Grundtvig, N. F. S.

Se Vejledning til mytologisk register.

Ceres
Comus Komus
Diana
Gyngebro Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Ulysses Indtil år 1800 var den latinske form Ulysses det mest anvendte navn for Odysseus i Skandinavien og Tyskland, fx i Holbergs komedie, Ulysses von Ithaca.
furie
uranion En uranion er et af Uranos' og Gaias tolv gudebørn i græsk mytologi.
Pluton Pluton er et tilnavn til dødsguden Hades, som betyder ‘den rige’. Under dette navn er han frugtbarhedsgud og ægtefælle til Persefone. Pluto
Melisse-nymfe Melisse-Nymphe
Aigaion Ægæon
Jordrysteren
Valmudalen
årdise
Pallas Athene
Vidskabsdisen
Tritogenia
Pallas
Kroniden
Bacchos
Ure
gratie
Ædoneus
Mnemosyne-datter Mnemosyne-døtrene er et tilnavn til muserne, der var døtre af Mnemosyne og Zeus.
Jocheæra Navnet betyder den pilregnende og er en homerisk epitet til Artemis.
Amor
Cupido
Rosenblomme
Faëton-søstrene Phaeton-Systrene
Bulderbassen
Jordklemmeren
de grå De grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’.
Indallion
Okyroe
Argeifontes tilnavnet Argeifontes, der betyder Argosbane, får Hermes efter at have dræbt Argos Panoptes. Argosbane
Kallithya Kallithyia er et tilnavn til Io som præstinde for Hera og betyder 'prægtige offergaver'. Kallithyia
Argos Lutterøie
Danaos-datter
de gamle grå De gamle grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’.
Memphredo
Hipponoos
Vilderedsmarken Vilderedsmarken er en fordanskning af Aleionsletten (græsk mytologi).
bacchantinde
Thyone Thyone er tilnavnet til Semele som gudinde for den dionysiske rus. Tilnavnet fik hun først efter at være blevet hentet op fra Hades af sønnen Dionysios.
Amon-Sønnen
Epikaste
Exalites Exalites er navnet på den ene af dioskurernes heste i følge Grundtvig. Xanthos er det almindeligt anvendte navn.
guldhornede kronhjort
Alkaios Alkaios er Herakles' fødenavn.
Jættefader Jættefader er i nordisk mytologi et tilnavn til Ymer, der blev stamfader til jætteslægten rimturserne. Jettefader
Jotunheim Navnet Jotunheim betyder ‘jættehjem’.
Jættelandet Jættelandet er i nordisk mytologi et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. Jettelandet
Vejrhane Vejrhane er en fordanskning af det norrøne Veðrfǫlnir, som egentlig betyder ‘bleget af vind og vejr’. Veirhane
Vindspiller Vindspiller er en fordanskning af det norrøne Veðrfǫlnir, som egentlig betyder ‘bleget af vind og vejr’.
spådise
Heid Heid er i nordisk mytologi navnet på vølven Gullveig, efter at hun er blevet brændt tre gange af aserne. Som Heid udøver hun sejd (dvs. trolddom). Heide
Balders-Hævneren
Gangler Under navnet Gangler kan Gylfe forveksles med Odin.
Hár Harr er et dæknavn for Odin og betyder ‘Høj’. Harr
Saturn Saturn er i romersk mytologi især gud for udsåning og høst. Romerne identificerede ham med den græske titan Kronos. Saturnus
Ods hustru Ods hustru er et tilnavn til Freja. Grundtvig sammenblander ofte Od med den mere ukendte Ottar, der aldrig har været Frejas ægtefælle. Ods-møen Ottars brud Ottars hustru Ottars kone
Beles lyse bane (dvs. drabsmand) Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til den poetiske form ‘Beles lyse bane’.
Brim Brimer Brimir
elverfolk Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk.
Herkules Hercules
Gudhjem
Valfader
Gagnrad Gagnrad er et Odins mange dæknavne og betyder ‘den, der råder for sejr’. Gavnraad
Knudebjerg
Bølverk Tilnavnet Bølverk betyder ‘den, der forvolder ondt’. Odin bruger det under sin jagt på skjaldemjøden. Boldværk
Hærfader Tilnavnet Hærfader karakteriserer Odin som krigsgud.
Sejrfader Seirfader Seierfader
Alda-fǫðr Odins tilnavn Alda-fǫðr betyder ‘menneskenes fader’. Alldafauðr Alldafavðr
Hlodyn Hlodynia
Hlin I eddadigtet Vølvens Spådom synes navnet Hlin at være et andet navn for Frigg. Hlina Hlyn
Tandskiær
Hlodyns søn Hlodyn (eller Jorden) er moder til Thor. Hlodynia søn
Trudhjem Thrudheim
Trudhammer
Tordner
Guldmanke
Steensved Steensved er en fordanskning af Grjotunagærdene.
Venus
Vesta
Skrymer
Age-Thor Tilnavnet bruges om Thor, når han ager med sin gedebukkevogn hen over himlen og derved skaber tordenen. Aka-Thor Auka-Thor
Fyr
Asgårdsloke
Vingtor
Hlorride Hlorride, ‘den larmende rytter’ eller ‘den larmende vejrgud’, er et navn for Thor i de yngre eddadigte. Hloride Hlórriði Lóriði sic i Snorraeddaens prolog, der beskrevet som far til Einriði og farfar til Vingþorr (begge også navne for Thor).
Havsgård Havsgård er et folkevisenavn for nordisk mytologis Asgård.
Holmgård
Tossegreven Tossegreven er et folkevisenavn for jætten Trym.
Skidisen
Yngve-Frej
Hildesvin Hildesvin er et tilnavn til Ottar i skikkelse af den galt, som Freja rider på i eddadigtet Hyndlas Sang (nordisk mytologi).
den grådfagre gudinde Freja græder guldtårer, når hun leder efter sin forsvundne ægtemand, Od.
Vanebruden
Ottar Innsteinsen Som navnet angiver, er Ottar Innsteinsen søn af en mand ved navn Innstein, og ikke en guddommelig person. Han optræder kun i et enkelt eddadigt.
Freki Freke
Sortesøen
Hler
Fyr
Fingernem
Nál Nál er mor til Loke i den nordiske mytologi. Nal Naal
Helhjem
Odins Møer
Elendighed
Vippefælde Vippefælde er Grundtvigs fordanskning af Fallanda Forad.
Afmagt
den klare fordærvelse Den klare fordærvelse er Grundtvigs fordanskning af Blikjanda Bøl.
Asbro
den hvide as Sidste del af Heimdals navn, dallr, kan kædes sammen med ordet lysende. Heimdal bliver hermed en gud, der lyser over verden.
Jorddeleren Jord-Deleren
havfrue
Fimbultyr
Fjølner Tilnavnet Fjølner optræder oftest i forbindelse med Alfader. Ifølge Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) betyder det muligvis ‘den, der ved mange ting’. Feing Fiølner Fjolner Fjölnir (oldisl.)
Jafnharr Jafnharr er et dæknavn for Odin og betyder ‘jævnhøj’.
Thridi Thridi er et dæknavn for Odin og betyder ‘den tredje’.
Jomfruasynjen
Blindegæst Hos Saxo var Blindegæst (eller Gæsteblinde) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog).
Hrodgar I angelsaksisk tradition optræder den nordiske sagnhelt Roar under navnet Hrodgar. Han var her sin ældre broder Heregars efterfølger, byggede borgen Heorot og var en god skjald. Hroþgar Hrudgar Rodgar
Halvdan den høje
Helge den Bolde
Helge den Raske
Balderus Hos Saxo er Balderus (eller Balder) blot en sagnkonge, der kappes med Hother om sagnkongedatteren Nannas gunst. Balder
Høtherus I Saxos fortælling (3. bog) om sagnkongen eller halvguden Balder og hans død er det den dansk-svenske sagnkonge Høder eller Høtherus, der uden Lokes mellemkomst dræber Balder. Hother Hotherus Høder
Nanna Hos Saxo er Nanna en sagnkongedatter, som Balder og Hother strides om.
Wōden Wōden er det angelsaksiske navn for Odin. Han anses for at være stamfader til de angelsaksiske konger. Vodan Voden Wothen
skilfing Skilfingerne er efterkommere af den svenske sagnkonge Skelfir. Skilfingerne er desuden et andet navn for de yngre generationer af ynglingeætten. Begrebet kan også bruges om (sagnhistoriske) svenskere i almindelighed. scilfing scylfing skelfe skelfing skilving skylfing skylving
Sinfjøtle Sinfjøtle er Vølsungesagaens navn for Fjøtle. Sinfjotle
Gaut
Sigurd Volsung
Gifka
Gust
gifkunge
Atle Hunnerkonge
gjukunge
Gibich
Ermanaric Ermanaric var navnet på en konge, der o. 370 herskede over goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet). I nordisk sagnhistorie optræder han under navnet Jørmunrek. Ermanrik Irminrik
Sorlus
Ammius
Sunilda Saniel
Asa-Thor
Kraka Kraka er Aslaugs fosternavn. Krage
Morgane Under navnet Morgane optræder den trolddomskyndige kvinde i sagnkredsen om Karl den Store, hvor hun sættes i forbindelse med helten Holger Danske.
Jupiter I det antikke Rom havde Jupiter et tempel på Capitol.
Juno
Minerva
Vulcanus
Proserpina
Latona
Mars Mars er krigsgud i den romerske mytologi. Han er fader til Romulus og Remus.
Sol
Luna
Aurora
Neptun
Merkur I den romerske mytologi er Merkurs rolle som gud for handel og gevinst især fremherskende. Mercurius
Odin
Offa (angelsaksisk) I Sangen om Bjovulf optræder den danske sagnkongesøn under navnet Offa eller Uffo. Uffe
Asa-Brage
Justitia Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. Hun er ofte afbildet med en balancevægt i den ene hånd og et sværd i den anden. De symboliserer henholdsvis retfærdighed og magt. https://da.wikipedia.org/wiki/Justitia
Plutus
asunge Asunge er hos Grundtvig et andet ord for valkyrie, men der er ikke belæg for denne opfattelse i den ældre overlevering.
Vegtam I et af eddadigtene kaldes Odin Vegtam, søn af Valtam.
Fjølsvid Fjølsvid betyder ‘den meget kloge’. Det er Odins dæknavn i et eddadigt, hvor han svarer på de især mytologiske spørgsmål, som stilles af digtets andre personer. Fiaalsvid Fjølsvid Fiölsvidr Fjølsvinn Fiølvid Fjålsvid
Thrudne-Thurs
Thrudugr As
Trond den Gamle I Skjoldungernes Saga var Trond den Gamle søn af den danske sagnkonge Harald Hildetand. Thrønd hin Gamle Þrándr (Þróndr) gamli normform: Lassen, Oldtidssagernerne
Brat Irer Brat hin Irske Brat Irer: Lassen, 2016. Brat hin Irske: Grundtvigs
Dag fra Livland Dag hin Letter Dagr Lífski
Høsa Thulhim
Olver
Åle den modige Áli hinn Frækni
Olo Uegetus Olo Vegetus
Od den Vidtberejste I Skjoldungernes Saga var Od den Vidtberejste en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Flakke-Odd Oddr Vidførli Oddr inn Víðførli normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Eyil Luscus
Tykke Dag I Skjoldungernes Saga var Tykke Dag en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Dag hin Fede normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Dal Corpulentus
Duc Sclauicus
Sigmund Kræmmer Sigmund Kaupangskappi Lassen: Sigmund Kaupangskæmpe
Frosty Crucibulum Frosti Crucibulum Frosty Crucibulum fra Saxo. Frosti Crucibulum fra Grundtvig
Adils Dulle Adils Indbildsk Lassen: Adils Indbildsk
Ericus Fabulator Ericus Fibulator
Thorkild Thrå
Thorlev Gothe
Regnald Radbertsen
Psychopompos Under navnet Psychopompos er Hermes sjæleføreren, der leder de døde til Hades.
Hervard Hervor optræder som mand under navnet Hervard.
Hropt Navnet Hropt betyder muligvis ‘besværgernes gud’. Hroptatyr Hroptur Hroptatyr: Forskningen kan ikke godtgøre, at ordet skulle betyde sværdgud, VAP 8. marts 2012
Grøn-Jætte Grøn-Jætte var en sagnfigur fra Møn, som ifølge en række folkesagn var identisk med Gjøde Opsal. Man kan læse mere om Grøn-Jætte og Gjøde Opsal i Thieles Danmarks Folkesagn. Grøn Grøn-Jette
Grap I Grundtvigs oversættelse af Saxo kalder Gram sig på et tidspunkt Grap.
Othinus Othinus er hos Saxo blot en halvgud eller et menneske, en konge med særlige egenskaber for kogleri og bedrag. Han opholder sig bl. a. i Uppsala. Man kan læse om Othinus hos Saxo (1.-8. bog). Oden Odin Othin
Frigga Hos Saxo er Frigg et menneske eller halvgud, der har tiltaget sig guddommelig status. Frigge
Frø Hos Saxo er Frø en halvgud og hersker i Sverige (Saxo, 1., 3., 6., 8. & 9. bog).
Hodbrods Overmand Helge fik tilnavnet Hodbrods Overmand, fordi han slog den svenske kong Hodbrod ihjel (Saxo, 2. bog).
Bo Hos Saxo er Bo et menneske eller en halvgud. Man kan læse om Bo hos Saxo (3. bog). Bous Bue Bue: Grundtvig
Roster Roster er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som smed. Man kan læse om ham i 3. & 9. bog.
Wecha Wecha er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som terne. Man kan læse om hende i 3. bog. Vekka Vekke Vække Vætte
Ollerus Hos Saxo er Ull (Ollerus) en slags præst, der tilkendes gudestatus under Odins navn (3. bog). Oller
Gerutha
Dan Mikilláti Dans tilnavn Mikilláti betyder den stolte. Kilde: Saxo Bog 4, kap. 6,1 = Zeeberg Bind 1, s. 269
Huglecus Hos Saxo er Hygelak en dansk sagnkonge (4. bog). Huglek Huglet
Ugger Under navnet Ugger, den skrækindjagende, optræder Odin hos Saxo (5. bog) Uggerus
Gæsteblinde Hos Saxo var Gæsteblinde (eller Blindegæst) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog).
Ofura
Snyrtir Hos Saxo kaldes sværdet Snyrtir (2. bog). Zeeberg
Hrodulf (angelsaksisk) Hrodulf er det angelsaksiske navn for Rolf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han var søn af Helge (Hālga) og nevø til den danske sagnkonge Roar (Hrodgar). Hrodulf optræder i Sangen om Bjovulf. Hroþulf Rodulf Rolf Rolv
Athens skjoldmø Athenens skjoldmø
Orcus Orcus er i den romerske mytologi søn af Saturnus, broder til Jupiter og Neptun.
Æolus Aeolus
Apollo
Kybele Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes Den store Moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med den græske gudinde Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Mysteriereligioner_og_mytologi/Kybele
Gudmundshave
skylding En skylding er i Sangen om Bjovulf et andet navn for en skjoldunge (nordisk/angelsaksisk). Begrebet bruges dér ofte om danere i al almindelighed. scylding
Woden Woden er det saksiske navn for Odin. Uuoden Wodan Wotan Wothen
Tingbider Tinghusbider þingbítr (oldisl.) http://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Norne-Gest) og Mundíafjall (http://heimskringla.no/wiki/Norna-Gests_%C3%BE%C3%A1ttr
Hnikar Nikar bl.a. Gylfaginning
Kong Armod Under tilnavnet Kong Armod kan man læse om Ole i Totten om Norne-Gæst.
Kold Krappe
Koller Grundtvig foreslår i Heimdall, at Koller (Collerus) hos Saxo måske er Kul den Krasse.
Snogeøje
Strid-Skøgul
Foibos Tilnavnet Foibos (lat. Phoebus) tolkes almindeligvis som ‘den strålende’, ‘den blændende’, ‘den, som renser’. Phoebus
Gymer Ud fra kilderne er der ingen grund til at tro, at der er tale om den samme som jætten Gymer, der er fader til Gerd. Gymir
Under-Hornet Under betyder vidunder, og det hentyder til, at hornet genopvækker de døde krigere (einherjer).
Geruth Hos Saxo (8. bog) kan man læse, hvordan den danske sagnkonge Gorm besøger Geruth.
Guldmanke
Gullintop Gulltoppr (oldisl.)
Bruno
Benno
Torden-Hammer
Toke fra Julin
Vølund Vingesmed
Mandhjem
bjergpusling En bjergpusling er i dansk folketro et andet navn for en dværg fra nordisk mytologi. betegnelsen findes i ODS. Bjerg-pusling, en. [1] efter folketroen: dværg (jf. -mand 1). Hauch. V.103. Thiele.II.178. Peer Krøbling . . hoppede, som en Bjergpusling, bag efter ham. HCAnd.II.251. TroelsL.VII.186.
Jætteverden Jætteverden er et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Siegfried I germansk sagnhistorie optræder Sigurd under navnet Siegfried. Sigfred
Roneklint Roneklint er i Grundtvigs tidlige forfatterskab et navn for Hvalnæs. Hermed kan han identificere stedet med Roneklint ved Præstø på Sjælland. ‘Hron’ betyder hval på angelsaksisk. Hroneklint Hrone-Klint
maglebard (Grundtvig) Maglebarder er Grundtvigs navn for et germansk sagnfolk, der lå i strid med danerne. De optræder i den danske oversættelse af Sangen om Bjovulf under navnet hadubarder.
Ørnenæs Ørnenæs er et andet navn for et forbjerg på Götalands kyst. Det lå i nærheden af det sted, hvor sagnhelten Bjovulf kæmpede med en drage og faldt. Earnanæs Earna-Næs Ørne-Næs
Jotunheim Grundtvig kalder i Sangen om Bjovulf eoternes (frisernes) land for Jotunheim, hvilket kan forveksles med jætternes hjem af samme navn i nordisk mytologi. Jette-Land Jotand Jætteland
Skeldva Skeldva er angelsaksernes navn for Skelfir. Sceldwea
Bjovulf Bjowulf
Wēland (angelsaksisk) I Sangen om Bjovulf var Wēland den våbensmed, der havde smedet Bjovulfs brynje. Vaulunder (if. Grundtvig) Veland
Hunferd Hunferd er Grundtvigs navn for den angelsaksiske Ūn-ferð, der ejede sværdet Runting og optræder i Sangen om Bjovulf. Hunferþ
Yngvedrot Yngvedrot er et tilnavn til sagnhelten Roar (Hrodgar), som findes i Sangen om Bjovulf. Yngve-Drott
Brising Under navnet Brising kendes ekstraordinært skønne halssmykker i den nordiske sagnhistorie. Brosinga-men Brysing-Smykket
Garmund (angelsaksisk) Garmund var en (sagn)konge over anglerne. Han svarer til den danske Vermund og optræder i Sangen om Bjovulf. Han var ven til en søn af sagnhelten Hemming.
Jafad Jafad er Grundtvigs navn for hadubardernes kongesøn, Ingeld. Man kan læse om Jafad i Sangen om Bjovulf. Jafaþ
Herevard Herevard var en skjoldunge, søn af den danske sagnkonge Heregar. Han optræder i Sangen om Bjovulf og er formentlig identisk med den nordiske Hjarvard. Heoroweard Hjorvard Hjorward
Eadgils (angelsaksisk) I angelsaksisk tradition, fx i Sangen om Bjovulf, var Eadgils en svensk sagnkongesøn, søn af Otter og bror til Eanmund. Adgils Ead-gilfe Eadgilf Edgylfe Han måtte ifølge Grundtvig søge tilflugt hos gøternes konge og blev understøttet af Bjovulf mod Heardreds banemænd.
Fitela (angelsaksisk) Den angelsaksiske Fitela kendes også som vølsungesagnenes Sinfjøtle.
geatas (angelsaksisk) På angelsaksisk hedder gøterne ‘geatas’.
Bacchus
pieride Pieriderne er et tilnavn til de ni muser i det antikke Grækenland. Navnet viser tilknytningen til landskabet Pieria omkring bjerget Olympos, hvor de havde en kult.
Brage Bænkepryder
Gyngebænk Grundtvig kalder ofte Sagas gudebolig for Sancqua-Beckr og anser Søkkvabek for en skrivefejl. Sancqua-Beckr kan måske forbindes med det oldislandske ‘sanka-bekkr’, der betyder samlebænk eller samlebæk. Gyngesal
anse En anse er en gud eller halvgud i den germanske mytologi. Anserne sammenlignes i moderne forskning ofte med de nordiske aser. Den gotisk-romerske historieskriver Jordanes beskriver dog anserne som en sagnomspunden kongeslægt, der i hedensk tid var blevet tilbedt som halvguder. Ifølge Jordanes var Gapt (Gaut) den første anse. Kilder: Simek, Anses og Jordanes bog 13, afsnit 78 samt posten om Gapt myth1185
Sarus Sarus var hersker over riget Sabir ifølge den gotiske sagnhistorie. Sarus optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Jordanes fortæller, hvordan Sarus og hans bror Ammius drog til goterkongen Ermanaric for at hævne deres halvsøster, Sunildas, grusomme død. Beretningen findes i værket Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Ammus Ammus var bror til Sarus og halvbror til Sunildas ifølge den gotiske sagnhistorie. Den gotisk-romerske historiker Jordanes fortæller, hvordan Ammius og Sarus drager til goterkongen Ermanaric for at hævne Sunildas grusomme død. Ammius
Helche Helche var Etzels første hustru. Sammen fik de sønnerne Erp og Ortwin. Helche hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie). Helcke Herche Erka Wilhelm Grimm: Die deutsche Heldensage https://books.google.dk/books?id=am4JAAAAQAAJ&pg=PA413 Grundtvig skriver: Helcke I de nordiske fortællinger nævnes Helche vist kun i Thidrekssaga som Erka. Hun optræder ikke i DgF (se DgF I, nr. 8)
Kriemhild I germansk sagnhistorie optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Kriemhild. Krimhild
Tordneren
Ahriman middelpersisk form
Berette Hos Lyschander kaldes Gambaruk for Fru Berette. Senere forfattere taler om Fru Birgette. Birgette Birthe
Ibor Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne.
Ajax (major)
Beimuni Beimuni var en vikingekonge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Beimuni i Den Yngre Edda (Snorres Edda). Beimun Grundtvig knytter Snorres Beimuni til Saxos Bemune. Stavemåde fra Stavnem Skáldskaparmál, afsnit 81 Mannaheiti.https://heimskringla.no/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l Se i øvrigt også Beimuni og de andre søkonger i https://en.wikipedia.org/wiki/Sea-King
palladium pallatium
Oddur hiin stærke
Atriden Agamemnon bærer tilnavnet Atriden, fordi han er søn af Atreus.
Asa-Borgen
Grimilda I folkeviserne og hos Saxo (13. bog) optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Grimilda. Grimhild
Pegasus
gylfing Gylfingerne er et andet navn for de sagnomspundne vylfinger. Slægten gylfingerne optræder i Sangen om Bjovulf.
Chrutloda Chrutloda er det navn, som Ossian (Oisín) gav Odin. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle). Krutloda https://books.google.dk/books?id=RKRCAQAAMAAJ&pg=PA513&lpg=PA513&dq=Crutloda&source=bl&ots=OO7nA5Ybnn&sig=YKR3yjp968cuMPwl_tOhmUj7KPg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiBsbKw4-7dAhWRtosKHaxAAnMQ6AEwAnoECAcQAQ#v=onepage&q=Crutloda&f=false
Gersemi Gørsemi Gørsum
Cerberus
Jorden
Fortuna Fortuna er en romersk gudinde for tilfældig lykke og velstand. I kristen tid bliver Fortuna til en mere abstrakt guddom og personifikationen af lykkens omskiftelighed. af Grundtvig fordansket til Lykken. Brug kun posten, når Grundtvig taler om romerske forhold. I Haandbogen anvender Grundtvig gåseøjne for at henlede opmærksomheden på Lykkens status som romersk gudinde Frugtbarhedskulten er en ældre tolkning, jf. Ny Pauly Templet lå på Forum Boarium http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/fortuna-e414000#e414020 http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Fortuna
Skin Grundtvigs fordanskning af Fineus. Glimt
Glatangers Fos
Asaloke
Odinsringen
Pollux
Glitterheden
Giske
Hjarrandi Heorrenda (angelsaksisk)
Rode Rode er formentlig et tilnavn til Odin, som nævnes i Ingjaldskvadet (Saxo, 6. bog) Hraude Rotho Se Zeeberg; se Salmonsen på runeberg.org (Hraude)
Hama
Har
Bagge
Holmar
Bero
Magge I Grundtvigs saxooversættelse angives det, at hendes navn enten er Magge eller Gambaruk.
Svanløg I nogle overleveringer kaldes Aslaug for Svanløg. Svanloge
Lopt Loptr Loptur
Mimamejd Mimamejd er i den nordiske mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden. Mimamejds Quiste Mimers træ
Gífr
Søgøte Søgøte er en epitet til Bjovulf. Søgote
Alfader Tilnavnet Alfader kan være påvirket af den monoteistiske, kristne gudsopfattelse og af det latinske ‘omnipater’.
Vandils Bygder
vanedis Diserne er knyttet til gudinden Freja, der også kaldes vanedisen.
Thorrid Dylle
Asmund
Eivind
Bard Både Grundtvig og hans forgænger i oversættelse af sagaen, Abrahamsen (1778-1779; 1778, s. 282 - begyndelsen af kapitel 2), kalder den norske styrmand for Bard
Thorgrim
Ravn Asmundssøn
Asodin Navnet Asodin understreger, at Odin er en af aserne.
Aion Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne. Aione
Hermod hin rappe
Asarige
Alfeland
hvide van
Laufeys søn
Asaheim
Asaland
Augelmer Under navnet Augelmer er Ymer stamfader til rimturserne. Aurgelmer Aurgelmir Aurgelmr Urgelmer
Thund Thundr
Jolmer Under dette navn forbindes han i Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771, s. 24) især med julen. Nyere forskning går dog ud fra, at ‘Jolner’ blot er et andet ord for ‘gud’. Jolner Jølner
Jormungandr Jormungandr betyder egl. ‘Jordstaven’ eller ‘den vældige stav’. Jormungardr Jordmundgander
Jordtorn Jordtorn eller Muldtorn er andre navne for Midgårdsormen efter oldislandsk ‘moldþinvr’.
Herjan Herian
Helga Til angelsaksisk for Helge den Gode (idet “til” er angelsak. for duelig, kompetent).
Alfrødul Alfrødul er en kenning for sol. Den kan opløses til alfe-stråle eller -skive. Álfrǫðull
Bladvending (Grundtvig)
Gæst Gæst er et dæknavn for Odin i Gæst hin blindes skikkelse. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing.
eumenide Eumenide (‘den venligtsindede’) er et eufemistisk navn for erinyen, som i græsk mytologi er en hævngudinde.
Grimner
Herjans Møer Herians Møer
den thasiske Herakles Den græske hero Herakles blev på øen Thasos dyrket på synkretistisk vis. På dette grundlag koblede Herodot den thasiske Herakles med den fønikiske gud Melkart. Herodots Historie bog II, kap. 44ff
Zeus Olympios kilde: Der Neue Pauly: Zeus 1.: I. Name und Identität oberster griech. Himmelsgott. Als Götterberg par excellence avancierte der thessalische Olympos [1] zum Beinamen des Z. (Z. Olýmpios) und gleichsam zum Familiennamen seiner Mitgötter, der Olympier [4. Bd. 1, 100-117; 31. 1466-1468]. Henrichs, Albert; Bäbler, Balbina. "Zeus." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 27 November 2015 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/zeus-e12216820 First appeared online: 2006
den tyriske Herakles Den græske hero Herakles identificerede Herodot med den fønikiske gud Melkart, der blev dyrket i Tyros. Herodots Historie bog II, kap. 44ff
Belos Belos er en græsk stavemåde for Ba'al. Grækerne anså ofte Ba'al for at være en manifestation af Zeus og kaldte ham derfor også for Zeus-Belos. Bel Belos, i gamle Pauly, punkt i) fra nederst i spalte 261 http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png
Derketo Derketo er et andet navn for den syriske frugtbarhedsgudinde Syria Dea. Grundtvig foretrækker Derketo. Hun beskrives af syreren Lukian i De dea Syria. - Grundtvig benytter Derketo. Derfor har jeg endnu ikke oprettet hendes øvrige navne. Nero var stor tilhænger Atargasis og hovednavnet hos Pauly: Syria Dea http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/syria-dea-e1127580#
Erichthonius http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/erechtheus-e401110?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=Erechtheus. - http://www.mythindex.com/greek-mythology/E/Erichthonius.html
Zeus Dodonaios Ved orakelhelligdommen Dodone blev Zeus dyrket som en profetisk gud. Zeus Pelasgikόs http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.04.0104:entry=zeus-bio-3 Iliaden 16. sang, linje 234 http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Hom.+Il.+16.233&fromdoc=Perseus%3Atext%3A1999.01.0134
Zeus-Ammon Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ammon er grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon eller Amun. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Ammon Ammon, grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon eller Amun. Ammons orakel i Siwaoasen syd for den græske koloni Kyrene i Nordafrika blev konsulteret af grækere i hele den klassiske periode, og *Zeus-Ammon*-kulten blev indført flere steder i Grækenland. I 332 f.Kr. besøgte Alexander den Store oraklet, hvor præsteskabet titulerede ham som gudesøn, hvilket bidrog til myten om Alexanders guddommelige herkomst. Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ordet ammoniak er afledt af Ammons navn og brugtes i antikken om medicinske harpiks- og saltarter, som blev importeret fra det nordlige Afrika.
Apollo Delphinios Apollons kult er især knyttet til oraklet i Delfi. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/apollo-e128090#e128150 The epiclesis Delphinios, however, takes this phenomenology beyond the boundaries of the Doric areas: in Miletus, A. Delphinios is the god of the Molpi, who are not only closely connected with the Apollonian molpe (cf. Il. 1,472), but also with the control of the town, and in Athens the same A. is occupied with matters concerning citizenship [20].
Idaia Af Vergil kaldes den frygiske frugtbarhedsgudinde Kybele for Idaia. Hun blev dyrket i Rom som den store gudemoder Idaia (Mater deum magna Idaea) fra 206 f. Kr.
Concordia Concordia er en romersk gudinde for enighed og samhørighed.
Kytherea Kytherea (den kytheriske) er et tilnavn til den græske kærlighedsgudinde Afrodite. Afrodite steg ifølge mytologien op af havet ved den græske ø Kythera og forbindes derfor med øen eller den antikke hovedby af samme navn. Cythera Cythere Cytherea Kythereia http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0391.html. - http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0295.html. - http://wikilivres.ca/w/images/f/fc/Pauly-Wissowa_XII%2C1%2C_0215.png
Þróttr Navnet Þróttr betyder ‘kraft’.
mørkalf
Erobus
Valguders Sal Valguders Sal kan dog også opfattes som en bestemt gudebolig i Valhal.
Ale
Slidetand Sliðrugtanni (da. Slidetand) betyder ‘den med de farlige hugtænder’. Hos bl.a. Oehlenschläger findes desuden formen ‘Sildetand.’ Sildetand Slidrugtand Slidrugtanne Sliðrugtanni Nordiske Digte 1807
Nar Nare
Fjorgyns søn
Gaut Gaut er et andet navn for Goll, en valkyrie fra den nordiske mytologi.
Dvalins døtre
Yggur Navnet Yggur betyder ‘den frygtelige’. Ygg
Hels Herfang (bytte) Balder har opnået tilnavnet Hels Herfang, fordi han ikke engang efter en befrielsesaktion, hvor hele verden (undtagen Loke i forklædning) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget Hel, vendte tilbage til de levende.
Grådguden Balder kaldes Grådguden, fordi alle (undtagen Loke i forklædning som gammelkonen Tøk) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget.
Fegjafagud Fegjafagud betyder velgøreren, egl. den, der giver fæ (kvæg).
Vananidr Navnet Vananidr bruges oftest om Njord og fortæller, at han er af vanernes slægt. Det kan ligeledes bruges om Frej.
Vanagud
Årgud
ni mødres søn
Gudevogter
Ulvs fosterfader Tyr opfostrede Fenrisulven; og den havde derfor tillid til ham. Som stor skulle den bindes, og Tyr lagde sin ene arm i gabet på den for at berolige den. Da den opdagede, at den ikke kunne slippe fri, bed den Tyrs arm over. Derfor er Tyr enarmet.
den tavse as
Fenris' bane (drabsmand)
asers broder Selv om Vidar ikke er søn af Frigg, er han som Odins søn broder til aserne.
Hnosses moder
Vanadis Tilnavnet viser, at hun er af vanernes slægt.
den hårfagre gudinde Sif havde et hår af guld, som dværgen Sindre havde smedet til hende, efter at Loke havde klippet hendes eget hår af.
Bjarme-Jetten
Middelhjem
Ravn-Fader Tilnavnet henviser til Odins to ravne Hugin og Munin. se "Norges Konge-Krønike" bd. 1, s. 137
kæmpe I nogle fremstillinger er jætterne meget større end almindelige mennesker og minder hermed om de græske giganter.
Gorm Haardesnude Orm Haardesnude VAP tror, at der er fejl, dvs. mulighed for tekstrettelse i SJ 429, her (sidste afdeling i 'gardinet') 2021-05-03
Ale Åle
camena Camenerne er romerske kildegudinder. Ifølge senere tradition udgør de det romerske sidestykke til de græske muser. Oprindeligt blev camenerne dyrket som gudinder for en kilde i en lund nær Porta Capena i Rom. camøne kamene DSDE http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/camener
Verdenssnogen Verdenssnogen er et andet navn for Midgårdsormen. Verdensslangen
Vanagård Vanagård er et andet navn på vanernes hjem eller verden, Vanaheim, i den nordiske mytologi. Vana-Gaard
Folker Spillemand (Grundtvig)
Helblind Et af Odins mange tilnavne i Kvadet om Grimner. Helblindi Se Stavnems oversættelse af Den poetiske Edda, s. 120.
Spes
Ulv
Folkvangers Mø Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård.
Sejrsletten Sejerssletten
Hilac Hilac er en forkortet form af Higelac (Hygelak). Hrodolac
Uffo Hos Saxo kaldes den danske sagnkongesøn Uffo.
Alberich Alberich er en dværg fra tysk mytologi. Han optræder blandt andet i Niebelungenlied. https://de.wikipedia.org/wiki/Alberich_(Mythologie. - bestilt hjem: Gillespie, George T.: "A catalogue of persons named in German heroic literature (700-1600)", Oxford: The Clarendon Press 1973
Otte Storsnude
Otte Skarpskytte
Alfader Alfader er dels et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi, hvor navnet markerer, at Odin opfattes som fader til guder (og mennesker), dels et senere begreb, hvis betydning kan falde sammen med den kristne skaberguds. Alfaudr I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader). For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771. I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147). Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19). topdollar
Alvis Alvis er en klog dværg fra den nordiske mytologi. Navnet betyder den al-vise. Alvíss Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis).
Angerbode Angerbode er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Loke har hun børnene Fenrisulven, Hel og Midgårdsormen. Angrboda Angrbode Angurbode Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’.
Ask Ask er den første mand (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi. Askur
Balder Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’. Baldr Baldur Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder. Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne. Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget.
Bergelmer Bergelmer og hans hustru var de eneste jætter, der overlevede verdensoversvømmelsen af blod, da Ymer blev dræbt (nordisk mytologi). Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne).
Brage Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun. Braga Bragur
Brynhild Brynhild er en valkyrie fra den nordiske sagnhistorie. Brynhilde Brynhildur Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede.
Bure Bure er en jætte fra den nordiske mytologi, der medvirkede ved verdens skabelse. Hans søn Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) fik med jættekvinden Bestla sønnerne Odin, Vile og Ve. Bur Burr
Embla Embla er den første kvinde (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi.
Fafner Fafner var en drage (eller slange) fra den nordiske sagnhistorie. Den vogtede en guldskat og dens blod var giftigt. Den blev dræbt af Sigurd Fafnersbane, som dog ikke fik glæde af skatten. Fofner
Farbaute Farbaute er en jætte fra den nordiske mytologi, fader til Loke. Navnet betyder ‘den, som slår hårdt’. Forbaute
Fenris Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs. Fenrir
Freke Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve. Freki I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri.
Frej Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; broder til Freja. Frei Freir Frey Freyr Frø Frøj
Freja Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss. Freia Freya
Føniks Føniks er en fabelfugl fra den græske mytologi, som i døden fortæres af flammer for at rejse sig forynget af asken. Den har rødder tilbage til egyptisk solkult. Foinix Fønix Phenix Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag. I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus.
Garm Garm er en hund i den nordiske mytologi, der vogter vejen til dødsriget (sml. Kerberos fra den græske mytologi). Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven. I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde.
Gere Gere er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den grådige’. Freke og Gere var Odins to ulve. Geri I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki. I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr.
Gerd Gerd er en jættepige, som Frej forelsker sig i. Hun er datter af Aurboda og Gymer. Garde Gerda Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd). Garde: AH: sic hos Grv i 1815_255
Gefion Gefion er en skæbnekyndig kvinde fra den nordiske mytologi. Gefjun
Gjallarhorn Gjallarhorn er navnet på det horn, som guden Heimdal blæser i, lige inden Ragnarok bryder løs (nordisk mytologi). Herved vågner også de døde krigere (einherjer), som skal kæmpe på asernes side. Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i 👤Snorres Edda.
Gyldenkam Gyldenkam er en hane, der i den nordiske mytologi vækker Valhals krigere til Ragnarok. Den guldkammede Gullinkambi
Gymer Gymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til den smukke Gerd, som Frej forelsker sig i. Gyme Gymir Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd.
Heimdal Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre. Heimdalr Heimdalur Hejmdal Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos 👤Snorre.
Hoddmimer Hoddmimer er ejer af den skov, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig efter Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Hoddmime Hoddmímer Hodd Mimer Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd.
Holger Danske Holger Danske er en europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt. Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509. Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød. Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider.
Hyndla Hyndla er en troldkvinde af jætteslægt. Navnet betyder egentlig ‘den lille hund’. Hyndle I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar.
Hyrrokin Hyrrokin er en jættekvinde i den nordiske mytologi. Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Høner Høner er en as i den nordiske mytologi. Han går for at være meget tavs. Hæner I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd. Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk.
Idun Idun er en asynje (dvs. en kvindelig as) i den nordiske mytologi. Hun ejer og vogter de æbler, der giver guderne evig ungdom. Idunna Ydun Idun er gift med digterguden Brage.
Kvaser Kvaser er en mand fra den nordiske mytologi. Han er opstået ved, at aser og vaner ved fredsslutningen spyttede i et kar og dannede Kvaser af spyttet. Senere dræbtes han, og af hans blod blandet med honning opstod skjaldemjøden. Kvasier ‘Kvasers blod’ er en kenning (poetisk omskrivning) for digterevnen. Kvaser var den, der i asken fandt resterne af det net, som Loke selv havde opfundet, men som han brændte for ikke at give andre ideen. Guderne kunne dog godt gennemskue den tiltænkte brug og fangede således Loke, da han havde omskabt sig til en laks.
