sidste Punktum ud- gaar.

Til § 451.

428) „Protokollen" ændres i Linie 4 til „Udpantningsbogen" og i Linie 5 til „Bogen".

429) „Fogden" ændres til „Sysselman- den". (5 Steder).

430) „Fogedretten" i Linie 8 ændres til „ham".

431) „ved Kendelse" i Linie 10 udgaar.

432) Paragraffens sidste Punktum ud- gaar.

Til § 452.

433) I Linie 2 ændres .,4"' foran ,,Uger" til „2".

Til § 453.

434) Paragraffen affattes saaledes:

„Klager over en Sysselmands Handle- maade vedrørende Udpantning gøres gæl- dende ved Besværing til højere Øvrighed, Besværing til Retten eller Søgsmaal i første Instans overensstemmende med de i Kap. m. jfr. § 445 givne Regler, saaledes at det 'i § 449, 1ste Stykke, 3die Punktum, ommeldte Skøn i Lighed med det i § 339 ommeldte er Genstand for Besværing til Retten.

Spørgsmaalet om Forauktioneringens Udsættelse, naar Besværing er rejst eller Søgsmaal til Udpantningsforretningens Op- hævelse anlagt, afgøres efter Reglerne i § 388."

Til § 454.

Af Udvalget undtagen Nanke: 435) Paragraffen udgaar.

Til § 455.

Af Udvalget undtagen Nanke:

436) Ordene i Linie 2—3: „under et i Medfør af § 453 eller § 454 anlagt Søgs- maal" udgaa. I Linie 5 ændres „alle" til

„begge".

Til § 456.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U cl- valget undtagen Nanke:

Ordene i Linie 1: „Det skal . .

hidtil" ændres til: „Sysselmandens Hjælp skal kunne fordres i de samme Tilfælde, i

hvilke det hidtil har staaet vedkommende",

— og Ordene i Linie 4: „Ogsaa . . . hid

til"' ændres til: „Ogsaa skal Sysselman-

dens Hjælp, ligesom hidtil Fogdens".

I 2det Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden".

Til § 457.

Paragraffen affattes saaledes:

„Overensstemmende med de nærmere

Regler i Kap. m. gøres Indsigelser mod den af Sysselmanden benyttede Fremgangs- maade, mod Forretningens Foretagelse uden sædvanligt Eksekutionsgrundlag og mod selve den af Rekvirenten paastaaede Ret gældende henholdsvis ved Besværing til højere Øvrighed, Besværing til Retten og Søgsmaal i første Instans."

Til § 458.

Af Udvalget undtagen Nanke:

Paragraffen udgaar.

Til § 462.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

„Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 463.

Af Udvalget undtagen Nanke:

I Stk. 2, L. 3—4 ændres: „at Tinglæsning af Arrestdekretet har fundet Sted ved Skyldnerens personlige Værne- ting eller, hvis Arresten er gjort i fast Ejendom, ved dennes Værneting" til: „at Tinglysning af Arrestdekretet har fundet Sted i det Syssel, hvori Skyldneren bor eller i Mangel af Bopæl opholder sig, eller, hvis Arresten er gjort i fast Ejen- dom, i det Syssel, hvori Ejendommen ligger".

Til § 464.

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

443) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 465.

444) „Fogden" ændres til „Syssel- manden". (2 Steder).

Til § 469.

Af Udvalget:

445) Ordet „ikke" udgaar.

Til § 470.

Af Udvalget:

446) I Stk. 1 ændres „Underhold- ningspenge" til „Underlioldspenge".

I næstsidste Linie efter „dettes Ren- holdelse" indsættes „Belysning og Op- varmning".

Sidste Punktum udgaar, og Stk. 2 af- fattes saaledes:

„Underholdspengene fastsættes til 8 Kr. om Ugen, Varetægtspengene til 2 Kr. om Ugen."

Til § 472.

Af Udvalget undtagen Nanke:

447) L. 1 ændres til: „Ved Arrest- forretningers Foretagelse benyttes Vidner."

Til § 473.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

448) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 474.

