Indhold
- 1901/1902: Lovforslag
- XXII. Forslag til Lov om den borgerlige Retspleje.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VIL.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Andet Afsnit.
- Midler til Sagens Oplysning.
- Kapitel XIV.
- Kapitel XV.
- Kapitel XVI.
- Kapitel XVII.
- Tredie Afsnit.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel XVIII.
- Kapitel XIX.
- Kapitel XX.
- Kapitel XXI.
- Kapitel XXII.
- Kapitel XXIII.
- Kapitel XXIV.
- Kapitel XXT.
- Kapitel XXVI.
- Kapitel XXVII.
- Kapitel XXVIII.
- Fjerde Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel XXIX.
- Kapitel XXX.
- Kapitel XXXI.
- Kapitel XXXII.
- Kapitel XXXIII.
- Kapitel XXXIV.
- Kapitel XXXV.
- Kapitel XXXVI.
- Kapitel XXXVII.
- Femte Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel XXXVIII.
- Kapitel XXXIX.
- Sjette Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel XL.
- Kapitel XLI.
- Syvende Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. samt Konkurs.
- Kapitel XLII.
- Kapitel XLIII.
- Kapitel XLIV.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel XLV.
Alle forekomster
Kapitel V.
Sagens Parter.
§ 40.
Hvo der er ret Sagsøger eller Sagvolder, afgøres efter Lovgivningens alminde- lige Regler.
Ligeledes afgøres det efter Lovgivningens almindelige Regler, om det ifølge Retsforholdets Beskaffenhed er nødvendigt, at flere Personer optræde som Proces- fæller for at udgøre ret Sagsøger eller Sagvolder.
§ 41.
Hvor et nødvendigt Procesfællesskab mellem flere Personer finder Sted, og i et Retsmøde en eller flere af disse udeblive, medens en eller flere af dem give Møde, repræsenterer den eller de, der møde, de udeblevne.
§ 42.
Myndigheden til at raade over Retstrætter som Part afgøres efter den borger- lige Rets Regler; dog tages kun Hensyn til Sagens egentlige Genstand, men ikke til Procesomkostninger.
§ 43.
Retten har ikke paa Embeds Vegne at afkræve Parterne Bevis for, at de ere myndige til at raade over Processen. Afvisning paa Grund af Sagsøgerens eller Sag- volderens Mangel paa Myndighed til at raade over Sagen, finder derfor kun Sted efter Paastand.
Dog kan Retten paa Embeds Vegne afvise Sagen enten straks, eller naar de fornødne Oplysninger ikke fremskaffes, naar der ifølge den Maade, hvorpaa Parterne i Processkrifterne betegnes, eller i øvrigt ifølge de foreliggende Oplysninger er Grund til at antage, at nogen af dem mangler Myndighed til at raade over Sagen.
§ 44.
Enhver kan baade som Sagsøger og som Sagvolder gaa i Rette for sig selv.
Højesteret og Landsret kunne, naar en Parts Processkrifter findes uforstaaelige, tilbagevise disse og tilkendegive Parten, at han maa lade sin Sag udføre for sig af en Sagfører; ligeledes kunne de under de mundtlige Forhandlinger afvise en Part, der selv udfører sin Sag, og henvise ham til at lade en Sagfører møde for sig, naar det viser sig, at han ikke kan fremstille Sagen med tilbørlig Ro og Klarhed. Retten træffer i de anførte Tilfælde de fornødne Bestemmelser med Hensyn til Sagens Ud- sættelse. Saafremt ovenomhandlede af Retten givne Paalæg, som ej ere Genstand for Anke eller Kære, ikke efterkommes, anses Parten som den, der ikke har indgivet de paagældende Processkrifter, eller som den, der udebliver under paagældende mundtlige Forhandling.