Liv Liv er den kvindelige halvdel af det menneskepar, der ovelever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Livtraser er den mandlige. Lif
Livtraser Livtraser er den mandlige halvdel af det menneskepar, der overlever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Liv er den kvindelige. Lifthrase Lifthrasir Livtrase Livthraser
Lit Lit er en dværg i den nordiske mytologi. Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da den stærke jættekvinde Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde.
Loke Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget. Loki Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død. Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side. Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe.
Lodur Lodur er en af de tre guder i den nordiske mytologi, der er med til at skabe det første menneskepar, Ask og Embla. Loder Loðurr Lædur Lødur En tolkning af Lodur som enten Loke eller Frej er meget usikker.
Mimer Mimer er en jætte, som vogter over visdommens kilde i den nordiske mytologi. Odin sætter sit ene øje i pant for en drik af kilden. Mimring Mir Mymer Af nogle traditioner fremgår det, at vanerne på et tidspunkt halshugger Mimer og sender hans hoved til aserne. Odin præparerer det med urter, så han kan tale med det og dermed fortsat kan nyde godt af Mimers visdom. Odin spørger ofte hovedet til råds. Man kan læse om Mimer i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Ynglingesaga.
Mistelten Mistelten er navnet på en bøjelig snylteplante. I nordisk mytologi var misteltenen det eneste i naturen, der ikke havde afgivet løfte om ikke at skade Balder. Loke kunne derfor lave en pil af misteltenen; og denne pil dræbte Balder, idet Loke hjalp den blinde Høder med at affyre pilen.
Muspel Muspel er anfører af (ild)jætterne ved Ragnarok i den nordiske mytologi. Navnet betyder måske ‘verdensbrand’. Hans følge af jætter betegnes ofte som muspelsønnerne.
Naglfar Naglfar er navnet på et skib fra den nordiske mytologi, bygget af døde mænds negle. Det slippes løs ved Ragnarok. Naglfare Naglfari
Månegarm Månegarm er en ulv, der under Ragnarok sluger solen.
Nidhug Nidhug er en dødsdrage i den nordiske mytologi, der dukker op ved Ragnarok, hvor den ved indgangen til Hel suger de dødes blod. Første del af navnet betyder nid (hån); anden del ‘den, som hugger’. Nidhøg Nidhøge Niðhöggr
Njord Njord er en frugtbarhedsgud, en af vanerne i den nordiske mytologi. Han er fader til Frej og Freja. Niord Niord hin Rige Njardur Njǫðr tilf. Niord hin Rige
Odin Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla. Auden Odan Oden Óðinn Ódinn Odæn Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner. I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender. Odin har mange tilnavne. Odan: evt. fra Wodan, oldhøjtysk. Oden: svensk form
Olympen Olympen er navnet på gudernes bolig i den græske mytologi. Olymp Olympos Trods det mytologiske indhold kan Olympen geografisk placeres i bjergområdet mellem Thessalien og Makedonien i det nordlige Grækenland.
Od Od er Frejas højt elskede ægtefælle i den nordiske mytologi. Grundtvig sammenblander dog ofte Od med Ottar. Odur Óðr Når Od er væk på sine mange rejser, græder Freja guldtårer af længsel efter ham. Forskningen ser indimellem parret Od og Freja som en udspaltning af gudeparret Odin og Frigg. Od kan forveksles med Ottar, hvor Ottar er en relativt ukendt person, der kun optræder i et enkelt eddadigt, Hyndlas Sang.
Rolf Krake Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives hos Saxo som idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed. Hrolf (oldisl.) Rolf Krage Rolv Rolf Krake kendes fra Snorres Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga. Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar.
Saga Saga er en asynje (dvs. en kvindelig as) fra den nordiske mytologi. Hun identificeres nogle gange med Odins hustru, Frigg. For Grundtvig bliver Saga en slags muse, der har åbnet hans øjne for betydningen af og sammenhængen i den nordiske mytologi. Grundtvig betragtede Saga som historiens gudinde med baggrund i Grímnismál (strofe 7), ifølge hvilken Odin og Saga hver dag drak af Søkkvabekkens rislende vand. Måske sætter Grundtvig også gudindenavnet, som på oldislandsk staves Sága, i forbindelse med ordet ‘saga’, der betyder historie eller fortælling.
Skirner Skirner er en af Frejs tjenere (en skosvend) i nordisk mytologi. Navnet betyder ‘den skinnende’. Skierner Skirnir Skirner optræder i eddadigtet Skírnismál (da. Skirners Færd).
Skjold Skjold var en dansk sagnkonge, der blev stamfader til skjoldungerne. Ifølge nordisk sagnhistorie var han søn af Odin. Hans kongesæde lå i Lejre. Scyld Skyld Mange af Danmarks senere konger fører deres slægt tilbage til ham og kaldes derfor skjoldunger. Man kan bl.a. læse om Skjold hos Saxo (1. bog), i Ynglingesaga, i Bjarkemål og i den delvis tabte Skjoldungesaga. Også i det angelsaksiske digt Sangen om Bjovulf optræder efterkommere af kong Skjold, der dog dér er søn af kong Skef. Efterkommere af Skef kaldes skefinger. i engelsk tradition er Hēremōd far til Scef, se Simek
Skuld Skuld er en af de tre norner (skæbnegudinder) fra nordisk mytologi. De to andre er Verdande og Urd. Navnet er afledt af ‘skulu’ (skulle), ‘det, der skal komme’, og er i familie med ordet skyld. Skal (Grundtvig 1866) Skulda Skulde I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) er Skuld også en valkyrie. Skal: AH: sic i 1866_1403
Sodrød Sodrød er den sodmørke (sorte) hane fra den nordiske mytologi, som galer ved Ragnarok. den sodbrune Sorød
Megingjord Megingjord er navnet på Thors styrkebælte. Megingjardur Gjord betyder ‘livrem’; megin betyder ‘styrke’ eller ‘kraft’.
Surt Surt betyder egl. ‘den sorte’. Han er en ildjætte fra den nordiske mytologi og regerer i ildlandet Muspelheim, der ligger mod syd. Under Ragnarok rider han ud fra Muspelheim og afbrænder jorden. Surtr Surtur
Suttung Suttung er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer skjaldemjøden, der er brygget af Kvasers blod. ‘Suttungs mjød’ er en kenning (fast poetisk omskrivning) for skjalde- eller digterkunsten. Suttungr I eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale) hentydes der til, at Suttungs mjød havnede hos aserne.
Tyr Tyr er krigsgud i den nordiske mytologi og desuden gud for tingsteder, aftaler og edsaflæggelser. Thir Thyr Navnet Tyr kan ligefrem betyde ‘gud’ (efter indoeurop. tiwaz, der også er stamform til Zeus). Det norrøne ‘tírr’ betyder glans eller ære.
Thor Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi. Tor Þórr Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd. Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske.
Urd Urd er en af de tre norner (skæbnegudinder) i nordisk mytologi. De to andre er Verdande og Skuld. Urd betyder ‘skæbne’ eller ‘død’. Urda Urdur Urðr Vorde Urd repræsenterer fortiden, mens Verdande står for nutiden og Skuld for fremtiden. I Vølvens Spådom og i Snorres Edda bliver hendes navn associeret med ‘urðu’, 3. person præteritum pluralis af det norrøne ord ‘verða’, ‘at blive’. Hun bor ved Urds brønd, som findes ved Yggdrasils fod. AH: (Grundtvig 1866) sic i 1866_1403. AH: OBS, Finn Stefánssons oplysning om, at Urd skulle betyde ‘det, der var’ eller ‘fortiden’, er forkert.
Vaftrudner Vaftrudner er en vis jætte fra den nordiske mytologi. Vafthrudner Vafþruðnir Han optræder i digtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang), hvor han dyster med Odin i viden.
Verdande Verdande er en af de tre norner (skæbnegudinder) fra nordisk mytologi; de to andre er Skuld og Urd. Navnet betyder ‘det værende’ eller ‘det, der sker’. Vardandi Verand Verdand Verdandi Vægrande (Grundtvig 1866) AH: sic i 1866_1403. Måske Grundtvigs fejl/selvdannet form. Optræder ikke under dette navn ellers i litteraturen.
Vidar Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin fader, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død. Vedar Viðarr Vider hin Tause Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led.
Vola Vola er hos Grundtvig navnet på den vølve, der fremsiger eddadigtet Vølvens Spådom.
Ægir Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger. Æge Æger Æger Havmand Ægi Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud). I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft). Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Ødhumla Ødhumla er en mælkerig ko, der i den nordiske mytologi medvirker til verdens skabelse. Dels giver den mælk til jætten Ymer, af hvis døde krop guderne senere bygger verden; dels slikker den jætten Bure frem af en saltsten. Audhumbla Audumbla Ødhumbla Ødumla 👤Snorre fortæller denne historie i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Asgård Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost.
Elivagar Elivagar er floder, der eksisterede i Ginnungagap fra Verdens begyndelse i den nordiske mytologi. Navnet kan oversættes til ‘havstormsbølger’ eller ‘isbølger’. Elivaga Élivágar Elvaa Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd. Ifølge Finn Stefánssons Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi
Gastropnir Gastropnir er navnet på en indhegning eller et gærde i nordisk mytologi. Gastrognies Gast-rópnir Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet). ‘Gastr’ betyder ‘gæst’; ‘(h)ropa’ betyder ‘råbe’.
Gnyppa Hule Gnyppa Hule er den hule, uden for hvilken hunden (ulven) Garm står lænket i den nordiske mytologi. Hulen ligger formentlig ved indgangen til Hel. Gnyppahulen Gnyppas hule
Hels sale Hels sale er Hels bolig, dvs. dødsriget i den nordiske mytologi. Helas høie Borg Helas våning Helheim
Hoddmimers Høje Hoddmimers Høje er det sted, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig og dermed overlever Ragnarok i den nordiske mytologi. Stedet er måske identisk med asken Yggdrasil. Hoddmimers Skov
Idavangen Idavangen er det idealsted, hvor guderne i den nordiske mytologi samles både før og efter Ragnarok. Her afholder de ting eller spiller brætspil. Idasletten Idas Marke Idas Slette Idavolden Vangen
Midgård Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor i den nordiske mytologi. Det ligger midt i verden, deraf navnet, og er omkranset af jætternes hjem, Udgård. Midgard
Jernsakse Jernsakse er i nordisk mytologi en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal. Jarn Saksa Jarnsakse Navnet Jernsakse betyder ‘hende med jernsværdet’.
Mimers brønd Mimers brønd er navnet på en kilde, der springer ved Yggdrasils rødder, ejet af jætten Mimer. Vandet er fyldt med visdom; og Odin har givet sit ene øje i pant for en drik af kilden. Mimers kilde Mimers vande
Nidavolden Nidavolden er et fjeld i den nordiske mytologi, evt. en højslette ved Idabjerget. Nida Nidavǫllum Nidefjelde I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”.
Tursernes land Tursernes land er den nordlige del af Udgård, jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. Hrimthussers sale Rimtursers sale Når der tales om rimtursernes land, hersker der måske en forestilling om, at der er meget koldt.
Urds Kilde Urds Kilde er navnet på en kilde under Yggdrasils rødder. Her sidder de tre navngivne norner (skæbnegudinder), Urd, Verdande og Skuld. Kilden vander Yggdrasil med hvidt, frugtbargørende slam. Urdas brønd Urd-Væld Der hersker en forestilling om, at asernes tingsted lå tæt på Urds Kilde. Ved kilden lever to svaner.
Valhal Valhal er Odins bolig i den nordiske mytologi. Det er tillige opholdssted for de døde krigere, einherjerne, når de er faldet på valen. Valhalla Valhallar Historikeren P.F. Suhm kalder også Valhalla for “de Lyksaliges Boliger” (Om Odin og den Hedniske Gudelære 1771, s. 29).
Vigrid Vigrids Marke er den slette (100 mil på hver led) i den nordiske mytologi, hvor aser og jætter kæmper mod hinanden ved Ragnarok. Vidrids Marke Vigridris Dale Vigrids slette Den omtales i eddadigtet Vaftrudners Sang.
Yggdrasil Yggdrasil er i nordisk mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden. Ydrasil Ygdrasil Tre rødder opretholder træet, en er hos aserne, en hos rimturserne og en over Niflheim. Rødderne vandes af slam fra nornernes kilde.
Ragnarok Ragnarok er Jordens undergang i den nordiske mytologi. Ragnaroke Ragnarokr Ragnarokur På Grundtvigs tid gjaldt stadig en fejlfortolkning af ‘ragna røkkr’ fra 👤Snorre. Det blev læst som Ragnarok (da. gudernes dunkelhed, jf. det ty. Götterdämmerung). Grundtvig taler derfor om ‘asernes tusmørke’. I dag læses udtrykket ‘Ragnarök’, og ‘gudernes skæbne’ regnes for den korrekte oversættelse.
Midgårdsormen Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder. Midgarsorm Ormen Den har en række andre navne. Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil.
as En as er et medlem af gudeslægten aserne i den nordiske mytologi. De kvindelige aser kaldes ofte asynjer. I nogle sammenhænge ændrer definitionerne systematik, formentlig under indflydelse fra græsk mytologi, således at kun de tolv guder fra den nordiske mytologi, der bor i Asgård, kaldes aser.
asynje En asynje er en kvindelig as fra den nordiske mytologi.
dværg En dværg er et overnaturligt væsen fra den nordiske mytologi og folketro. Dværgene er altid dygtige smede og knyttes ofte sammen med guld og andre kostbarheder. Som regel holder de til i bjerge og stenmassiver. De hjælper indimellem aserne, men ikke altid godvilligt. Ifølge 👤Snorres Edda er det fire dværge, Østre, Vestre, Nordre og Søndre, der bærer himmelhvælvingen.
einherje En einherje er en mand, der er faldet i kamp og derfor lever blandt guderne (nordisk mytologi). Einherjerne udgør Odins hær. einherie enherje Hver dag går de ud for at slås; og som faldne, men genoplivede, vender de hver aften tilbage til gilde i Valhal.
jætte Jætter er ustyrlige kaosmagter i den nordiske mytologi, stærke væsener og asernes fjender. jette jotun
norne En norne er en skæbnegudinde i den nordiske mytologi. Lykke-Dis nodne (Grundtvig) I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande. Ifølge fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne. Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne. I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902). Lykke-Dis (Grundtvig 1866) AH: sic i 1866_1403 for en god norne. VAP 28. april 2014: I 1866_1403 er Lykke-Disen kun kodet som "dis". - I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda.
parce En parce er en fødselsgudinde i den romerske mytologi. Tidligere identificeredes parcerne ofte med de græske skæbnegudinder, moirerne.
rimturse En rimturse er en frost- eller kuldejætte fra den nordiske mytologi. Rimturser er dannet af rimfrost. hrimthurse hrimturse hrimthusse rimtusse
skjoldunge En skjoldunge er en efterkommer af kong Skjold. Senere bruges betegnelsen om Danmarks konger generelt. Ifølge nogle sagn var Skjold søn af Odin og Rind. I Grundtvigs oversættelse af Sangen om Bjovulf kaldes danere i almindelighed ofte for skjoldunger.
turse En turse er et overnaturligt væsen (en slags jætte) fra den nordiske mytologi. Turserne er oftest ondsindede. De bor i Udgård sammen med jætterne. thurs thurse thusse turs Þurs
van Vanerne er en slægt af frugtbarhedsguder fra den nordiske mytologi. De slutter sig sammen med aserne på et meget tidligt tidspunkt i de nordiske guders historie. Njord og hans børn, Frej og Freja, er vaner. vane vaner vanir
vølsunge Vølsungerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie, der i nogle sammenhænge antages at stamme fra Odin, idet deres stamfader, Vøls (eller Vølsung), var Odins oldebarn. volse volsunge vølsung wælsing Sigurd Fafnersbane var en vølsunge. Vølsungerne optræder i sagnkredsen om vølsungerne og i Sangen om Bjovulf.
Gimle Gimle er en skøn og skinnende bolig i nordisk mytologi, hvor de retfærdige mennesker samles og lever lykkeligt efter Ragnarok. ‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21).
Vile Vile er en as fra den nordiske mytologi, der optræder sammen med Odin og Ve. Disse tre dræber jætten Ymer og skaber verden af hans krop. Vil Om Vile og Ve kan man læse i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom).
Ve Ve er en as fra den nordiske mytologi, der optræder sammen med Odin og Vile. Disse tre dræber jætten Ymer og skaber verden af hans krop. Om Vile og Ve kan man læse i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom).
bjergrise En bjergrise tilhører den jætteart i den nordiske mytologi, der især lever i bjergene.
Sigyn Sigyn er Lokes trofaste hustru i den nordiske mytologi. Da Loke straffes efter Ragnarok, opsamler Sigyn i en skål den gift, der ellers skal dryppe ned over ham som straf. Kun når hun vender sig for at tømme skålen, drypper giften ned på Loke, der så vrider sig i smerte.
Narfe Narfe er søn af Loke og Sigyn i nordisk mytologi og broder til Vale. Narf Narve Da Loke skal straffes efter at have forvoldt Balders død, bindes han med lænker, lavet af sønnen Narfes tarme, efter at Narfe var blevet sønderrevet af sin broder Vale i ulveskikkelse.
Hermod Hermod er søn af Odin og Frigg og broder til Balder. Efter Balders død er det Hermod, der rider til dødsriget for at få ham udfriet. Hermoder
fimbulvinter I den nordiske mytologi er der en forestilling om, at der før verdens undergang, Ragnarok, kommer en særlig lang og streng vinter, tre vintre i træk uden somre.
moira En moira (pluralis: moirer) er en skæbnegudinde fra den græske mytologi. Det er moirerne, der som de nordiske norner spinder, udmåler og klipper menneskenes skæbnetråde. mører
Frigg Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder. Frigga Fryg Frygg Friggs fader hedder Fjørgynn.
Fjølner Fjølner er en svensk sagnkonge, søn af vanen Frej og jættekvinden Gerd. Fiølner Fjølner kan også være et andet navn for Odin.
Frode Fredegod Frode Fredegod var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Ifølge sagnet var hans regeringstid så fredelig, at en guldring kunne ligge i vejsiden i årevis, uden at nogen tog den. Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning. I Snorres Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel. Man kan bl.a. læse om Frode Fredegod hos Saxo (5. & 6. bog)
Dan Dan var en dansk sagnkonge, ifølge nogle middelalderlige sagnhistorier Danmarks første konge. Man kan læse om Dan hos Saxo (1. bog). For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark.
Gram Gram var i nordisk og germansk sagnhistorie navnet på det sværd, hvormed Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. I Reginsmál (Det andet Kvad om Sigurd Fafnersbane) fortælles det, at sværdet var så skarpt, at det kunne dele en uldtot, når totten drev ned ad Rhinen.
Draupner Navnet Draupner betyder ‘drypperen’. Det er en kostbar guldring, som tilhører Odin og har den egenskab, at der hver niende nat drypper otte lige så kostbare ringe fra den. Drupner Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne.
Hrimner Hrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, hvis navn betyder, at han er dækket af rim. Rim
Hrimgrimner Hrimgrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, der holder til i dødsriget. Navnet antyder, at han hører til rimturserne.
Nagrind Nagrind betyder egentlig ‘dødshegn’ og er det gærde, som i den nordiske mytologi omgiver underverdenen Hel.
Hlidskjalv Hlidskjalv er Odins højsæde i den nordiske mytologi. Herfra kan man overskue hele verden. Hlidskialf Hlidskjalf Hliðskjálf Lidskjalv Lydskjalv
Pylades Pylades er en helt fra den græske sagnhistorie. Han er ven med Orestes og søn af kong Strofios. Pylad
Orestes Orestes var en helt fra den græske sagnhistorie. Han var søn af kong Agamemnon og hævnede drabet på sin fader ved at dræbe faderens morder, Aigisthos. Orestes havde et meget tæt venskab med Pylades, som han voksede op sammen med, og som senere giftede sig med Orestes' søster Elektra. Grundtvig oversætter Orestes med 'Bjergboen'.
Aurboda Aurboda er en jættekvinde. Hun er moder til Gerd (eller Gerda), som Frej forelsker sig i. Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Svipdag Svipdag er en helt fra den nordiske mytologi. Han drager ud for at finde og vinde sin elskede, Menglød. Svipdag optræder i eddadigtet Svipdagskvadet.
Menglød Menglød var i nordisk sagnhistorie en tilfangetagen jomfru, som helten Svipdag søgte efter og prøvede at befri. Menglad Menglöð Menglød optræder i Svipdagskvadet. Hun er i senere forskning blevet identificeret med Freja.
gyldne tavler De gyldne tavler indgår i nordisk mytologi i et brætspil, som spilles af guderne. Så længe guderne kan spille, opretholdes kosmos. Efter Ragnarok genfinder guderne de gyldne tavler, som de tidligere ejede. At de igen kan spille med dem, er et tegn på, at kosmos er genoprettet.
Barre Barre er den lund i den nordiske mytologi, i hvilken Gerd har lovet Frej et elskovsmøde Barri Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd).
Hades Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og broder til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke. Ades
Kerberos Kerberos er den hund, der vogter indgangen til dødsriget Hades i den græske mytologi. Den har mange ligheder med Garm fra den nordiske mytologi.
Mørkeskoven Mørkeskoven er den skov, som Muspels sønner, dvs. Muspels følge, rider igennem ved Ragnarok. Myørkviðr Mørkved Mørkvid
titan En titan hører til den mængde af guder, der i den græske mytologi eksisterede før de olympiske guder. Titanerne var alle børn af Uranos og Gaia. Af såvel titaner som af olympiske guder var der 12. De mest kendte titaner er Kronos og Rheia, forældre til bl.a. Zeus, Poseidon og Hades. Titanerne blev besejret af de olympiske guder og styrtet i dybet, hvorfra de forårsager jordskælv o.lign. Titan bruges også om enkelte efterkommere af titaner, eksempelvis kaldes Iapetos' sønner Prometheus og Atlas også for titaner.
svartalf En svartalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Svartalferne udgør en undergruppe af alferne og er særligt knyttet til mørke og jord. Ofte optræder de sammen med dværgene. sortalf
Glitner Glitner er guden Forsetes bolig i Asgård (nordisk mytologi). Navnet betyder ‘den lysende’ og henviser til, at salen har vægge af guld og tag af sølv.
Sleipner Sleipner er guden Odins ottefodede hest i den nordiske mytologi.
Fensal Fensal er gudinden Friggs bolig i den nordiske mytologi. Fensale Fensalir Fensølum Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten.
Zeus Zeus er gudernes overhoved i den græske mytologi. Han hersker over himmel, vejr og lynild. Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden. I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter.
Dvalin Dvalin er en dværg fra den nordiske mytologi. Han opfattes i nogle kilder som fader til visse af nornerne. Dvalen Dvalinn Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’. Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Gjallarbro Gjallarbro er i den nordiske mytologi den bro, der fører til dødsriget, Hel. Gjallar
Gunløde Gunløde er datter af jætten Suttung fra den nordiske mytologi. Hun vogter skjaldemjøden. Odin forfører hende, så han kan stjæle drikken og bringe den med sig til Asgård. Gunlød
Orion Orion var en helt fra den græske mytologi. Han var en jæger, der blev dræbt af jagtgudinden Artemis. På stjernehimlen har Orion givet navn til ‘Orions bælte’.
Starkad Starkad var en nordisk sagnhelt, kriger og skjald, som kendes fra Saxo og de islandske sagaer. Navnet betyder ‘den stærke’. Stærkodder Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned.
Stridskøgul Stridskøgul er en af valkyrierne i den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘strid’ og ‘kamp’. Hun kendes fra Vølvens Spådom.
Dain Dain er en af dværgene i den nordiske mytologi. Navnet betyder egentlig ‘den døde’. Man kan forveksle ham med hjorten Dainn. Dáinn Dåen Dåin Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13.
Geirrød Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi. Geirrod Geirrødr Hos 👤Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor.
Angantyr Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne. Han var fader til Hervor og ejede sværdet Tyrfing. Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner. Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn. Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog).
Gyldenbørste Gyldenbørste er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi, som tilhører Frej. Dens børster er af guld (deraf navnet) og lyser om natten. Gullinbursti Gullinbørste Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve.
Geirrød Geirrød er fostersøn til Odin og den konge, som Odin i et eddadigt besøger i forklædning. Geirrød piner Odin, da han ikke vil give sig til kende. Geirrod Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Valaskjalv Valaskjalv betegner en hal i Valhal eller Valhal selv. Den omtales som en gudebolig, der er dækket af sølv. Navnet kan associeres til Odins søn Vale. Valaskjalf Om Valaskjalv kan man læse i eddadigtet Grímnismál. Odins højsæde, Hlidskjalv, står i Valaskjalv.
Forsete Forsete er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er søn af Balder og Nanna. Førsete Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling). Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv.
Magni Magni er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa og kendt for sin store styrke. Navnet betyder da også ‘den stærke’. Magne Da Thor i sin kamp mod jætten Hrungner er kommet i klemme under den afdøde jættes ben, kommer den da tre dage gamle Magni ham til undsætning og løfter benene væk.
Modi Modi er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa. Navnet betyder ‘den vrede’. Mod Mode
Ull Ull er gud for jagt og idræt i den nordiske mytologi. Han er søn af Thors hustru Sif og er – som hun – smuk af ydre. Oller Uller Ullr Ull kendes både fra Saxo (3. bog) og 👤Snorres Edda.
Meile Meile er en af Thors brødre i den nordiske mytologi.
Rind Rind er en gudinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vale. Rinda
Sif Sif er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi, gift med krigsguden Thor. Af gudinderne er hun den smukkeste. Hun er især kendt for sit guldhår.
Fulla Fulla er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi. Hun er Friggs fortrolige og bærer rundt på bl.a. hendes skrin. Fylla
Byggvir Byggvir er en af Frejs tjenestekarle (nordisk mytologi). Han er gift med tjenestekvinden Beyla. Beigver Byggve Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke.
Beyla Beyla er en af Frejs tjenestekvinder i den nordiske mytologi. Hun er gift med Byggvir. Beila Bøla
Eir Eir er en asynje, dvs. gudinde, for lægekunst i den nordiske mytologi. Navnet kan betyde ‘hjælp’ eller ‘ro’.
Hnoss Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’. Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning.
Harald Hildetand Harald Hildetand var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, den sidste af skjoldungerne. Harald Hyldetand Harald Hylletand Harald Hildetand var en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget. Man kan læse om Harald Hildetand hos Saxo (7.-8. bog).
Sjofn Sjofn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til kærlighed. ‘Sjafni’ er også et andet ord for elskov.
Lofn Lofn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til vanskelig kærlighed og opfattes som trøstende.
Vår Vår er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til ægteskabet og menneskers edsaflæggelser. Var Vár Vor Vöĭr Vör Vør
Skinfakse Skinfakse er den hest, som Dag rider hen over himlen på i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den skinnende manke’.
Syn Syn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun vogter døren til Valhal.
Bil Bil er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun anses for at være datter af Måne, men er dog indimellem blot et billede på månen. I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed.
Gna Gna er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er budbringer og kan færdes overalt, selv i luften. Hun opfattes ofte som en af Friggs tjenestepiger.
Snotra Snotra er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den kloge’, og hun er kendt for at være meget velopdragen.
Sol Sol er i den nordiske mytologi datter af Mundilfare og søster til Måne. Fra sin vogn styrer hun solens gang. Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Mundilfare Mundilfare er en skikkelse fra den nordiske mytologi. Han er fader til Sol og Måne. Mundilfar Mundilfør Egentlig havde Mundilfare blot opkaldt sine børn efter solen og månen, men guderne straffede ham for dette hovmod ved at sætte børnene til at køre henholdsvis solens og månens vogne hen over himlen.
Sigrid Sigvaldsdatter Sigrid Sigvaldsdatter var en sjællandsk kongedatter, kendt for sin blufærdighed. Hun blev senere gift med helten Othar Ebbesen (nordisk sagnhistorie). Syrithe Man kan læse om Sigrid hos Saxo (7. bog).
Alsvinn Alsvinn er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘meget hurtig’. Den anden hedder Arvaker. Alsviðr I Thøger Larsens oversættelse fra 1914 bibeholdes ordet som “Alsvier” efter det oldislandske og forklares således: “Solens ene Hest. Dette skal vist forstaas saaledes, at bliver Odins Tanke borte, raver Verden i en halvbevidst, søvnagtig Tilstand” (note 7 til Odins Ravnegalder).
Niflheim I den nordiske mytologi er det kolde og tågede Niflheim i nord modsætningen til det glødende varme Muspelheim i syd. Niflheim kan også være den dybeste del af dødsriget, Hel. Niffelhejm Niffelhjem
Tjalfe Tjalfe er et ungt menneske fra den nordiske mytologi. Han bliver tjener for Thor på dennes rejse til Udgårdsloke og deltager her i væddekampene mod Udgårdslokes folk. Hans søster, der også er med på turen, hedder Røskva. Thjalfe Tjalve
Bestla Bestla er mor til Odin i den nordiske mytologi. Hun er af jætteslægt og gift med Borr, med hvem hun også har sønnerne Vile og Ve.
Bøltorn Bøltorn er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til Bestla og dermed morfar til Odin. Bolthorn
Hárs sale Hár er et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi. Hárs sale er derfor Odins borg i Valhal eller blot en kenning (poetisk omskrivning) for hele Valhal. Hars sale
vætte En vætte er et overnaturligt væsen fra nordisk mytologi og især nordisk folketro. Til vætterne regnes både nisser, alfer, trolde og dværge. Vætter er ofte en slags skytsånder. Vætterne holder som regel til ved en speciel lokalitet i naturen. En del af dem ligner mennesker; og det er vigtigt for menneskene at holde sig gode venner med dem. I folketroen kaldes vætterne ofte for ‘de underjordiske’. tilføjet til popup fra KNs red. af Heimdall: Vætter er ofte en slags skytsånder
lysalf En lysalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Lysalferne udgør en underafdeling af alferne og er særligt knyttet til lys og luft. Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige.
Ørnen I toppen af verdensasken Yggdrasil sidder en unavngiven ørn, der ved mange ting. Egernet Ratatosk løber som sendebud frem og tilbage mellem dødsdragen Nidhug ved Yggdrasils rødder og Ørnen med fornærmelige udsagn.
Nastrand Nastrand er en del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi. I Nastrand pines de døde, især med slangegift. Ordet betyder ‘ligstrand’. Nastrond
Hadding Hadding var en dansk sagnkonge, søn af Arngrim, kendt fra bl.a. Saxo (5. bog). Hading
Gunnr Gunnr er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. Guðr Gudur Gunn Gunner
Brisingamen Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det. Brosing Brysinga Men Brysingmon Brysing-Smykket Brysings halsbånd Brysings smykke
Hymer Hymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer en stor kedel, der bruges til at brygge øl i til et gilde hos havguden Ægir. Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen.
Tjasse Tjasse er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til Skade og røver på et tidspunkt Idun. Efter at have dræbt ham har aserne kastet hans øjne op på himlen, hvor de er blevet til to stjerner.
Svadilfare Svadilfare er en usædvanligt stærk arbejdshingst fra den nordiske mytologi. Den tilhører den jætte, der har påtaget sig at bygge et gærde omkring gudernes bolig, Asgård. Svadilfar Svaðilfari Jætten forlanger solen, månen og Freja for sit arbejde, hvis han kan gennemføre byggeriet på én vinter. Da det ser ud til at lykkes, tvinger aserne Loke til at forvandle sig til en hoppe, der kan lokke Svadilfare væk fra byggeriet. Resultatet af hoppens fristende opførsel bliver Odins ottebenede hest, Sleipner. Navnet kommer af oldisl. svaðilför (da. en forsmædelig rejse eller færd).
Grid Grid er en jættekvinde eller heks fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vidar. Griðr Gridur Gryde
Hrungner Hrungner er en pralende og fordrukken jætte fra den nordiske mytologi. Han slås ihjel af Thor, da han ved en fejltagelse har forvildet sig ind i Asgård. Thor forærer Hrungners hest, Guldfakse, til sin søn, halvjætten Magni. Hrugner Rungner Om Hrungner kan man læse i Snorres Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”.
Jarnsaxa Jarnsaxa er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Thor har hun sønnen Magni. Jarnfakse Jarn Saksa Jarnsakse Jernsakse Navnet Jarnsaxa betyder ‘hende med jernsværdet’.
Rimfakse Rimfakse er nattens hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘rimmanke’. Hrimfakse Rimfaxe Riddende på Rimfakse trækker jættekvinden Nat mørket hen over himlen.
Groa Groa er en vølve fra den nordiske mytologi. Gro Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved.
Gleipner Gleipner er navnet på den sidste af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Med Gleipner, der er fremstillet af lyden af kattepotetrin, kvindeskæg, klipperødder, bjørnesener, fiskeånde og fuglespyt, lykkedes det. De to andre lænker hedder Løding og Drome.
Styx Styx er i græsk mytologi navnet på floden ved indgangen til dødsriget (Hades). Færgemanden Charos fragter de døde sjæle over Styx. de stygiske vande
Gungner Gungner er navnet på Odins spyd i den nordiske mytologi. Det er smedet af dværge. Gugner
Jason Jason var en græsk sagnhelt, søn af Aison og gift med Medea. Han ledte argonautertogtet i jagten på det gyldne skind. Jason hentede det gyldne skind i Kolchis, hvor han fik hjælp til at stjæle det af den lokale kongedatter Medea. Jason giftede sig efterfølgende med Medea, men forlod hende senere. Man kan læse om Jason i Apollodors Bibliotek. Jason er bedst kendt fra Apollonius Rhodius' Argonautika og Euripides' tragedie Medea.
Ringhorne Ringhorne er navnet på Balders skib i den nordiske mytologi. Efter hans død bliver hans lig brændt på dette skib. Hringhorne
gyge En gyge er et andet navn for en jættekvinde i den nordiske mytologi. gygie AH: optræder også én enkel gang i hele korpus som "Gygir"; dette er dog en meget ulogisk stavemåde og enten Grundtvigs egen opfindelse eller en sætterfejl for "Gygie". Den norrøne form er "gýgr": det er afgørende, at det ikke har et 'i'!
Tøk Tøk er en gammel kone fra den nordiske mytologi. Efter manges overbevisning er Tøk blot Loke i forklædning, der vil hindre den døde Balder i at vende levende tilbage til aserne. Thok Toke Da Balder er død, og Frigg går rundt i hele verden for at få alle til at græde for Balder, så han kan blive sluppet ud af dødsriget igen, svarer Tøk, at hun kun vil græde tørre tårer. Herefter må Balder forblive hos Hel.
Breidablik Breidablik er Balders bolig i den nordiske mytologi. Den ligger i himlen og er særlig ren og hellig. Bredeblik Breideblik Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’).
askunge Askungerne er en ikke-menneskelig slægt fra den nordiske mytologi. Askungerne er knyttet til Yggdrasils ask. Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre.
Løding Løding er navnet på den første af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det. Læding De to andre lænker hedder Drome og Gleipner.
Drome Drome er navnet på den anden af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det. De to andre lænker hedder Løding og Gleipner.
Svartalfheim Svartalfheim er svart- (eller sort)alfernes hjem i den nordiske mytologi.
Bele Bele er en jætte fra den nordiske mytologi, der bliver dræbt med Frejs sværd. Bela Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’.
Alvheim Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer. Alfheim
Ifing Floden Ifing er i nordisk mytologi et bundløst svælg, som skiller asernes område fra jætternes. Iving Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is. Floden er omtalt i Vaftrudners Sang. Evt. andet Navn for Élivagar???? Simek s. 219: Hym 5. 13. januar 2012 har VAP været vidt omkring og opretholder, at der er tale om to forskellige steder
trold Trolde optræder både i den nordiske mytologi og i folketroen. De er oftest stærke, men ikke altid særligt kloge, så de er lette at narre – både for guder og mennesker. Mange trolde bliver til sten, hvis de udsættes for dagslys. I digteriske sammenhænge fra romantikken og fremefter kan der ske et sammenfald mellem jætter og trolde. Betegnelsen trold kan også bruges generelt om uhyrer og underlige væsener i almindelighed.
Franangerfos Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor. Franangers Fos i fossen hedder ‘forsi’ på oldislandsk, så Grundtvig kalder fossen ‘Forset’
Vale Vale er søn af Loke og Sigyn (nordisk mytologi). Efter at Loke har forvoldt Balders død, bliver Vale omskabt til en ulv, der sønderriver sin broder, Narfe. Våle Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind.
Goin Goin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Góinn Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Skogul Skogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. Skaugul Skøgul Skøgull
Geirskogul Geirskogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘spydkamp’. Geirskøgul
Gondul Gondul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Ordet kommer af ‘gandr’, der betyder ‘tryllestav’. Gøndul
Hild Hild er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. Hildr Hildur Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning. Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter. fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet
Athene Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom. Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter.
Romulus Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi).
Hvergelmer Hvergelmer er navnet på en kilde fra den nordiske mytologi. Den ligger enten i Niflheim eller er en af de kilder, der strømmer under Yggdrasils rødder.
Jernskoven Jernskoven er et skummelt sted i den nordiske mytologi, hvor gygen (dvs. en jættekvinde) opfostrer ulve. Jernskoven nævnes i eddadigtet Vølvens Spådom.
Moin Moin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Móinn Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Grafvitnir Grafvitnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Gråbag Gråbag er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gråryg’. Grabadr Grabak Grábakr Gråryg Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. Stammer fra Grimners Sang str. 34. Grabadr: (fejlagtigt hos Gr.???). Arnamagnæanske kommission har et klart k (uden varianter), ikke d
Grafvalludur Grafvalludur er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Ofnir Ofnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Ovnir Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Svafner Svafner er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘søvnbringer’ eller ‘dræber’. Sváfnir Svofnir Svåfnir Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer.
Remus Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi).
Dvalen Dvalen er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Dvalin Dvalinn
Duneyrr Duneyrr er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Duneir Duneyr
Dyratro Dyratro er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Dunathror
Ratatosk Ratatosk er et egern fra den nordiske mytologi. Det løber op og ned ad verdenstræet Yggdrasil som næsvis budbringer mellem ørnen i toppen og dragen ved træets rødder. Navnet betyder ‘gnavtand’. Ratatoskur
Andlang Andlang er navnet på den anden himmel i den nordiske mytologi. Den befinder sig mod syd, oven over den himmel, man ellers kender. Aundlangr
Vidblain Vidblain er navnet på den tredje himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘det vidtstrakte blå’. Víðbláinn Ifølge 👤Snorre er Vidblain det sted, hvor Gimle befinder sig, og hvor lysalferne bor. Víðbláinn fra Simek
Vindblain Vindblain er navnet på den syvende himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den vindblå’. Vindblain findes ikke hos Simek
Vidfadme Vidfadme er navnet på den fjerde himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den, der favner vidt’. Vidfadm Víðfeðmir normForm: findes ikke hos Simek, men Vidfadme er en dansk sagnkonge, omtalt bl.a. i Skjoldungesagaen. Víðfeðmir fra Skáldskarparmál
Hriodr Hriodr er navnet på den femte himmel i den nordiske mytologi. Hrjóðr normForm: findes ikke hos Simek. Hrjóðr fra Skáldskarparmál.