449) „Fogden" ændres til „Syssel-

450) manden". (4 Steder).

Til § 477.

450) „Fogden" ændres til „Syssel-

manden".

Til § 480.

Af Udvalget:

451) I L. 5 udgaa Ordene: efter Straffelovens § 253".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

452) ..Fogden" ændres til ..Syssel- manden". (4 Steder).

453) „Fogedprotokollen" i 1ste og sid- ste Linie og „Protokollen" i 3die Linie ændres til „Fogedbogen".

454) „Arrestkendelsen" i femtesidste Linie ændres til „Dekretet".

455) Mellem § 482 og § 483 indsættes følgende ny Paragraf:

,,Klager vedrørende Spørgsmaal om. hvorvidt de efter §§ 459, 460, 466 eller 467, 1ste Stykke, fornødne Arrestbetingel- ser foreligge, om, hvem og hvad der kan være G-enstand for Arrest, om, hvorvidt Trediemands Ret er til Hinder for Arrest, om Anvendelse af Tvangsfængsel efter § 366, 2det Stykke, jfr. § 479, om Arre- stens Foretagelse eller Afværgelse mod Sikkerhedsstillelse, om dennes Art og Stør- relse saavel som om dens Løsgivelse af- gøres af Retten og fremsættes, naar Arrest er foretagen, under Arrestsagen og, naar Arrest er nægtet, saavel som i de Tilfælde, hvor Arrestsag ej behøves (jfr. § 481, sidste Stykke, og § 482), ved Besværing til Ret- ten overensstemmende med Reglerne i Kap. XXXH. A. Klager over Sysselman- dens Handlemaade i øvrigt vedrørende en Arrest gøres gældende ved Besværing til højere Øvrighed, ligeledes overensstem- mende med nævnte Kapitel. En foretagen Arrest kan ikke ophæves af højere Øv- righed".

Til § 483.

456) Efter 1ste Punktum indsættes: „Er der rejst Besværing til højere Øvrig- hed, udsættes, om fornødent. Arrestsagen, indtil højere Øvrigheds Afgørelse foreligger."

457) Sidste Punktum udgaar.

Til § 484.

Af Udvalget undtagen Nanke:

458) Paragraffen udgaar.

Til § 485.

AfJustitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

459) I 2 det Stykke tilføjes efter „Dom": „eller Kendelse", efter „Anke": „eller Besværing til højere Ret" og efter „Dommen" „eller Kendelsen".

Til § 487.

460) I 1ste og 2det Stykke ændres „Fogden" til „Sysselmanden".

461) Paragraffens 3die Stykke affattes saaledes:

„Imod Sysselmandens Beslutning kan der, hvad enten den gaar ud paa at op- hæve Arresten eller nægte dens Ophævelse, iværksættes Besværing til Retten i Over- ensstemmelse med Reglerne i Kap. m."

462) 14de Stykke ændres „Anvendelse af Anke eller Kære" til: „Indbringelse af saadan Besværing".

Til § 489.

463) I 3die Linie indsættes efter „Dom": „eller Kendelse".

Af Udvalget undtagen Nanke:

464) „Kendelse" i L. 4 ændres til „Beslutning".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

465) Underændringsforslag til Udvalgets Ændringsforslag Nr. 464: Ændringsfor- slaget affattes saaledes: „ved Fogdens Ken- delse" ændres til: „ved Sysselmandens Be- slutning eller Rettens Kendelse".

Til § 490.

466) Paragraffen udgaar.

Udvalgenes Betænkninger m. m. 146

Til § 491.

467) „Anke" ændres til „Søgsmaal i første Instans".

Til § 492.

Af Udvalget undtagen Nanke:

468) Paragraffen udgaar.

Til § 493.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

469) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 494.

470) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 495.

471) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 496.

472) „Fogden" ændres til „Syssel- manden".

Til § 497.

473) a. „Fogden" ændres til „Syssel- manden", (2 Steder).

474) Efter „Fængsel"' tilføjes „(jvf. alm. borgerlig Straffelov § 25)".

Til § 499.