Hlýrnir Hlýrnir er navnet på den sjette himmel i den nordiske mytologi. Hlymnir normForm: findes ikke hos Simek. Skáldskarparmál
Vætmímir. Vætmímir er navnet på den ottende himmel i den nordiske mytologi. Vetmímir normForm: findes ikke hos Simek. Vetmímir fra Skáldskarparmál.
Skatyrnir Skatyrnir er navnet på den niende himmel i den nordiske mytologi. normForm: findes ikke hos Simek. Skáldskarparmál.
Svøl Svøl er navnet på det skjold, der i den nordiske mytologi befinder sig foran solen og hindrer verden i at brænde op. Svalin
Sesrumner Sesrumner er i nordisk mytologi både navnet på en sal i borgen Folkvang og på Frejas skib. Navnet betyder ‘den, der rummer mange bænke’, og de mange bænke giver associationer til roerbænkene på et skib.
Arvaker Arvaker er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den årvågne’. Den anden hedder Alsvinn. Arvakr
Hate Hate er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge månen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘foragter’ eller ‘den, der hader’. Hati
Skoll Skoll er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge solen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘spot’ eller ‘den svigefulde’. Skol
Muspelheim Muspelheim er ildens verden i den nordiske mytologi. Ildjætten Surt omtales som den, der styrer Muspelheim og muspelsønnerne. Ved Ragnarok kommer Surt sejlende fra Muspelheim.
Delling Delling er en lys og strålende as (gud) fra den nordiske mytologi. Sammen med jættedatteren Nat har han sønnen Dag.
Nørr Jætten Nørr er fader til natten i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘smal’ eller ‘tynd’. Narfi Niørve Njorve Nørfi Nǫrfi Nǫrve Grundtvig forbinder Nørr med Norr, som er Norges første konge ifølge myten om Fornjot.
Modsogner Modsogner er en af dværgerne i den nordiske mytologi. Modsagner Motsognir Mótsognir Móðsognir Modsogner nævnes både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfes Forblændelse.
Øster Øster er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. Austri
Vester Vester er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. Vestri
Sønder Sønder er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. Sudri
Nord Nord er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. Nordri
Hugin Hugin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘tanken’. Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Munin Munin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘erindringen’. Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden.
Brimir Brimir er navnet på en sal, der ifølge den nordiske mytologi findes i den bedre verden i tiden efter Ragnarok. Brimer
Bilskirner Bilskirner er en sal i den nordiske mytologi, der ligesom Valhal har 540 døre. Den ligger i Trudvang.
Bjarke Bjarke er en person fra den islandske sagalitteratur.
Erebos Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke. Erobos Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget.
Sigmund Sigmund er en af Odins efterkommere i den nordiske mytologi. Om Sigmund kan man læse i Hyndlas Sang.
Hejdrek Hejdrek var i nordisk sagnhistorie konge af Reidgotaland (Jylland), søn af Hervor den Ældre, fader til Hervør den Yngre. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Heaðoric (angelsaksisk) Hedrik Heidrek Heidrik Heiðrek (oldisl.) Hejdrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover fik han børn med Sifka og Hergerd. Man kan læse om Hejdrek i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Tandgnost Tandgnost er den ene af de to bukke, som Thor har spændt for sin tordenvogn. Den anden hedder Tangrisner. Tandgnid Tangnjost Tangnjostr
Sonargalt Sonargalt er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi. Sonargalt tilhører Freja.
Folkvang Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård. Folkvangr Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorres Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden.
Noatun Noatun er navnet på Njords bolig i den nordiske mytologi. Nóatún Navnet Noatun betyder ‘skibsstedet’.
Himmelbjerg Himmelbjerg er navnet på Heimdals bolig i den nordiske mytologi. Den ligger ved foden af regnbuen, Bifrost. Himinbjörg Himling-Fjeld Himling-Høi KSR: tilf. "Himling-Fjeld" (forekommer i "Norge Konge-Krønike", bd. 1)
Søkkvabek Søkkvabek er en gudebolig i den nordiske mytologi. Den er knyttet til Saga og Odin. Sagne-Bæk Synke-Bæk Søgnabek Søgna-Gaard Søkkvabekkr (oldisl.) Søknabek Navnet betyder ‘den sunkne bæk’. Substantivet ‘søkkvi’ kan dog også betyde modstander eller fjende. Det oldislandske ‘bekkr’ kan både betyde bæk og bænk. Navnet kan evt. have noget at gøre med Sagas funktion som en slags historiens muse, hvor hendes bolig så betegner det, der er sunket ind i mindet.
Guldtop Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi. Gulltop
Ydale Ydale er navnet på Ullers bolig i den nordiske mytologi. Ydalir Ydale betyder taksdalen.
Thrymheim Thrymheim er navnet på jættekvinden Skades bolig i den nordiske mytologi. Hun er gift med Njord, men ægteskabet er ikke lykkeligt, og de bor derfor ikke sammen. Thrymsheim Navnet Thrymheim betyder ‘Larmhjemmet’ eller ‘Larmlandet’.
Vingolf Vingolf er navnet på gudindernes bolig i den nordiske mytologi.
Glad Glad er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glade’ eller ‘den glinsende’. Glaðr Glar
Gyller Gyller er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Gylden Gyllir
Gler Gler er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den lysende’. Glar Glen
Skridbrimer Skridbrimer er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den frysende løber’. Skeidbrimer Skridbrimir
Sølvtop Sølvtop er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Sene Sene er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Sinir
Gisl Gisl er navnet på en hest i den nordiske mytologi.
Falhovner Falhovner er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘med skjulte hove’. Falhrifnir
Letfod Letfod er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Letfete
Skidbladner Skidbladner er navnet på et skib i den nordiske mytologi. Det tilhører Frej og har den egenskab, at det kan foldes sammen og puttes i en lomme, når man er kommet på land. Til vands kan det rumme alle guderne. Skibladnir Skidblaner Skidblanir Skybladner Navnet Skidbladner hentyder til, at plankerne er tynde som knivsblade. Skibet har altid medbør og sejler lige godt gennem luft og over hav. Skidbladner er skabt af dværgene (svartalferne) Brok og Sindre.
Ivald Ivald er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Hans sønner Brok og Sindre har bl.a. skabt skibet Skidbladner. Ivalde
Brok Brok er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin broder, Sindre, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner. Brokur
Sindre Sindre er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin broder, Brok, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner.
Hagbard Hagbard var en norsk kongesøn og helt fra den nordiske sagnhistorie. Habor Hagbart Hagbarth Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden.
fylgje En fylgje er en skytsånd fra den nordiske mytologi, gerne i kvinde- eller dyreskikkelse. De kvindelige fylgjer beskytter ofte hele slægter.
Gladsheim Gladsheim er navnet på gudernes bolig i den nordiske mytologi. Det betegner enten hele det landområde, hvor Valhal ligger, eller en bygning af purt guld, som guderne bor i. Gladheim Gladhejm Gladhjem Gladsheim kan indimellem hos Grundtvig opfattes som identisk med Valhal.
Valgrind Valgrind er navnet på en port eller låge i den nordiske mytologi. Den sidder formentlig i de dødes gærde, Nagrind. Navnet betyder ‘de faldnes gærde’ eller ‘dødelåge’. Valgrind kan dog også opfattes som selve gærdet om dødsriget.
Særimner Særimner er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi. Den bor i Valhal og har den egenskab, at den hver morgen bliver levende igen efter at være blevet slagtet og fortæret aftenen før. Sæhrimner
Andrimner Andrimner er gudernes kok i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den tilsodede’. Andhrimner
Eldrimner Eldrimner er navnet på gudernes kogekar i den nordiske mytologi. Det betjenes af kokken Andrimner. Eldhrimner Ildhrimner Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’.
Heidrun Heidrun er en ged i den nordiske mytologi, fra hvis yver der strømmer mjød. Heidrune
Lerad Lerad er et træ/busk i den nordiske mytologi.
Hrist Hrist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin.
Mist Mist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin.
Skeggold Skeggold er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘stridsøkse’. Skeggiauld Skeggøld
Trud Trud er både en valkyrie fra den nordiske mytologi og en datter af Sif og Thor. Trudi Grundtvig kalder hende i 477B for Jomfru Drude, som ikke skal forveksles med druden: en heks eller mare.
Hlokk Hlokk er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Hlauk
Herfjotur Herfjotur er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘hærens lænke’.
Geirraudel Geirraudel er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Første del af navnet betyder spyd, mens betydningen af sidste del er usikker. Geirahod Geirraudul Geirrølul Geirrømul Geirrønul Geirønul Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir.
Rangrid Rangrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘skjoldødelægger’.
Radgrid Radgrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘den herskesyge’.
Reginleiv Reginleiv er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gudedatter’. Reginleif
Dáinn Dáinn er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Man kan forveksle den med dværgen Dain. Dain
ægide En ægide er et magisk skjold i den græske mytologi. Det er af metal eller skind og giver bæreren fuld beskyttelse mod fjendtlige angreb. aigide Hos Homer er Ægiden først og fremmest Zeus' attribut, men også Apollon og Athene kan låne den. Ægiden er udsmykket med en afbildning af Medusas hoved. Ordet ægide anvendes ofte som metafor for beskyttelse.
Rota Rota er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfuldt vejr’.
skjoldmø Skjoldmøerne er kvinder fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. Som navnet antyder, er de en slags kvindelige soldater. Ofte havde skjoldmøer svoret at leve i kyskhed.
Niflhel Niflhel er den mørkeste del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi, den niende verden under jorden. Stedet kan opfattes som identisk med Niflheim.
Hunger Hunger er navnet på spisebordet hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Sult Sult er navnet på kniven hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi.
Gangdoven Gangdoven er navnet på en mandlig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Ganglate Gangláti De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Ganglad Ganglad er navnet på en kvindelig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Gangløt De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl.
Modgudur Modgudur er en ung kvinde eller valkyrie fra den nordiske mytologi. Hun vogter broen til Hel. Navnet betyder ‘vred kamp.’ Móðguðr
draugr Draugr er det norrøne begreb for en genganger. drauge
haugbue En haugbue er en afdød, som er blevet gravlagt i en høj. Man kan derfor sige, at han har gravhøjen som bolig, er en ‘højbo’. højbo
Hervor den ældre Hervor (den ældre) var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og moder til Hejdrek. Hervar Hervør Hjørvard Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø. Hervor optræder som mand under navnet Hervard. Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn.
Helge Hundingsbane Helge Hundingsbane var en helt fra den nordiske sagnhistorie, mest kendt for sin store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende. Han er halvbror til Sigurd Fafnersbane.
Hræsvælgr Hræsvælgr er en jætte i ørneskikkelse fra den nordiske mytologi. Dens vældige vingeslag skaber mægtige storme. Navnet betyder ‘ådsels- eller ligsluger’.
alfunge Alfungerne er en slægt fra den nordiske mytologiske. Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre. Alfungerne i familie med alferne. I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda.
Saldis Saldis er en kvinde fra den islandske sagalitteratur. Da hun i en af sagaerne er meget utilfreds med en spådom, som bliver fremsagt af en vølve om hendes børnebørn, smider hun vølven på porten. Man kan læse fortællingen om Saldis og vølven i Viga-Glums Saga.
Oddbjørg Oddbjørg er en spådomskyndig vølve fra den islandske sagalitteratur. Man kan læse om Oddbjørg og Saldis i Viga-Glums Saga.
Fjalar Fjalar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Galar Galar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod.
Borr Borr er et urvæsen fra den nordiske mytologi. Sammen med jættekvinden Bestla fik han børnene Odin, Vile og Ve. Burr Bør
Greip Greip er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Gjalp Gjalp er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Elgia Elgia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Angeiia Angeiia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Ulfrun Ulfrun er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Aurgjafa Aurgjafa er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Sindur Sindur er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Atla Atla er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi).
Greip Greip er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi. Grip Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Gjalp Gjalp er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi. Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre.
Vidolf Vidolf er stamfader til alle sandsigere og spåmænd i den nordiske mytologi. Vølverne stammer fra ham. Navnet betyder ‘skovulv’. Vittdólfr
Vilmeid Vilmeid er stamfader til alle troldmænd i den nordiske mytologi. De spådomskyndige vitker stammer også fra ham. Vilmeiðr
Svarthøfud Svarthøfud er en kæmpe i den nordiske mytologi. Han opfattes som stamfader til mennesker, der kan øve sejd (trolddom). Navnet betyder ‘sorthoved’. Svarthøfði Svarthøvud
vitke En vitke er en spådomskyndig person fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. Alle vitker stammer fra Vilmeid.
Regnar Lodbrog Regnar Lodbrog var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Man kan fx læse om Regnar Lodbrog hos Saxo (9. bog) og i Regnar Lodbrogs saga. Sit tilnavn får Regnar ifølge Saxo og sagaen pga. de lodne skindbukser, han er iført, da han besejrer en drage eller lindorm, som bevogter den svenske kongedatter Thora Borgarhjort.
Bjovulf Bjovulf er helten i et angelsaksisk kvad, Sangen om Bjovulf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Bjovulf var en gøtisk kriger, der kom den danske kong Roar i Lejre til hjælp i kampen mod uhyret Grendel. Beadowulf Beovulf Beowulf Bjowulf Bodulf Grundtvig oversatte i 1820 Sangen om Bjovulf.
Ingjald Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode Ejegod. Inge Ingel Ingeld Ingild Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død. Han har en søn af samme navn.
Hjarne Hjarne var en skjald, der berømmede den danske sagnkonge Frode Fredegod. Hjerne Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt. Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog).
bråvallaslaget Bråvalla er en slette i Östergötland i Sverige, hvor der ifølge Saxo og flere islandske sagaer udkæmpedes et vældigt slag mellem den danske kong Harald Hildetand og den østgøtiske kong Ring. bravalla-slaget brávellir-slaget Dette sagnhistoriske slag er blevet et fast udtryk på dansk: ‘et bråvallaslag’ i betydningen et vældigt slag eller en hidsig debat.
Erik den Veltalende Erik den Veltalende var i nordisk sagnhistorie en norsk sagnhelt fra Frode Fredegods tid. Navnet henviser til hans glimrende talegaver. En tid var Erik tjener hos den norske kong Gøthar. Siden blev han konge i Sverige. Erik den Målspage Erik Kæmpevækker (Grundtvig) Erik Ordkræng (Grundtvig) Erik Ylfing (Grundtvig) Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog).
Grep Vestmar havde 12 sønner, hvoraf de tre hed Grep, fordi de var trillinger. Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog).
Gøtvar Gøtvar var en ualmindelig grovmundet kvinde fra den danske sagnhistorie. Hun havde 3 sønner med Kole. Gøtvor Man kan læse om Gøtvar hos Saxo (5. bog).
Ladgerd Ladgerd var en krigerisk kvinde og den danske sagnkonge Regnar Lodbrogs første dronning. Lagertha Latgerthe Lathgertha Lodbrog forlod Ladgerd til fordel for den svenske kongedatter Tore.
Ivar Benløs Regnarsøn Ivar var en dansk vikingehøvding, søn af Regnar Lodbrog (nordisk sagnhistorie). Ingver Iver Ivor Tilnavnet Benløs skyldes, at Ivar havde en tyk, brusket hud i stedet for knogler. Man kan læse om Iver hos Saxo (9. bog). KSR: tilf. "Iver"; formen findes i "Norges Konge-Krønike", bd. 1
Fjørgynn Fjørgynn er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er fader til Frigg Fjorgyn Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden).
Signe Signe var en kongedatter fra den danske sagnhistorie. Hun var søster til Sigvald, Alf og Alger. Hagbard elsker den danske kongedatter, Signe, men de må ikke få hinanden, da han i krig har slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lover hinanden troskab ud over døden. Hagbard forrådes af en af Signes terner og må dø. Som et sidste ønske inden døden beder han om at se, hvordan hans kappe tager sig ud i den galge, hvori han selv skal hænges. Da Signe ser kappen dingle, tror hun, at det er Hagbard, og stikker ild på sit værelse. Da Hagbard øjner røgen herfra, ved han, at hun har holdt sit løfte, og går selv glad i døden. Man kan bl.a. læse om Signe hos Saxo (7. bog).
Vør Vør er en asynje (gudinde) for klogskab og forsigtighed i nordisk mytologi.
Ørvandel Ørvandel er en jætte fra den nordiske mytologi, der er gift med Groa. Han forfryser en tå, som Thor kaster op på himlen, hvor den bliver til en stjerne. Aurvandel
Fjalar Fjalar er navnet på den røde hane i den nordiske mytologi, der galer ved Ragnarok.
Ikaros Ikaros var en græsk sagnfigur, som fløj så højt, at solen brændte hans vinger, og han styrtede i havet. I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe fader og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham.
Mid-Odin Mid-Odin er guden Odins afløser og rival, således som Saxo forestiller sig det. Mitothin Om Mid-Odin kan man læse hos Saxo: Gesta Danorum, (1. bog).
Themis Themis er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er gud for ret og rimelighed, for den etablerede orden. Themis er mor til Eunomia, Dike, Irene og moirerne, som hun alle har sammen med Zeus. Themis var agtet som opretholder af ordenen også blandt guderne på Olympen, og tidligt blev oraklet i Delfi blev overdraget hende af Gaia, senere overdrog hun det til Apollon.
Apollon Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning. Apol Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner.
Momos Momos er guden for mavesur kritik og negativitet i den græske mytologi.
Odrærer Odrærer er både navnet på visdommens kar, som bevogtes af Urda og på et af skjaldemjødens kar (nordisk mytologi). Oddhrærer Óðroerir Navnet Odrærer betyder ‘den, der giver ekstase’. Hos Snorre er det navnet på det kar, hvori skjaldemjøden bliver opbevaret hos jætten Suttung. I det sene eddadigt Odins Ravnegalder kan man også læse om Odrærer.
Svegder Svegder var en svensk sagnkonge af ynglingeætten. En dværg narrede ham til at kravle ind i en sten, hvorefter han forsvandt for stedse. Sveigder Navnet Svegder betyder ‘den, der vinker’ Om Svegder kan man læse både i Ynglingatál og i Ynglingesaga.
Humble Humble var en omrejsende høvding. Ifølge Saxo og andre middelalderlige historieværker var han fader til Dan, den første konge i Danmark, og til Angel, der blev anglernes første konge.
Gorm Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener. Gorm Haraldsøn Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle.
Hervor Alvid Hervor Alvid er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. Alvise Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Ølrun Ølrun er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. Alrun Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Hladgud Svanhvide Hladgud Svanhvide er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. Svanhvide Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Valgud En valgud er i nordisk mytologi en gud, der lever i Valhal og deltager i krigshandlinger. Val betyder slagmark.
Geirrøds gård Geirrøds gård tilhører kong Geirrød fra den nordiske mytologi. Geirodsgård Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang.
Prometheus Prometheus er i græsk mytologi en titan, som generer de olympiske guder og hjælper menneskene. Han er søn af Iapetos og Klymene. Prometheus spiller en særlig rolle som menneskenes hjælper hos Hesiod. Han stjal bl.a. ilden fra guderne og gav den til menneskene.
erinye En erinye er i græsk mytologi en hævnende og straffende gudinde, der især knyttes sammen med uhævnet drab.
Medusa Medusa er en af de tre gorgoner i den græske mytologi. Hendes hår består af slanger, og hendes blik kan forstene den, hvis øjne hun møder.
Pan Pan er skov- og hyrdegud i græsk mytologi, ofte fremstillet med menneskeoverkrop og gedebukkeben samt en panfløjte (syrinx).
Helios Helios er solguden i græsk mytologi. Hver dag kører han i sin vogn over himlen fra øst til vest. Om natten befinder Helios sig under bølgerne i verdenshavet Okeanos, hvor han rejser mod øst i et gyldent bæger. især http://www.theoi.com/Titan/Helios.html også http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Helios. - http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/sol-e1116380#e1116400
Grane Grane er navnet på Sigurd Fafnersbanes hest (nordisk sagnhistorie). Den kan ride igennem ild.
Fenja Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel. De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Menja Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel. De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”.
Måne Måne er i den nordiske mytologi søn af Mundilfare og broder til Sol. Fra sin vogn styrer han månens gang. Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen.
Ba'al Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud. Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen.
Ogn Ogn var en pige fra den nordiske sagnhistorie, der dræbte sig selv, da hendes forlovede Stærkodder slog hendes elskede, Hergrim, ihjel i en tvekamp. Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Helga Torstensdatter den Skønne Helga optræder i den islandske sagalitteratur. I Gunløg Slangetunges saga bliver hun gift med Gunløgs rival, men ægteskabet er ulykkeligt. Hun kan forveksles med Helga fra Hervarar saga ok Heiðreks.
Hergrim Hergrim var en sagnhelt fra nordisk mytologi. Han var søn af Arngrim. Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv. Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782.
Gunløg Slangetunge Gunløg Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han er hovedpersonen i den saga, der bærer hans navn, og har fået sit tilnavn, fordi han som skjald var hvas og bidende. Gunnlaugur Ormstunga Gunlaug Ormstunge
Achilleus Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig. Achil Akil Akilles Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden. Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus.
Hjalmar Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg. Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den. Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Ørvar-Odd Ørvar-Odd var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Hans navn betyder pilespids; og han havde tre magiske pile, der altid vendte tilbage til ham. Odd Oddur Orvar-Odd Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog). I edda Minora findes Ørvar-Odds dødssang
Brisëis Brisëis, datter af Briseus, var en smuk kvinde fra Lyrnessos i den græske sagnhistorie. Briesis Brisis Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon.
Lethe Lethe er en biflod til dødsrigets flod, Styx (græsk mytologi). Ved at drikke af Lethes vand glemmer den døde sit tidligere liv. Lethe kaldes også glemslens flod.
Agamemnon Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne. På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind.
Isis Isis er en gudinde i egyptisk mytologi. Hun er gift med sin broder, Osiris, og sammen har de sønnen Horus. Da Osiris var blevet dræbt af sin broder Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Osiris Osiris er en gud i egyptisk mytologi. Han er gift med sin søster, Isis, og sammen har de sønnen Horus. Osiris blev dræbt af sin broder Seth, som spredte hans ituskårne lig over hele Egypten. Det lykkedes Isis at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges.
Ingeborg Ingeborg var en nordisk sagnheltinde, som elskede Hjalmar. Ingeborg fik af sin fader, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den. Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog).
Gridarvol Gridarvol er den tryllestav, som Thor låner for at bekæmpe Geirrød.
Bertingsland Bertingsland er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Birtingsland Birtingsrige Bjertingsland Bjert (bert) betyder strålende. Bertingsland kendes fra flere folkeviser.
Ravn Ravn var en norsk sagnkriger og spion. Man kan læse om Ravn hos Saxo (5. bog).
Endil (Ulve)-Endil var en havgud fra den nordiske sagnhistorie. Hans ulve er de grådige fisk, der fortærer de døde (især de, der er omkommet ved søslag). Ulve Endil Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv.
Sværting Sværting var en helt fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Sverting Navnet Sværting betegner en person med mørk hudfarve, evt. en sort.
Vidrik Verlandssøn Vidrik Verlandssøn var en helt fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Vidrik Velandsøn Hans fader var smed, og derfor blev han ofte hånet med, at hans hud var sodfarvet. Vilkinasaga lader Vidrik være født på Sjælland.
Gram Gram var en dansk sagnkonge, søn af kong Skjold. Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog).
Birting Birting var navnet på et sværd i den middelalderlige nordiske sagnhistorie. Navnet Birting betyder den lysende.
Brattingborg Brattingborg er navnet på en borg, der optræder i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Bertingsborg Bertingsborrig Bertingsskov Birtingborg Birtingsborg Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø. Man kan fx læse om Brattingborg i folkevisen DgF 7, Kong Didrik og hans Kæmper.
Birting Hede Birting Hede er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Birting Hede kendes fra flere folkeviser.
Memmering Memmering var navnet på et sværd, der indgik i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning).
Ulf van Jern Ulf van Jern var en middelalderlig sagnhelt. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Jern-Ulf
Sigvard Snarensvend Sigvard Snarensvend var en middelalderlig sagnhelt. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern, var den yngste af sagnkongen Isaks syv sønner og ejede en fantastisk hest (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Sivard I en folkevise fortælles om hans kamp mod Humlum.
Thora Borghjort Thora var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie, datter af Herrød af Götaland. Hun blev Regnar Lodbrogs hustru. Thore Tora Þora borgarhjörtr (oldisl.) Man læse om Thora både hos Saxo (9. bog) og i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga). oplysninger fra Syvs indledning til visen. Syv IV,5 - VAP: også i 306
Nilaus Nilaus hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern, hvor han er konge af Brattingborg (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Nilaus optræder i folkeviser, men ikke i det traditionelle sagnstof.
Skimming Skimming var navnet på en meget stærk dansk hest fra den middelalderlige sagnhistorie.
Humlum Humlum var en middelalderlig konge eller sagnhelt. Han hører til sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning) og kom fra Bertingsland (eller Bertingsø). Humle Humlung Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt. Humlum optræder i en folkevise.
Abelon Hårdestål Abelon Hårdestål var en middelalderlig sagnkonge fra Bertingsland.
lindorm En lindorm er en kæmpestor, menneskeædende slange eller drage i nordisk folketro. Mennesker kan forvandles til lindorme og i heldigste fald forløses igen ved et kys. Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken.
Svend Felding Svend Felding var en dansk middelalderlig sagnhelt med tolv mands styrke og tolv mands appetit. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern som en af Holger Danskes krigere (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Svend Felding optræder også som helt i en folkevise.
Yngve Yngve var svensk sagnkonge og stamfader til kongeslægten Ynglingerne. Ungvin sic hos Grv i 1815_255
Domalde Domalde var en svensk sagnkonge af Ynglingeslægten. Han var konge i Uppsala i en årrække med hungersnød. Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende. Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga.
Herrød Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han var fader til Thora Borghjort, der blev gift med Regnar Lodbrog. Herod Herot Heroth Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise. Syv angiver (ved IV,5), at han var konge over Gulland eller Gotland, men Zeeberg kalder ham svensk VAP 5. marts 2014
Minos Minos var en græsk sagnkonge fra Knossos på Kreta. Han var den første hersker over det ægæiske hav. Minos havde bygget en labyrint, hvor den frygtelige Minotaurus holdt til. Minotaurus blev dræbt af Theseus, der fik hjælp af Minos' datter Ariadne. Man kan læse om kong Minos i Apollodors Bibliotek.
dise En dise er et overnaturligt kvindeligt væsen i nordisk mytologi og folketro. disa Nogle opfatter diser som værneånder eller skytsgudinder. I hedensk tid ofrede man til diserne ved diseblót.
Adils Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala, som var skatskyldig til Danmark på Rolf Krakes tid. Adgils Atisle Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris. Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf.
Vølund Smed Vølund Smed var en helt og smed i den nordiske og germanske sagnhistorie. Vaulunder Vaulundur Han er hovedperson i Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet), hvor han hævner sig grusomt på svenskekongen Nidud, der havde gjort ham til krøbling.
Tyrfing Tyrfing er navnet på et magisk sværd fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. I sagnhistorien tilhører det Angantyr og hans slægt. Tirfing Svafrlami, Odins sønnesøn, tvang dværgene Durin og Dvalin til at smede Tyrfing. Ved overdragelsen forbandede Dvalin derfor sværdet: hver gang det trækkes, vil det forvolde en mands død. Desuden skal det blive skyld i tre store ugerninger. Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Palnatoke eller Toke SkyttePalnesøn Palnatoke var en hedensk, dansk sagnhøvding, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristen middelalder. Palnetoke Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand. Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga. På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en nu opgivet opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke.
Asbjørn Prude Asbjørn Prude var en dansk sagnhelt, der som dreng blev spået, at han ville lide en krank skæbne, hvis han vovede sig til Nordmøre i Norge, hvorfra hans moders slægt stammede. Han var fostbroder til Orm Storolfsøn. Esbjørn Prude Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse. Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn. Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk.
Amled Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo. Amlet Amleth Hamlet Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge. Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog).
Perseus Perseus var en græsk sagnhelt, søn af Zeus og Danaë. Perseus hentede bl.a. Medusas hoved og frelste Andromeda fra et frygteligt havuhyre. Danaë var datter af kong Akrisios i Argos, der ikke troede på sin datters historie om, at Zeus havde besvangret hende som en gylden regn. Han frygtede et orakelsvar om, at hans barnebarn ville tage magten fra ham. Derfor sendte han mor og barn til havs indespærret i en kiste, som drev i land på øen Serifos, hvor de blev optaget i kong Polydektes' hus. Da kongen senere forelskede sig i Danaë og gerne ville af med Perseus, sendte han ham ud for at hente Medusas hoved. Med hjælp fra Athena og Hermes skaffede Perseus sig et par vingesandaler, en sæk og Hades' usynlighedshat. Han fløj til gorgonerne, og ved at se på Medusa gennem et blankt bronzespejl kunne Perseus, usynlig som han var, hugge hovedet af hende og stoppe det i en sæk.
Sisyfos Sisyfos var i græsk mytologi en sagnkonge fra Korinth. Han er bedst kendt for sit evighedsarbejde i Hades, hvor han triller en stor sten op ad en bakke, blot for at se den trille ned igen. Sisyfos' evighedsarbejde i Hades var straffen for at være oprørsk mod guderne og snyde døden.
Ginnungagap Ginnungagap er i den nordiske mytologi det tomrum, der eksisterede før skabelsen. Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim.
Sveagris Sveagris er navnet på en guldring i den nordiske sagnhistorie. I sagaen om Rolf Krake mister Adils ringen til Rolf. Man kan læse om Sveagris i Rolf Krakes Saga.
Orm Ungersvend Orm Ungersvend var en nordisk sagnhelt. Orm hin Unge Da Orm Ungersvend var 15 år, fik han sværdet Bjerting af sin afdøde fader, som han havde opvækket i hans gravhøj.
Durin Durin er en dværg fra den nordiske mytologi. Durinn Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Svafrlami Svafrlami var ifølge nordisk mytologi og sagnhistorie konge i Gardarige. Han var Odins sønnesøn og søn af Sigrlami. Svafurlam Svafurlami Svafrlami kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning), hvor han tvinger dværgene Durin og Dvalin til at smede det magiske sværd Tyrfing. På grund af tvangen forbander dværgene sværdet.
Sværting Sværting var navnet på et sværd, som benyttedes af helte fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). Sverting Navnet Sværting betyder ‘det sorte’.
Damon Damon var en græsk sagnfigur, der sammen med Pythias symboliserede det altopofrende venskab. Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet. Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Pythias Pythias var en græsk sagnfigur, der sammen med Damon symboliserede det altopofrende venskab. Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet. Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis.
Godheim Godheim er asernes oprindelige hjem i Lilleasien ifølge historieskrivere som Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm. Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien.
Dioskur Dioskurerne er i den græske mytologi et guddommeligt brødrepar, Kastor og Polydeukes, der lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Telemachos Telemachos var en sagnhelt i græsk mytologi. Telemak Telemakos Telemachos var søn af Odysseus og Penelope og kendes særligt fra de fire første sange (Telemachien) i Homers epos Odysseen.
Sniø Sniø var en dansk sagnkonge, som kendes fra Saxo. Sne Snio Under kong Sniø var der hungersnød i Danmark.
Nore Nore var sagnkonge over Norge. Han var søn af Torre og tilhørte fornjotteslægten. Nor Norr Noreg Hos Grundtvig er Nore søn af krigeren Nor. Han personificerer desuden Norge. http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst
Nor Sagnkæmpen Nor optræder i digte af Grundtvig som personifikation af Norden og er fader til Gor, Nore og Dana. Dalin Geschichte des Reiches Schweden, 1 1756, Bogfortegnelse 1839, nr. 266 s. 65-68 og 91 (stamtavle)
gigant En gigant er i græsk mytologi et kæmpestort væsen med enorme kræfter. Giganterne blev skabt i fuld rustning af blodet fra den kastrerede Uranos. Giganterne tog på Gaias opfordring kampen op mod de nye guder, olympierne, men tabte og blev spærret inde i vulkaner. Kampen mellem giganter og olympier bliver i kunsten omsat til en kamp mellem det ordnede samfund og kaosmagterne.
Tyfon Tyfon er et enormt, kraftfuldt urvæsen i græsk mytologi. Han er søn af Gaia og Tartaros og fader til sfinxen i Theben. Typhon Tyfon forsøgte at omstyrte olympierne, efter at giganterne havde tabt kampen mod de nye guder. Det lykkedes ikke Tyfon at besejre Zeus. I stedet endte Zeus med at kaste Tyfon i vulkanen Ætna, hvorfra han til stadighed laver ravage. Tyfon findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gor Gor var sagnkonge over Danmark og Sverige. Han var søn af Torre og tilhørte fornjotteslægten. Gautur Godr Gotr Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer. kilde: Dalin Geschichte des Reiches Schweden, 1 1756, s. 91 (stamtavle) Bogfortegnelse 1839, nr. 266. http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst
Fornjot Jætten Fornjot er fader til havguden Ægir, men Fornjot forbindes også med storm, ild og sne. Kongeslægten fornjotterne fra den nordiske sagnhistorie mente, at de nedstammede fra Fornjot. Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte. afkortet og omskrevet tekst fra: http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Mytologiske_væsener/Fornjot
Orfeus Orfeus var i græsk mytologi en sanger og profet fra Thrakien, søn af Apollon og heltedigtningens muse, Kalliope. Myterne om Orfeus drejer sig især om hans deltagelse i argonautertogtet, hans kærlighed til sin hustru Eurydike og hans død. Særlig berømt er myten om Orfeus' rejse til underverdenen, hvor han skulle hente Eurydike. Myterne om Orfeus kendes fra slutningen af 500-tallet.
Euridike Euridike var i græsk mytologi Orfeus' elskede hustru, der døde meget tidligt, og som han derefter forgæves søgte at bringe tilbage fra Hades. Eurydike
Angantyr Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Høfund og Hervør, broder til Hejdrek. Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervørs fader, og med sin nevø, Hejdreks og Helgas søn, som begge bar samme navn.
Angantyr Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Hejdrek og Helga, halvbror til Hlød. Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervørs fader, og med sin farbroder, Høfund og Hervørs søn, som begge bar samme navn.
Hervør den Yngre Hervør den Yngre var i nordisk sagnhistorie en kongedatter i Reidgotaland (Jylland). Hun var datter af kong Hejdrek og Hergerd. Hervor Hervør kan forveksles med sin farmoder, der har samme fornavn.
Arngrim Arngrim var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. Andgrim Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding. Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Arngrim kendes fra bl.a. Saxo (5. bog), fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga.
Eyfura Eyfura var en kongedatter fra Gardarige (nordisk sagnhistorie). Hun var gift med Arngrim, med hvem hun havde tolv sønner. Hun var datter af Svafrlami. Eivora Eivør Ofure Øfura Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hjørvard Hjørvard var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr og Sæming. Hjorvard Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Sæming Sæming var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr og Hjørvard. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Seming Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hervard Hervard var den næstældste søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr, Hjørvard og Sæming. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. kaldet Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Hrotta Hrotta er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Hrotte Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Bjartmar Jarl Bjartmar var en en jarl fra den nordiske sagnhistorie. Han var hersker over Aldeigjuborg (Ladoga), fader til Svava og fosterfar til Hervør. Bjarmar Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing og kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. oldtidssagaerne
Svava Svava var en kvinde fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af Bjartmar Jarl og gift med Angantyr. Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Svafa Svåva Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hrane Hrane var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Arngrim og Eyfura og broder til bl.a. Angantyr. Hrani Rane Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
lofdunge Lofdungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der igen nedstammede fra kong Lofde. lofdung Lofde hærgede Reidgotaland (Jylland) med sin hær og blev konge der.
Budlung Budlungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der på sin mødrene side nedstammede fra kong Budle. Botelung
Gudmund på Glæsesvoldene Gudmund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie. Han var konge i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge). Godmund Godmund i Glæsvol Guðmundr i Glæsisvellir (oldisl.) Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Gudmund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Høfund Høfund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie, søn af kong Gudmund. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Høvind Høfund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Gissur Gissur var en gammel vismand i nordisk sagnhistorie. Han var fosterfar til Hejdrek og blev dræbt af Hlød. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Harald af Reidgotaland Harald var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Reidgotaland (Jylland) og var fader til Halvdan og til Helga, der var gift med Hejdrek. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Helga Helga var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hendes fader var Harald af Reidgotaland (Jylland), og hun var gift med Hejdrek. Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga.
Halvdan af Reidgotaland Halvdan var søn af kong Harald af Reidgotaland (Jylland) og halvbror til Helga. Haldan Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Humle af Hunaland Humle var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Hunaland (frankernes rige) og var fader til Sifka. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Sifka Sifka var datter af den nordiske sagnkonge Humle af Hunaland (frankernes rige). Hun var mor til Hlød, hvis fader var Hejdrek. Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Hlød Hlød var søn af Hejdrek og Sifka fra den nordiske sagnhistorie. Han var halvbror til Angantyr. Hlødur Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Orm Orm var en mand fra den nordiske sagnhistorie. Han var fosterfader til Hejdreks og Hergerds datter Hervør den Yngre. Ormar Jarl Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Orm kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning.
Fimbulfamb Fimbulfamb er ifølge et eddadigt navnet på en person, der ikke kan finde ord. Fimbulfambi Fimbulfambur Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale).
Sibylle En sibylle var i den græske og romerske antik en betegnelse for en spåkvinde. Sybille Oprindelig var ordet et egennavn til en bestemt spåkvinde, senere til flere mytologiske spåkvinder, som havde fremsagt varsler på græske heksametre.
Apis Apis er en egyptisk tyregud og samtidig et helligt dyr for guden Ptah i Memphis (hovedstaden i oldtidens Egypten). Apis er søn af Hathor, en af hovedguderne i det gamle Egyptens pantheon.
Nehalennia Nehalennia er en gudinde med tilknytning til vand. Hun er af keltisk eller germansk oprindelse. Nehallennia Nehalennia fremstilles oftest med maritime symboler, typisk et skib, og med en hund ved fødderne. Hun dyrkedes både ved det sted, hvor søfarende fra Holland krydsede Nordsøen og dér, hvor Rhinen flyder ud i Nordsøen.
Eris Eris er gudinde for ufred i græsk mytologi. Hun kendes både som datter af Nyx (natten) og som datter af Zeus og Hera. Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig.
basilisk En basilisk er et fabeldyr i græsk mytologi. En basilisk fremstilledes oftest med krone på hovedet, med bagkrop som en slange, forkrop som en hane og med et dræbende blik. Den blev i middelalderen bl.a. brugt ved udsmykning af kirker som et symbol på ondskab eller på Djævelen.
Uranos Uranos er en græsk gud, der hvælver sig som himlen over sin mage og moder, Jorden (Gaia). Uranos avler sammen med sin moder Gaia titanerne og giganterne. Uranos bliver kastreret og derefter omstyrtet af sin søn, titanen Kronos, der overtager herredømmet. Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.