475) Begyndelsen „I øvrigt"' ændres til:

..Klager vedrørende Spørgsmaal om,

hvorvidt de i §§ 493—495 angivne Betin- gelser for Forbuds Nedlæggelse foreligge, om Forbudets Nedlæggelse eller Afværgelse mod Sikkerhedsstillelse saavel som om dennes Art og Størrelse samt om dens Løsgivelse afgøres af Retten og frem- sættes, naar Forbud er nedlagt, under Forbudssagens og ellers ved Besværing til Retten overensstemmende med Reglerne i Kap. m. Ogsaa i øvrigt".

Til § 501.

Af Udvalget undtagen Nanke:

476) Som nyt andet Stykke indsættes: ,.I Stedet for Afgørelse af Skifteretten ved Kendelse træder i hvert enkelt Til-

fælde Afgørelse af Skifteforvalteren ved Beslutning, og i Stedet for Paaanke af Skifteretskendelse træder Søgsmaal i første Instans i Anledning af Skifteforvalterens Beslutninger."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valg et undtagen Nanke:

477) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 476:

I Ændringsforslagets 3die Linie ændres „Skifteforvalteren" til „Sysselmanden". De sidste Ord i Ændringsforslaget: „Søgsmaal i første Instans i Anledning af Skiftefor- valterens Beslutninger"' ændres til „Be- sværing til Retten eller Søgsmaal i første Instans jvf. §§ 508 og 509"'.

Af Udvalget undtagen Nanke:

478) Til Paragraffen føjes som nyt Stykke:

„Foruden i det i Lov om Spare- og Laanekasser af 28de Maj 1880 § 8 om- meldte Tilfælde kan Kongen undtagelsesvis, naar Begæring derom maatte indkomme, med Indvilligelse af alle de Fordrings- havere, der give Møde paa en dertil be- rammet Skiftesamling, beskikke Skiftekom- missarier uden dømmende Myndighed til i Stedet for den ordinære Skifteforvalter at forestaa Behandlingen og Afgørelsen af et Konkursbo, der findes at være af en sær- egen vidtløftig og indviklet Beskaffenhed."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valg e t undtagen Nanke:

479) Underændringsforslag til Udvalgets Ændringsforslag Nr. 478: Det foreslaaede ny Stykke udgaar her og føjes som nyt Stykke til § 514, idet dog „den ordinære Skifteforvalter" ændres til „Sysselmanden".

Til § 502.

Af Udvalget undtagen Nanke:

480) I L. 5 ændres „Skifteretten" til „ Skifteforvalteren".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

481) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 480: I Pa- ragraffens Linie 3 og 5 ændres „Skifte- retten" til „Sysselmanden".

Til § 503.

Af Udvalget undtagen Nanke:

482) IL. 1, Stk. 2 L. 2, Stk. 3 L. 1, Stk. 4 L. 2 ændres „Skifteretten" til „Skifte- forvalteren". I næstsidste Linie ændres „afsige en Kendelse" til „give en Af- gørelse".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

483) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 482: Paa de angivne Steder ændres „Skifteforvalteren" til Sysselmanden".

Til § 504.

Af Udvalget undtagen Nanke:

484) Ordene i L. 3 „under hvilken vedkommende Skifteret staar" ændres til: „i hvis Kreds Skiftet foregaar".

Til § 505.

485) I L. 2 og 4 ændres „Skifteretten" til „ Skifteforvalteren".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

486) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 485: „Skifte- retten" ændres til „Sysselmanden".

Til § 506.

Af Udvalget undtagen Nanke:

487) Paragraffens sidste Ord „Paaanke af Repartitionen" ændres til „Søgsmaal i 1ste Instans jvf. § 509".

Til § 507.

Af Udvalget undtagen Nanke:

488) I L. 4 ændres „paakendes af Skifteretten" til „afgøres af Skifteforval- teren", og Resten af Paragraffen udgaar.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

489) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 488:

I Ændringsforslaget ændres „Skifte- forvalteren"' til „Sysselmanden".

Til § 508.

Af Udvalget undtagen Nanke:

490) Paragraffen affattes saaledes:

„Skifteforvalteren handler paa eget

Ansvar.

Beslutninger af Skifteforvalteren, der forefalde under Boets Behandling, kunne uden forudgaaet Forligsmægling paaklages gennem Søgsmaal i første Instans ved den Ret, hvorunder Sagen i Henhold til Yærne- tingsreglerne i Lov om Domsmagten efter sin Beskaffenhed hører. Boets Behandling bliver dog ikke desto mindre at fortsætte, men Skifteforvalteren har i saa Fald at drage Omsorg for, at den klagendes Ret ikke foregribes ved Behandlingen, medens Retssagen staar paa.

Søgsmaalet maa iværksættes inden 2 Uger efter, at den paagældende Beslutning er tagen.

Dog kan Justitsministeren efter et af vedkommende Klager indgivet skrift- ligt Andragende, hvormed de fornødne Oplysninger maa følge, undtagelsesvis ind- til 6 Maaneder efter, at Beslutningen er tagen, tilstede Sagens Indbringelse for Retten, naar ganske særegne Omstændig- heder retfærdiggøre, at Klageren ikke i rette Tid har iværksat Søgsmaal".

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

491) Underændringsforslag til Ud- valgets Ændringsforslag Nr. 490:

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen affattes saaledes:

„Over for Beslutninger af Sysselmanden, der forefalde under Boets Behandling, kan der med de i § 510 angivne Undtagelser rejses Besværing til Retten overensstem- mende med Reglerne i Kap. m. Boets Behandling bliver ikke desto mindre at fortsætte, men Sysselmanden har at drage Omsorg for, at den klagendes Ret ikke foregribes ved Behandlingen, medens Besværingen staar paa.

Besværingen maa iværksættes inden 2 Uger, efter at den paagældende Beslutning er tagen. Dog kan Justitsministeriet saa vel som Landsrettens Justitiarius paa An- dragende undtagelsesvis indtil 6 Maaneder, efter at Beslutningen er tagen, tilstede Be- sværings Indbringelse, naar ganske sær- egne Omstændigheder retfærdiggøre, at den paagældende ikke i rette Tid har rejst Besværing. Reglen i § 246, 3die Stykke finder herved Anvendelse".

Til § 509.

Af Udvalget undtagen Nanke:

492) Stk. 1 affattes saaledes:

„Den tilendebragte Skiftebehandling og i Forbindelse hermed de under samme af Skifteforvalteren tagne Beslutninger, for saa vidt som disse ikke have været gjorte til Grenstand for særskilt Søgsmaal, kunne paaklages ved Søgsmaal i første Instans til den Landsret, i hvis Kreds Skiftet er foregaaet".

Første Ord i Stk. 2 ,,Anke" ændres til „Saadant Søgsmaal", og i Stk. 3 L. 1 ændres „Oprejsning imod Undladelse af at iværksætte Anke inden" til: „Tilladelse til at iværksætte Søgsmaal efter Udløbet af".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

493) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 492: I Ændrings- forslaget ændres: „Skifteforvalteren" til: „Sysselmanden" og: „særskilt Søgsmaal" til: „Besværing til Retten".

Til § 510.

Af Udvalget undtagen Nanke:

494) Begyndelsesordene „Anke eller Kære kan ikke finde Sted imod" ændres til: „Naar den klagende ikke vil gøre An- svar gældende mod Skifteforvalteren, kan Søgsmaal ikke rejses angaaende".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

495) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 494:

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffens Begyndelsesord „Anke ... ifølge" ændres til: „Klage over de Bestemmelser, der af Sysselmanden træffes i Henhold til", og at der til Paragraffens Slutning føjes: „kan kun gøres gældende ved Besværing til højere Øvrighed overensstemmende med Reglerne i Kap. m."

Til § 511.

496) Stk. 1 udgaar. I Stk. 2 ændres „Ankestævningen for- kyndes for Skifteretten" til „Stævningen i de fornævnte Søgsmaal forkyndes for Skifteforvalteren."

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

497) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 496:

I Ændringsforslaget ændres: „Skifte- forvalteren" til: „Sysselmanden".