Gaia Gaia er Moder Jord i græsk mytologi. Hun skaber selv sin mage Himmelen (Uranos). Gæa Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted. Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni.
Chaos Chaos er i græsk mytologi den uordnede verden, der fandtes før den nuværende ordnede. Kaos Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår. Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni.
Nyx Nyx er en personifikation af natten i græsk mytologi. Hun er mor til Aither (Luften) og Hemera (Dagen). Nyx er i græsk litteratur og kunst ofte i selskab med Hypnos og Thanatos som et symbol på døden. Nyx nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Aither Aither er en personifikation af luften eller det himmelske lys i græsk mytologi. Aether Æther Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og broder til Hemera (Dagen). Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Hemera Hemera er en personifikation af dagen i græsk mytologi. Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften). Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni.
Pontos Pontos er personifikationen af havet i græsk mytologi. Pontos er elskovsløst undfanget og født af Gaia. Sammen med Gaia har han børnene Nereus, Thaumas, Forkys, Keto og Eurybia. Pontos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Okeanos Okeanos er en af titanerne og verdenshavet, der omslynger den flade jord i den græske mytologi. Som søn af Gaia og Uranos regnes Okeanos for en af titanerne. Han er gift med Tettys og fader til tusindvis af nymfer (okeanider). Okeanos blev med tiden regnet for et stort ydre hav, hvoraf Middelhavet udgjorde en bugt. Okeanos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Koios Koios er en af titanerne i græsk mytologi. Han har sammen med sin søster Foibe børnene Leto og Asteria. Koeos Köos Køos Koios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Krios Krios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til børnene Astraios, Pallas og Perses. Krios kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Hyperion Hyperion er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Helios, Selene og Eos.
Iapetos Iapetos er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Prometheus, Epimetheus, Atlas og Menoitios. Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus. Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Thea Thea er en af titaniderne i græsk mytologi. Sammen med Hyperion har hun børnene Helios, Selene og Eos. Theia Thea findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
kyklop En kyklop er i græsk mytologi en kæmpe med kun et øje i panden. De første kykloper er brødrene Steropes, Brontes og Arges, der er børn af Uranos og Gaia. De tre brødre hjælper Zeus i kampen mod Kronos. Den mest berømte kyklop var Polyfem, som Odysseus mødte på sin hjemrejse fra Troja (Odysseen, 9. sang). Polyfem var søn af Poseidon og således ikke barn af Uranos og Gaia.
Mnemosyne Mnemosyne er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er personifikationen af erindring og mor til de ni muser.
Foibe Foibe er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun har sammen med sin broder Koios børnene Leto og Asteria. Phøbe Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni.
Tethys Tethys er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er guddom for det salte vand og moder til jordens floder. Tettys Tethys er moder til de tusindvis af Okeanider, som hun har sammen med broderen Okeanos.
Brontes Brontes er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Sterops Sterops er en af de tre kykloper i den græske mytologi, barn af Gaia og Uranos. Steropes Sammen med sine brødre bliver Sterops kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Arges Arges er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos. Argos Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni.
Kottos Kottos er en af tre hundredearmede kæmper fra den græske mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos. Kottos bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Gyes Gyes er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. Gyges Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
hundredearmede De hundredearmede er tre urkæmper fra den græske mytologi, der hver især har hundrede arme og halvtreds hoveder. De tre brødre er børn af Gaia og Uranos, som kaster dem i Tartaros. Med deres kolossale kræfter hjælper de senere Zeus til at overvinde Kronos og resten af titanerne. De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Dione Dione er en græsk guddom, der menes oprindelig at have været Zeus' hustru. Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og moder til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden.
okeanide En okeanide er en vandnymfe og en af Okeanos' tre tusind døtre i græsk mytologi. Okeanos-Døttrene Okeaniderne bor i enge, kilder, floder, søer og have. Blandt okeaniderne regnes Kalypso, Tyche og Peitho. Okeaniderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Alekto Alekto er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.
Tisifone Tisifone er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni.
Megaira Megaira er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. Megæra Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. Erinyernes fødsel findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
titanide En titanide er et af Uranos' og Gaias kvindelige gudebørn i den græske mytologi. De herskede sammen med de mandlige titaner, før de olympiske guder overtog gudemagten. Af såvel titaner som af olympiske guder var der 12. De mest kendte titaner er Kronos og Rheia, forældre til bl.a. Zeus, Poseidon og Hades. Titanerne blev besejret af de olympiske guder og styrtet i dybet, hvorfra de til stadighed forårsager jordskælv.
pontide En pontide er en havguddom i græsk mytologi og efterkommer af Pontos, personifikationen af havet.
Eurybia Eurybia er en havgudinde i græsk mytologi, datter af Gaia og Pontos. Sammen med titanen Krios har hun børnene Astraios, Pallas og Perses. Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Klymene Klymene er gift med titanen Iapetos i græsk mytologi. Hun er moder til de navnkundige brødre Atlas, Prometheus, Epimetheus og Menoitios. Klymene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Rhea Rhea er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er gift med Kronos og moder til guderne Zeus, Hera, Poseidon, Hades, Demeter og Hestia. Rea Rheia Rhea narrer sin ægtefælle Kronos til at spise en sten i stedet for sønnen Zeus og lægger dermed kimen til Zeus' magtovertagelse. Rhea findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
kronide En kronide er et af Kronos' seks gudebørn: Zeus, Poseidon, Hades, Hera, Demeter og Hestia. kronion Af Kronos' seks børn er det oftest sønnen Zeus, der bærer tilnavnet kronide.
Tartaros Tartaros, der i græsk mytologi er søn af Gaia, er et dystert og rædselsfuldt sted under Hades. Tartaros huser titanerne, der blev styrtet derned, da de tabte kampen mod de olympiske guder (titanomachien). Der skelnes ikke skarpt mellem Hades og Tartaros i den græske mytologi.
Ida Ida var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta. Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Adrasteia Adrasteia var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta. Adrestea Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Amaltheia Amaltheia er i den græske mytologi amme for den nyfødte Zeus. Amalthea Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk. Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek
kuret En kuret er i græsk mytologi en af de unge krigere, der med støjen fra deres våbendans forhindrede Kronos i at høre Zeus' barnegråd. Man kan læse om kureterne i Apollodors Bibliotek.
Høgne Høgne var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger og var broder til Gudrun. Hogne I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne fader til skjoldmøen Sigrun. Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Sigrun Sigrun var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af Høgne og mistede sin elskede Helge Hundingsbane, der blev dræbt af hendes broder, Dag. Efter Helges død tilbragte Sigrun og Helge én elskovsnat sammen i Helges gravhøj. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende. Man kan læse om Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
ylfing Ylfingerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Deres mest berømte medlem er Helge Hundingsbane.
døgling Døglingerne er en slægt fra nordisk og germansk sagnhistorie. Ifølge Snorre var deres stamfader Dag.
Aitolos Aitolos var søn af Endymion fra græsk mytologi og sagnhistorie. Han har lagt navn til den aitoliske stamme. Ætolos Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek.
hilding Hildingerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Deres stamfader var Hildir.
Dag Dag var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Høgne og broder til Sigrun. Dagr Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. Hos Snorre er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne.
Fjoturlunden Fjoturlunden er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Det var her, Helge Hundingsbane blev dræbt af sin svoger, Dag. Fjederlunden Fjerlund Fjerlunden Fjǫturlundr Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder.
Sevafjeld Sevafjeld er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Sigrun boede på Sevafjeld. Seva Man kan læse om Sigrun, Sevafjeld og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane.
Hunding Hunding var en nordisk sagnkonge, som blev dræbt af Helge Hundingsbane. Hans efterkommere kaldes hundinger. Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk. Navnet betyder ‘søn af Hund’.
Metis Metis er gudinde for visdom i græsk mytologi. Hun er datter af Okeanos og Zeus' første hustru og rådgiver. Metis bliver slugt af Zeus, da hun venter deres første barn. Det er nemlig blevet spået Zeus, at Metis vil føde ham to børn, og at det sidste vil tage magten fra ham. Fosteret, som Metis bærer, da hun bliver slugt, vokser videre i Zeus' hoved, og da Hefaistos slår Zeus for panden, bliver Athene født. Man kan læse om Metis og Athenes fødsel i Apollodors Bibliotek.
Olympier En olympier er en af de 12 olympiske guder i græsk mytologi. Guderne har navn efter deres bolig Olympen. De olympiske guder er Zeus, Athene, Hefaistos, Poseidon, Ares, Afrodite, Hera, Apollon, Hermes, Demeter, Artemis og Dionysos.
Elysion Elysion, de saliges øer, er i græsk mytologi et ørige langt mod vest, hvor de af guderne særligt udvalgte kan leve et evigt liv uden bekymringer. de elysæiske marker de saliges øer Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis.
Atlas Atlas er søn af titanen Iapetos. I den græske mytologi står han i det yderste vest og holder himmelhvælvingen på sine skuldre. Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne.
Epimetheus Epimetheus er i græsk mytologi søn af titanen Iapetos. Epimetheus tager imod Pandora og hendes æske og forårsager derved en mængde ulykker for menneskene. I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene. Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage.
Menoitios Menoitios er søn af titanen Iapetos i græsk mytologi. Han bliver slået ihjel af et af Zeus' lyn og bliver derefter styrtet i Tartaros. Menøtios Menoitios fødsel og død findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Cheiron Cheiron var en klog og lægekyndig kentaur fra den græske sagnhistorie. Han opfostrede bl.a. Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion. Chiron Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred. Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek.
Hesperide En hesperide er en af de tre aftendøtre' i græsk mytologi. De bor i det vestligste hjørne af jorden, hvor også deres berømte æbletræ står, bevogtet af en drage. Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen. Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem. Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Pandora Pandora var i græsk mytologi en kvinde, der blev sendt til jorden med en æske fuld af alskens ulykker for menneskeheden. Pandora og hendes æske blev skabt af guderne som hævn for Prometheus' tyveri af ilden. Epimetheus tager imod Pandora, gudernes gave, trods advarsler fra broderen Prometheus. Da Pandora løfter æskens låg, flyver alle ulykkerne ud i verden og kun håbet ligger tilbage. Man kan læse om Pandora og hendes æske i Hesiods Værker og Dage.
Peitho Peitho er en personifikation af overtalelsen i græsk mytologi. Pitho Peitho er tæt forbundet med Afrodite, som hun ofte fremstilles i selskab med, og hendes overtalelsesevner ses tit i en erotisk sammenhæng. Peitho nævnes i Hesiods Theogoni.
Aidos Aidos er en personifikation af tilbageholdenhed og skam i græsk mytologi. Ædos Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde.
Nemesis Nemesis er gengældelsens gudinde i græsk mytologi. Nemesis opfattedes i græsk mytologi som opretholder af en vis orden. Havde et menneske forbrudt sig mod guderne (begået hybris) blev det ramt af Nemesis, som derved genoprettede balancen.
Porfyrion Porfyrion er en af giganterne i græsk mytologi. Porphyrion Giganterne kæmpede mod olympierne i et slag om herredømmet over jorden. Kampen mellem giganterne og olympierne kendes fra Apollodors Bibliothek.
Alkyoneus Alkyoneus er en af giganterne i græsk mytologi. Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek.
Delfyne Delfyne var en drage fra den græske mytologi og sagnhistorie, der vogtede oraklet i Delfi. Hun var Tyfons sammensvorne i kampen mod Olympierne. Delphine Delphyne I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon. Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
Nysabjerget Nysabjerget er et bjerg beliggende ved verdens ende i græsk mytologi. Nysa Nysebjerget Vinguden Dionysos vokser op ved Nysabjerget og planter den første vinstok dér.
Kronos-datter En Kronos-datter er betegnelse for en af de tre olympiske gudinder Hestia, Demeter eller Here.
Thetis Thetis var en havnymfe i græsk mytologi. Hun var gift med Peleus og mor til helten Achilleus. Ved brylluppet mellem Peleus og Thetis blev et gyldent æble kastet ind blandt gæsterne af Eris. Æblet var adresseret til den smukkeste blandt gæsterne, og der opstod strid mellem gudinderne Hera, Athene og Afrodite, som alle gjorde krav på æblet. Det var denne strid, der i følge græsk mytologi blev kimen til den trojanske krig, hvor Thetis' søn udmærkede sig som den fremmeste af de græske helte. Man kan læse om Thetis' bryllup i Apollodors Bibliotek. Thetis spiller også - som mor til Achilleus - en central rolle i Iliaden.
Eileithyia Eileithyia er gudinde for fødsel i græsk mytologi. Eileithyia bruges også som tilnavn til Hera i hendes egenskab af fødselshjælper. Ilithya
Hebe Hebe er en personifikation af ungdom og vitalitet i græsk mytologi. Hun bor på Olympen, hvor hun er mundskænk for guderne.
nøkke En nøkke er et mandligt væsen, der bor i søer og åer. Han var ifølge nordisk folketro en fremragende spillemand og lokkede med sit smukke spil folk i vandet, så de druknede. nicera (angelsaksisk) nokke (gammeldags) nykke
Pallas Pallas var datter af Triton og Athenes fostersøster og legekammerat i den græske mytologi. Pallas blev som ung pige dræbt af Athene i forbindelse med et skænderi. Man kan læse om Pallas i Apollodors Bibliotek.
Arachne Arachne var en væverske i den græske sagnhistorie, der ville konkurrere med Athene ved væven. Hun tabte og blev forvandlet til en edderkop. Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Erichthonios Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor. Erichtonios Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene. Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek.
Eurynome Eurynome er datter af Okeanos og Tethys fra den græske mytologi. Hun er Zeus' tredje hustru og moder til chariterne. Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera. Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Harmonia Harmonia er en græsk gudinde og datter af Ares og Afrodite. Hun var gift med Kadmos, konge i Theben. Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren. Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek.
Aglaia Aglaia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne er gudinder for skønhed og ynde.
Perifetes Perifetes var en røver og voldsmand, der med sin kølle overfaldt rejsende på vej til Athen. Han blev dræbt af Theseus. Periphetis Man kan læse om Perifetes og Theseus i Apollodors Bibliotek.
Klotho Klotho er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi. Klotho spinder menneskets livstråd.
Lachesis Lachesis er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Atropos Atropos er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi.
Eunomia Eunomia er græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for god orden og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Dike Dike er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for retfærdighed og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden. Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene.
Irene Irene er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er fredens gudinde og en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden.
Thallo Thallo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Thallo forbindes med det spirende forår.
Auxo Auxo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Auxo forbindes med sommeren.
Karpo Karpo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Karpo forbindes med høsten i efteråret.
Eufrosyne Eufrosyne er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde. Eufrosyne er glædens charite.
Thalia Thalia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde.
Peirithoos Peirithoos var konge over lapitherne i græsk sagnhistorie. Han var gode venner med helten Theseus, som han drog på flere eventyr med. Pirithoos Peirithoos var brudgom og vært ved den bryllupsmiddag, der udviklede sig til den berømte og ofte afbildede kamp mellem lapither og kentaurer. Man kan læse om Peirithoos i Apollodors Bibliotek.
Triptolemos Triptolemos var en græsk sagnkongesøn fra Eleusis. Han blev sendt ud i verden af Demeter for at så det første korn til menneskene. Triptolemos var tæt knyttet til de eleusinske mysterier. Man kan læse om Triptolemos i Apollodors Bibliotek.
Hypnos Hypnos er en personifikation af søvnen i græsk mytologi. Hypnos er barn af Nyx (Natten) og findes ofte i selskab med broderen Thanatos (Døden). Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Thanatos Thanatos er en personifikation af døden i græsk mytologi. Thanatos findes ofte i selskab med broderen Hypnos (Søvnen).
Alkestis Alkestis var en græsk prinsesse, gift med sagnkongen Admetos, som hun gik i døden for. Alkeste Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone. Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek.
Charon Charon er færgemanden, der bringer de døde over floden Styx i græsk mytologi. Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten.
lernæiske hydra Den lernæiske (dvs. fra Lerna på Peloponnes) hydra var en slange fra den græske sagnhistorie med utallige hoveder. Herakles slog slangen ihjel som en af de tolv opgaver, han skulle udføre. Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel.
Himeros Himeros er en personifikation af attrå og længsel i græsk mytologi. Han har en tæt forbindelse til Eros og Afrodite. Hemeros
Hippokrene Hippokrene var en af musernes hellige kilder ved bjerget Helikon (græsk mytologi). Kilden sprang af et fodspor fra den bevingede hest Pegasos.
Olmeios Olmeios er en af de græske musers hellige kilder ved bjerget Helikon. Olmis
Kalliope Kalliope er en af de ni muser i græsk i mytologi. Hun beskytter den episke digtning. Kalliope afbildedes ofte med en skrivetavle, bogrulle el. lign ved sin side.
Erato Erato er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter kærlighedsdigtningen.
Melpomene Melpomene er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den tragiske digtning.
Thaleia Thaleia er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter komedien. Thalia
Terpsichore Terpsichore er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter dansen.
Euterpe Euterpe er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den lyriske digtning og musikkomposition.
Polyhymnia Polyhymnia er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter hymnedigtningen og pantominen. Polymnia
Klio Klio er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter historieskrivningen.
Urania Urania er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter astronomien og læredigtningen.
sirene En sirene er et smukt fabelvæsen i græsk mytologi. Hun har kvindeansigt og fuglekrop og lokker sømænd i ulykke med sin skønne stemme. I Odysseen lokkede sirenernes sang Odysseus og hans mænd mod en ulykkelig død. De undslap kun den lokkende sang, da Odysseus stoppede sømændenes ører med voks og lod sig surre til skibets mast.
Thelxiope Thelxiope er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang.
Molpe Molpe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang. Molpadia
Pisinoe Pisinoe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang. peisinoe
Aloade En aloade er en af Aloeus (eller Poseidons) to sønner, Otos og Efialtes. De var i den græske mytologi to kæmpe uhyrer, der forsøgte at erobre himlen. Aloide Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem. Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav. I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide.
Otos Otos er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Efialtes forsøgte han at erobre himlen. Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Efialtes Efialtes er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Otos forsøgte han at erobre himlen. Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek.
Krotos Krotos var en satyr i græsk mytologi med evner inden for dans og jagt. Han var søn af Pan og Eufeme, musernes amme. Krotos bliver på musernes anmodning sat på himlen som stjernebilledet Skytten.
Melete Melete er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Mneme Mneme er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Aoide Aoide er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. Aoida Aoide er muse for sang. Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias.
Eufeme Eufeme var en nymfe bosiddende på Helikon. I græsk mytologi var hun musernes amme og havde sammen med Pan sønnen Krotos. Eupheme Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias.
Python Python var et rædselsvækkende, slangelignende monster i græsk mytologi. Den vogtede over oraklet i Delfi, indtil Apollon slog den ihjel. Pytho Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af dragen Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet.
nornedom En nornedom er nornernes afgørelse om, hvornår og hvordan et menneske eller en gud skal dø eller et varsel om fremtidige begivenheder.
Asteria Asteria er datter af titanerne Koios og Foibe i den græske mytologi. Sammen med Perses har hun datteren Hekate. Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme. Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni.
Aktaion Aktaion var en ung, dygtig jæger, barnebarn af den græske sagnkonge Kadmos. Han blev dræbt af sine egne hunde, da Artemis forvandlede ham til en hjort. Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham. Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger.
Aristaios Aristaios var en græsk sagnhelt med særlig tilknytning til landbrug. Han var gift med Autonoe og fader til jægeren Aktaion. Aristæos I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder. Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni.
Kyrene Kyrene var en græsk sagnprinsesse og en dygtig jæger. Sammen med Apollon havde hun sønnerne Aristaios og Idmon.
Erytheia Erytheia var en græsk mytisk ø i det fjerneste vest af Okeanos. Øen var hjemsted for den trehovedede kæmpe Geryon. Erythia Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser. Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni.
Autonoe Autonoe var en græsk sagnprinsesse, datter af Thebens grundlægger Kadmos og Harmonia. Hun var gift med Aristaios og mor til jægeren Aktaion. Autonoë Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus. Autonoe nævnes som moder til Aktaion i Hesiods Theogoni.
Gargafia Gargafia var det sted (en kilde eller dal) i den græske mytologi, hvor Artemis badede, da Aktaion fik øje på hende. Gargaphe Gargaphia Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede.
Niobe Niobe var en græsk prinsesse, datter af sagnkongen Tantalos. Hun var mor til niobiderne, som Apollon og Artemis dræbte med deres pile. Niobe, der var mor til mange og skønne børn, hånede Leto for kun at have fået to børn. Det faldt Leto og hendes børn, Apollon og Artemis, for brystet, så de to guder slog samtlige af Niobes børn ihjel og lod dem ligge ubegravet i ni dage. Niobe blev af Zeus forvandlet til en evigt grædende klippeblok. Myten er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger og har været et yndet motiv for kunstnere siden antikken.
Tantalos Tantalos var i græsk mytologi stamfader til Pelops slægt, der havde til huse som konger i Sparta og Mykene. Tantalos forbrød sig mod de olympiske guder, da han kogte og serverede sin egen søn, Pelops, for dem ved et middagsselskab. Guderne opdagede det og pustede liv i drengen igen. Tantalos blev straffet i Hades, hvor han stod i en sø omkranset af frugttræer. Vandet gik ham til kæben, men når han forsøgte at drikke af det, trak det sig tilbage, ligesom frugttræerne fjernede deres grene, når han forsøgte at række ud efter de modne frugter. Man kan læse om Tantalos i Apollodors Bibliotek.
Amfion Amfion var barn af Zeus og gift med Niobe i græsk mytologi. Sammen med sin tvillingebroder Zethos byggede han ved hjælp af sin lyre murene om Theben. Amphion Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben. Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek.
Thamyris Thamyris var en dygtig musiker i den græske mytologi. Han udfordrede muserne i en musikdyst og tabte. Muserne tog derefter hans syn og musiske evner fra ham. Man kan læse om Thamyris i Apollodors Bibliotek.
Marsyas Marsyas var en satyr i græsk mytologi. Han var dygtig på en fløjte og udfordrede Apollon i en musikkonkurrence, som kostede ham livet. Marsyas havde fundet sit instrument, fløjten, efter at Athene havde smidt den fra sig i ærgrelse over, hvor oppustet og grim hun blev, når hun spillede på den. Da Marsyas havde tabt en musikkonkurrence til Apollon, flåede Apollon ham levende som straf for udfordringen og til eksempel for andre.
Trofonios Trofonios var en græsk heros med en populær orakelkult i Boiotien. Sammen med sin broder Agamedes byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi. Trophonios Trofonios og Agamedes kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.
Agamedes Agamedes var en bygmester i græsk mytologi. Sammen med sin broder Trofonios byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi. Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon.
Dafne Dafne var en smuk, ung pige, datter af flodguden Ladon fra den græske mytologi. Hun afviste guden Apollons tilnærmelser og forvandledes under sin flugt fra ham til et laurbærtræ. Daphne Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst. Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans.
Fobos Fobos er en personifikation af angst i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Deimos er sønner af guderne Ares og Afrodite. Føbos Phøbos Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne. Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet.
Deimos Deimos er en personifikation af rædsel i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Fobos er sønner af guderne Ares og Afrodite. Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne.
Afros Afros er havskummet, som Afrodite ifølge den antikke græske folkeetymologi er født af (Afros betyder (hav)skum på græsk). Aphros
Enyo Enyo er en krigsgudinde i græsk mytologi. Hun ledsager krigsguden Ares i krig, hvor hun har ansvar for ødelæggelse.
Faëton Faëton var søn af Helios fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, da han satte ild til jorden under et forsøg på at styre solvognen hen over himlen. Phaeton Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham. Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor.
Eridanos Eridanos er en flod langt mod nord i den græske mytologi. Det er her, at Faëton ligger begravet efter at være styrtet ned med solvognen.
Endymion Endymion var en græsk sagnprins. Han var elsket af månegudinden Selene og sov efter eget valg en evig søvn uden at dø eller ældes. Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen. Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek.
Herse Herse er personifikationen af morgenduggen i græsk mytologi. Hun er datter af Zeus og Selene. Ersa Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen. Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var moder til Kefalos.
Kefalos Kefalos var søn af Herse og Hermes i græsk mytologi. Eos forelskede sig i ham og bortførte ham til Olympen. Kephalos Man kan læse om Kefalos i Apollodors Bibliotek
Astraios Astraios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er gift med Eos og fader til stjernerne og vindene. Astræos Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Zefyr Zefyr er gud for vestenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. Zefyros Zephyr Zefyr nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Notos Notos er gud for søndenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. Notos nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Boreas Boreas er gud for nordenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni.
Tithonos Tithonos var trojaner og Eos' elsker. Han fik evigt liv, men ældedes til stadighed. Da Eos bad Zeus om evigt liv til Tithonos, glemte hun at bede om evig ungdom. Så Tithonos blev ældre og svagere, indtil han til sidst var så svaglig, at han intet var i stand til. Man kan læse om Tithonos' skæbne i Apollodors Bibliotek.
Eleos Eleos er personifikationen af barmhjertighed i græsk mytologi. Heleos Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias.
Hekate Hekate er gudinde for trolddom og hekseri i græsk mytologi. Hekate blev tillige dyrket som afværger af det onde. Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen. Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Pallas Pallas er søn af titanerne Krios og Eurybia fra græsk mytologi. Han er fader til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som han har med okeaniden Styx. Under slaget mellem titanerne og de olympiske guder blev Pallas i nogle versioner af myten slået ihjel og flået af Athene. Pallas er beskrevet i Hesiods Theogoni. Pallas' møde med Athene kan findes i Apollodors Bibliotek.
Perses Perses er ødelæggelsens gud i græsk mytologi. Han er søn af titanerne Krios og Eurybia og fader til gudinden Hekate. Perses er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Styx Styx er gudinde for floden Styx og personifikationen af had i græsk mytologi. Hun er en af okeaniderne. Styx er moder til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som hun har med Pallas. Da Styx fik vundet sine magtfulde børn over på olympiernes side i kampen mod titanerne, belønnede Zeus hende efter kampen med den ære, at guderne for fremtiden skulle sværge ved hendes navn. Styx og hendes rolle i kampen mod titanerne er beskrevet i Hesiods Theogoni. Styx er floden, hvorover de døde skulle rejse til dødsriget, Hades.
Zelos Zelos er personifikationen af misundelse og kappestrid i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Nike, Kratos og Bia, hjælper han olympierne i kampen mod titanerne. Zelos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nike Nike er personifikationen af sejr i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Kratos og Bia, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne. Nike findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kratos Kratos er personifikationen af kraft i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Bia, hjælper han olympierne i kampen mod titanerne. Kratos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Bia Bia er personifikationen af styrke i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Kratos, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne. Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
nereide En nereide er en havnymfe, en af Nereus' 50 døtre i græsk mytologi. Nereiderne bor på havets bund med deres fader. De var med deres særlige kræfter i stand til at hjælpe sømænd i havsnød. Nereiderne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Amfitrite Amfitrite er en af nereiderne, gift med Poseidon og moder til Triton fra den græske mytologi. Amphitrite Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav. Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Triton Triton er en havmand, søn af Poseidon og Amfitrite i græsk mytologi. Han kan stilne havet ved at blæse i sin konkylie. Triton er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kymodoke Kymodoke var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymatolege kunne hun stilne havet. Kymodoke er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kymatolege Kymatolege var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymodoke kunne hun stilne havet. Kymatolege er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Euryale Euryale var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa. Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino. Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek.
Gorgon En gorgon var i græsk mytologi et rædselsvækkende væsen med hår af slanger og et blik, der kunne forstene. De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes. Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nereus Nereus er en havmand i græsk mytologi. Han er fader til nereiderne og berømt for sine profetiske evner. I myten om Herakles og hesperidernes æbler bliver Nereus fanget af Herakles og tvunget til at afsløre, hvor hesperidernes æbler befinder sig. Nereus tager mange skikkelser i kunsten, hvor han afbildes med fiskehale, med slangehale eller som menneske. Nereus er beskrevet i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Herakles og Nereus i Apollodors Bibliotek.
Thaumas Thaumas er en havmand og personifikationen af havets vidundere i græsk mytologi, gift med okeaniden Elektra og fader til harpyerne og Iris. Thaumas er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Forkys Forkys er en havmand fra græsk mytologi. Han ansvarlig for farerne ved det dybe hav og er bl.a. fader til de tre graier, gorgonerne og Echidna som han har med søsteren Keto. Phorkys Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Keto Keto er personifikationen af havets farer i græsk mytologi. Hun er moder til en mængde sømonstre, som hun har med broderen Forkys. Kete Keto og hendes farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Doris Doris var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Nereus og mor til de 50 nereider. Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Nemertes Nemertes var en af nereiderne i den græske mytologi. Hun var den sidstfødte og lignede sin fader, Nereus, af sind. Nemertis Nemertes findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Elektra Elektra var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Thaumas og moder til Iris og harpyerne. Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Iris Iris er personifikationen af regnbuen i græsk mytologi. Hun optræder af og til som gudernes budbringer. Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde. Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Aello Aello er en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Okypete bortførte hun mennesker på Zeus' befaling. Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Okypete Okypete var en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Aello bortførte hun mennesker på Zeus' befaling. Okypete er beskrevet i Hesiods Theogoni.
harpy En harpy er en vinddæmon i græsk mytologi. Harpyerne var døtre af Thaumas og Elektra. De bortførte mennesker på Zeus' befaling. harpye harpyie Harpyerne er ofte afbildet som fugle med kvindelige attributter og menneskeansigt. Harpyerne har således fysiske fællestræk med sirenerne. Harpyerne er beskrevet i Hesiods Theogoni, og man kan desuden læse om harpyernes forfølgelse af kong Fineus i Apollodors Bibliotek.
Enyo Enyo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter for gorgonerne. Ennyo Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Stheino Stheino var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa. Stheino findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Side Side var Orions første hustru i græsk mytologi. Hun blev kastet i Hades af Hera, da hun ønskede at konkurrere mod Hera i skønhed. Syde Man kan læse om Side i Apollodors Bibliotek.
Oinopion Oinopion var en græsk sagnkonge fra Kios. Han var søn af Ariadne og Theseus (eller Dionysios). Ønopion Oinopion modtog Orion som gæsteven, men da Orion bejlede til datteren Merope, drak Oinopion ham fuld og stak hans øjne ud. Man kan læse om Oinipion i Apollodors Bibliotek.
Merope Merope var datter af den græske sagnkonge Oinopion. Hun blev bejlet til af jægeren Orion, som derfor blev blindet af hendes fader. Man kan læse om Merope og Orion i Apollodors Bibliotek.
Fineus Fineus var en blind græsk sagnkonge og spåmand fra Thrakien. Fineus blev forfulgt af harpyerne, der stjal hans mad og lod ham sulte. Phineus Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyerne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne. Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek.
Zetes Zetes var søn af Boreas og Oreithyia i græsk mytologi. Zetes og hans broder Kalais drog med Jason og argonauterne ud efter det gyldne skind. Under argonautertogtet befriede Zetes og Kalais kong Fineus fra harpyernes forfølgelse. Man kan læse om Zetes i Apollodors Bibliotek.
Kalais Kalais var søn af Boreas og Oreithyia i græsk mytologi. Kalais og hans broder Zetes drog med Jason og argonauterne ud efter det gyldne skind. Under argonautertogtet befriede Kalais og Zetes kong Fineus fra harpyernes forfølgelse. Man kan læse om Kalais i Apollodors Bibliotek.
Alkmene Alkmene var gift med Amfitryon og moder til Herakles, som hun fik med den græske gud Zeus. Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Filyra Filyra var en af okeaniderne fra græsk mytologi. Hun er moder til kentauren Cheiron, som hun har med Kronos. Philyra Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron. Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni.
filyriden filyriden er i den græske mytologi et tilnavn til Cheiron, søn af Filyra. philyride
Medeios Medeios var søn af Medea og Jason (eller Aigeus) fra den græske mytologi. Han blev opfostret af kentauren Cheiron. Medos Medeios er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kentaur En kentaur er et fabelvæsen i græsk mytologi, der er halvt menneske og halvt hest. Kentaurerne har hjemme i de bjergrige egne i Thessalien og Arkadien. En berømt kentaur var den vise Cheiron, der opdrog Asklepios og Achilleus, en anden var Eurytion, som sammen med en flok af kentaurer drak sig fuld og forgreb sig på de kvindelige gæster ved lapitherkongen Peirithoos' bryllup. Man kan læse om kentaurerne i Apollodors Bibliotek.
Asklepios Asklepios er den græske guddom for lægekundskab. Han er søn af guden Apollon og Koronis, og fader til bl.a. døtrene Hygieia, Iaso og Akeso. Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin fader og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion. Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab. Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek.
Chariklo Chariklo er en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med kentauren Cheiron og moder til Melanippe. Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger.
nymfe En nymfe er et kvindeligt væsen knyttet til en naturlokalitet i græsk mytologi. Nymferne er smukke væsener, der opfattedes som udødelige eller velsignede med meget langt liv. nymphe Nymferne har, ligesom elverpigerne i Norden, spillet en stor rolle i den græske folketro.
Maia Maia er en nymfe og en af plejaderne, døtre af Pleione og Atlas fra græsk mytologi. Hun er moder til guden Hermes, som hun har med Zeus. Da Hera opdagede Zeus' forhold til Maia, blev hun rasende jaloux, og Maia måtte derfor føde Hermes i skjul i en hule på Kyllene. Her svøbte hun den nyfødte guddom og lagde ham i sikkerhed. Maia er beskrevet i Hesiods Theogoni.
atlantide En atlantide er en datter af titanen Atlas fra den græske mytologi.
Thot Thot er en egyptisk månegud og desuden gud for skrive- og regnekunsten. Han er gudernes forelæser og skriver. Thot er som månegud Res modbillede (nattens sol). Hos grækerne blev Thot opfattet som identisk med Hermes Trismegistos.
Autolykos Autolykos var en mestertyv i græsk mytologi, søn af Hermes og Chione. Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes. Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen.
Althaimenes Althaimenes var søn af den græske sagnkonge Katreus. Han dræbte sin søster Apemosyne i et anfald af vrede. Althemenes Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen fader. Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek.
Apemosyne Apemosyne var datter af den græske sagnkonge Katreus. Hun blev dræbt af sin broder Althaimenes, da hun var blevet gravid. Apemosyne forklarede sin broder Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede. Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek.
Hybris Hybris er en personifikation af overmod i græsk mytologi. Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis).
Thymbris Thymbris er en nymfe fra den græske mytologi. Hun regnes for moder til Pan, som hun har sammen med Zeus. Thymbris er nævnt som moder til Pan i Apollodors Bibliotek.
Aigipan Aigipan er en dyrisk variant af hyrdeguden Pan. Ægipan Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek.
Deukalion Deukalion fra den græske mytologi var med sin hustru Pyrrha de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Han var søn af Prometheus og fader til børnene Hellen, Protogeneia og Amfiktyon. Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt. Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Pyrrha Pyrrha fra den græske mytologi var med sin mand Deukalion de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Hun var datter af Epimetheus og moder til børnene Hellen, Amfiktyon og Protogeneia. Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt. Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek.
Hellen Hellen er en heros, der i følge græsk mytologi gav navn til grækerne (hellenerne). Han var søn af Deukalion og Pyrrha og fader til Aiolos, Doros og Xuthos. Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek.
Amfiktyon Amfiktyon var søn af Deukalion og Pyrrha fra den græske mytologi. Han var konge i Athen og fader til Itonos. Amphiktyon Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek.
Orseis Orseis var en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med Hellen, med hvem hun havde børnene Aiolos, Doros og Xuthos. Man kan læse om Orseis i Apollodors Bibliotek.
Doros Doros var stamfader til den doriske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Hellen og Orseis. Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek.
Xuthos Xuthos er fælles stamfader til den joniske og achaiske stamme ifølge græsk mytologi og sagnhistorie. Han er søn af Hellen og Orseis, gift med Kreousa og fader til Ion og Achaios. Ksutos Man kan læse om Xuthos i Apollodors Bibliotek.
Aiolos Aiolos var stamfader til den æoliske stamme ifølge græsk mytologi. Han var søn af Hellen og Orseis, gift med Enarete og fader til bl.a. sønnerne Sisyfos og Athamas. Æolos Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek.
Achaios Achaios var stamfader til den achaiske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Xuthos og Kreousa og oldebarn af Deukalia. Achæos Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek.
Ion Ion var ifølge græsk mytologi stamfader til den joniske stamme. Han var søn af Xuthos (eller guden Apollon) og Kreousa. Jon Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa. Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek.
Protogeneia Protogeneia var datter af Deukalion og Pyrrha i græsk mytologi. Hun var moder til Aëthlios, som hun fik med Zeus. Protogenia Man kan læse om Protogeneia i Apollodors Bibliotek.
Aëthlios Aëthlios var en græsk sagnkonge fra Elis. Han var søn af Protogeneia og guden Zeus og fader til Endymion. Æthlios Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek.
Ælde Ælde er den personificerede alder eller alderdom. Elde Elli Ælde optræder i en gammel kællings skikkelse som overlegen konkurrent til Thor under en brydekamp i myten om Thors besøg hos Udgårdsloke.
Lokros Lokros var en efterkommer af Deukalion og stamfader til lokrierne ifølge græsk mytologi. Man kan læse om Lokros som efterkommer af Deukalion og Amfiktyon i Plutarchs Quastiones Graecae.
Pelasgos Pelasgos er ifølge græsk mytologi stamfader til pelasgerne, der beboede Grækenland, før grækerne indvandrede. De boede siden side om side med de græske folkeslag. Man kan læse om Pelasgos i Apollodors Bibliotek.
Kallisto Kallisto var datter af den græske sagnkonge Lykaon og moder til Arkas, som hun fik med Zeus. Myten om Zeus og Kallisto fortæller, at da Zeus havde fået sin vilje med den kyske Kallisto, og hun havde født ham sønnen Arkas, forfulgte den jaloux Hera Kallisto, og Zeus forvandlede hende derfor til en hunbjørn og satte hende på himlen som stjernebilledet Store Bjørn. Man kan læse om Kallisto i Apollodors Bibliotek.
Inachos Inachos er en flodgud i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tettys og gift med Melia. Inakos Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek.
Melia Melia er en af okeaniderne fra den græske mytologi. Hun er gift med Inachos. Man kan læse om Melia i Apollodors Bibliotek.
Trochilos Trochilos var søn af Kallithyia (Io) fra den græske mytologi. Trochilos er en lidet kendt skikkelse i græsk mytologi, men regnes i nogle traditioner for opfinderen af hestevognen.
Hierax Hierax var den, der røbede Hermes for Argos Panoptes i græsk mytologi og derved tvang Hermes til at slå Argos Panoptes ihjel for at befri Io. Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Epafos Epafos er søn af Io og Zeus fra græsk mytologi. Han var gift med Memfis og fader til datteren Libya. Epaphos Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien. Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek.
Telegonos Telegonos var en egyptisk sagnkonge, der var gift med Io fra græsk mytologi. Telegonos findes nævnt i Apollodors Bibliotek.
Spartoi Spartoi (da: de såede) var krigere, der voksede fra jorden, hvor Kadmos havde sået dragetænder (græsk mytologi). sparter Kadmos havde slået en drage ihjel, hvor Theben skulle ligge. Efter råd fra Athene såede han dragetænderne ud, og fra dem voksede bevæbnede krigere, der straks gik i kamp med hinanden, indtil kun de fem overlevende spartoi stod tilbage. Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Danaos Danaos var en græsk sagnkonge fra Argos. Han var broder til Aigyptos, fader til danaiderne og gav ifølge græsk mytologi navn til danaerne, en folkestamme fra Peloponnes. Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres fader deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos. Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek.
Libya Libya var datter af Epafos og Memfis fra græsk mytologi og moder til Belos og Agenor, som hun havde med guden Poseidon. Lybia Man kan læse om Libya i Apollodors Bibliotek.
Belos Belos var i græsk mytologi konge i Egypten og søn af guden Poseidon og Libya. Han var gift med Anchinoë og fader til sønnerne Aigyptos og Danaos. Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek. ej at forveksle med de babyloniske myte-figurer af samme navn. Se i øvrigt http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png
Anchinoë Anchinoë var en nymfe, gift med sagnkongen Belos i græsk mytologi. Hun var datter af flodguden Neilos (Nilguden) og moder til sønnerne Aigyptos og Danaos. Anchinoe Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek.
Aigyptos Aigyptos var søn af Belos og Anchinoë fra græsk mytologi. Han var broder til Danaos og fader til halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne. Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem. Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek.
Hypermnestra Hypermnestra var en af danaiderne fra græsk mytologi. Som den eneste af søstrene lod hun sin ægtemand overleve bryllupsnatten. Hypermestra Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus. Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek.
Lynkeus Lynkeus var en af Aigyptos' halvtreds sønner (græsk mytologi). Han overlevede som den eneste af brødrene bryllupsnatten med danaiderne. Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten, overlevede Lynkeus, fordi Hypermnestra ikke ville dræbe sin ægtemand, der havde ladet hende forblive jomfru natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde; men Lynkeus blev senere genforenet med Hypermnestra, og sammen regerede de i Argos. Man kan læse om Lynkeus i Apollodors Bibliotek.
Danaë Danaë var datter af Eurydike og Akrisios fra græsk mytologi. Hun var moder til den græske heros Perseus, som hun fik med guden Zeus. Danae Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin fader, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes fader, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han moder og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende. Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek.
aigyptossøn En aigyptossøn var en af Aigyptos' halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne på deres bryllupsnat. Man kan læse om aigyptossønnerne i Apollodors Bibliotek.
Polydeukes Polydeukes er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen i græsk mytologi. Han er søn Leda og Zeus fra græsk mytologi. Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux.
Akrisios Akrisios var fader til Danaë fra græsk mytologi. Han spærrede sin datter inde i et bronzekammer efter at have modtaget et orakelsvar. Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde. Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek.
Diktys Diktys var fisker og broder til kong Polydektes fra græsk mytologi. Han fandt Danaë og Perseus, da de skyllede op på stranden på Serifos. Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek.
Polydektes Polydektes var en græsk sagnkonge fra Serifos. Han lod den voksne Perseus bringe sig Medusas' hoved. Man kan læse om Polydektes i Apollodors Bibliotek.
Andromeda Andromeda var datter af den etiopiske konge Kefeus og Kassiopeia fra græsk mytologi og sagnhistorie. Hun blev reddet fra en grufuld skæbne af Perseus. Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas moder havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne. Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek.
Gorgofone Gorgofone var en af danaiderne i græsk mytologi. Hun giftede sig med Proteus, som hun dræbte på bryllupsnatten. Gorgophone Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek.
Leda Leda var i græsk mytologi gift med den mytiske kong Tyndareos fra Sparta. Hun var moder til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne) og til døtrene Klytaimnestra og Helena. I følge myten blev Zeus betaget af Leda og besøgte hende i skikkelse af en svane. Resultatet af deres møde blev et æg, hvoraf den skønne Helena blev udruget. Man kan læse om Leda i Apollodors Bibliotek.
Deino Deino var en af de tre graier (gamle kvinder)i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne. Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Pegasos Pegasos er en bevinget hest, barn af Medusa og Poseidon fra græsk mytologi. Den blev tæmmet af Bellerofon, som fløj på den under kampen mod Kimæren. Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon. Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Geryon Geryon er et uhyre med tre overkroppe fra græsk mytologi. Han har en stor kvægflok langt mod vest, der bevogtes af hyrden Eurytion og Orthos, en tohovedet hund. Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Chrysaor Chrysaor søn barn af Medusa og guden Poseidon fra græsk mytologi og fader til uhyret Geryon. Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden. Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kallirhoe Kallirhoe var en af okeaniderne. Hun var moder til uhyret Geryon, som hun havde med Chrysaor. Kallirroe Kallirhoe findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Echidna Echidna er et monstrøst væsen, bedst kendt for sit moderskab til en række uhyrer i græsk mytologi. Hun er datter af titanerne Forkys og Keto. Echidna er bl.a. moder til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos. Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Orthos Orthos er en tohovedet hund, der vogter over Geryons okser på Erythia i græsk mytologi. Han er søn af Echidna og Tyfon. Orthros Orthos blev dræbt af Herakles, da han hentede Geryons okser, som en af sine tolv opgaver. Orthos findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Kimære Kimæren var et ildspyende fabeldyr fra græsk mytologi. Kimæren var løve fortil, ged i midterpartiet og slange bagtil. Den blev dræbt af Bellerofon. Chimaira Kimæren er beskrevet i Hesiods Theogoni.
Sfinx En sfinx er et uhyre med dyrekrop (oftest løvekrop) og menneskehoved. I græsk mytologi og sagnhistorie var sfinxen ved Theben et menneskeædende uhyre, der stillede sine ofre en gåde, de måtte løse for at gå fri. Phix Sphinx Sfinxen ved Theben havde lært en gåde af muserne, som den stillede forbipasserende: “Hvad er det som har én stemme, men både fire, to og tre fødder?” Ødipus var den eneste, der fandt svaret: “Mennesket”. Man kan læse om sfinxen og Ødipus i Apollodors Bibliotek.
perseide En perseide er i græsk mytologi en efterkommer af Perseus. perside
Theseus Theseus var en græsk sagnhelt fra Athen, søn af kong Aigeus. Han ryddede bl.a. Attika for en række forbrydere og drog til Kreta og slog Minotauros ihjel. Theseus synes at være et attisk modstykke til den peloponnesiske Herakles. Han løste en række opgaver i Attika og blev efter hjemkomsten fra Kreta konge i Athen. I sin tid som konge samlede Theseus Attika og kom i kamp mod amazonerne, hvis dronning han forelskede sig og fik sønnen Hippolytos med. Man kan læse om Theseus i Apollodors Bibliotek.
aiolide En aiolide er en efterkommer af Aiolos fra den græske mytologi.
Nemeiske løve Den nemeiske løve var i græsk mytologi en stor løve, der hærgede omkring Nemea. Løven var usårlig over for våben, men fik sit endeligt, da Herakles kvalte den med sine bare næver, som en af sine tolv opgaver. Man kan læse om løven og Herakles i Apollodors Bibliotek.
Kadmos Kadmos var søn af den fønikiske kong Agenor fra græsk mytologi. Han var grundlægger af det sagnomspundne Theben. Kadmos var broder til Europa og i sin søgen efter hende, nåede han oraklet i Delfi. Han spurgte oraklet, hvor han kunne slå sig ned og fik at vide, at han skulle følge en ko og grundlægge sin by, hvor den hvilede. Han fulgte orakelsvaret og grundlagde Theben efter først at have slået en drage ihjel, der boede på stedet. Man kan læse om Kadmos i Apollodors Bibliotek.
Polydoros Polydoros var søn af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Polydoros var gift med Nyktëis og fader til Labdakos. Polydor Man kan læse om Polydoros i Apollodors Bibliotek.
Ino Ino var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun blev gift med Athamas, hvis børn hun efterfølgende forsøgte at dræbe. Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea. Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek.
Agave Agave var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var moder til Pentheus, som hun flænsede til døde i en dionysisk rus. Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel. Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Agenor Agenor var i græsk mytologi en sagnkonge fra Fønikien. Han var gift med Telefassa og havde børnene Kadmos, Europa, Foinix og Kilix. Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek.
Telefassa Telefassa var gift med Agenor fra græsk mytologi. Hun var moder til Kadmos, Europa, Foinix og Kilix. Telephassa Man kan læse om Telefassa i Apollodors Bibliotek.
Foinix Foinix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus. Phønix Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham. Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek.
Kilix Kilix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus. Kilix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Kilikien, som er opkaldt efter ham. Man kan læse om Kilix i Apollodors Bibliotek.
Europa Europa var datter af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Hun blev bortført af Zeus, der havde forelsket sig i hende og i skikkelse af en tyr svømmede bort med hende. Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende. Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek.
Pelagon Pelagon var søn af Amfidamas, en græsk sagnkonge fra Fokis. Han gav Kadmos en ko, der skulle vise vej til det sted, hvor Theben skulle grundlægges. Pelagon er nævnt i Apollodors Bibliotek.
Echion Echion var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Han var gift med Agave og fader til Pentheus. Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Oudaios Oudaios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Udæos Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Kthonios Kthonios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Hyperenor Hyperenor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Pelor Pelor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek.
Eteokles Eteokles var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Polyneikes om magten i Theben. Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp. Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer. Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek.
Polyneikes Polyneikes var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Eteokles om magten i Theben. Polynikes Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede sønnerne Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten, så Polyneikes drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokles og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp. Kampen om Theben er særlig berømt fra Euripides' dramaer. Man kan læse om Polyneikes i Apollodors Bibliotek.
Athamas Athamas var en græsk sagnkonge fra Orchomenos. Han var søn af Aiolos og gift med Ino. Sammen med Nefele havde han børnene Helle og Frixos. Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek.
Lykurg Lykurg var i græsk mytologi konge over edonerne fra Thrakien. Han dræbte sin søn Dryas i et dionysisk vanvid. Lykurgos Da Dionysos på en af sine rejser kom på besøg hos kong Lykurg, blev han uvenligt modtaget af kongen, der smed ham på porten og beholdt hans mænader hos sig. Med hjælp fra Thetis fik Dionysos befriet mænaderne og hævnede sig på kongen ved at lade ham dræbe sin egen søn i et anfald af dionysisk vanvid. Man kan læse om Lykurg i Apollodors Bibliotek.
Pentheus Pentheus var søn af Echion og Agave fra græsk mytologi. Han blev sønderrevet af sin moder, mens hun var ramt af et dionysisk vanvid. Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter. Dionysos lokkede ham derfor ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at finde ud af, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at det var sønnen, hun havde slået ihjel. Man kan læse om Pentheus i Apollodors Bibliotek.
Ariadne Ariadne var datter af den kretensiske kong Minos fra græsk mytologi. Ariadne hjalp Theseus med at finde ud af labyrinten i Knossos og flygtede derefter med ham. Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek.
Iasion Iasion var søn af Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han blev dræbt af sin fader Zeus' lynild, da han besvangrede gudinden Demeter. Jasion Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek.
Neilos Neilos er en flodgud (gud for Nilen) i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tethys. Neilos er dermed nært beslægtet med Hapi, der i egyptisk mytologi var gud for floden Nilen. kilde: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Egyptisk_religion/nilgud
Zagreus Zagreus er en græsk gud og søn af Zeus og Persefone. Zagreus er også et tilnavn til Dionysos. Zagreus optræder som en tidlig Dionysos hos enkelte antikke forfattere, heriblandt Diodorus Siculus. Ifølge Diodor skulle Dionysos være født to gange, første gang med Persephone som moder, anden gang med Semele som moder. Zagreus er en dunkel skikkelse i den græske mytologi; han synes at være forbundet med den orfiske Dionysos og spille en rolle i orficismen, men der findes meget få kilder, og de, der er, giver ingen samstemmende, entydig beskrivelse af ham.
Amon Amon er en egyptisk skabergud og den øverste blandt de egyptiske guder. Amun Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland. NHB 2016-09-29: Zeus-Ammon myth171.d rettet Zeus Amon til Zeus-Ammon, jf. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Ammon
Ødipus Ødipus var en græsk sagnkonge fra Theben. Han slog uforvarende sin fader ihjel og giftede sig med sin moder. I oldtiden var han berømt for at have løst sfinxens gåde. Ødip Ødipos Ødipus, der var barn af den thebanske sagnkonge Laios og hans hustru Iokaste, blev som spæd lagt ud i naturen, da det var blevet spået Laios, at han ville blive dræbt af sin søn. Ødipus blev imidlertid reddet af en hyrde og voksede op hos kongen i Korinth. Da Ødipus blev voksen, drog han til oraklet i Delfi, fordi han nu var blevet i tvivl om sin herkomst. Efter at have hørt om sit kommende fadermord flygtede han bort fra Korinth og mødte på sin vej en gammel mand i en vogn. Ingen af de to var villige til at lade den anden komme forbi, og det kom derfor til kamp. Ødipus slog den gamle mand ihjel og drog videre. Han ankom til Theben, hvor han befriede thebanerne fra den frygtelige sfinx og giftede sig med Iokaste, der var blevet enke. Først langt senere, da Theben var ramt af hungersnød, gik den grufulde sandhed op for Ødipus: Han havde dræbt sin fader på vejen og giftet sig med sin moder i Theben. Man kan læse om Ødipus i Apollodors Bibliotek og hos Hesiod. Myten om Ødipus er bedst kendt fra de attiske tragedier, fx Sofokles.
Labdakos Labdakos var en græsk, mytisk konge fra Theben. Han var fader til Laios og lagde navn til slægten labdakiderne. Man kan læse om Labdakos i Apollodors Bibliotek.
Labdakide En labdakide er en efterkommer af den græske sagnkonge Labdakos. Ødipus og Antigone var labdakider.
Laios Laios var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var gift med Iokaste og fader til Ødipus. Lajos Laios blev dræbt af sin søn Ødipus, der ikke genkendte ham. Man kan læse om Laios i Apollodors Bibliotek og i Sofokles' tragedie Kong Ødipus
Arkas Arkas er i græsk mytologi stamfader til arkaderne. Han er søn af Zeus og Kallisto. Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek.
Niobe Niobe er et barnebarn af flodguden Inachos fra græsk mytologi. Hun er moder til Pelasgos og Argos, som hun fik med guden Zeus. Man kan læse om Niobe i Apollodors Bibliotek.
Phixbjerget Phixbjerget er det bjerg, som Sfinxen i græsk mytologi lægger sig ved uden for Theben. Phix-Bjerget
Kastor Kastor er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen (græsk mytologi). Han er søn Leda og Tyndareos fra græsk mytologi. Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at vedblive at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne, og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, er Castor og Pollux.
Dardanos Dardanos er søn af guden Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han er stamfader til dardanerne, der boede i Troja og således også kendes som trojanerne. Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek.
Ifikles Ifikles var søn af Alkmene og Amfitryon og halvbror til den udødelige Herakles fra græsk mytologi. Iphikles Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek.
Flogeus Flogeus er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. Phlogeos Phlogius Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Harpagos Harpagos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Kyllares Kyllares er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt.
Koronis Koronis var moder til lægeguden Asklepios, som hun fik med guden Apollon fra græsk mytologi. Da Apollon forelskede sig i den smukke Koronis, forførte han hende og gjorde hende gravid med Asklepios. Koronis foretrak dog den dødelige mand Ischys, og da Apollon fik besked om Koronis' bedrag af en hvid ravn, blev han så rasende, at han gjorde ravnen sort og fik Koronis dræbt, hvorefter han førte den nyfødte Asklepios fra moderens ligbål til kentauren Cheiron. Man kan læse om Koronis i Apollodors Bibliotek.
Flegyas Flegyas var konge over lapitherne, et græsk sagnfolk fra Thessalien. Han var fader til den smukke Koronis og dermed morfar til Asklepios. Phlegyas Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek.
Ischys Ischys var i græsk mytologi en dødelig mand, som Apollons elskede Koronis valgte fremfor sin guddommelige elsker. Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek.
Admetos Admetos var en græsk sagnkonge fra Ferai i Thessalien. Han var gift med Alkestis, der endte med at gå i døden i stedet for ham. Admet Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles. Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år. Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek.
Argo Argo er navnet på det skib, som i græsk mytologi bringer argonauterne til Kolchis i jagten på det gyldne skind. Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos. Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
Paion Paion er en lægeguddom i græsk mytologi. Paion er gudernes livlæge, han tilser guderne, når de er blevet såret i kamp. Pæon I Homers Iliade optræder Paion som gudernes livlæge på Olympen. Senere bliver Paion tilnavnet til Apollon i hans egenskab af helende guddom og en epitet til lægeguden Asklepios.
argonaut En argonaut var en af deltagerne på argonautertogtet, der drog til Kolchis efter det gyldne skind (græsk mytologi). Argonauterne og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek.
Salmoneus Salmoneus var søn af Aiolos og Enarete fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, og hans by blev udslettet, da han ophøjede sig selv til guddom. Man kan læse om Salmoneus i Apollodors Bibliotek.
Kretheus Kretheus var en græsk sagnkonge, søn af Aiolos og Enarete. Han var gift med sin niece Tyro og fader til Aison, Amythaon og Feres. Man kan læse om Kretheus i Apollodors Bibliotek.
Nefele Nefele var en nymfe, gift med Athamas fra græsk mytologi. Hun var moder til børnene Frixos og Helle, som hun frelste fra deres stedmoder Ino. Nephele Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. Man kan læse om Nefele i Apollodors Bibliotek.
Frixos Frixos var søn af Nefele og Athamas og broder til Helle fra græsk mytologi. Han fløj på en gylden vædder til Kolchis, hvor han ofrede dyret og hængte dets gyldne skind op. Phrixos Frixos' og Helles moder Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek.
Helle Helle var datter af Nefele og Athamas fra græsk mytologi. Hun faldt i havet og druknede i forsøget på at flygte fra stedmoderen Ino. Helle og Frixos moder Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek.
Aietes Aietes var en sagnkonge fra Kolchis i græsk mytologi, søn af Helios og Perseis. Han var fader til Medea og Chalkiope og vogter af det gyldne skind. Æetes Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin broder i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet. Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek.
Chalkiope Chalkiope var datter af sagnkongen Aietes og gift med Frixos fra græsk mytologi. Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek.
Argos Argos var skibsbygger og søn af Frixos og Chalkiope fra græsk mytologi. Han gav navn til skibet Argo, som han byggede. Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek.
Tyro Tyro var datter af sagnkongen Salmoneus og moder til Pelias og Neleus, som hun fik med guden Poseidon. Med Kretheus fik hun børnene Aison, Amythaon og Feres. Man kan læse om Tyro i Apollodors Bibliotek, ligesom hun er beskrevet i Homers Odysseen.
Pelias Pelias er søn af Tyro og guden Poseidon fra græsk mytologi. Han var fader til Alkestis og farbroder til Jason, som han sendte ud efter det gyldne skind. Pelias sendte Jason ud efter det gyldne skind i den tro, at det ville gå ham ilde. Da Jason mod forventning vendte tilbage fra ekspeditionen med det gyldne skind og i selskab med Medea, lokkede Medea Pelias' døtre til at skære deres fader i stykker og koge ham. Man kan læse om Pelias i Apollodors Bibliotek.
Aison Aison var i græsk mytologi fader til bl.a. Jason, som han havde med Polymede. Æson Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek.
Tifys Tifys var styrmand på skibet Argo, da argonauterne drog ud på deres ekspedition. Tiphys Tifys er den første i rækken af argonauter, der nævnes i Apollodors Bibliotek.
Medea Medea var en prinsesse fra Kolchis i græsk mytologi. Hun forelskede sig i Jason og hjalp ham med at stjæle det gyldne skind fra hendes fader, kong Aietes. Medea forelskede sig i Jason og opgav sin familie for at rejse med argonauterne tilbage til det græske hovedland. Medea var en dygtig troldkvinde, og med sine særlige evner hjalp hun Jason flere gange på hjemturen. Hun og Jason giftede sig og fik to børn sammen, inden de nåede Korinth, hvor Jason besluttede sig for at skille sig af med Medea. Da Medea erfarede, hvad Jason havde for, hævnede hun sig ved at dræbe deres fælles børn. Medea og Jason er beskrevet i Hesiods Theogoni, men Medea er bedst kendt fra Euripides tragedie Medea. Man kan også læse om Medea i Apollodors Bibliotek.
Thoas Thoas var søn af guden Dionysos og Ariadne fra græsk mytologi. Han var konge på Lemnos og blev reddet af sin datter Hypsipyle, da kvinderne på Lemnos slog samtlige mænd på øen ihjel. Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i båd. Man kan læse om Thoas i Apollodors Bibliotek.
Hypsipyle Hypsipyle var datter af den græske sagnkonge Thoas og moder til Euneos, som hun fik med Jason. Hun regerede på Lemnos i tiden, efter at de lemniske kvinder havde slået alle mænd på øen ihjel. Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd. Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition. Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek.
Euneos Euneos var søn af Hypsipyle og Jason fra græsk mytologi. Han er kendt som grækernes vinleverandør fra Lemnos under den trojanske krig. Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek.
Aigeus Aigeus var en græsk sagnkonge fra Athen. Han var fader til Theseus og gav navn til Det ægæiske Hav. Ægeus Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham. Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek.
Asopos Asopos er en flodgud i græsk mytologi og stamfader til asopiderne. Han er fader til tyve skønne nymfer, heriblandt Sinope, som Apollon bortførte til Sortehavet. Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek.
amazone En amazone tilhører et folk bestående af krigeriske kvinder i græsk mytologi og sagnhistorie. De boede langt mod øst og fik børn med nabofolkene; kun pigebørnene fik dog lov at leve. Man kan læse om Amazonerne i Apollodors Bibliotek.
Sinope Sinope var en nymfe, datter af Asopos og Metope fra græsk mytologi. Hun blev ført bort fra Boiotien og til Sortehavet af Apollon, som hun fik sønnen Syros med. Sinope har givet navn til byen Sinope, som var det sted, hvortil Apollon førte hende.
Amfitryon Amfitryon var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han var gift med Alkmene og fader til Ifikles, Herakles' tvillingebroder. Amphitryon Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek.
Kreon Kreon var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var broder til Iokaste og morbroder til Ødipus. Kreon er bedst kendt fra Euripides Antigone, hvor han skildres som den ubøjelige hersker, der lader Antigone mure levende inde og for sent lader sig formilde. Man kan læse om Kreon i Apollodors Bibliotek.
Teiresias Teiresias var en blind spåmand fra græsk mytologi. Hans spådomme blev ofte først forstået for sent. Tiresias Teiresias kendes bedst fra den thebanske sagnkreds og fra Odysseen, hvor Odysseus møder ham i Hades. Man kan også læse om Teiresias i Apollodors Bibliotek.
Eurystheus Eurystheus var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han bød Herakles udføre tolv opgaver for sig, mens han var hans træl. Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene. Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek.
Erymanthiske vildsvin Det erymanthiske vildsvin var i græsk mytologi et kæmpestort vildsvin, der hærgede egnen ved Erymanthosbjerget. En af Herakles' tolv opgaver var at nedlægge vildsvinet. Erymantiske vildbasse Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek.
stymfalisk fugl De stymfaliske fugle var en fugleflok, der holdt til ved Stymfalos i græsk mytologi. En af Herakles' tolv opgaver var at jage fuglene bort. stymfalisk trane Man kan læse om de stymfaliske fugle i Apollodors Bibliotek.
Augeias Augeias var en græsk sagnkonge fra Elis. Han havde en meget stor mængde kvæg i sin stald. En af Herakles' tolv opgaver var at muge ud i Augeias' stald på én dag. Augeia Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek.
kretensisk tyr Den kretensiske tyr var en kæmpestor vild tyr fra græsk mytologi. En af Herakles' tolv opgaver var at fange tyren, der huserede på Kreta, og tage den med tilbage til kong Eurystheus i Mykene. Man kan læse om den kretensiske tyr i Apollodors Bibliotek.
Diomedes Diomedes var en græsk sagnkonge fra Thrakien. Han ejede en flok menneskeædende hopper, som Herakles tæmmede ved at lade dem æde deres ejer. Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek.
Hippolyte Hippolyte var dronning over de krigeriske amazoner i græsk mytologi. Om sit liv bar hun et smukt bælte, en gave fra Ares. En af Herakles' opgaver var at hente Hippolytes bælte. Hippolita Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek.
Acheloos Acheloos er en flodgud i græsk mytologi. I skikkelse af en tyr kæmpede han med Herakles om pigen Deïaneira. Acheloos tabte brydekampen, da Herakles brækkede det ene horn af tyren. Archelous Han er søn af Okeanos og Thetis. Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek.
Oineus Oineus var en græsk sagnkonge fra Kalydon. Han var fader til Meleager og Deïaneira. Øneus Man kan læse om Oineus i Apollodors Bibliotek.
Deïaneira Deïaneira var datter af Oineus og gift med Herakles i græsk mytologi. Hun dræbte uforvarende Herakles ved at give ham en forgiftet kappe på. Deianeira Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek.
Meleager Meleager var søn af den græske sagnkonge Oineus og broder til Deïaneira. Han var kendt som leder af jagten på det kalydoniske vildsvin (se Herakles). Man kan læse om Meleager i Apollodors Bibliotek.
Ifitos Ifitos var søn af den græske sagnkonge Eurytos. Ifitos støttede ved flere lejligheder Herakles, men blev alligevel dræbt af helten, der i et anfald af vanvid kastede ham ud fra bymuren ved Tiryns. Iphitos Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek.
Pythia Pythia var titlen på præstinden ved oraklet i Delfi. Hun modtog og besvarede spørgsmål henvendt til oraklet. I græsk mytologi var orakelsvarene som regel flertydige og blev ofte fejlfortolket af modtageren.
Ganymedes Ganymedes var en smuk trojansk prins fra græsk mytologi. Han blev gudernes mundskænk, da Zeus forelskede sig i ham og bortførte ham til gudernes bolig på Olympen. Ganymed Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek.
daktyl En daktyl var et mandligt medlem af et lille folk, der boede ved Idabjerget på Kreta i græsk mytologi. De var kendte som troldmænd og dygtige smede.
Amythaon Amythaon var søn af Kretheus og Tyro fra græsk mytologi. Han var fader til Melampus, en berømt argivisk spåmand. Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek.
Ate Ate er forblindelsens gudinde i græsk mytologi. Hun får mennesker til at overskride samfundsnormer og -grænser. Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus fader til Ate.
Peleus Peleus var en græsk sagnhelt, gift med Thetis og fader til Achilleus. Peleus var en glimrende bryder og måtte besejre sin kommende viv i en brydekamp, hvor hun konstant skiftede skikkelse, inden han kunne gifte sig med hende. Det var ved Peleus og Thetis bryllup, at Eris kastede et gyldent æble med indskriften “til den smukkeste” ind blandt gæsterne. Man kan læse om Peleus i Apollodors Bibliotek.
Paris Paris var en trojansk prins fra græsk mytologi. Han kidnappede den skønne Helena og startede derved den trojanske krig. Paris havde været dommer i striden om, hvem det gyldne æble med indskriften “til den smukkeste” tilhørte. Han havde givet prisen til Afrodite, da hun lovede ham den skønne Helena til gengæld. Paris bortførte derefter Helena og vendte tilbage til Troja med hende. Paris kendes bedst fra Homers Iliade.
Priamos Priamos var en trojansk sagnkonge i græsk mytologi og sagnhistorie. Han var fader til bl.a. Hektor, Paris og Kassandra og konge over Troja, da grækerne raserede byen under den trojanske krig. Priamos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Helena Helena var datter af Leda og Zeus (eller Tyndareos) og gift med Menelaos fra græsk mytologi. Hun var kendt som den skønneste kvinde på jorden. Helene Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans broder Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena. Helena er bedst kendt fra Homers Iliade.
Tyndareos Tyndareos var en græsk sagnkonge fra Sparta. Han var gift med Leda og fader til Kastor (den ene af dioskurerne) og til Klytaimnestra. Tyndareus Man kan læse om Tyndareos i Apollodors Bibliotek.
Menelaos Menelaos var en græsk sagnkonge fra Sparta, søn af Atreus og broder til Agamemnon. Han var gift med Helena, som blev bortført af den trojanske prins Paris. Menelaos er bedst kendt fra Homers Iliade.
Pelops Pelops var en konge fra Frygien i græsk mytologi. Han var stamfader til pelopiderne. Pelops blev som barn parteret af sin fader Tantalos og serveret som ragout for guderne. Guderne opdagede, hvad der var sket og genoplivede barnet. Tantalos blev straffet for sin udåd i Hades. Man kan læse om Pelops i Apollodors Bibliotek.
Atehøjen Atehøjen var den høj, hvor byen Troja ifølge den græske mytologi lå. Højen havde fået sit navn, fordi Ate landede på højen, da hun engang blev kastet ned fra Olympen af Zeus. Ate-Høien
Lykurg Lykurg var en græsk sagnomspunden konge i Sparta, byens første lovgiver. Han fik status som lokal heros i Sparta. Man kan læse om Lykurg i Plutarchs Parallelle Liv.
Penelope Penelope var datter af Ikarios og gift med Odysseus fra græsk sagnhistorie. Hun var den trofaste hustru, der med list holdt bejlerne fra døren i hendes mands fravær. Penelope er bedst kendt fra Homers Odysseen.
Svantevit Svantevit er en firhovedet slavisk gud for krig, frugtbarhed og rigdom. Suantevit Man kan læse om vendernes Svantevit-dyrkelse hos Saxo (14. bog). I Arkona på Rügen var der et tempel for ham med et gudebillede af træ. Efter danskernes indtagelse af Arkona i 1168 blev det brændt og venderne tvangskristnet.
Eaha Eaha var en angelsaksisk sagnhelt med oratoriske evner. Aage Aki Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper. Eaha er i eng. wiki nævnet således: "The siege is described primarily in the Finnsburg Fragment. Hnæf rouses his troops with a short but powerful speech. Two of his men, Sigeferth and Eaha go to one door (Door A), and another two of his men Ordlaf and Guthlaf go to another door (Door B) of the great hall in which they were trapped at Finnsburg." VAP 11. marts 2014
Æsker Æsker var en dansk sagnhelt, som uhyret Grendels moder dræbte. Asger Asser Esger Æschere Æsger Æsker var ven af sagnkongen Roar. Man kan læse om Æsker i Sangen om Bjovulf.
Beanstan Beanstan var en dansk sagnhelt, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var fader til Breka. Bjankstan Bjansteen
Beov Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og fader til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf. Beow Biaf Beov var farfar til Heregar.
Bjovulfsbjerg Bjovulfsbjerg er i Sangen om Bjovulf navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs gravhøj på Hvalnæs ved den svenske vestkyst. Beowulfes beorh
Breka Breka var den gøtiske sagnhelt Bjovulfs konkurrent i en kapsvømning, søn af sagnhelten Beanstan. Man kan læse om ham i Sangen om Bjovulf. Breca Breke Brække
Brondingland Brondingland var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka herskede. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf. Brodinge-Land lond Brondinga
Dagravn Dagravn var en sagnkriger i Frisland hos hugerne (frankerne), som den gøtiske sagnhelt Bjovulf knuste. Dæg-hræfn Han optræder i Sangen om Bjovulf..
borr-søn Borr-sønnerne er en fællesbetegnelse for Odin, Vile og Ve, der alle var sønner af urvæsenet Borr og jættekvinden Bestla (nordisk mytologi).
Eglaf Eglaf var fader til den nordiske sagnhelt Hrodgars øverste hirdmand, Ufred. Egglaf Egglav Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf.
Egteov Egteov var fader til den gøtiske sagnhelt Bjovulf og gift med kong Redels datter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han kendes fra Sangen om Bjovulf. Eegþeow (angelsaksisk) Eggthiov Egthjow Ægthjof Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’.
Egvela Egvela var en dansk sagnkonge, som optræder i Sangen om Bjovulf. Ecgwela Egvell
Odins ravne Odins ravne hedder Hugin og Munin. De sidder på hans skuldre og fortæller alt, hvad de hører og ser ske i verden (nordisk mytologi).
Fekfor Fekfor var ifølge Grundtvig muligvis navnet på en gammel mand, som tidligere havde ejet drageguld. Han optræder i det angelsaksiske epos om den gøtiske sagnhelt Bjovulf. Fecfor
Frisermarken Frisermarken er det sted i Frisland, hvor slaget mellem skjoldungen Hnæf og eote- eller friserkongen Finns sønner fandt sted (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Feresval (Grundtvig) Fers-wæl Fresval (Grundtvig) Frēs-wæl (angelsaksisk) Freswæle (angelsaksisk) Frisenvold (Grundtvig) Man kan læse om Frisermarken i Sangen om Bjovulf.
Finland Finland er det sted, hvor den gøtiske sagnhelt Bjovulf drev op, da han svømmede om kap med Breka. Det sagnhistoriske Finland fra Sangen om Bjovulf er ikke identisk med det nuværende. Finna-land Det er indimellem blevet identificeret med Lapland.
Finn Finn var konge over eoterne (friserne), som på sagnkongen Halvdans tid blev bekriget af danerne. Fin Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet. Man kan læse om Finn i Sangen om Bjovulf.
Folkvald Folkvald var navnet på den frisiske sagnkonge Finns fader. Folkvald optræder i Sangen om Bjovulf. Fjokvald Folc-walda
Freavaru Freavaru var en dansk sagnkongedatter, som ved ægteskab med hadubarderkongesønnen Ingeld skulle have forsonet hadubarderne med skjoldungerne. Hun optræder i Sangen om Bjovulf. Forgude (if. Grundtvig) Freavar Freaware Freyvor Freavaru var datter af kong Roar.
Frode Frode var en sagnkonge, som herskede over hadubarderne og fader til Ingeld. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Froda
Vermund Vermund var en dansk sagnkonge, som var fader til Uffe hin Spage. Vermund Vittre Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog).
Garulf Garulf var en sagnkriger og søn af Gutlaf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt.
Grendel Grendel var et dragelignende sø- eller sumpuhyre, som blev dræbt af Bjovulf i Sangen om Bjovulf. Grændel efter D.St.D
Gutlaf Gutlaf var en dansk sagnkriger og fader til Garulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Gudlaf Gudlav Gúðláf Guthlak Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd.
Hadulaf Hadulaf var en sagnkriger af vylfingeætten (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hadolav Hatholaf Heaðolaf (angelsaksisk) Heaþolaf (angelsaksisk)
Hætkyn Hætkyn var en gøtisk kriger, søn af sagnkongen Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han dræbte af vanvare sin ældre broder, Herebald. Hakon (Grundtvig) Hædcyn Hædken Hæþcen (angelsaksisk) Hæþcyn (angelsaksisk) Hætkyn blev sin faders efterfølger og faldt senere for den svenske kong Ongentheow. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Hama Hama var en nordisk sagnskikkelse, som bortførte halssmykket Brising, og som optræder i Sangen om Bjovulf. Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek. Det er en mand, se mappe til Bjovulf VAP 2016-04-07
Honskio Honskio var navnet på den af sagnhelten Bjovulfs krigere, som uhyret Grendel åd. Honskio optræder i Sangen om Bjovulf. Handske Hondscio
Heardred Heardred var søn af den gøtiske sagnkonge Hygelak, som han efterfulgte. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hardred Hårdråd Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela.
helming En helming er en efterkommer af den nordiske sagnfigur, Helm. Dronning Vealteovs slægt var helminger. Helminger optræder i Sangen om Bjovulf.
Hemming Hemming var en angelsaksisk sagnhelt, der optræder sporadisk i Sangen om Bjovulf. Han er beslægtet med Offa. Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd.
Hengist Hengist og Horsa var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent. Hengest Hengst
Herebald Herebald var ældste søn af den gøtiske kong Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han faldt for sin broders hånd, men måtte dø uhævnet, fordi Redel ikke kunne få sig selv til at straffe hans banemand. Herebeald Hereblad Hærbalder (Grundtvig) Herebald optræder i Sangen om Bjovulf.
Hermod Hermod var en dansk skjoldunge, som optræder i Sangen om Bjovulf. Heremod Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk.
Hygelak Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf. Higelak Hugleikr Hygelac Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge. Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow. Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland. Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet.
Hildeborg Hildeborg var en dansk sagndronning, datter af Hok, gift med eoter- eller friserkongen Finn og søster til Hnæf. Hun optræder i Sangen om Bjovulf. Hildeburh Hilleborg Hylleborg Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige.
Heorot Heorot var navnet på den borg eller kongehal, som den danske sagnkonge Roar byggede. Den kom i uhyret Grendels vold og er omtalt i Sangen om Bjovulf. Det angelsaksiske ord betyder ‘hjort’. Heort Herthe Hertegård Hjerteborgen Hjort Hjorte Hjorteborgen Hjortholm Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering.
Hjarvard Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand. Hjartvar Hjorvard Hjørvard Hjörvarðr Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel.
Heregar Heregar var ældste søn af den danske sagnkonge Halvdan og storebror til Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Heorogar Hjørgar
Hnæf Hnæf var en dansk sagnhøvding. Han var søn af Hok og danernes høvding på krigstogtet mod eoterne (friserne) på Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hnef Hnæf var broder til Hildeborg.
Hok Hok var fader til den danske kongedatter Hildeborg og til sagnhøvdingen Hnæf. Hok optræder i Sangen om Bjovulf. Hoce Hoke
Redrik Redrik var den danske sagnkonge Roars ældste søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hedrik Hredrik Hrēðrīk (angelsaksisk) Hreþric (angelsaksisk) Rørik
Rodmund Rodmund var den danske sagnkonge Roars andenfødte søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hrodmund Hroþmund
Hvalnæs Hvalnæs er det sted på den gøtiske kyst, hvor sagnhelten Bjovulf efter eget ønske fik sin gravhøj. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf. Hronenæs Hrones-næs (angelsaksisk) Under navnet Roneklint identificerer Grundtvig stedet med en sjællandsk lokalitet ved Præstø.
Røsnabjerg Røsnabjerg var en bakkeskrænt på Götalands kyst. Stedet er omtalt i Sangen om Bjovulf. Hreosnabeorh Hrosnabjerg Hrosna-Bjerg Hrosnaburg
Runting Runting var navnet på Ufreds sværd, som han lånte til den gøtiske sagnhelt Bjovulf i kampen mod uhyret Grendels moder. Det optræder i Sangen om Bjovulf. Hrunting Sværdet blev på et tidspunkt forhekset, så det ikke ville bide.