Af Udvalget undtagen Nanke:

498) I Stk. 3 ændres „Den for Skifte- retten stedfundne Procedure" til „den for Skifteforvalteren stedfundne Forhandling". I næstsidste Linie ændres „Skifteretten" til „ Skift ef orvalt er en ".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

499) Ændringsforslaget ændres til, at Paragraffens 3die Stykke udgaar.

Til § 514.

(Jvf. Nr. 479).

Til § 512.

Af Udvalget undtagen Nanke: 500) Paragraffen udgaar.

Til § 513.

501) Paragraffen udgaar.

Til § 515.

502) I L. 4, L. 10 og sidste Stk. L. 2 ændres „Skifteretten" til „Skifteforvalte- ren". I næstsidste Linie ændres „afsige en Kendelse" til „give en Afgørelse".

Af Justitsministeren, tiltraadt af U d- valget undtagen Nanke:

503) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 502: „Skifteret- ten" ændres paa de anførte 3 Steder til: „Sysselmanden".

Til § 516,

Af Udvalget undtagen Nanke:

504) 1 L. 3 ændres: „under livilken vedkommende Skifteret staar" til: „i hvis Syssel Skiftet foregaar".

Til § 518.

505) Slutningsordene. „hvis Udlodningen" udgaa.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

506) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 505:

Ændringsforslaget affattes saaledes: Paragraffens sidste Ord: „Paaanke af Ud- lodningen" ændres til: „Søgsmaal i 1ste Instans jvf. § 520, 2det Stykke".

Til § 519.

507) I L. 3 ændres „paakendes af Skifteretten" til „afgøres af Skifteforval- teren", og Resten af Paragraffen udgaar.

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valg et undtagen Nanke:

508) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 507:

I Ændringsforslaget ændres: „Skifte- forvalteren" til: „Sysselmanden".

Til § 520.

Af Udvalget undtagen Nanke:

509) Paragraffen affattes saaledes:

„Beslutninger af Skifteforvalteren, der forefalde under Boets Behandling, saavel som den sluttede Konkursbehandling i For- bindelse med de under samme af Skifte- forvalteren tagne Beslutninger, for saa vidt disse ikke have været gjorte til Genstand for særskilt Søgsmaal, kunne udenfor de i Konkurslovens § 137 angivne Tilfælde paa- klages gennem Søgsmaal efter § 508. Med Hensyn til Søgsmaal i Anledning af den Beslutning af Skifteforvalteren, hvorved en antagen Akkord forkastes, blive de i Kon- kurslovens §§ 138 og 139 fastsatte Begræns- ninger at iagttage.

I de i Konkurslovens § 137 nævnte Tilfælde kan Besværing indgives til Ju- stitsministeren, som afgør Sagen".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

510) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 509:

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen affattes saaledes:

„Imod Beslutninger af Sysselmanden, som forefalde under Boets Behandling, kan der uden for de i Konkurslovens § 137 angivne Tilfælde rejses Besværing til Ret- ten overensstemmende med Reglerne i Kap. m. Den i Konkurslovens § 48, 2det Stykke omhandlede Beslutning, saa vel som Beslutning, hvorved en antagen Akkord forkastes eller stadfæstes er paa angivne Maade Genstand for Besværing til Landsret. Dog blive med Hensyn til Be- sværing over den Beslutning af Sysselman- den, hvorved en antagen Akkord forkastes, de i Konkurslovens § 138 fastsatte Be- grænsninger at iagttage, og den Beslutning af Sysselmanden, hvorved en antagen Ak- kord stadfæstes, kan kun i de i Konkurs- lovens § 139 nævnte Tilfælde indbringes til Prøvelse af Landsretten. Klage an- gaaende de i Konkurslovens § 137 nævnte Tilfælde kan kun gøres gældende ved Be- sværing til højere Øvrighed overensstem- mende med Reglerne i Kap. m.

I øvrigt kan den sluttede Konkursbe- handling og i Forbindelse dermed de under samme tagne Beslutninger, for saa vidt som disse ikke have været gjorte til Gen-

stand for Besværing til Retten, paaklages ved Søgsmaal i første Instans til den Landsret, i hvis Kreds Skiftet er foregaaet."