Redel Redel var en gøtisk sagnkonge og fader til bl.a. Hygelak. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Hreþel Hrethel Hrædel Hræþel Redel var desuden fader til Herebald, Hætkyn og en datter, som ægtede Bjovulfs fader, Egteov. Redel var således morfar til Bjovulf. Redel opfostrede Bjovulf fra hans syvende år. I øvrigt havde han ejet Bjovulfs brynje og sværdet Nægling, som kong Hygelak senere forærede Bjovulf. Han døde af sorg, da Hætkyn uforvarende slog Herebald ihjel.
redling En redling er en efterkommer af den gøtiske sagnkonge Redel. Redlingerne optræder i Sangen om Bjovulf. Redel var Bjovulfs morfar. hredling hrædling Redlinger bruges også som betegnelse for Redels folk, gøterne.
huger Hugerne var et frankisk folkeslag, som i Frisland modstod den gøtiske sagnkonge Hygelak. De optræder i Sangen om Bjovulf. Hugas (angelsaksisk)
hunlafing Hunlafingerne var efterkommere af sagnhelten Hunlaf. De optræder i Sangen om Bjovulf. En af Hengists danerkrigere var en hunlafing.
Hygd Hygd var en gøtisk sagndronning, hustru til kong Hygelak. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Hæred Hæred var fader til den gøtiske sagndronning Hygd, der optræder i Sangen om Bjovulf. Hæreth
Ingeld Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans fader var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf. Ingel Ingjald
Eanmund Eanmund var søn af den svenske sagnkonge Otter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf. Amund Anmund Janmund
Eofor Eofor var en gøtisk sagnhelt, en af Hygelaks krigere. Han fældede den svenske sagnkonge Ongentheow og optræder i Sangen om Bjovulf. Eofur Jofor Jofur Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter.
eote Eoterne var et frisisk folkeslag, som tog sagnhelten Hermod til fange. De optræder i Sangen om Bjovulf. jote jette jætte Sammen med deres konge, Finn, blev de bekæmpet af Hnæf og Hengist. Grundtvig kalder ofte folkeslaget joterne. jote: grundtvig
hadubard Hadubarderne er et germansk sagnfolk, der optræder i Sangen om Bjovulf. heaðbard heaðobeardas heaþo-beardas Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal.
Otter Otter var en svensk sagnkonge. Han var søn af Ongentheow og bekrigede gøterne sammen med sin broder Onela. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Ohter Ohtere Otter var fader til Eanmund og Eadgils.
Onela Onela var broder til den svenske sagnkonge Otter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Ale Ela Hela Onele Onell Unild (Grundtvig) Æla Onela var en skilfing og gift med den danske sagnkonge Halvdans datter Yrsa. Onela havde foræret sin nevø Eanmund et sværd og gav siden hele Eanmunds krigsudrustning til dennes banemand, Vigstan. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Ongentheow Ongentheow var en svensk sagnkonge. Han var fader til Onela og Otter og optræder i Sangen om Bjovulf. Angantyr (nordisk) Ocgenthjof Ocgenthjov Ongenthjov Ongenþeo Ongenþeow Han fældede Hætkyn, men faldt i striden mod Hygelak.
Oslaf Oslaf var en dansk sagnhelt, en af Hengists krigere og blandt Finns banemænd. Oslaf optræder i Sangen om Bjovulf. Ordlaf Oslac Oslav
raume Raumerne (stridsraumerne) var et sagnfolk, som var bosat i den sydlige del af Norge.De optræder i Sangen om Bjovulf som dem, der modtager helten Breka efter en kapsvømning. Heaþo Ræmas Heaðo Ræmes (Grundtvig 1861) GR: Ræmisgrund var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka flød op efter en kapsvømning. -popUp: Haarder
Ravneskoven Ravneskoven ligger i Sverige og nævnes som det sted, hvortil gøterne flygtede efter sagnkongen Hætkyns fald. Den optræder i Sangen om Bjovulf. Hrefna-wudu Hrefnes-holt Ravneskov Ravne-Skoven
Sigmund Sigmund var efterkommer af den germanske sagnhelt Vøls. Han optræder bl.a. i Vølsungesaga og i Sangen om Bjovulf. Sigmund var fader til Sigurd Fafnersbane. Sigemund Sigmund Volsunge Sigmund var både fader og morbror til Sinfjøtle (eller Fjøtle).
Sigeferd Sigeferd var en sagnkriger i Hnæfs følge på krigstogtet til Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Sigeferð Sigvord
Stærkhjort Stærkhjort er Grundtvigs navn på den i nordisk sagnhistorie ellers navnløse ilddrage, som fandt en skat i et bjerg og rugede over den. Stærkhjort optræder i Sangen om Bjovulf. Stearc-heort Dragen blev angrebet af Bjovulf og fik ved Viglafs hjælp sit banesår, hvorpå den styrtede i havet. Navnet Stærkhjort er en forkert oversættelse af det angelsaksiske adjektiv ‘stearc-heort’, der betyder stærkhjertet. angelsak. stearcheort, vers 2288, 2552
Sverting Sverting var en gøtisk sagnkriger, morbroder til Hygelak. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Vulf Vulf var en gøtisk sagnkriger, søn af Vonred og bror til Eofor. Han optræder i Sangen om Bjovulf, hvor han dødsmærkede Ongentheow. Ulf Wulf Vulf var en vonreding.
Vonred Vonred var en gøtisk sagnkriger, fader til Vulf og Eofor. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Vanråd Wonred
vonreding En vonreding er en efterkommer af den gøtiske sagnkriger Vonred. I Sangen om Bjovulf har Vulf tilnavnet Vonreding. vanråding wonreding
Viglaf Viglaf var en sagnkriger, søn af Vigstan og ven med den gøtiske sagnhelt Bjovulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Viglav Viglaf var en vægmunding, men nævnes enkelte steder som skilfing.
Vigstan Vigstan var en kriger i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han var af vægmundingernes slægt og fader til Viglaf. Han slog Eanmund ihjel og optræder i Sangen om Bjovulf. Véstein Vigsteen Vihstand Weohstan Weoxstan Wihstan
vylfing Vylfingerne var et germansk sagnfolk. Vylfinger optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf. vilfing vulfing wilfing wylfing Vylfingerne var formodentlig bosat ved Østersøens sydkyst. De havde ry for at være frygteligt brutale på slagmarken.
Vøls Vøls var en germansk sagnkriger og fader til Sigmund. Han var desuden sønnesøns søn til Odin. Vøls optræder bl.a. i Vølsungesaga og Sangen om Bjovulf. Volse Vølse Vølsung Wæls Wælse I senere nordisk overlevering støder man hyppigst på formen Vølsung.
Vulfgar Vulfgar var en sagnhøvding, som var i den danske sagnkonge Roars tjeneste. Han var vendelbo og optræder i Sangen om Bjovulf.
væder Vædre eller vædergøtere var ifølge Grundtvig navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs landsmænd i Sangen om Bjovulf. Veder-Gother væder-folket væder-gother wederas weder-Geatas wæder-Gother wedera-leode
Vædermark Vædermark var navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs fædreland, der optræder i Sangen om Bjovulf. Vedermark Væder-Land Væder-Mark Weder-mearc Navnet Vædermark kan opfattes som vædergøternes land.
vægmunding En vægmunding er en efterkommer af helten Vægmund (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). De gøtiske sagnhelte Bjovulf, Viglaf og Vigstan var vægmundinger. Wǽgmundingas (angelsaksisk pluralis) Vægmundingerne optræder i Sangen om Bjovulf.
Vealteov Vealteov var i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie en dronning hos danerne, gift med kong Roar. Vealthjod Vælthjov Væltove Wealhþeo (angelsaksisk) Wealhþēow (angelsaksisk) Vealteov var moder til Redrik, Rodmund og Freavaru. Hun optræder i Sangen om Bjovulf.
Yrmenlaf Yrmenlaf var broder til den danske sagnhelt Æsker. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Yrmelav
Ælfer Ælfer var en dansk sagnhelt og sagnkrigeren Viglafs slægtning. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Ælfhere
Vanaheim Vanaheim er navnet på vanernes hjem eller verden i den nordiske mytologi. Vanahjem Vænhjem
Hererik Hererik var morbror til den gøtiske sagnkonge Heardred. Han optræder i Sangen om Bjovulf.
Yrsa Yrsa var en nordisk sagnfigur. Hun var gift med den svenske konge Adils og datter af den danske konge Helge, som senere også blev far til hendes søn Rolf. Urse (Hunbjørnen) Beretningen om Helge og Yrsa findes bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo (2. bog). I Sangen om Bjovulf optræder Yrsa som datter af den danske sagnkonge Halvdan og gift med den svenske konge Onela. Der er en lakune i teksten netop på dette sted; pigenavnet er faldet ud og “elan” (akkusativ) er det eneste, der findes af mandens navn. Ægteskabet mellem Yrsa og Onela bygger således på en konjektur!
Vagn Ågesøn Vagn Ågesøn var en sagnhistorisk, dansk vikingekriger, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom. Vagn Ågeson Vagn Ågesøn var ifølge Jomsvikinga Saga barnebarn af Jomsborgs grundlægger, Palnatoke.
Fjølner Fjølner tilhører den nordiske sagnhistorie. Ifølge denne gjorde han tjeneste ved den historiske Harald 1. Blåtands hof som rådgiver. Fjølner Tokesøn Fjølnir Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbroder til Palnatoke.
Bue Digre Bue Digre var i nordisk sagnhistorie en dansk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne. Bo Bue den Tykke Bue hin Digre Tykkert Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm. Man kan også læse om Bue hos Saxo (10. bog). KSR: "Tykkert" tilf. fra "Norges Konge-Krønike" bd. 1, s. 230
Sigurd Kappe Sigurd Kappe var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne. Sigurd Kappe nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm.
Vesete Vesete var en sagnhistorisk hersker over Bornholm, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom. Veset Vesete havde ifølge Jomsvikinga Saga tre børn: sønnerne Sigurd Kappe og Bue Digre samt datteren Thorgunna, der blev gift med Palnatokes søn, Åge.
Sigvald Sigvald var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Sjælland, der sluttede sig til jomsvikingerne og overtog lederskabet efter Palnatokes død. Sigvaldi Sigvald nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland (andre kilder nævner ham som jarl over Skåne). Sigvalds broder var Thorkil den Høje.
Strut-Harald Strut-Harald var en jarl fra den nordiske sagnhistorie. Tilnavnet fik han, fordi han bar en hat med en strut (kokarde) af guld. Harald Strutharald Strut-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga som jarl over Sjælland og fader til Thorkil den Høje. I andre kilder optræder han som jarl over Skåne.
Astrid Astrid var ifølge nordisk sagnhistorie enten datter af eller søster til Boleslav (Burislaf) 1. Chrobry af Polen. Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald.
Ingeborg Thorkelsdatter Ingeborg var datter af den norske sagnkriger Thorkel Leira. Ingebjørg Torkelsdatter Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn.
Bjørn den Bretske Bjørn den Bretske var ifølge nordisk sagnhistorie tilknyttet den bretske (britiske) jarl Stefner, hvis datter Palnatoke ægtede. Bjørn hin Bretske Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne.
Svend Buesøn Svend Buesøn var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking. Han nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Bue Digre.
Aslak Holmskalle Aslak Holmskalle var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking. Han nævnes i Olav Tryggvasons Saga som søn af Bue Digre.
Eivind Kelda Eivind Kelda var en hedensk troldmand i nordisk sagnhistorie. Ejvind Kelda Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge.
Klak-Harald Klak-Harald var ifølge nordisk sagnhistorie jarl over Holsten eller Jylland. Harald Klak Klakharald Klak-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga og Snorres Heimskringla som Thyra Dannebods fader.
Guldharald Guldharald var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Knud Danaast og således sønnesøn af Gorm den Gamle. Guld-Harald Guldharald nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark. Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl.
Thorgunna Thorgunna var ifølge nordisk sagnhistorie datter af Vesete, der herskede over Bornholm. Thorgunna nævnes i Jomsvikinga Saga og Olav Tryggvasons Saga som hustru til Åge Tokesøn, Palnatokes søn.
Åge Tokesøn Åge Tokesøn var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Palnatoke, Jomsborgs grundlægger. Åge Tokeson Åge Tokesøn nævnes i Jomsvikinga Saga som fader til Vagn Ågesøn. Han kan forveksles med Palnatokes farbroder af samme navn.
Angel Angel var ifølge Saxo stamfader til anglerne i England og broder til Dan, stamfader til den danske kongeslægt. Angul
Åge Tokesøn Åge Tokesøn var en fynsk viking i den nordiske sagnhistorie. Åge Tokeson Han nævnes i Jomsvikinga Saga som farbroder til Palnatoke, Jomsborgs grundlægger. Han kan forveksles med Palnatokes søn af samme navn.
Æsa Æsa var ifølge dele af den nordiske sagnhistorie moder til den historiske Svend Tveskæg. Æsa nævnes i Jomsvikinga Saga som en fattig bondepige.
Randve Randve var søn af den gøtiske sagnkonge Jørmunrek. Randver Randve omtales i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker ham for at have en affære med hustruen Svanhild. Jørmunrek lader Randve hænge. Inden Randve føres til galgen, tager han sin høg, lader den plukke og sender den til sin fader. Jørmunrek indser, at ligesom høgen ikke kan flyve uden fjer, vil hans rige gå under, da han har gjort sig selv sønneløs.
Olufa Olufa var ifølge nordisk sagnhistorie datter af den britiske jarl Stefner. Olof Oløf Olufa nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Jomsborgs grundlægger, Palnatoke.
Gudrun Gjukesdatter Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger. Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne. Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter.
Klymene Klymene var en af okeaniderne fra græsk mytologi og personifikationen af berømmelse. Hun er moder til Heliaderne og Faëton, som hun har med Helios.
Inakide En inakide er en nymfe og datter af flodguden Inakos fra græsk mytologi.
Pontos-søn Pontos-sønner er et tilnavn til de tre brødre Nereus, Thaumas og Forkys fra græsk mytologi.
Leda-søn Leda-sønner er et tilnavn til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne).
Faiaker Faiakerne er et søfarende ø-folk i den græske mytologi. Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe.
lapither Lapitherne er et thessalisk folk i den græske mytologi. Lapithernes kamp mod Kentaurene ved Perithoos' bryllup var et særligt yndet motiv i græsk kunst og benyttedes ofte som symbol på grækernes kamp mod barbarerne.
Symplegaderne Symplegaderne var to bevægelige klipper i græsk mytologi. De stod ved Bosporus-strædet, hvor de yndede at knuse de skibe, der skulle passere igennem det snævre stræde.
Thorgerd Hørgabrud Thorgerd Hørgabrud synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt. Hendes tilnavn (Hørgabrud) optræder i mange varianter, og betydningen er blevet udlagt meget forskelligt. Thorgerd Hølgabrud Torgerd Hølgebrud Torgerde Hørdetrold Þorgerð Hǫlgabrúðr Thorgerd Hørgabrud nævnes i Snorres Edda,Jomsvikinga Saga,Olav Tryggvasons Saga og Njals Saga m.fl.
Erling Erling var søn af Hakon Jarl, der ofrede ham for at få krigslykke i kampen mod kristendommen. Man kan læse om Erling i Sagaen om Jomsvikingerne. http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Hakon_Jarl
Irpa Irpa var søster til Thorgerd Hørgabrud og synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt. Yrpa Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga.
Didrik fra Bern Didrik fra Bern var en sagnfigur i germansk og nordisk middelalderdigtning. Diderik Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien.
Hader Hader var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel. Hather Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog). Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn. JT 2021-03-05: ortografisk variant tilføjet fra Gr. saxo. Bog 8.8.2
Alf Sigersøn Alf var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alger og Signe. Alf Sigarsen Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid. Sammen med sin broder Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel. Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog).
Alger Sigersøn Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alf og Signe. Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel. Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog).
Alvild Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø. Alvilde Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid. Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog). Simek (2006, s. 18) formoder, at Saxo rationaliserer den nordiske mytologis valkyrier i skikkelse af Alvild og andre skjoldmøer.
Bolvis Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere. Bolvise Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke.
Borkar Borkar var en skånsk sagnhøvding. Borkard Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter. Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog).
Gro Gro var en skjoldmø i Alvilds sørøverflok (nordisk sagnhistorie). Hun blev krigeren Borkars brud. Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog).
Gyrid Alfsdatter Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild. Gyrithe Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen. Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog).
Hake Vigersen Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding. Hågen Vigersen Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog).
Hake Håmundsen Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding. Hake Hamundsen Hakon Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog).
Halfdan Bjerggram Halfdan Bjerggram var en dansk sagnkonge. Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige. Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder. Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær.
Håmund Håmundsøn Håmund var en norsk sagnkriger. Hamund Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel. Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb.
Håmund Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund. Hamund Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog). Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn.
Hane Hane var en fynsk sagnhøvding. Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere.
Hå Hårdgreb Hå er en sagnkriger, der optræder i et nordisk heltedigt. Har hin Hårde Hár hinn harðgreipi Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre. Man kan læse om Hå i Bjarkemål. normform: AH, analog til det norske Hår Hardgreipe (Holtsmark/Seip). ‘Hár’ betyder rigtignok ‘høj’, men Johannes V. Jensen vælger ‘Hår’. Det tilsvarende navn hos Saxo gengiver Zeeberg med det lydhistorisk korrekte ‘Hå’. - Har hin Hårde: Grv: haarde. - Bertel Christian Sandvig: Har den haardhændede. - Johannes V. Jensen: Haar, den haardhændede. - Jesper Lauridsen: Høj den råstærke
Hedin Hjarrandesen Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild. Heðinn Hiden Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder. fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet. normform valgt efter Gyldendals leksikon i nordisk mytologi. Hiden fra Zeeberg.
Helvin Håmundsen Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel. Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe. Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog).
Hildegisl Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist. Hildegisel Hildigslev Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden. Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog).
Hogne Hogne var en jysk sagnkonge og fader til valkyrien Hild. Hǫgni Høgne Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog). fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet. - http://snl.no/Hild%2Fvalkyrjenavn
Hunding Hunding var en sjællandsk sagnhøvding. Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Othar Ebbesen Othar Ebbesen var en sjællandsk sagnhelt og Sigrid Sigvaldsdatters bejler og senere ægtefælle. Odder Ebbesen Ottar Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list. Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke. Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang.
Østmar Østmar var en skånsk sagnhøvding. Ostmar Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Regnald Regnald var en nordisk sagnhøvding. Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othar Ebbesens hånd i et slag mod Sigvald.
Rørik Rørik var en jysk sagnhøvding i nordisk sagnhistorie. Rorik Rørik delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet.
Siger Sigvaldsen Siger var en sjællandsk sagnkonge. Han var fader til Sigvald, Alf, Alger og Signe. Sifar Sigar Man kan læse om Siger og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog). normform efter Zeeberg. navneformen valgt efter Gyldendals leksikon i nordisk mytologi og Den Store Danske
Sigvald Sigersøn Sigvald var en sjællandsk sagnkonge. Han var broder til Alf, Alger og Signe. Syvald Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog). Sagnkongen Sigvald kan forveksles med sagnkrigeren Sigvald Ungvinsen.
Sigvald Ungvinsen Sigvald var en sjællandsk sagnkriger og høvding. Han var fader til Siger og den blufærdige Sigrid. Syvald Huginsøn Man kan læse om Sigvald og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog). Sagnkrigeren Sigvald kan forveksles med sagnkongen Sigvald Sigersøn.
Sigvard Sigvard var konge i Götland i nordisk sagnhistorie. Han var fader til Vemund, Østen og Alvild. Sigvord Saxo fortæller (7. bog), at Sigvard holdt datteren Alvild under streng bevogtning, bl.a. af en hugorm og en slange. Bejleren Alf Sigersøn formåede dog at overmande dyrene og komme ind til Alvild. Sigvard ville imidlertid ikke gifte datteren bort uden hendes samtykke. Under indflydelse af moderens modvilje afviste Alvild frieren og drog i stedet på sørøvertogt som skjoldmø. Saxo siger i Götaland (7. bog)
Hake den Stolte Hake var en norsk sagnkriger og høvding. Stolt-Haagen Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog). Stolt-Haagen: Grv
Gói Gói var datter af den nordiske sagnkonge Torre og søster til Nore og Gor. Hun tilhørte fornjotteslægten. Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin faders gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til hustru. Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts. hun nævnes ikke med navn i 255. Hele myten (+navnet) findes derimod udførlig i 1817_312 (‘Fornioter’). - http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst. - myteb er overlevereti to episoder: ‘Hversu Noregr byggðist’ og ‘Þorleifs þáttr jarlaskálds’ i det islandske håndskrift Flateyarbók (skrevet ca. 1387-1395)dvs virkelig sent for en myte at være. Faderen holdt en offerfest for hende for at finde ud af, hvad der var sket med henne – uden resultat. - Myten prøver at forklare ophavet af navnet ‘Norge’, men bærer præg af en vandrehistorie om frugtbarhedsguder; se Näsström (1999) på http://heimskringla.no/wiki/Torre_och_Gói_i_de_isländska_källorna. - Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts og optræder som sådan i Skáldskaparmál 78, NB: Gói, Nór og Gór er hverken beskrevet hos Finn Stefánsson eller Rudy Simek. Perifer myte – dog ikke for Grv.
Vemund Sigvardsen Vemund var en svensk sagnkonge. Han er nævnet hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Østens broder.
Østen Sigvardsen Østen Sigvardsen var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. Eisten Han er nævnt hos Saxo (7. & 9. bog) som Alvilds og Vemunds broder. JT 2021-03-18: jeg har tilføjet oplysningen om, at han også nævnes hos Saxo i 9. bog. Således har Zeeberg noteret
Hader Hader var en jysk sagnhøvding. Hather Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere. Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn.
Bilvis Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere. Bilvise Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke.
Ebbe Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars fader. Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog). OBS: der er fire andre personer med navn ‘Ebbe’ hos Saxo i 7., 8. & 14. bog!
gøte Gøterne var et folkeslag, som enten hørte til i det sydlige Sverige (Götaland, nord for Skånelandene) eller udelukkende på øen Gotland. gote goter gother gøter
Grendels moder Grendels moder var et navnløst søuhyre, som hævnede drabet på sin søn, Grendel. Derefter blev hun dræbt af den gøtiske sagnhelt Bjovulf i Sangen om Bjovulf.
Gevar Gevar var en norsk sagnkonge. Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder).
Gelder Gelder var en saksisk sagnkonge. Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder.
baldersbål Baldersbål betegner i nordisk mytologi det bål, der blev tændt på skibet Ringhorne for at brænde guden Balders lig. Da Balder skulle sendes til dødsriget, blev hans lig båret til bålet på hans skib. Ved dette syn brast Balders hustru Nannas hjerte af sorg, og hun blev også lagt på ligbålet. Balders fader Odin lagde ringen Draupner ved Balders lig og hviskede Balder nogle hemmelige ord med på vejen. Da Thor skulle vie bålet med hammeren Mjølner, løb dværgen Lit i vejen for ham. Thor sparkede til dværgen, som styrtede ind i bålet og blev brændt. Grundtvig ser i baldersbålet en nordisk foregribelse af Kristi død på korset. kan både skrives med lille og stort, jf. RO § 12.10(b)
Irminsul Irminsul er en opretstående træstamme/-søjle, der havde kultisk betydning hos sakserne. Den blev sandsynligvis dyrket som en ‘verdenssøjle’. Irmensul Irmin-sûl I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for. Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’.
Ejolf Ejolf var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Ejolf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). Eiulf Eyolfr (oldisl.) Eyulf Ulf Annette Lassen-mail 2018.09.06; rettet efter aftale med JT 2018.09.24. REttet igen af VAP 2018-10-24 til Ejolf
Stefner Stefner var ifølge nordisk sagnhistorie en britisk jarl, hvis datter, Olufa, jomsvikingen Palnatoke ægtede. Steffen Stefnir Stefner nævnes bl.a. i Jomsvikinga Saga og Olav Tryggvasons Saga.
Bikke Bikke var en ondsindet tjener hos den gøtiske sagnkonge Jørmunrek. Bikke omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste. Bikke var hos Saxo (8.bog) en ondsindet tjener for den danske kong Jarmerik.
Slid Slid er navnet på den flod, som løber gennem Hel. Den er isnende kold og fyldt med sværd og knive. Floden udspringer ved Hvergelmer, som er en kilde i Niflheim, i hvilken en af Yggdrasils tre rødder står. Slidfossen
Dana Dana er en gudinde, som er kendt fra keltisk mytologi. Hun optræder imidlertid hos Grundtvig som personifikation af Danmark. Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element.
Slag Slag er Hvideslægtens foregivne stamfader. Han er ifølge traditionen fader til Toke Trylle, der igen var fader til Skjalm Hvide. Slau Navnet Slag genfindes i bynavnet Slagelse.
Ivar Vidfadme Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge. Han var muligvis den første konge, der formåede at samle og regere over et samlet dansk rige.
Finnsborg Finnsborg var navnet på en borg, som den frisiske sagnkonge Finn ejede (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Den er omtalt i Sangen om Bjovulf og i det angelsaksiske digt Finnsburh Fragment. Finns-Borg Finsborgen Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i.
Skopte-Kark Skopte-Kark var ifølge nordisk sagnhistorie Hakon Jarls træl. Karkur Skopte-Kark nævnes i Jomsvikinga Saga og i Olav Tryggvasons Saga.
Erland Hakonsson Erland Hakonsson er ifølge overleveringen søn af den norske konge Hakon Jarl Sigurdsson. Erland Håkonsson Erlend Hakonsson Erlend Håkonsson Erland Hakonsson nævnes bl.a. i Olav Tryggvasons Saga.
Nepr Nepr er i nordisk mytologi fader til Nanna, Balders hustru. Nef Nepr optræder i eddadigtet Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse).
Skræp Skræp var den danske sagnkonge Vermunds sværd. Det var så skarpt og stærkt, at det kunne kløve alt uden at få den mindste skade på æggen.
Hektor Hektor var en trojansk helt, søn af sagnkongen Priamos. Han døde i tvekamp med Akilleus foran Trojas porte. Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade.
Nyi Nyi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nidi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ.
Nidi Nidi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nyi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ.
ægirsgildet Ægirsgildet er den fest, som jætten Ægir i nordisk mytologi holder for aserne, hvor Loke først dræber en af Ægirs tjenestefolk og siden spidder flere af guderne med sine ondskabsfulde ord. Ægirsgildet er et vendepunkt i forholdet mellem aserne og Loke. Det er efter gildet hos Ægir, at aserne beslutter at lænke Loke.
Svåsud Svåsud er sommerens fader i nordisk mytologi. Svasudr Svåsud nævnes bl.a. i eddadigtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang). efter Martin Larsen
Vindsval Vindsval er vinterens fader i nordisk mytologi. Vindsvalr Vindsval nævnes bl.a. i eddadigtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang).
varulv En varulv er i nordisk folketro et forvandlet menneske, der for en tid har ulvens udseende, dyriske natur, kræfter og blodtørst. Fx kan man i Egils Saga læse om Egils fader, Kveld-Ulf, der er menneske om dagen og ulv om natten.
bygmesteren Bygmesteren er en navnløs jætte fra nordisk mytologi. Han indgår en aftale med aserne om at bygge en mur omkring Asgård i løbet af én vinter. Aftalen mellem aserne og bygmesteren indebærer, at bygmesteren skal have Freja, Solen og Månen som løn, hvis han bygger muren inden for den aftalte tidsfrist. Bygmesteren får hjælp af sin hingst Svadilfare og er så tæt på at opfylde sin del af aftalen, at Loke må forklæde sig som en hoppe for at lokke Svadilfare væk fra arbejdet med muren. Da byggeriet således ikke bliver færdigt til tiden, viser bygmesteren sine jættekræfter, og aserne, der har haft en mistanke om bygmesterens natur, tilkalder Thor, som banker sin hammer i panden på jætten.
Bodn Bodn er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares (nordisk mytologi). De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Son.
Son Son er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares i nordisk mytologi. De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Bodn. Ordet son betyder ‘offer’.
Baugi Baugi er i nordisk mytologi en jætte og broder til Suttung. Baugi ejer en gård, hvor Odin i forklædning og under navnet Bølverk tager arbejde for at kunne komme til at drikke af Suttungs mjød (skjaldemjøden). Bauge Bøge Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød.
Rati Rati er i nordisk mytologi navnet på det bor, som Baugi (sammen med Odin) bruger til at bore hul i klippen for at komme ind til skjaldemjøden. Rate
Toke Trylle Toke Trylle var ifølge visse overleveringer af nordisk sagnhistorie nevø til vikingekrigeren Vagn Ågesøn; andre gør ham til sønnesøn af Palnatoke og dermed Vagns broder. Tocko Trylle
vodanide En vodanide er en efterkommer af den angelsaksiske sagnkonge Woden. Woden var oprindelig det angelsaksiske navn for Odin. I forbindelse med kristningen af angelsakserne blev Woden gjort til en sagnkonge.
amaler Amaler er betegnelsen for et medlem af en sagnkongeslægt, der herskede over goterne i området nord for Donau og Sortehavet. De har deres navn fra en af slægtens forfædre, Amal.
balther En balther er et medlem af den visigotiske kongeslægt.
Kørmt Kørmt er i nordisk mytologi den ene af de to floder, som Thor hver dag krydser til fods på vej til gudeting under Yggdrasil. Kårmt Man kan læse om Kørmt i Grimners Sang.
Ørmt Ørmt er den ene af de to floder, som Thor hver dag krydser til fods på vej til gudetinget under Yggdrasil (nordisk mytologi).
Tofa Tofa var i nordisk sagnhistorie datter af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland eller Skåne. Hun blev som del af et forlig gift med jomsvikingen Sigurd Kappe. Tove Tofa nævnes bl.a. i Jomsvikinga Saga.
Hu Hu er en personifikation af tanken i nordisk mytologi. Forklædt som jætte besejrer Hu, der besidder tankens hast, drengen Tjalfe i et kapløb hos Udgårdsloke. Hug
Elle Elle er en personifikation af alderdommen i nordisk mytologi. Forklædt som Udgårdslokes gamle fostermoder besejrer hun Thor i en brydekamp i Udgård. Ellen
Vimur Vimur er en elv i nordisk mytologi på vejen til jætten Geirrød. Vimaa Da Thor krydsede Vimur på sin vej til Geirrød, svulmede elven pludselig op. Thor fik da øje på jættekvinden Gjalp, der sad overskrævs og lod sit vand ned i elven. Han kastede en sten op i skrævet på hende og fik derefter reddet sig i land.
Geirrøds gård Geirrøds gård er hjem for jætten Geirrød og hans døtre Gjalp og Greip (nordisk mytologi). Geirrodgaard Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorre (Skáldskaparmál). På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det.
Ragnhild Ragnhild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie, gift med den danske kong Hadding. Ragnild Regnild Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog).
Hildegalt Hildegalt var i nordisk sagnhistorie navnet på kong Adils hjelm, der var udformet som et vildsvinehoved. Hildesvin
Ran Ran er havdybets gudinde og gift med havguden Ægir i nordisk mytologi. Hun har et stort net, med hvilket hun fanger druknede sømænd for at føre dem med sig til havets bund.
skefing En skefing er i Sangen om Bjovulf et tilnavn til efterkommere af den danske kong Skef. Heriblandt finder vi sagnkongen Skjold, idet Skef i denne angelsaksiske tradition var hans fader. Efterkommere af Skjold selv kaldes derimod skjoldunger. scefing
Glaser Glaser er en gylden lund lige uden for Valhal i nordisk mytologi. Glaserlund
Hoved Hoved er navnet på Heimdals sværd i nordisk mytologi. Mande-Hoved
Eggter Eggter er en jætte fra nordisk mytologi. Han vogter en jættekvinde, mens han spiller på sin harpe, da hanen Fjalar galer og dermed signalerer Ragnaroks begyndelse. Egdir Eggþér
Okolner Okolner er det sted, hvor jætten Brimer har sin gildesal i nordisk mytologi.
Løder Løder var en dansk sagnkonge, der kom til magten efter at have slået sin bror ihjel. Loder Lotter Lødur Løder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han blev far til den navnkundige kong Skjold.
Roller Roller var en nordisk sagnhelt, søn af Kraka og bror til Erik den Veltalende. Man kan læse om Roller hos Saxo (5. bog).
arngrimssøn En arngrimssøn er en af den nordiske sagnhelt Arngrims tolv sønner: Angantyr, Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding. angrimsøn Arngrims sønner var berygtede pirater, og de blev alle dræbt af Ørvar-Odd på Samsø. Beretningen om slaget på Samsø kendes fra bl.a. Saxo (5. bog).
Asmund Asmund var en nordisk sagnhelt, der lod sig levende begrave sammen med sin ven Asvid. Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen. Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Asvid Asvid var en nordisk sagnhelt. Da han døde af sygdom, blev han begravet med sin endnu levende ven, Asmund. Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven. Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog).
Mysing Mysing var en nordisk sagnkonge, der slog Frode Fredegod ihjel, efter at Frode var blevet lullet i søvn. Mysing kendes fra Grottesangen i Snorres Edda.
Horsa Horsa og Hengist var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent. Hors popUp fra d.st.d. - GR: Hengist var frisernes høvding på krigstogtet til det menneskelige Jotunheim. NB dette passer hverken med DStD eller Haarder. Hengist var anfører for danerne (Haarder)
Skuld Skuld var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hun var halvsøster til Rolf Krake og årsag til drabet på ham. Skuld optræder bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo.
Vøgg Vøgg var en dansk sagnhelt. Han hævnede Rolf Krakes død ved at dræbe Hjarvard. Viger Vigge Efter drabet på Rolf Krake sparede Vøgg — i modsætning til Rolfs øvrige krigere — sit liv for senere at hævne hans død. Man kan læse om Vøgg hos Saxo (2. bog).
Bødvar Bjarke Bødvar Bjarke var en helt i den danske sagnkonge Rolf Krakes følge. Bodvar Bjarke Böðvar Bjarki Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død. Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog). I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’.
Hjalte Hjalte var en sagnhelt i den danske konge Rolf Krakes følge. Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål.
Tormod Kulbrynskjald Tormod Kulbrynskjald var en islandsk skjald, der blev dræbt ved slaget ved Stiklestad. Tormod optræder bl.a. i Forstbrødresaga.
Miming Miming var en skovtrold i nordisk sagnhistorie. Han gav Hother (Høder) et sværd til at dræbe halvguden Balder med. Miming optræder i Saxos beretning om Balder og Hother (3. bog).
Bo Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog).
Aun Aun var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han havde ti børn, hvoraf han ofrede de ni for at forlænge sit eget liv. An Øn Aun optræder i Snorres Ynglingesaga.
Berig Berig var en gotisk (germansk) sagnkonge. Han drog med tre skibe ud fra Sverige og bosatte sig på Østersøens sydlige kyst. Man kan læse om Berig i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Gaut Gaut var en sagnomspunden stamfader til den gotiske kongeslægt amalerne, idet han var bedste- eller oldefader til Amal. Amalerne holdt til i området nord for Donau og Sortehavet. Gapt Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Gaut kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor.
Hjalprek Hjalprek var en dansk sagnkonge og Sigurd Fafnersbanes fosterfader.
Hjørdis Hjørdis var i nordisk og germansk sagnhistorie kong Sigmunds hustru og moder til Sigurd Fafnersbane. Hjordise
Regin Regin var en dværg fra nordisk sagnhistorie. Han smedede sværdet Gram til Sigurd Fafnersbane, der senere slog Regin ihjel.
Grimhild Grimhild var en dronning, gift med kong Gjuke (nordisk og germansk sagnhistorie). Hun var mor til Gudrun og fortryllede dennes mand, Sigurd Fafnersbane, så han glemte sin Brynhild.
Gunnar Gunnar var en af den burgundiske sagnkonge Gjukes sønner. Sammen med sine brødre dræbte han Sigurd Fafnersbane. Gunner Gunther Gunnar var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne).
Reidmar Reidmar var en dværg i nordisk sagnhistorie. Han var fader til dragen Fafner og dværgen Regin. Han rugede over en vældig skat, indtil Fafner slog ham ihjel.
Jonakr Jonakr var en konge i nordisk sagnhistorie. Efter kong Atles død giftede han sig med Gudrun og fik sønnerne Sørle og Hamder med hende. Jonakr optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Jarmerik Jarmerik var en nordisk sagnkonge. Han optræder hos Saxo (8. bog).
Slagfin Slagfin var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var broder til Vølund og Egil. Han giftede sig med valkyrien Hladgud Svanhvide. Man kan læse om Slagfin i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Egil Egil var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var broder til Vølund og Slagfin og giftede sig med valkyrien Ølrun. Eigil Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet).
Nidud Nidud var en konge i nordisk sagnhistorie. Han skar haserne over på Vølund Smed, der senere hævnede sig på kongen ved at dræbe hans sønner og voldtage hans datter. Nidad Nidhad Niðhad (angelsaksisk) Niþaðr (angelsaksisk) Niþuðr (angelsaksisk)
Bødvild Bødvild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var datter af kong Nidud og blev forført og vanæret af Vølund Smed. Bodel Bodil Bodvil Beadohilde (angelsaksisk) Böðvildr normform fra d.st.d.
Daidalos Daidalos var fader til Ikaros og en ualmindeligt velbegavet håndværker i græsk mytologi. Dædalos Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer.
Storværk Storværk var fader til helten Starkad (Stærkodder) i nordisk sagnhistorie. Han optræder hos Saxo (6. bog).
Ole den Raske Ole den Raske var en dansk helt i nordisk sagnhistorie. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge. Ole Bravkarl (Grundtvig) Ole den Frøkne Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. & 8. bog). normform fra P. Zeeberg
Ring Ring var i nordisk sagnhistorie en gøtisk konge. Han var søn af Ingjald og udkæmpede et stort slag mod den danske sagnkonge Harald Hildetand på sletten Bråvalla (Bravalla). Man kan læse om Ring hos Saxo (7.-8. bog).
Brune Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel. Brun Bruno Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog). Saxo: 7,12,1; 8,4,3; 8,4,8 f.; se "Store dk. Enc." artikel om Harald Hildetand
Heimer Heimer var Brynhilds fosterfader i nordisk mytologi. Han flygtede til Norge med Aslaug (Kraka) i sin harpe.
Sigvard Orm-i-øje Sigurd Orm-i-øje var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var barn af den danske kong Regnar Lodbrog og Aslaug (Kraka) og var dermed barnebarn af Sigurd Fafnersbane. Sigurd Orm-i-øje Sigvard Snog-Øje Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). https://da.wikipedia.org/wiki/Sigurd_Orm-i-%C3%98je
Thorkel Adelfar Thorkel Adelfar var en islandsk sagnhelt. Han drog på kong Gorms bud til Geirrøds gård, hvor der skulle være store skatte gemt. Han optræder hos Saxo (8. bog).
Gurim Gurim var en nordisk sagnhelt og broder til Rollo. Gorm Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger). Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark.
Norne-Gæst Norne-Gæst var i nordisk sagnhistorie en aldrende vandringsmand, der hos Olav Tryggvason og hans mænd underholdt med historier om sit lange liv. Han døde mæt af dage 300 år gammel. Nornegiæst Norne-Giæst Nornegæst Norne-Gæst optræder i Olav Tryggvasons Saga og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Avalon Avalon er en ø, hvor Morgan le Fay holder til i legenderne om kong Arthur (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie).
Taillefer Taillefer var i angelsaksisk sagnhistorie en normannisk jonglør, der reciterede Rolandskvadet for de normanniske tropper før slaget ved Hastings, mens han jonglerede med sit sværd. Tjalfe popup:Han optræder i Wace Roman de Rou, der jo altså blandt handler om slaget ved Hastings.
Gnitahede Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. Gnytahede
Hindarfjeld Hindarfjeld var i nordisk og germansk sagnhistorie et opholdssted for valkyrien Brynhild. Sigurd Fafnersbane red til Hindarfjeld for at lære visdom af valkyerierne, der boede i fjeldet. Man kan læse om fjeldet i Grípisspá, også kaldet Sigurðarkviða Fáfnisbana I (da. Gripers Spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane). http://heimskringla.no/wiki/F%C3%B6rsta_kv%C3%A4det_om_Sigurd_F%C3%A5fnesbane_(PAG)
Ulvedalene Ulvdalene er et landskab i nordisk sagnhistorie, hvor valkyrierne Hervor Alvid, Hladgud Svanhvide og Ølrun møder deres udkårne. Ulvdalen Man kan læse om stedet i Vølundskvadet.
Sævarsted Sævarsted er i nordisk sagnhistorie den lille ø, hvor kong Nidud holder Vølund Smed fangen. Sævarstad
Rolyng Rolyng er i nordisk sagnhistorie den hede i Skåne, hvor Starkad (Stærkodder) blev begravet.
Grønningen Grønningen var det sted i Danmark, hvor Nornegæst ifølge nordisk sagnhistorie blev født.
Magnetbjergene Magnetbjergene er det sted, hvor sagnhelten Holger Danske led skibbrud. Magnetbjergene hører til i sagnkredsen om Karl den Store.
Eshmun Eshmun er en fønikisk gud for helbredelse. Han identificeres med den græske gud Asklepios. Æsmun
kabirer Kabirerne er i græsk mytologi en kreds af guder, som særligt dyrkedes på øen Samothrake.
Areslunden Areslunden er i græsk mytologi et helligt område ved Kolchis, hvor det gyldne skind hænger.
Chronos Chronos er i græsk mytologi en personificeret form af tiden. I orfisk religion er han en af kosmos' oprindelige guder, som sørger for himmellegemernes bevægelse og tidens gang. Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' fader.
Pieria Pieria er i græsk mytologi moder til de 50 danaider, som hun har sammen med Danaos.
det gyldne skind Det gyldne skind var et guldbelagt vædderskind, der i græsk mytologi betragtedes som en stor skat. gyldenskindet Med Jason i spidsen drog argonauterne ud på togt for at finde det gyldne skind. De fandt det langt mod øst i Kolchis ved Sortehavets kyst, hvor det vogtedes af sagnkongen Aietes.
Møkkurkalve Møkkurkalve var jætten Hrungners hjælper i kampen mod Thor i nordisk mytologi. Han var bygget af ler og havde et hjerte, der var taget fra en hoppe. Mokkalv Mokkurkalfe Møkkurkalfi normform: ikke efter Snorres Edda 2012, s. 123
Lyngvi Lyngvi er den ø i nordisk mytologi, hvor Fenrisulven holdes lænket af aserne indtil Ragnarok. Lyngholm
Grotte Grotte var i nordisk sagnhistorie navnet på den kværn, som jættekvinderne Fenja og Menja malede guld på for Frode Fredegod.
Fyresvold Fyresvold er en dal syd for Uppsala, hvor den danske sagnkonge Rolf Krake under flugt spredte sit guld for at undslippe den svenske kong Adils og hans mænd, der standsede for at samle guldet op. Firresvold Fyrisvallarna Fyrisvellir Fyrissletterne Fyrisvold Fýrisvöllu Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her. Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog) Firresvold fra Grundtvig
Hnitud Hnitud var i nordisk sagnhistorie navnet på en guldring, som Olav Tryggvason lod gå rundt blandt sine gæster under Norne-Gæsts besøg. Hnituðr Netting Nittud Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker.
Budle Budle var en konge i nordisk og germansk sagnhistorie. Fra hans slægt stammer budlingerne. Budli Budle var far til Atle og Brynhild. (Martin Larsen II, fx s. 138
Langben Risker Langben Risker var en kæmpe eller trold i nordisk og germansk sagnhistorie. Langbeen Rise Langben Risker optræder i folkevisen Kong Diderik og hans Kæmper (DgF 7).
Echo Echo er en bjergnymfe i græsk mytologi. Hun personificerer ekkoet. Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage.
Charybdis Charybdis var en farlig malstrøm over for uhyret Skylla i græsk sagnhistorie. Karybdis Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Skylla Skylla var et sekshovedet uhyre over for malstrømmen Charybdis i græsk sagnhistorie. Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen.
Kekrops Kekrops var i græsk mytologi Athens første konge. Han var født af jorden som halvt slange, halvt menneske. Kekrops byggede den første borg på Akropolis, Kekropia, samlede Attikas befolkning i tolv byer og stiftede de første love og kulter. Afvigende sagn tilskriver ham en egyptisk herkomst. kilder: hovedsageligt Pauly og Encyklopædien: Den egyptiske herkomst har betydning hos Grundtvig og nævnes en passant i: http://de.wikipedia.org/wiki/Kekrops_I. konsulteret: 2014-09-18 I samråd med Stine har jeg derfor oplyst dette sidst i encyc-feltet
Æneas Æneas var en trojansk helt, som grundlagde Rom. Aeneas Aineias Æneas er hovedpersonen i Vergils Æneiden, som beskriver hans lange og begivenhedsrige rejse fra Troja til den italienske halvø, hvor han grundlægger Rom.
Nestor Nestor var den ældste og klogeste af de græske helte, som belejrede Troja. Trods sin klogskab og agtelse lykkedes det ikke Nestor at forlige striden blandt de græske helte ved Troja. Nestor var konge i Pylos.
Ilos Ilos var i græsk mytologi byen Trojas grundlægger. På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos.
Frode Frode var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, under hvis herredømme Starkad (Stærkodder) strandede i Danmark. Han var søn af Fridlev. Frode Eiegod (Grundtvig) Frode optræder hos Saxo (6. & 8. bog). Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog.
Sverting Sverting var i nordisk historie en saksisk sagnkonge, der døde, da han tog livet af den danske kong Frode Ejegod. Sverting optræder hos Saxo (6. & 8. bog).
Helga Helga var i nordisk sagnhistorie datter af den danske kong Frode og søster til kong Ingjald. Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder). Man kan læse om Helga hos Saxo (6. bog).
Karvel Karvel var en sagnkonge, som Holger Danske kæmpede for. Karvel er kendt fra bl.a. folkevisen om Holger Danske og Burmand.
Kirke Kirke er en græsk troldkvinde i Homers epos, Odysseen. Circe Kirke optræder både i skikkelse af troldkvinde, heks og nymfe.
Polyfem Polyfem er en enøjet kyklop i Homers epos, Odysseen. Her holder han Odysseus og hans mænd fangne i sin hule og æder to af dem hver morgen og aften.
Dido Dido var i romersk sagnhistorie Karthagos grundlægger og dronning. Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago. Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden. Den græske form er irrelevant: Theiosso. Varianten Elissa er fønikisk, jf. Pauly. Elissa-posten oprettes først, når den forekommer hos Grundtvig
Sesostris Sesostris var en egyptisk (sagn)konge og opfattes af antikke forfattere som en mægtig erobrer. Antikkens kong Sesostris anses i moderne forskning for en samlefigur, hvis nærmeste historiske forbilleder er to konger, Sesostris 1. (1954-1909 f.Kr.) og Sesostris 3. (1872-1843 f.Kr.). Kilde http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Sesostris.
Uther Pendragon Uther Pendragon var en engelsk sagnkonge og fader til kong Arthur. Kilde: eng wiki
Illuge Halkelssøn Sorte Illuge Halkelssøn Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding i Borgefjord og fader til Gunløg Slangetunge. Illug hin sorte
Halkel Halkel optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Illuge Sorte.
Roskel Roskel optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Halkel og farfar til Illuge Sorte. Hroskell
Gunløg Romundssøn Slangetunge Gunløg Romundssøn Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Turid Tidsel og oldefar til Gunløg Slangetunge, med hvilken han ikke må forveksles. Gunlaug Ormetunge
Torsten Egilssøn Torsten Egilssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var høvding i Borgefjord. Han var søn af Egil Skalle-Grimssøn og blev stamfader til Myrefolket.
Ingebjørg Asbjørnsdatter Ingebjørg Asbjørnsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Illuge Sorte og moder til Gunløg Slangetunge. Ingeborg
Asbjørn Hårdssøn den Rige Asbjørn Hårdssøn den Rige optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Ingebjørg Asbjørnsdatter og morfar til Gunløg Slangetunge.
Hermund Illugessøn Hermund Illugessøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Gunløg Slangetunge.
Gejrny Gejrny optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Ønund Ejlivssøn og moder til Ravn Ønundssøn.
Gnub Gnub optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Gejrny og morfar til Ravn Ønundssøn.
Ranvejg Ranvejg optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torod den Spage og moder til Skafte Torodssøn.
Torod Ejvindssøn den Spage Torod Ejvindssøn den Spage optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Skafte Torodssøn.
Skafte Torodssøn Skafte Torodssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var lovsigemand på Island. Skapte
Toraren Ønundssøn Toraren optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Ravn Ønundssøn. Thorarin
Ravn Ønundssøn Ravn Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var Gunløg Slangetunges rival. Rafn
Skef Skef er den nordiske sagnkonge Skjolds fader og har givet anledning til tilnavnet skefing. Ordet betyder egentlig (korn)neg. Skef optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf. Scaf Sceaf Scef Skef beskrives i Den Angelsaksiske Krønike desuden som Noahs fjerde søn. https://en.wikipedia.org/wiki/Sceafa#Variations_on_Sceaf.27s_lineage http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_450-1066/Den_Angelsaksiske_Kr%C3%B8nike
Thorsten Egilsen Thorsten var søn af Egill Skallegrimssøn, lod sig døbe og blev stamfar til mændene fra Myre. http://heimskringla.no/wiki/Egils_Saga
Kvæld-Ulf Kvæld-Ulf optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Skalle-Grim og Torolf.
Torolf Kvæld-Ulfssøn Torolf Kvæld-Ulfssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Skalle-Grim.
Jofrid Gunnarsdatter Jofrid Gunnarsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torsten Egilssøn og moder til Helga Torstensdatter den Skønne.
Gunnar Livssøn Gunnar Livssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Jofrid og morfar til Helga Torstensdatter den Skønne.
Torvard Torvard optræder i den islandske sagalitteratur og var fårehyrde.
Torgerd Egilsdatter Torgerd Egilsdatter optræder i den islandske sagalitteratur og var søster til Torsten Egilssøn.
Olav Høskuldssøn Påfugl Olav Påfugl optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding og gift med Torgerd Egilsdatter. Olaf Paa Ólafr Pá
Antigone Antigone var en græsk sagnprinsesse fra Theben. Hun var datter af Ødipus og Iokaste. Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord. Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides.
Mopsos Mopsos var en seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var barnebarn af den berømte seer Teiresias.
Kalchas Kalchas var en argivisk seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var søn af Thestor. Kalchas er særlig kendt for sin rolle som Agamemnons rådgiver, da den græske hær var blæst inde ved Aulis på deres vej mod Troja. Her opfordrede han Agamemnon til at ofre sin datter, Ifigenia, til guderne, således at hæren kunne sejle videre.
Amfilochos Amfilochos var en græsk seer og sagnkonge. Han grundlagde flere orakler, bl.a. Apollon-oraklet i Kolofon.
Torgejr Skår-Gejr Torgejr Skår-Gejr var søn af Holte-Tore og kendes fra den islandske sagalitteratur. Thorgeir Skorargeir Torgejr Skår-Gejr optræder i Njals Saga.
Skarphedin Skarphedin var ældste søn af Njal fra den islandske sagalitteratur. Han var kendt for sin styrke og veltalenhed og optræder i Njals Saga. Skarpheðin Njálsson
Aigina Aigina er en nymfe i den græske mytologi. Hun er datter af flodguden Asopos og Metope. Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina.
Aiakos Aiakos var en græsk sagnkonge fra Ægina. Han var søn af Zeus og nymfen Aigina. Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina.
Anacharsis Anacharsis var en skythisk prins og filosof. Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve. I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur.
Torvald Kodranssøn Torvald Kodranssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han rejste fra Island og forsøgte ved sin hjemkomst at indføre kristendommen. Þorvaldr Koðránsson
Torvard Spage Bødvarssøn Torvard Spage Bødvarssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var en af de første til at rejse en kristen kirke på sin gård. Þorvarðr Spak-Boðvarrsson
Stefner Thorgilssøn Stefner Thorgilssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han rejste fra Island og forsøgte ved sin hjemkomst til Norden at indføre kristendommen.
Tormod Tormod optræder i den islandske sagalitteratur og var den præst, som fulgte med Hjalte Skæggessøn og Gisse Hvide til Island.
Kværnbider Kværnbider var et sværd, der ifølge nordisk sagnhistorie tilhørte Håkon 1. (den Gode) Adelstensfostre. Det siges, at det kunne flække en møllesten til øjet. I Håkon den Godes Saga fra Heimskringla kan man læse om Kværnbider.
Torkel Sorte Torkel Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han er slægtning til Illuge Sorte, Gunløg Slangetunges fader. Thorkild Sorte
Torfin Sæl-Toressøn Torfin Sæl-Toressøn optræder i den islandske sagalitteratur. Thorfin
Torgrim Kjallakssøn gode Torgrim Kjallakssøn gode optræder i den islandske sagalitteratur. Thorgrim Kjallaksson
Stenar Ønundssøn Stenar Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Steinar
Skule Torstenssøn Skule Torstenssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Thorstein Eigilssøn og broder til Helga Torstensdatter den Skønne. Skule Thorsteinsøn
Tore Tore optræder i den islandske sagalitteratur. Thorarin
Sigurd Sigurd var en svensk jarl, som optræder i den islandske sagalitteratur.
Sigrid Storråde Sigrid var i nordisk sagnhistorie en dronning og mor til den svenske konge Olof Skötkonung. Hun var datter af en svensk høvding og var ifølge traditionen først gift med Erik Sejrssæl og siden med Svend 1. Tveskæg. Sigrid omtales i Olav Tryggvasons Saga og hos Saxo (10. bog). http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%c3%b8r_Reformationen/Sigrid_Storr%c3%a5de; https://snl.no/Sigrid_Storr%C3%A5de
Galte Ottarssøn Galte Ottarssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Halfred Vandrådskjald. Galti Óttarsson
Kolsven Torstenssøn Kolsven Torstenssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Thorstein Eigilssøn og broder til Helga Torstensdatter den Skønne. Kolsvein
Sværting Buk-Bjarnessøn Sværting Buk-Bjarnessøn optræder i den islandske sagalitteratur. Sverting
Grim Grim er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur.
Olav Olav er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur. Olaf
Ravn Ravn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af en broder til Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld. Rafn Klide: IS, bd. 1, s. 324; optræder ikke i registeret // NB: Må ikke forveklses med Gunløgs rival
Torkel Torkel optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Halkel og Helga Torstensdatter den Skønnes anden ægtemand. Thorkell Hallkelsson
Toraren Toraren optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Torkel og Helga Torstensdatter den Skønne. Thorarin
Torsten Torsten optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Torkel og Helga Torstensdatter den Skønne. Thorstein
Tord Tord optræder i den islandske sagalitteratur. Thord
Menes Menes var den første menneskelige konge på Jorden ifølge den oldegyptiske tradition. Min Mneues Kilde http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Menes. Min: ortografiske varianter fra Wirth & Vehs udgave af Diodor Siculus, Bog 1, s. 293, note til 45.1
Gauanes Gauanes var broder til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge, og hjalp Perdikkas med at erobre landet. Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot. Oplysninger fra den gamle Pauly, art. Gauanes: http://ia600509.us.archive.org/16/items/PWRE13/Pauly-Wissowa_VII1_0855.png KV: Herodot, Historier, Bog 8, kap. 137 i den engelske udgave på Perseus http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.01.0126%3Abook%3D8%3Achapter%3D137%3Asection%3D1 First appeared online: 2006
Semiramis Semiramis er det græske navn for en assyrisk sagndronning. Semiramis formodedes i antikken bl.a. at have stået bag opførelsen af Babylons hængende haver. Det nærmeste historiske forbillede for Semiramis er Sammuramat, dronning i Assyrien indtil 811 f.Kr. http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Assyrien,_Babylonien_og_Mesopotamien/Semiramis DStD kobler Semiramis til Sammuramat. Andre opslagsværker nævner et yderligere forbillede, den (ny)assyrisk dronning, Zakutu/Naqî'a.
Ninos Ninos var sagnkonge og grundlægger af det assyriske rige og dets hovedstad, Ninive. Grundlæggertraditionen er græsk-romersk, og i denne tradition nævnes Semiramis som hans hustru. Ninos identificeres i den sene jødiske tradition med Nimrod. Pauly "Ninos." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 19 February 2015 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/ninos-e823610> First appeared online: 2006
Melkart Melkart var skytsgud for den fønikiske by Tyros. Ba'al-Melkart Fønikerne bragte dyrkelsen af Melkart med til Tyros' koloni Karthago. Melkart blev ofte identificeret med Herakles. Tre kilder Bibelleksikon: stavemåden Melkart som hovedform Artiklen om Baal i Der Neue Pauly. Niehr, Herbert (Tübingen). "Baal." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 19 February 2015. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/baal-e210930> First appeared online: 2006. Artiklen om "Melkart" i "den gamle" Pauly: http://www.archive.org/stream/PaulysRealEncyclopdieDerClassischenAltertumswissenschaftV6/Paulys_realEncyclopdie_v6#page/n149/mode/2up
Arthur Arthur var en engelsk-bretonsk sagnkonge. Han grundlagde den berømte kreds af riddere om det runde bord og bekæmpede angelsakserne, som invaderede England i 400- til 500-tallet e.Kr. I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner. DStDE to artikler. Den første daterer Arthur til 500-tallet, den anden til 400-tallet. http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_450-1066/Arthur og http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_f%C3%B8r_1579/Arthurdigtning 400-tallet
Vortigern Vortigern var en britisk (keltisk) sagnfyrste, som inviterede Horsa og Hengist til sit rige som lejesoldater. De gjorde oprør mod Vortigern og grundlagde deres eget rige, som var det første angelsaksiske rige på engelsk jord. Middelalderlige historikere daterede oprøret til ca. 450 og lokaliserede begivenhederne i Sydengland, især i Kent. Kilde: Scott, Eleanor. "Vortigern." In The Oxford Companion to British History. : Oxford University Press, http://www.oxfordreference.com/view/10.1093/acref/9780199567638.001.0001/acref-9780199567638-e-4382.
Rampsinit Rampsinit var en sagnhistorisk egyptisk farao. Herodot nævner ham som Cheops' forgænger og bruger ham som hovedperson i to fabler. Rhampsinitos
Ingjald Ønundssøn Ilderåd Ingjald var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han var berygtet for sine mordbrande og dårlige ledelse. Ingjaldr hinn illráði Ingjald optræder i Snorres Ynglingesaga. Kilde Ingjald illråde, http://sok.riksarkivet.se/sbl/artikel/11964, Svenskt biografiskt lexikon (art av Hans Gillingstam), hämtad 2015-02-22.
Thorgny Lagmand Thorgny Lagmand var en lovkyndig mand i svensk sagnhistorie. Han boede i Tiundaland, i det nuværende Uppland, og er omtalt af Snorre Sturluson i Heimskringla.
Blend Islænding Blend Islænding var en høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Blæng Blænge Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog). Saxo Bog 8,2,2 - se Zeeberg bind 1, s. 511; navngivet efter registret. Saxo Bog 8,2,2.
Brand Stump Brand Stump var en islandsk sagnhøvding, som ifølge Saxo (8. bog) deltog i Bråvallaslaget. Saxo Bog 8,2,2 - se Zeeberg bind 1, s. 511; navngivet efter registret. Det giver den latinske form Brand Mica, som det også oversætter som Brand Billing, dvs. lille bid. Billing-udgaven af tilnavnet er udeladt
Fridlev Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var søn af Frode Fredegod. Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog). Fridlev er omtalt i Saxo 6. bog, 1,1. OBS: der er mindst fire sagnkonger samt diverse helte med navnet Fridlev. Se registrene til Zeebergs Saxo-oversættelse samt Suhms Critiske Historie, under Fridleif
Fridlev den Rappe Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske. Friedlev hin Raske Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog). Fridlev er omtalt i Saxo 4. bog, 10,1. OBS: der er mindst fire sagnkonger samt diverse helte med navnet Fridlev. Se registrene til Zeebergs Saxo-oversættelse samt Suhms Critiske Historie, under Fridleif
Sigvard Ring Sigvard Ring var en norsk kongesøn, som blev konge over Sjælland og Skåne. Han var fader til Regnar Lodbrog. Sigurd Ring Sigvord Ring Sigvard Ring blev overfaldet af sin broder Ring, som var konge af Jylland. Kampen beskrives hos Saxo (9. bog). På Grundtvigs tid kaldt Sigurd Ring
Proteus Proteus er en havgud fra den græske mytologi, ofte fremstillet som en gammel mand. Som havguddom er han underordnet Poseidon. I antikken blev Proteus indimellem opfattet som en søn af Poseidon.
Kassandra Kassandra var i græsk sagnhistorie en spådomskyndig prinsesse i Troja. Spådomsevnen fik hun af guden Apollon, men da hun afviste den elskovssyge gud, hævnede han sig ved at sørge for, at ingen troede hendes spådomme. Historien fortælles bl.a. i Euripides' drama Kvinderne fra Troja.
Mikael Mikael er en ærkeengel. Mikael optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt i Koranen.
Nimbus Nimbus er i græsk og romersk mytologi gudernes tågesky. Den omhyller guderne, og de bruger den til at nedfare til Jorden.
Horatierne Horatierne var i den romerske sagnhistorie trillingebrødre, der i kamp med de fjendtlige trillinger curiatierne skulle afgøre, om Rom eller Alba Longa skulle have herredømmet i Latium. To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket.
Linos Linos var Apollons musikalske søn, skaberen af rytme og melodi.
Hlin Hlin er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun opfattes af nogle som en af Friggs tjenestepiger. Andre opfatter hende som beskytter af menneskene. Hlina Hlyn
Hreggmímir Hreggmímir er navnet på den nederste af himlene i den nordiske mytologi.
Hvidsærk Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog.
Bjørn Jernside Bjørn Jernside var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge Regnar Lodbrog. Man kan læse om Bjørn hos Saxo (9. bog).
Ebbe Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne. Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Åge Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne. Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse.
Mithra Mithra er den oldiranske pagts- og krigsgud. Han har fået yderligere betydninger for den persiske religion zarathustrisme (zoroastrimse, parsisme) og den romerske mithraskult. Mithras Den iranske Mithra vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere. Den romerske Mithras dræber en tyr og lægger grunden til den romerske mysteriereligion. http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Parsisme/Mithra
Vidergyld Vidergyld var en hadubarderkriger. Han optræder i Sangen om Bjovulf. Vithergyld Vittergild Vittergils Wiðergyld
Frøvin Frøvin var en dansk sagnjarl og statholder i Slesvig. Frovin Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog).
Anysis Anysis var en sagnhistorisk egyptisk hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,137-140). Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år. Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr. kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/anysis-e126590?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.der-neue-pauly&s.q=Anysis
Filistis Filistis var en hyrde, hvis navn egypterne benyttede ved omtalen af de forhadte Cheops- og Chephrenpyramider (Herodots Historie, bog 2,128).
Maneros Maneros var søn af Egyptens første hersker. Maneros døde i en ung alder, og faderen forfattede en sørgesang, der blev opkaldt efter sønnen. Maneros-sangens baggrund og popularitet beskrives i Herodots Historie (bog 2,79). Herodot sammenligner Maneros-sangen med grækernes sørgesang over ynglingen Linos. Ang. Linossangen, se http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Linos Kilde Käppel, Lutz (Kiel). "Maneros." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 17 November 2015. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/maneros-e720550> First appeared online: 2006
Dagon Dagon er en frugtbarhedsgud i Mesopotamien og Syrien igennem hele antikken. Dagon nævnes i Det Gamle Testamente som filistrernes vigtigste gud. Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30).
Kemosh Kemosh nævnes i Det Gamle Testamente som moabitternes vigtigste gud. Kemosj Kamos Gads Bibelleksikon. Kemosh har ingen særlig funktion, lig frugtbarhedsgud, som kan angives i beskrivelsen. Gads BBL har "nationalgud", men det lyder mærkeligt. Stavemåden Kamos stammer fra Septuaginta og Vulgata (ELR).
arimasperne Arimasperne var et enøjet folkeslag i det nordligste Skytien, dvs. Nordeuropa. De kæmpede med griffer om guld. Arismaperne nævnes i Herodots Historie (bog 2,115).
Abdemon Abdemon var en føniker fra Tyrus, der gættede kong Salomons gåder. Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17). ej at forveksle med den historiske Abdemon, en perifær tyranmorder fra Tyros, http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/abdemon-e100460#
Skythes Skythes var i græsk mytologi den yngste søn af Herakles og Echidna. Skythes var skyternes stamfader. Skythes nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Agathyrsos Agathyrsos var den ældste søn af Herakles og Echidna. Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Gelonos Gelonos var den mellemste søn af Herakles og Echidna. Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10).
Ortygia Ortygia er en ø i græsk mytologi. Ifølge nogle antikke kilder fødes Artemis på Ortygia. Øen omtales flere steder i Homers epos, Odysseen. Kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/ortygia-e901820 VAP: se dog også https://en.wikipedia.org/wiki/Ortygia, 6. oktober 2016
Kinyras Kinyras var en sagnkonge på Cypern og søn af guden Apollon. I Iliaden skænkede Kinyras et brystpanser til Agamemnon, da denne drog til Troja. Cinyras Kinyras grundlagde templet for Afrodite på Paphos. Kinyras besvangrede sin datter, der fødte guden Adonis.
Jao Jao er en fønikisk gud af ukendt funktion og oprindelse. I romerriget knyttede gnostikere gudsnavnet Jao til navnet Jahve. Man kan læse om Jao i Eusebius' Preparatio Evangelica (bog 1,9). kilde: http://ia600302.us.archive.org/10/items/PWRE17/Pauly-Wissowa_IX1_0695.png http://www.tertullian.org/fathers/eusebius_pe_01_book1.htm Praeparatio Evangelica, Bog 1, kap IX Of the affairs of the Jews the truest history, because the most in accordance with their places and names, is that of Sanchuniathon of Berytus, who received the records from Hierombalus the priest of the god Ieuo [PORPHYRY] 'Of the affairs of the Jews the truest history, because the most in accordance with their places and names, is that of Sanchuniathon of Berytus, who received the records from Hierombalus the priest of the god Ieuo; he dedicated his history to Abibalus king of Berytus, and was approved by him and by the investigators of truth in his time. Now the times of these men fall even before the date of the Trojan war, and approach nearly to the times of Moses, as is shown by the successions of the kings of Phoenicia. And Sanchuniathon, who made a complete collection of ancient history from the records in the various cities and from the registers in the temples, and wrote in the Phoenician language with a love of truth, lived in the reign of Semiramis, the queen of the Assyrians, who is recorded to have lived before the Trojan war or in those very times. And the works of Sanchuniathon were translated into the Greek tongue by Philo of Byblos.' 20
Jerombaal Jerombaal var en fønikisk præst og ophavsmand til et oldgammelt fønikisk historieværk ifølge den fønikiske filosof Porfyrios fra 300-tallet e.Kr. Hierombalus
Mochos fra Sidon Mochos var en fønikisk filosof, der ifølge græske forfattere grundlagde atomteorien. Fra renæssancen og frem identificeredes Mochos ofte med Moses. Mochus Moschus det er en legendær filosof, der derfor lander i mytebasen. Pauly vil ikke kendes ved ham. Toponymet bruges for at skelne ham fra historiske personer med samme navn. http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780199264797.001.0001/acref-9780199264797-e-1618?rskey=WRVU0e&result=1 The Oxford Companion to Philosophy (2 ed.) ‘Learned men’, said Robert Boyle, attribute ‘the devising of the atomical hypothesis … to one Moschus a Phenician.’ The learned men were relying chiefly on Sextus Empiricus and Strabo, who somewhat sceptically report Posidonius' belief that ‘the ancient doctrine about atoms originated with Mochus, a Sidonian, born before the Trojan times’. Boyle's contemporary Cudworth reports without dissent the bizarre suggestion that ‘this Moschus was no other than the Celebrated Moses of the Jews’.
Melikertes-Palaimon Melikertes er en føniker, der ved sin død forvandles til havguden Palaimon. Denne gud blev dyrket ved De Isthmiske Lege i Korinth. Melikertes sprang med sin mor Ino fra en klippe i havet, da faderen Athamas truede dem. Mor og søn forvandledes begge til guder. Liget af Melikertes skyllede i land ved Korinths landtange, Isthmen. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/melicertes-e730790# De Isthmiske Lege på landtangen (isthmen) ved Korinth holdtes hvert andet år til ære for Poseidon og havguden Melikertes-Palaimon. Sportslige konkurrencer var fremherskende.http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/panhellenske_fester
Telamon Telamon var en helt i den græske mytologi. Telamon stammede fra Ægina og var far til Aias den Store. Telamon deltog bl.a. i argonautertogtet. http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Telamon
Kodros Kodros var en græsk sagnkonge i Athen. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/codrus-e617670?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=kodros
Demodokes Demodokos var en blind sanger, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han underholdt ved Alkinoos' hof. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Demodokos
Perdikkas Perdikkas var Makedoniens første konge. Perdikkas erobrede landet sammen med sine brødre. Man kan læse om Perdikkas hos historikeren Herodot. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/perdikkas-e913310#e913320
genius En genius er en skytsånd i romersk mytologi. Den beskytter enten en person, oftest familieoverhovedet (lat., genius familiares eller penates) eller en hel samfundsinstitution (genius publicus). En legion blev fx beskyttet af genius legionis og det romerske folk af genius populi romani. Den romerske kejser blev tilbedt som skytsånden Genius Augusti. Kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/genius-e421560#e421570 Paulys post er kopieret nedenfor til brug i redaktionen til version 1.9 Several different types of genius are to be distinguished: 1) genius familiaris: in the aedicula alae atrii (small household shrine in the atrium) with images of the penates and both lares [2. pl. 8,3]; 2) genius publicus: first venerated in the winter of 218/17 BC; iconographically the same as the personification of the demos: a) Genius Augusti (imperial genius): as t., c.v. or in full armour between two lares; part of the ritual staging of the Principate; the oath on the genius of the emperor/Augustus (genius imperatoris/Augusti) was considered sacred in the public-private sector. b) genius populi Romani; see no. 2): personified as a youth wearing a toga (t. iuvenilis) or a military cloak (paludamentum: pl.). In the Imperial period, the genius was seen as a symbol of wealth and success. c) genius senatus: artists of the 1st to 3rd cent. AD [3. pl. 1,8 and 3,2] depict the genius of the Roman Senate as a bare-chested bearded man, wearing a cloak, pt. and co., or t. holding a sceptre and a laurel branch. d) genius hominum mortuorum (of the deceased) or respectively genius funerarius (of the funeral procession): as t., c.v., standing at the altar or resting at the ‘funeral feast’; e) genius legionis/militaris (of the legions or of war): standing, with cloak or breast armour, pl., boots, mural crown. The genius exercitus (of the army) appears on coins with pl., pt., co., and mural crown (modius) [4. 603, 607 no. 28*]. f). The genius loci is depicted as a snake, standing or reclined, with cloak, pt., co., as a hybrid of genius and lar. g) genius urbis Romae (of the city of Rome); h) genius oppidi (of the town). i) genius theatri: as t., with pt., co. and as (?) a snake [5. pl. 74,3]. j) genius coloniae/ provinciae. k) genius fatalis (Symmachus, Relat. 3,8) as a guardian protector. 3) genii cucullati: trio of hooded male figures. 4) genii of the gods: a) genii deorum: genius Apollinis, Iovis, Martis, numinis Priapi, Veiovis; b) with Apollo, Hercules, Minerva, Vulcanus, Zeus as t., c.v., holding a sceptre, with nimbus/mural crown, pt., co., or bearing wheat grains for a burnt offering [4. 604-605, 607 no. 45-49*].
Aristodemos Aristodemos var ifølge græsk mytologi efterkommer af Herakles. Hans sønner Eurysthenes og Prokles grundlagde den spartanske forfatning. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/aristodemus-e135740#e135750
Eurytos Eurytos var en sagnkonge, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han herskede over sagnriget Oikhalia. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/eurytus-e406830#e406840 http://www.mythindex.com/greek-mythology/E/Eurytus.html
Aëropos Aëropos var bror til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge. Aëropos hjalp Perdikkas med at erobre landet. Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot.
Minotauros Minotauros var et uhyre fra græsk mytologi. Minotauros havde tyrens hoved og hale og menneskets krop. Minotauros blev født af kong Minos' hustru Pasifaë efter hendes samleje med en tyr. Uhyret blev spærret inde i en labyrinten på Kreta. Minotauros blev dræbt af Theseus, som Ariadne hjalp ud af labyrinten ved hjælp af et garnnøgle. http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Minotauros http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Minotauros http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/minotaurus-e805860?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=Minotaurus
Brond Brond var en konge, som har givet navn til sagnfolket brondingerne, der optræder i Sangen om Bjovulf. Brond kendes kun fra denne sammenhæng.
Signe Signe var søster til helten Sigmund og mor til Fjøtle i nordisk sagnhistorie. Signy
Hunlaf Hunlaf var en sagnkonge, som har givet navn til patronymet hunlafing, der forekommer i Sangen om Bjovulf. Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment.
Prokrustes Prokrustes (græsk ‘udbankeren’) var i græsk mytologi tilnavn til den kæmpestore røver Polypemon (‘Storeslem’), som boede mellem Athen og Megara og mishandlede vejfarende: de lange huggede han benene af, de korte strakte han ud med reb i en kæmpeseng, så deres lemmer gik af led. Prokustes Udtrykket “at blive lagt på en Prokrustesseng” bruges om et argument eller resultat, der bevidst er søgt tilpasset formålet.
Nitokris Nitokris var en sagnhistorisk egyptisk dronning eller farao. Hun var landets eneste kvindelige hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,100). Hun dræbte sin broders mordere ved at invitere dem til festmiddag i en sal, der derefter blev forseglet og oversvømmet af Nilen. Hun kan forveksles med den assyriske sagndronning Nitokris.
Nitokris Nitokris var en assyrisk sagndronning (Babylon). Hun var gift med sagnkongen Labynetos 1. og mor til sagnkongen Labynetos 2. Nitokris nævnes i Herodots Historie (bog 1,184-188). Hun kan forveksles med den egyptiske sagndronning eller farao Nitokris.
Moeris Moeris var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Han anlagde kanaler og lod den store Moeris-sø udgrave ved al-Fayyum-oasen. Moiris Man kan læse om Moeris i Herodots Historie, (bog 2,101). Søen hedder i dag Quarun-søen. Moeris er den hyppigste stavemåde. Moiris bruges i Hastrup og Hjortsø 1979.
Feros Feros var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Feros trodsede Nilguden og blev straffet med blindhed. Efter ti års blindhed lykkedes det Feros at blive kureret ved at finde Egyptens eneste trofaste hustru og vaske sine øjne med hendes urin. Feron Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111).
Proteus af Egypten Proteus var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Ifølge nogle kilder gav han husly til prins Paris og Helena, mens grækerne belejrede Troja. Man kan læse om Proteus i Herodots Historie (bog 2,112-120).
Sethos Sethos var en sagnhistorisk egyptisk farao og præst. Han foragtede alle krigere, men formåede med gudernes hjælp alligevel at besejre den assyriske konge Sankerib. Sethon Man kan læse om Sethos i Herodots Historie (bog 2,141). Den sagnhistoriske Sethos bør ikke forveksles med de to faraoer Sethos (Seti) fra det 19. dynasti i 1200-tallet f.Kr. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Seti_1
Timaios Timaios var en sagnhistorisk egyptisk farao og præst. Guderne straffede Timaios og lod ham lide nederlag til kong Salitis fra hyksosfolket, der grundlagde Egyptens 15. dynasti. Timaeus Timaus Man kan læse om Timaios i Josefus' værk Contra Apionem (bog 1,75). Kilde: Manethons tabte Egyptenshistorie, Aigyptiaká,
Astarte Astarte er en vestsemitisk gudinde, der især blev dyrket i Sidon. Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen. kilde: Gads Bibelleksikon. Formuleret lig posten om Ba'al myth451
Karanos Karanos var en makedonsk sagnkonge. Hun grundlagde det makedonske kongehus ifølge den græske historiker Diodor. Diodor afviger fra Herodot, som nævner Perdikkas som grundlægger. Grundtvig kalder Karanos for far til Perdikkas. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/karanos-e608910#e608920 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/caranus-e608910#e608920
Musaios Musaios var i græsk mytologi en alsidig profet, præst og også en af verdens første digtere. Musaios var søn af Orfeus og lærer for Linos. De tre blev udråbt til digtekunstens tre fædre. Nogle mente, at Musaios var søn af Månen. http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Musaios
Thersites Thersites deltog i belejringen af Troja beskrevet i Homers epos, Iliaden. Thersites opfordrede sine græske våbenbrødre til at opgive belejringen, men blev af Odysseus hånet for sin fejhed og straffet. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Thersites
Ahura Mazdā Ahura Mazdā er den gode og eneste skabergud i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme). Ormuzd Oromasdes http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Parsisme/Ahura_Mazda
Numa Pompilius Numa var den anden af Roms syv sagnkonger. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Numa
Janus Janus er en romersk gud. Janus vogter porte og broer samt abstrakte overgange fra en tilstand til en anden, bl.a. fra fred til krig. Den romerske hær drog i krig ved at marchere gennem Janus' tempelport på Forum Romanum. Porten var åben i krigstid. Billeder af Janus er sjældne og viser to ansigter, der skuer frem og tilbage. http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Janus Han vogter byens porte og broer og, mere abstrakt, overgangen fra en tilstand til en anden, fx når den romerske hær gik i krig og marcherede gennem hans "tempel", en portbygning på Forum Romanum. Templet var kun åbent i krigstid http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/Janus
Quirinus Quirinus er en romersk gud af dunkel oprindelse og funktion. Romulus siges ved sin himmelfart at have antaget Quirinus' skikkelse. Quirinus' kult blev varetaget af præsten flamines og hans navn genfindes i Roms Quirinalhøj. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/Quirinus https://de.wikipedia.org/wiki/Quirinus_(Mythologie)
Julius Proculus Proculus var i romersk sagnhistorie en senator, der bevidnede, at Romulus efter sin himmelfart havde forvandlet sig til guden Quirinus. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/iulius-e600580#e600620 Die bereits Cicero vor Caesars Alleinherrschaft bekannte Sage sollte die Familie der Iulier mit dem Gründer Roms in Verbindung bringen.