Til § 521.

Af Udvalget undtagen N a n k e :

511) Paragraffen affattes saaledes:

„Saadant Søgsmaal maa iværksættes inden 4 Uger efter, at den paagældende Beslutning er tagen.

Dog kan Justitsministeren efter et af vedkommende Klager indgivet skriftligt Andragende, hvormed de fornødne Oplys- ninger maa følge, undtagelsesvis indtil 1 Aar efter Konkursbehandlingens Slutning tilstede Sagens Indbringelse for Retten, naar ganske særegne Omstændigheder retfærdiggøre, at Klageren ikke i rette Tid har iværksat Søgsmaal".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

512) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 511.

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen affattes saaledes:

„Saadant Søgsmaal maa iværksættes inden 4 Uger efter Konkursbehandlingens Slutning.

Dog kan Tilladelse til senere Iværk- sættelse af Søgsmaal indtil et Aar gives efter Reglen i § 508, sidste Stykke".

Til § 522.

Af Udvalget undtagen Nanke:

513) Paragraffen affattes saaledes:

„Naar en under Konkursbehandlingen forefalden Beslutning af Skifteforvalteren er paaklaget ved Søgsmaal, bliver Boets Behandling ikke desto mindre at fortsætte, men Skifteforvalteren har i saa Fald at drage Omsorg for. at Klagerens Ret ikke foregribes ved Behandlingen, medens Søgs- maalet staar paa. Er der iværksat Søgs- maal i Anledning af den Beslutning, hvor- ved en Akkord stadfæstes, maa Boet ikke forinden Spørgsmaalets endelige Afgørelse udleveres til Skyldneren, medmindre der er draget Omsorg for at sikre den kla- gende.

Den i § 521 Stk. 2 omhandlede Til- ladelse kan undtagelsesvis gives ogsaa her, dog ikke længere end i 6 Maaneder".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

514) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 513.

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen affattes saaledes:

„Besværing til Retten maa iværksæt- tes inden 2 Uger efter, at den paagæl- dende Beslutning er tagen. Tilladelse til senere Iværksættelse af Besværing kan dog gives efter Reglen i § 508, sidste Stykke.

Er Besværing iværksat, bliver Boets Behandling ikke desto mindre at fortsætte, men Sysselmanden har i saa Fald at drage Omsorg for, at den klagendes Ret ikke foregribes ved Behandlingen, medens Be- sværingen staar paa. Er der iværksat Be- sværing imod den Beslutning, hvorved en Akkord stadfæstes, maa Boet ikke forinden Spørgsmaalets endelige Afgørelse udleveres til Skyldneren, medmindre der drages Om- sorg for at sikre den klagende. Et Besvæ- ringsskrift, der ikke paaberaaber sig nogen af de i Konkurslovens § 139 ommeldte Klagegrunde, hindrer ikke Boets Udleve- ring til Skyldneren".

Til § 523.

Af Udvalget undtagen Nanke:

515) „Ankestævning" ændres til „Stævning i de fornævnte Søgsmaal".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

516) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 515.

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen affattes saaledes:

„I Tilfælde af Besværing eller Søgs- maal paaliviler det Kurator paa Boets Be- kostning at drage Omsorg for, at der i fornødent Fald tages til Genmæle."

Til § 524.

Af Udvalget undtagen Nanke:

517) I L. 3 ændres „Skifteretten" til „ Skifteforvalteren ".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

518) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag:

„Skifteretten" ændres til „Sysselman- den."

Til § 525.

Af Udvalget undtagen Nanke:

519) „Anke og Kære" ændres til „saadanne Søgsmaal", og §§ ,,511—513" ændres til „§ 511, 2det Stykke".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

520) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag:

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen udgaar.

Til § 526.

Af Udvalget undtagen Nanke:

521) I L. 2 ændres „Skifteretten" til „Skifteforvalteren ".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

522) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 521:

„Skifteforvalteren ændres til „Syssel- manden" (i Kjøbenhavn Skifteforvalteren)."

(I Paragraffens 6te Linie staar: „nær- væreude" læs „nærværende".

Af Udvalget undtagen Nanke:

523) I L. 7 efter „Kurator i Boet" indsættes „om saadan findes, og ellers Skifteforvalteren".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

524) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 523:

„Skifteforvalteren" ændres til „Syssel- manden".

Til § 529.

Af Udvalget undtagen Nanke:

525) I L. 2 ændres „Skifterettens" til „Skifteforvalterens".

Af Justitsministeren, tiltraadt af Ud- valget undtagen Nanke:

526) Underændringsforslag til Udval- gets Ændringsforslag Nr. 525:

Ændringsforslaget ændres til, at Para- graffen udgaar.

Af Udvalget undtagen Nanke:

527) Her indsættes:

„E. Tinglysning. § n.

I alle Tilfælde, hvori den bestaaende Lovgivning foreskriver eller omhandler Tinglæsning, træder Tinglysning efter neden- fastsatte Regler i Tinglæsnings Sted.

I Stedet for den saakaldte Læsning til Udslettelse eller Aflæsning af et Doku- ment træder Tinglysning til Udslettelse. § o.

Tinglysning foretages af den Øvrighed, der efter Loven om Domsmagtens og nogle dermed forbundne Forholds Ordning be- styrer Skøde- og Pantebøgerne.

Den sker ved Indtegning i en Tinglys- ningsbog, der autoriseres af samme Myn- diglied. som autoriserer Skøde- og Pante- bøgerne og ved offentligt Opslag paa den i det efterfølgende foreskrevne Maade.

Tinglysningens Retsvirkning indtræder ved Indtegningen.

Til § p.

I Henseende til, i hvilke Tilfælde denne Øvrighed bør foretage eller bør nægte Ting- lysning af et Dokument, skulle samme Regler gælde, som nu gælde for, i hvilke Tilfælde Retten bør foretage eller nægte Tinglæsning af et saadant Dokument,

Til § q.

Indtegning i Tinglysningsbogen be- staar i, at der i Tinglysningsbogen fore- tages en Tilførsel angaaende Dokumentet

og dets Indhold i samme Omfang, hvori dette ved Tinglæsning hidtil er sket i Ju- stitsprotokollen.

Til § r.

Tinglysning foregaar hver Dag. Fore- tagelsen af Tinglysning afsluttes 2 Timer før Skøde- og Pantebogs-Bestyrerens Kon- tor regelmæssig lukkes. Naar der om det sidste indtil da indkomne Dokument er sket Tilførsel til Tinglysningsbogen, slutter han Tinglysningshandlingen for den Dag og underskriver det Tinglysningsbogen derom tilførte.

Dokumenter, indkomne senere end 2 Timer før Kontorets regelmæssige Luk- ning, maa ikke tinglyses samme Dag, men skulle tinglyses næste Dag.

Alle paa een Dag tinglyste Doku- menter anses i Henseende til Tinglysnin- gens Retsvirkning som tinglyste samtidig, uden Hensyn til deres Følgeorden ved Ind- lever ingen eller ved Tilførslen til Tinglys- ningsbogen.

Over de den foregaaende Dag ting- lyste Dokumenter tilstilles der hver Dag Rettens Kontor en Fortegnelse til Opslag, ligesom der hver Dag i Skøde- og Pante- bogs-Bestyrerens Kontor opslaas en For- tegnelse til offentligt Eftersyn i Kontor- tiden. Saadanne Fortegnelser skulle altid tindes opslaaede der for mindst de 6 sidste Kontordage.

Til § s.

Tinglyste Dokumenter, der vedrøre tinglige Rettigheder, blive at behandle til Skøde- og Pantebøgerne og til disses Re- gistre ganske paa samme Maade som et tinglæst Dokument,

I samme Tilfælde, hvori der hidtil har skullet skaffes Retsskriveren Grenpart af et til Tinglæsning indleveret Dokument, skal der forskaffes Skøde- og Pantebogs- Bestyreren Genpart af et til Tinglysning indgivet Dokument.

Til § t.

Der gives det tinglyste Dokument Paategning om sket Tinglysning paa samme Maade, som Dokumenter hidtil ere blevee paategnede om sket Tinglæsning.

I alle Tilfælde, hvori der hidtil har været at give et tinglæst Dokument Rets- anmærkning, gives der et indtegnet Doku- ment Tinglysningsanmærkning med samme Retsvirkning, som Retsanmærkning hidtil har medført.

Til § u.

Til Tinglæsning i rette Tid (D. L. 5—3—29) og Tinglæsning første eller anden Retsdag (Fdg. 28. Juli 1841 § 1) skal svare Tinglysning senest Fjortende- dagen efter Dokumentets Udstedelse.

Til § v.

Reglerne om rette Tinglæsningssteds Bestemmelse ved fast Ejendoms Beliggen- hed eller ved Persons Bopæl forblive gæl- dende ogsaa ved Bestemmelse af rette Tinglysningssted, kun med den Forskel, at det er Beliggenhed eller Bopæl i Øvrig- hedskredsen og ikke i Retskredsen, som

her bliver bestemmende.

Til § x.

Der paahviler med de Forandringer, som nærværende Kapitel medfører, Skøde- og Pantebogs-Bestyreren samme Pligter i Henseende til Tinglysning, som hidtil have paahvilet Retsskriveren i Henseende til Tinglæsning.

Hvis nogen finder sig brøstholden ved en af en Bestyrer af Skøde- og Pante- bøger truffen Afgørelse vedrørende en Tinglysning, henvender han sig derom til den paagældende Embedsmand. Denne er, naar han finder Klagen begrundet, beret- tiget til paa sit Ansvar at træffe anden Afgørelse. Mener han ikke at burde dette, eller finder den klagende sig ikke tilfreds- stillet ved den ændrede Afgørelse, kan Klageren søge denne forandret ved Søgs- maal eller Besværing i Overensstemmelse med de i § 501 foreskrevne Regler."

De følgende Paragraffers Tal rettes derefter, og Betegnelsen „Ottende Afsnit" (foran Lovforslagets § 530) ændres til „Femte Afsnit".

Af Udvalget:

528 a.) I Overskriften udgaar: „Lovens Træden i Kraft" og „m. m." Overskriften flyttes derhos op under Ordene: „Ottende Afsnit."

Til § 530.

Af Udvalget:

528 b.) Paragraffen udgaar.

Til § 531.

Af Justitsministeren :

529) Som nyt Stykke tilføjes: „I det Tidsrum, hvori nærværende Lov maatte være sat i Kraft for ikkun en Del af Landet, kan en Sag indbringes for Retten i denne Del af Landet, naar saa- dant hjemles ved de i nærværende Lov indeholdte Værnetingsregler, selv om Sagen efter de hidtil gældende Værnetingsregler ikke kunde indbringes der."

Til § 535.

Af Justits ministeren, tiltraadt af Udvalget undtagen Nanke:

530) ..Retsmidler" ændres til „Sik- ringsmidler".

Til § 536.

531) „Fogdens" ændres til „Syssel- mandens".

Til § 537.

Af Udvalget:

532) Paragraffen udgaar.

Til § 538.

Af Udvalget:

533) Paragraffen udgaar.

Af Udvalget:

534) Begyndelsesoverskriften: „Forslag til Lov om den borgerlige Retspleje" ændres til:

Den borgerlige Retspleje."

Den første Paragraf faar som Num- mer det Tal, der i Talrækken følger nær- mest efter første Bogs sidste Paragrafs Nummer. De følgende Paragrafers Numre rettes derefter.

Berg. Borgbjerg. Alfred Christensen. Fogtmann. Oscar Hansen.

Formand. Sekretær.

Svend Høgsbro. J. Jensen (Kbhvn.s 10. V.). Knop. Krabbe.

Ordfører. Ordfører.

N. J. Larsen. H. Madsen. Nanke. L. Rasmussen. Ravn. Slengerik.

Udvalgenes Betænkninger m. m.

147