Egeria Egeria var en vandnymfe fra en flod nær søen Demi. Egeria var hustru eller elskerinde for den romerske sagnkonge Numa. Egeria rådgav ham ved grundlæggelsen af den romerske gudsdyrkelse. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/egeria-e326560#e326570 Frau oder Geliebte des röm. Königs Numa [1], den sie bes. bei seinen kult. Einrichtungen beriet Ovids variant kan tilføjes, hvis Grundtvig går ind på den: Singulär und Ovids Erfindung ist die Erzählung, daß sich die Nymphe E. nach Numas Tod nach Aricia zurückzog und in weinender Trauer sich in die entsprechende Quelle verwandelte (met. 15,478-551).
Picus Picus beskrives i romersk mytologi dels som sagnkonge over laurenterne og dels som gud for landbruget. Picus var søn af Saturn og far til Faunus, ifølge Virgils epos, Æneiden, sang 7,48. De to oplærte sagnkongen Numa i religiøse ritualer Otto Steen Due, Aeneide, register og især http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/picus-e925100?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.der-neue-pauly&s.q=Picus Nach Valerius Antias (fr. 6 HRR; vgl. Ov. fast. 3,285-360) lehren Martius P. und Faunus den König Numa Pompilius rel. Rituale http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/picus-e925100#
hunulv Hunulven opfostrede i romersk mytologi tvillingerne Romulus og Remus. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/wolf-e12211720#e12211770
Teisamenos Teisamenos var en sagnkonge over Argos og Sparta. Teisamenos var søn af Orestes og Hermione. Tisamenus
Promeneia Promeneia var den ældste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. Promeneia nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Timarete Timarete var den næstældste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. Timarete nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Nikandra Nikandra var den yngste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. Nikandra nævnes i Herodots Historie (bog 2,55).
Belos Belos var sagnkonge og grundlægger af byen Babylon. Han var fader til Ninos. Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos. Belos, i gamle Pauly, punkt g) midt i spalte 261 http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png
Syria Dea Syria Dea er en syrisk frugtbarhedsgudinde. I Askalon mente man, at hun havde form som en havfrue. Syría theá Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget.
Ninyas Ninyas var en tidlig sagnkonge i Babylon og søn af Ninos og Semiramis. Denne herskerlinje findes kun i græsk historieskrivning, idet babyloniske historikere ikke nævner Ninyas.
Teutamos Teutamos var en assyrisk sagnkonge. Under den trojanske krig sendte han hjælpetropper til sin vasal, Priamos. Man kan læse om Teutamos hos den græske historiker Diodor (bog 2,22). anvendt Wirth & Vehs udgave af Diodor Siculus hos SDU
Memnon Memnon var en aithiopisk sagnkonge. Han deltog i den trojanske krig. Man kan læse om Memnon i Homers epos, Odysseen. bl.a. sang 11 fra linje 522.ff. Kilde: Wirth & Veh bind 1, s. 312, note 22. Se også http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/memnon-e731450#e731460
Nisrok Nisrok er det hebraiske navn for en assyrisk gud. Guden kendes kun gennem omtalen i 2. Kongebog, hvor herskeren Sankerib bliver myrdet i Nisroks tempel. Meserach Gads Bibelleksikon og Septuaginta stavemåde i Frederic Charles Cook https://books.google.dk/books?id=gYVUAAAAYAAJ&dq=Meserach%20assyrian&pg=PA114#v=onepage&q=Meserach%20assyrian&f=false
Himmeldronningen Himmeldronningen er tilnavnet på en vestsemitisk gudinde, der kritiseres af profeten Jeremias (Jeremias' Bog, kapitel 7 og 44). Himmeldronningen minder om frugtbarhedsgudinderne Astarte og Ishtar. Kilde Gads Bibelleks. Himmeldronningen
Oannes Oannes var en havmand, der steg op på jorden i urtiden og lærte menneskene skrivekunst, lovgivning og de øvrige grundlag for civiliseret liv. Uanna Man kan læse om Oannes hos den babylonske historiker Berossos. Oannes var den første af syv babyloniske vismænd. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Babylonsk,_assysrisk_og_sumerisk_religion/Oannes http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/oannes-e827410
Labynetos 2. Labynetos 2. var en babylonisk sagnkonge. Han var søn af kong Labynetos 1. og dronning Nitokris. Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/labynetos-e627640 Högemann, Peter (Tübingen). "Labynetos." Der Neue Pauly. (Λαβύνητος; gräzisierte Form von akkad. Nabû-na'id/Nabonid).
Labynetos 1. Labynetos 1. var en babylonisk sagnkonge. Han var gift med dronning Nitokris og fader til Labynetos 2. Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/labynetos-e627640 Högemann, Peter (Tübingen). "Labynetos." Der Neue Pauly. (Λαβύνητος; gräzisierte Form von akkad. Nabû-na'id/Nabonid).
Rustam Rustam var en sagnhistorisk feltherre og en af heltene i det iranske epos Shahnameh (da. ‘Kongebogen’) af den persiske digter Firdausi. Rustam forsvarede sasaniderne mod araberne, men dræbte under forsvaret sin søn Sohrab. http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Irans_historie/Iran_(Historie) http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Persisk_litteratur/Abu-l_Qasim_Mansur_Firdausi http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Persisk_litteratur/Shahnameh
Agathos Daimon Agathos Daimon betyder den gode guddom. I græsk forståelse beskytter Agathos Daimon mark og hus. Agathodaimon Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder. Graf, Fritz (Princeton). "Agathos Daimon." Der Neue Pauly. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/agathos-daimon-e107410
Parsondes Parsondes var en sagnhistorisk persisk oprørsleder. Parsondes var oprindeligt rådgiver for den mediske konge Artaios, men blev holdt fangen af den mediske statholder i Babylon. Da den mediske konge overhørte hans bøn om hjælp, drog Parsondes til kadusierne og opildnede dem til at føre krig mod Medien. Man kan læse om Parsondes hos den græske historiker Diodor (bog 2,33). kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 77 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf During the reign of Artaios, a great war broke out between the Medes and the Cadusians for these reasons: Parsondes the Persian, a man admired for his courage, intelligence, and other virtues, was a friend of the king and the most powerful member of the king's council. Incensed by a decision of the king over a certain matter, Parsondes fled with 3,000 infantry and 1,000 cavalry to the Cadusians where he had given his own sister in marriage to the most influential man throughout these parts. (3) As a rebel, he persuaded the entire nation to claim their freedom and was elected general on account of his bravery. When he was informed that a large enemy force was assembled, he armed the Cadusians to a man and encamped near the passes leading into the country with an army that totaled no less than 200,000 men. (4) Although King Artaios campaigned against him with 800,000 men, Parsondes was victorious in the battle, killed more than 100,000 men and drove the rest of the forces out of the land of the Cadusians; consequently, he was admired by the natives, chosen king, and plundered Media frequently damaging the whole area. (5) He gained great glory and when he was about to die in old age, Parsondes made his successor to the throne take a vow that the Cadusians would never relinquish their hostility towards the Medes and if ever they made peace, utter destruction was to fall upon his own family and all Cadusians. (6) For these 78 reasons, the Cadusians have always been hostile toward the Medes and were never obedient to their kings until Cyrus transferred the hegemony to the Persians.
heraklide En heraklide er en efterkommer af Herakles i den græske mytologi. Efter Herakles' død erobrede herakliderne efter flere forsøg Peloponnes. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Herakles afsnittet Herakliderne 'Herakles' efterkommere' er i mytologien og hos de oldgræske historikere betegnelsen for de mange sønner, Herakles havde avlet i hele Grækenland, og som under voldsomme kampe erobrede næsten hele Peloponnes. Særlig nævnes Herakles' tipoldebørn Temenos, Aristodemos og Kresfontes, der erobrede hhv. Argos, Lakedaimon og Messenien. Om sagnet afspejler en indvandring af dorere nordvestfra, vides ikke med sikkerhed.
Zarina Zarina var en sagndronning over sakerne, en stor skytisk stamme. Zarinaia Zarina ledte persernes oprør mod mederne. Hun blev hædret med et storslået gravmæle. Man kan læse om Zarina hos den græske historiker Diodor (bog 2,34). kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 78 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/sacae-e1027690# http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprog%C3%A6tter_og_sprogfamilier/Indoiranske_sprog/Iranske_sprog/sakisk
Spako Spako var den uægte hustru til hyrden Mithradates. De to opfostrede Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store. Spaka Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Mithradates Mithradates var en persisk (medisk) hyrde. Sammen med sin hustru Spako (eller Cyno) opfostrede han Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store. Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110).
Artembares Artembares var en fornem meder, der optræder i fortællingen om Kyros' opvækst. Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116).
Bøg Bøg var søn af den danske sagnkonge Humble. Bøghe Bøk kilde: Claus Christoffersen Lyschander: Synopsis historiarum Danicarum : en kort Summa offuer Den Danske Historia Fra Verdens Begyndelse ... til Christian den Fierdis ... tid oc Regemente : forfatted udi De Danske Kongers Slectebog Saa meget mand aff Gamle oc Sandferdige Danske, Cimberske, Gothiske, Italianske, Hispanske, Frantzoske, Engelske, Scotske, Longobardiske, Normanniske, Polske, Tiutske, Saxiske, Frisiske &c. Historier, Antiquiteter oc Documenter haffuer at forfare / aff Claudio Christophoro Lyschandro. XXV, 8, [8], 706, [2] s.. . - Kbh. : prentet ... hoss Henrich Waldkirch, 1622, s. 128
Fyrisvold Fyrisvold er en dal syd for Uppsala, hvorigennem den danske sagnkonge Rolf Krake flygtede fra den svenske kong Adils. Fýrisvöllu
Bedvig Skefing Bedvig Skefing var en nordisk sagnfigur. Ifølge Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi var han søn af den bibelske Noa og født ombord på arken. bind 1 s. 9
Fane Fane var en sagnfigur fra Møn. Hun var i folkesagn kendt som Grøn-Jættes fæstemø. Phane
Etzel Etzel var en germansk sagnkonge. Han optræder både i fortællingerne om Didrik af Bern og i Nibelungenlied. De to sagnkredse beretter om hans første hustru Helche og hans anden hustru Kriemhild af Burgund.
Ocga Hengesting Ocga Hengesting er i Textus Roffensis nævnt i rækken af angelsaksiske (sagn)konger.
Bjorthno Bjorthno var rådmand eller krigsherre hos kong Offa fra angelsaksisk og nordisk sagnhistorie. Beorhtno
Guther Guther var en frisisk sagnkriger, der optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment. Gūðere
sigger Siggerne var et nordtysk sagnfolk, der boede ved kysten og optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment. Secgan Segger
Visna Visna var en dansk skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun kæmpede på vendernes side i Bråvallaslaget. Visne Ursine Man kan læse om Visna hos Saxo (8. bog).
Frode Olufsøn Frode Olufsøn var en dansk sagnkonge, søn af Oluf og bror til Harald. Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog).
Fenge Fenge var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. Fegge Fenge slog sin broder, Amleds fader, ihjel og giftede sig med Amleds moder. Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog) og i Rimkrøniken.
Bjørn Bjørn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. Biorn Biørn Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog). Saxo 8.14.1
Harald Gormsøn Harald Gormsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske. Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog). Saxo 9.10
Harald Bjørnsøn Harald Bjørnsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. Harald Biørnssøn Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). Saxo 8.14.1
Baldershage Baldershage var et sted i det norske småkongedømme Sogn, som var viet til guden Balder. Stedet var helligt, og ingen måtte skabe ufred der. Balders-Hag (if. Grundtvig) Baldurs Hage Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga.
Oluf Ingjalds søn Oluf Ingjalds søn var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Oluf Ingelsøn Ole Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog). Saxo 6.6.1, 7.1.1.
Harald Olufssøn Harald Olufssøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. Harald Olufsøn Harald Olufssøn var fader til Halfdan Bjerggram Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog). Saxo 7.1.1.
Kåre Kåre var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Kåre forbindes med luften og vinden. Kare Kári I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Loge Loge var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Loge forbindes med ilden (lue). Logi Haloge I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Froste Froste var i nordisk sagnhistorie søn af Kåre, der var søn af jætten Fornjot. Frost Frosti I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Sne den Gamle Sne den Gamle var i nordisk sagnhistorie søn af Froste og efterkommer af jætten Fornjot. Snee Snær I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have givet navn til landet Norge. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Torre Torre var i nordisk sagnhistorie far til kong Nore og efterkommer af jætten Fornjot. Thorre Thorri I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst- se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82
Glød Glød var i nordisk sagnhistorie gift med Loge, der var en af jætten Fornjots tre sønner. I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge. Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar
Eisa Eisa var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eimyrja. De er af fornjotteslægten. I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja. Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar
Eimyrja Eimyrja var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eisa. De er af fornjotteslægten. Einmyria Einmyrja Enmyrja I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja. Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske. Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar
Vivil Vivil var i nordisk sagnhistorie Loges jarl. Sammen med jarlen Veset bortførte han Loges døtre Eisa og Eimyrja. Vifil Vífill I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Vivil, men han optræder også i en række andre sagaer, hvor han udfylder andre roller. Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar Se også Schønings Norges Riges Historie og Suhms Critisk Historie af Danmark
Drifa Drifa var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Drifa associeres med snebyger. Driva Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre. man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist
Mjøll Mjøll var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Mjøll associeres med snedriver. Mjøll havde tre søskende: søstrene Drifa og Fønn og broderen Torre. man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0is
Fønn Fønn var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Fønn associeres med puddersne. Faun Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre. man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist
Rolf fra Bjerget Rolf var i nordisk sagnhistorie konge over Hedmarken i Norge. Han bortførte Gói, der var datter af den nordiske sagnkonge Torre. Rolf nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst
Beiti Beiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten. Bæiter Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst
Geiti Geiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten. Gæiter Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst
Tamfana Tamfana er ildens og arnens gudinde i germansk mytologi (ifølge Tacitus' Annales). Danfana Tanfana
Nat Nat er i nordisk mytologi og sagnhistorie datter af jætten Nørr. Nat var sort og mørk som sine forfædre. Hun var gift tre gange, tredje gang med asen Delling. Sammen fik de sønnen Dag, der var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn. Se fx. Snorris Edda (Lembek og Stavnem 2013, s. 41)
Dag Dag er i nordisk mytologi søn af jættekvinden Nat og asen Delling. Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn. Se fx. Snorris Edda (Lembek og Stavnem 2013, s. 41)
Lacinius Lacinius var en sagnkonge i det sydlige Italien (Iapygien). Da Herakles vendte hjem fra et af sine eventyr, kom han i konflikt med Lacinius. I den forbindelse blev et tempel til den lacinske Hera rejst (opkaldt efter kongen). Enten rejste Lacinius det, fordi Hera var en fjende af Herakles, eller Herakles rejste templet selv — efter at have slået Lacinius ihjel. Se: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/lacinius-e629170?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=lacinius)
Arnaios Iros Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger. Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog).
Hengest Hengest stammer fra angelsaksisk sagnhistorie og optræder i Finnsburh Fragment som anfører for danerne. I Sangen om Bjovulf opholder han sig i en periode hos friserkongen Finn. Hengist Hengest er blevet identificeret med den ene del af det angelsaksiske heltebrødrepar Hengist og Horsa, men dette er usikkert. GR: Hengist var frisernes høvding på krigstogtet til det menneskelige Jotunheim. NB dette passer hverken med DStD eller Haarder. Hengist var anfører for danerne (Haarder)
Ixion Ixion var en lapitherkonge (græsk mytologi). Han slog sin svigerfader ihjel. Da han blev inviteret til gudernes bord, forsøgte han at voldtage gudinden Hera. Zeus udskiftede imidlertid Hera med nymfen Nefele (sky), som senere fødte de voldsomme kentauere. Ixion blev straffet ved at blive fastbundet til et evigt roterende ildhjul.
Gorm den Engelske Gorm den Engelske var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, der kendes fra Saxo. Gorm Engelskmand Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog). Saxo 9.9
Laokoon Laokoon var en græsk sagnfigur, præst i Troja. Efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, advarede Laokoon mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen. Laokoon blev valgt til at spørge om gudernes vilje ved et offer til Poseidon. Under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning om at føre hesten ind i byen. se denstoredanske.dk. Er ordlyden for tæt på denne?
Frode Knudssøn Frode var en dansk sagnkonge, nævnt som oldefar til Gorm den Gamle hos Saxo (9. bog).
Erik Harald Klaks broder Erik var en dansk sagnkonge, nævnt hos Saxo som Harald Klaks broder (9. bog).
Dan Frodes søn Dan var en dansk sagnkonge, nævnt som Frode den Raskes søn hos Saxo (4. bog). Saxo 4.9f.
Ane Eigils søn Ane var en nordisk sagnfigur, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Ani Ani var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 3).
Anund Yngvars søn Anund var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). Han var fader til Ingjald. Anun
Hygieia Hygieia er gudinde for sundhed i græsk mytologi. Hun er datter af eller gift med Asklepios. Hygæa Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne. normform: Hos Grundtvig oversat som Sundhed
Glam Glam var en svensker fra nordisk sagnhistorie med overnaturlige evner. Han formåede at gøre Grettir mørkeræd. Glámr Man kan læse om Glam i Grettis Saga.
Grette Asmundssøn Grette er hovedpersonen i Grettes Saga. Han levede i fredløshed i tyve år og sloges mod mennesker, bersærker, trolde og gengangere. Grettir Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge.
Ottar Ottar var søn af den svenske sagnkonge Adils. Man kan læse om Ottar i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1).
Gordios Gordios var i græsk mytologi en bonde, der blev grundlægger af kongeriget Frygien og byen Gordion. Han bandt den gordiske knude. Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd. Gordios blev fader til Midas. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/gordius-e426270#e426280
Adrastos Adrastos var søn af den frygiske sagnkonge Gordios. Adrastos begik to gange manddrab og derpå selvmord. Adrastos dræbte først uforvarende sin broder, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin fader, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv. Pas på dubletter. De øvrige Adrastos gennemgås i gamle Pauly. Denne Adrastos er nr. 4 i spalte 416 http://ia800202.us.archive.org/2/items/PWRE01-02/Pauly-Wissowa_I1_0415.png
Talthybios Talthybios var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja, som herold for Agamemnon. Et tempel i Sparta var viet til Talthybios, som blev tilbedt som stamfader til byens herolder, talthybiaderne. Nünlist, René. "Talthybios." Der Neue Pauly http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/talthybios-e1128990 Herodots Historie Bog 7, 134
Artaios Artaios var en sagnkonge over Medien. Han fulgte Arbianes på tronen, herskede i 40 år og efterlod riget til sin søn, Artines. Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33). kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 77-78 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf
temenide En temenide er en efterkommer af sagnkongen Temenos fra den græske mytologi. Temenos var en efterkommer af Herakles (heraklide). Som den første konge af Argos var Temenos stamfader til den makedonske kongefamilie, argeaderne. Kongefamiliens krav om at være grækere — og ikke rå makedonere — grundede sig på denne afstamning. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Herakles afsnittet Herakliderne og http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_gr%C3%A6ske_stednavne/Makedonien/Makedonien_(Folket)
pelopide En pelopide er en efterkommer af Pelops i den græske mytologi.
Fides Fides er en romersk gudinde. Hendes navn betyder troskab, og hun er desuden ansvarlig for sandhed. Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol. Andre nævner Rhome, barnebarnet af Æneas. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/fides-e411430#e411440
Tyche Tyche er en græsk gudinde for skæbnen og tilfældet. Hun repræsenterer både ulykke og lykke, men dyrkes især som lykkens gudinde. Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes). oprettet som hovedform af hensyn til 1522.a: Fortuna. som gudinde, engelsk forklaring http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/tyche-e1223400#e1223410 Tyche entspricht weitgehend der röm. Fortuna. som begreb, dansk forklaring. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/tyche
daimon En daimon er i græsk mytologi et væsen mellem guderne og menneskene. Betegnelsen daimon blev brugt om de guddommelige magter, der ikke kunne identificeres, men greb ind menneskenes liv på godt og ondt. Daimonen bliver i kristen tid til en entydigt negativ dæmon. brug kun om græsk-romerske forhold, ikke om kristne dæmoner. Hovedkilde. Platons forståelse, som beskrevet i http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/daimon uddybende. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/demons-e309270#e309330
Arbakes Arbakes var en sagnkonge over Medien. Han ødelagde Nineve og styrtede Det Assyriske Rige. Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28. Assurbanipal (Sardanapel) har pe2560 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/arbaces-e131540#e131550 https://de.wikisource.org/wiki/RE:Arbakes_1
Belesys Belesys var en sagnhistorisk oprørsleder fra Babylonien. Han hjalp Arbakes med at ødelægge Nineve og styrte Det Assyriske Rige. Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28. Assurbanipal (Sardanapel) har pe2560 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/arbaces-e131540#e131550 https://de.wikisource.org/wiki/RE:Arbakes_1
Foinix Foinix var en nær ven af helten Achilleus fra græsk mytologi. Phønix Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang) 9. sang, fra linje 447. kilde http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/phoenix-e923320#e923340
Bakis Bakis var i græsk sagnhistorie en ekstatisk seer fra Boiotien. Bakis er især kendt for sine spådomme om perserkrigene. Bacis Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/bacis-e211770#
Midas Midas var i græsk mytologi en konge i Frygien. Han fik af guden Dionysos evnen til at forvandle alt, hvad han rørte, til guld, men fortrød snart, da alt, hvad han ville spise eller drikke, også blev til guld. Gudegaven vaskede han af sig i Paktalosfloden, Lydiens guldrige flod. Midas var også kendt for sine lange æselsører. De var en forbandelse fra Apollon, som straffede Midas, fordi han havde dømt til fordel for Pan i en musikkonkurrence mellem de to guder. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Midas
Løve Løve var i nordisk sagnhistorie navnet på det sværd, der tilhørte Bjarke Bodvar, som var med i kredsen omkring Rolf Krake. Bjarke kendes fra det nordiske heltedigt Bjarkemål.
Uto Uto er gudinden for det egyptiske distrikt Buto. Hendes tempel i byen Buto husede ifølge Herodot Egyptens mest berømte orakel. Buto Grækerne identificerede Uto med den græske gudinde Leto. Herodots angivelser kan ikke bekræftes med egyptiske kilder http://www.archive.org/download/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_1085.png
Erik Erik var en sagnkonge for sveerne, der blev dyrket som en gud. Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23) (Rimbert u.å.: o. 870).se Rimbert/Fenger 1885, s. 70; SBL https://sok.riksarkivet.se/sbl/Presentation.aspx?id=15389; kan næppe være identisk med myth1506 fra Saxo.
Woden Woden var en angelsaksisk sagnkonge, der via bl.a. Finn og Geat stammede fra Scyld (Skjold). Wothen Forskellige middelalderlige engelske historieskrivere er uenige om, hvordan de helt præcise stamtræer skal udfyldes.
Ialysos Ialysos var en græsk helt og bygrundlægger på Rhodos. Ialysos var barnebarn af Helios.
Damaskus Damaskus var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. Damaskos Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus. Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html
Azel Azel var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel. Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm"> http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html
Ador Ador var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. Adores Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel. Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html
Ræmes Grund Ræmes Grund var ifølge Grundtvig navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka flød op efter en kapsvømning mod Bjovulf. Man kan læse om Ræmes Grund i Sangen om Bjovulf. Ræmis-Grund Det angelsakiske ‘Heaþo-Rǣmas’ er egl. navnet på et folkeslag, der levede i det sydlige Norge.
Eumaios Eumaios er i Homers epos Iliaden en af de få undersåtter på Ithaka, som forbliver tro mod øens hersker, Odysseus. Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/eumaeus-e404980# http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Eumaios
peleiade En peleiade var en præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. Peleiaderne tog varsler af egens raslen og duernes flugt. Præstindernes navn stammer fra duerne (gr., peleiádes). nb. ikke at forveksle med de syv døtre af Atlas og Pleione, plejaderne = stjernebilledet. Duer fløj foran stjernebilledet Plejaderne. Grækerne koblede dermed selv de to ret enslydende ord peleiádes og pleiádēs, lat. pliades,: “Traube” oder “Locke”; lat. Vergiliae, “Zweiglein”) http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Stjernebilleder_og_stjernenavne/Plejaderne syv døtre af Atlas og Pleione. Under det næsten enslydende navn peleiaderne 'duerne' indgår de i myten om den store Orion, som jagede flokken, der kun undslap ved at blive forvandlet af Zeus og sat op på stjernehimlen http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/peleiades-e912430# http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/dodona-dodone-e321930#e321960
Elektra Elektra var datter af Agamemnon fra græsk sagnhistorie. Hun hjalp sin broder, Orestes, med at dræbe deres moder, Klytaimnestra. Dermed hævnede de deres fader. Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier.
Fantasos Fantasos er drømmenes gud, bror til Morpheus. http://www.mythindex.com/greek-mythology/P/Phantasus.html http://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?query=fantasos
Emund Emund var en lagmand i Västergötland. Han optræder i Olav den Helliges Saga. Emund af Skara Emundr af Skörum NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 668)
Ragnvald Ragnvald var i nordisk sagnhistorie en jarl i Västergötland, der optræder i Olav den Helliges Saga. Røgnvald Himmelhøj Røgnvald Rune-Raader Røgnvald KSR: tilf. to gange ortograf fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; normform fra Gustav Storms oversættelse (I, 269)
Atte den Dølske Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga. Atta Dølska NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 665)
Gaute Tovesøn Gaute Tovesøn var en skibsfører, der optræder i Olav den Helliges Saga. Gauti Tófason Gøte Tuesen NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 669)
Arnvid Blinde Arnvid Blinde var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. Arnviðr blindi NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 665); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472
Torvid Stamme Torvid Stamme var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. Thorvid Stammer Þorviðr stami NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 667); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472
Frøivid Døve Frøivid Døve var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. Freivid Døve Freyviðr daufi NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 668); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472
Vagnhoved Vagnhoved var en nordisk jætte. Han var fosterfar til Hadding. Vagnhofth Vagnhöfði Simek Vagnhøfdi
Havle Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding. Hafle Hafli Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog). Simek /
Ofote Ofote var en norsk jætte. Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog). Simek
Havelok the Dane Havelok var en sagnkonge over Danmark og England. Han vandt først disse to riger efter hårde kampe. Havelok den Danske Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-four-romances-of-england-havelok-the-dane http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-havelok-the-dane-introduction Fordanskning og beskrivelse efter Salmonsens Leksikon, med henvisning til en meget kort artikel af Gustav Storm (1879) Havelok the Dane and the Norse king Olaf Kuaran. https://archive.org/details/cu31924013115757 Grundtvig bemærker parallelen til Amlets engelske giftefærd
Goldeburo Goldeburo var datter af den engelske sagnkonge Athelwold. Gennem giftermålet med den fordrevne danske prins Havelok blev hun dronning af England og Danmark. Goldeborw Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone. normform: Grundtvig fordanske som Guldborg,NHB til VAP: er det en forsvarlig fordanskning? Måske kan Brad Busbee evt. hjælpe. Engelske opslagsværker forklarer ikke ordet. - http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-four-romances-of-england-havelok-the-dane http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-havelok-the-dane-introduction med datering i fodnote 1: tidligste skriftlige episke kvad = ca. 1140. Fordanskning og beskrivelse efter Salmonsens Leksikon, med henvisning til Gustav Storm (1879) Havelok the Dane and the Norse king Olaf Kuaran, ved http://www.nb.no/nbsok/nb/c9a6fc46477b7828d6c5e630e4de843a?index=1#0 Grundtvig bemærker parallelen til Amlets engelske giftefærd
Ød den Dybsindige Ød den Dybsindige var datter af den danske sagnkonge Ivar Vidfadme. Hun var først gift med Rørek, derefter Rådbard. Hun var mor til Harald Hildetand. Aud Auðr en djúpúðga Ivarsdóttir Øde Man kan læse om Ød i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Rørek Rørek var søn af den danske sagnkonge Halfdan, bror til Helge, Ød den Dybsindiges første ægtemand og far til Harald Hildetand. Rerek Man kan læse om Rørek i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Helge den Hvasse Helge den Hvasse var søn af den danske sagnkonge Halfdan og bror til kong Rørek. Han var sagnkonge på Sjælland. Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Helge den Hvide Helge den Hvide var en af den gøtiske sagnkonge Rings krigere i Bråvallaslaget. Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Rådbard Rådbard var en sagnkonge i Gardarige og Ød den Dybsindiges anden ægtemand. Radbarth Radbert Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Hård Hård var den danske sagnkonge Ivar Vidfadmes fosterfar. Hord Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Halfdan den Snilde Halfdan den Snilde var far til den danske sagnkonge Ivar Vidfadme. Halfdan Snialli Halvdan den Veltalende Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga.
Halfdan Ylving Halfdan Ylving var en svensk sagnkonge. Han optræder i Skjoldungernes Saga. Halvdan Ylfing normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Hervard Ylving Hervard Ylving var en svensk sagnkonge i Östergötland (delvis sammen med kong Granmar) og søn af Halfdan Ylving. Hervard var far til den danske sagnkonge Hjørmund. Herod Hervard Ylfing Man kan læse om Hervard Ylving i en yngre redaktion af Skjöldunga saga (da. Skjoldungernes saga). normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016; se: P. F. Suhm: Historie af Danmark, fra de ældste Tider til Aar 803, København 1782, s. 361
Granmar Granmar var en sagnkonge i Östergötland. Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Alfhild Alfhild var datter af den svenske sagnkonge Alf den Gamle og gift med Sigurd Ring. Alvilde Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Alf den Gamle Alf den Gamle var i nordisk sagnhistorie en svensk konge i menneskenes Alfhjem. Alv Alførn Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga. KSR: tilf. "Alførn" fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Rørik Slyngebånd Rørik Slyngebånd var en dansk sagnkonge, søn af Høder. Rorik Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. & 4. bog). Saxo 3,4,15 ff; 3,6,16; 4,2,1
Herlev Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget. Herleifr Herlejf Herlof Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Sven Sven var en dansk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Svend Man kan læse om Sven i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Såm Såm var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Samber Sámr Sommer Man kan læse om Såm i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Gnepia den Gamle Gnepia den Gamle var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Gnebe den Gamle Gnep hin Gamle Gnep Gråskæg Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1; 8,4,5
Gård fra Stangby Gård var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Gard Garder Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1; 8,4,5
Tyrving Tyrving var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Thorving Tyrfing Man kan læse om Tyrving i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,2
Hjalte Hjalte var en islandsk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,2
Hort Hort var en dansk høvding og kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hjort Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,3; 8,4,5
Belge Belge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Bele Helge (Grundtvig) Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog). Saxo 6,9,12; 8,2,3
Tole Tole var en dansk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Toke Man kan læse om Tole i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,3
Hede Hede var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø og dronning i Hedeby. Hun kæmpede i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hejd Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Kåre Kåre var kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Kare Kári Man kan læse om Kåre i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Milva Milva var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Milve Man kan læse om Milva i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Vebjørg Vebjørg var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Vegthbjorg Viborg Man kan læse om Vebjørg i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4; 8,4,6
Ubbe Friser Ubbe Friser var en frisisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Ubbe Friser i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 7,10,9; 8,2,4; 8,4,7
Bo Bramesøn Bo Bramesøn var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Bue Bramsen Bue søn af Bråma Bui Bramu Son Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Are den Enøjede Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Ari Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Orm Brite Orm Brite var en engelsk sagnkonge og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Angle-Orm Orm Englænder Ormr enski Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog). Saxo 7,10,9; 8,2,4
Gejralf Gejralf var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Geir-Alfe Gere-Alv Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016.
Harald Olavs søn Harald Olavs søn var bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Harald Olsen Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8. bog
Håsten Håsten var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hasting Holmsten Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8.2.7
Hiden den Smækre Hiden den Smækre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Heden den Tynde Hedin Smækkre Hythin Spinkel Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8.2.7
Ger fra Livland Ger var i nordisk sagnhistorie en kriger fra Livland og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Geir Gejr Ger Liflænder Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8.2.6. Gejr fra Lassen, 2016
Grimar Grimar var en nordisk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Grim Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8.2.6
Hake med den huggede kind Hake med den huggede kind var en sønderjysk sagnkriger og høvding i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Haagen Skramme-Kiæve Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,2,4
Gandalf den Gamle Gandalf den Gamle var en konge eller kriger i nordisk sagnhistorie. Gandal Gamle Gand-Alf hin Grå Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,2,8
Thrond den Trøndske Thrond den Trøndske var en norsk kriger fra Trøndelagen. Han kæmpede i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Thrond hin Trønske Þrándr þrænzki Man kan læse om Thrond den Trøndske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,3,8; 8,7,5 f.
Toke fra Møre Toke fra Møre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Thoke Møring Thore Mørske Man kan læse om Toke fra Møre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,3,8
Finn fra Fjordene Finn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Fjorde-Find Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,3,8
Erling Snog Erling Snog var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Erling Orm Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo: 8,3,8
Rut den Rådvilde Rut den Rådvilde var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Hrut (Grundtvig) Hravi (Grundtvig) Man kan læse om Rut den Rådvilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Ruthar Rawi”). Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Hrut og Hravi. Saxo 8,3,8. Rud Tvivl fra Lassen, 2016
Enar Skage Enar Skage var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Einer Vindhas Ivar Odde Iver Skage Ívarr skagi Tilnavnet betyder ‘odde’. Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,9. Ivar Odde: Lassen, 2016
Agge Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Aage Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Vind Vind var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Ejvind Evind Eyvindr Man kan læse om Vind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Hilde Hilde var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Hilder Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Styr den Stærke Styr den Stærke var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Styr hin Stærke Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Sten fra Vänern Sten var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Steen fra Væner Man kan læse om Sten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Rane Hildsøn Rane Hildsøn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Rane Hildesen Rane Hyldsøn Man kan læse om Rane Hildsøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Svend den Kronragede Svend den Kronragede var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Svend den Kronragede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Sote fra Sogn Sote var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Strids-Sote Sokne-Sot Man kan læse om Sote i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,4,6. Strids-Sote fra Lassen, 2016
Krykke-Rokkel Krykke-Rokkel var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Hrokkell hækja Rokkel Høg Man kan læse om Krykke-Rokkel i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Rolf Kvindekær Rolf Kvindekær var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Lefle-Rolf Hrolfr Qvensami Rolf Ukydske Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Nore Nore var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Nor Nori Man kan læse om Nore i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Kævle-Karl Kævle-Karl var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Karl Rekkel Karl kekkja Karl Næse Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Krok fra Aker Krok var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hrok fra Akker Hrokar fra Agder Kroker Bonde Man kan læse om Krok i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Gumme fra Gislemark Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Guthfast Guthfast var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Gudfast Gunfaste Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Sigvald Sigvald var en nordisk høvding og kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Syvald Man kan læse om Sigvald i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Erik fra Hälsingland Erik var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Erik Helsing Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Hadd den Hårde Hadd den Hårde var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Had hin Haard Had hin haarde Haarde-Had Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,7; 8,4,7
Gretter den Uretfærdige Gretter den Uretfærdige var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Gret hin Træring Gret Vrang Gretter Grovknold Grettir rangi Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Lassen 2016: Grette Vrang Saxo 8,3,7; 8,4,7
Roald Tå Roald Tå var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hroald Knoe Man kan læse om Roald Tå i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,7; 8,4,7
Inge Inge var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Alver og kriger i kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Yngve Man kan læse om Inge hos Saxo (7.-8. bog). 7,10,6; 8,3,11; 8,3,13, se Zeebergs register
Alrik Alrik var en svensk sagnkonge. Alrek Elrik Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog). Saxo 5,10,1; 8,3,11; 8,3,13 - han findes nok kun i bog 5, se myth 2316 (VAP/JT 2021-04-29)
Yngve Yngve var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Inge Man kan læse om Yngve i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016. NB. JT, 2021-02-11: Jeg har tilføjet Zeebergs navn i saxo. Der er en fejl i Zeebergs register, idet han gør Inge til søn af Alver, og refererer til bog 7.10.6 f. - men Inge bliver dræbt i bog 7.10.11. Så Yngve må være den rette person.
Sale den Götske Sale den Götske var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Salle Gother Man kan læse om Sale den Götske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Lassen: Sale fra Götaland, Saxo 8,3,3
Alfar Alfar var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Álfarr Alfr Alv Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Holmsten Hvide Holmsten Hvide var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Holmstern Hvide Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Hake Hake var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Teit Teit var i nordisk sagnhistorie en islandsk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Tater Teiter Man kan læse om Teit i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,2
Borge Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Borgar Borre Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,3; 8,4,5. Borgar fra Lassen 2016
Bare Bare var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Barre Barri Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,3
Halfdan Halfdan var en dansk sagnkonge og kendes kun som far til Helge den Hvasse og Rørek. Haldan ikke nævnt hos Lassen som selvstændig person kun som far til Helge den Hvasse og Rørek
Vane Vane var ifølge Grundtvig kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Vane findes ikke belagt i de middelalderlige kilder.
Barre Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo, 8,2,5
Gnisle Gnisle var en vendisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Gnizle Gnizli Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog). Saxo, 8,2,5
Hildebrand Hildebrand var en sagnkonge i Reidgotaland. Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Hilde Hilde var søn af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland. Hilder Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 Ses ej VAP 2017-03-15
Hild Hildebrandsdatter Hild Hildebrandsdatter var datter af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland. Hildur Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Ella Ella var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Elle Elli Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1 (samt 8,4,5 - dette står ikke i registeret)
Hun Hun var navnet på to norske krigere ved Bråvallaslaget. Den ene kæmpede i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær, den anden på den gøtiske sagnkonge Rings side. Hune Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7 og 8,4,5
Trygge Trygge var en nordisk sagnkonge og kriger i kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Trygge Tammel Trygve Man kan læse om Trygge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12 f. Trygve fra Lassen 2016
Agnar Agnar var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Anger Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016
Lese Lese var i nordisk sagnhistorie en konge og kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Leif Læser Man kan læse om Lese i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12 f.
Havar Havar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hafr Hasvar Haver Hov Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Bjarne Bjarne var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Biarni Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Bjørn fra Sogn Bjørn fra Sogn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Begad Begad var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Bejgad Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog). Saxo 8,2,3
Hardgrep Hardgrep var en jættekvinde, datter af Vagnhoved. Hardgrippe Hargreipð Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog). Saxo 1.19. Hardgrippe fra Grundtvig.
Glismak Gode Glismak Gode var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. Glesmak gode Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga. Gode er hans profession (religiøs leder). normfom Lassen 2016
Rørek Ringslynger Rørek Ringslynger var søn af den danske sagnkonge Harald Hildetand. Rørik Slynge-Bånd Man kan læse om Rørek Ringslynger i Skjoldungernes Saga. normform: Lassen, Oldtidssagernerne
Longobardus Longobardus var en i øvrigt ukendt stamfar til folkeslaget longobardernee. Kilde Suhm: Register s. 238; Suhm bind 3, s. 193 i diskussion med Torfæus.
Irmenlav Irmenlav var bror til Æsker, der optræder i Sangen om Bjovulf.
helhest Helhesten er ifølge folkelig nordisk overtro en trebenet og ofte hovedløs hest, der varsler død og gerne holder til på kirkegårde. Kilde ODS. Helhest bruges også som synonym for galgen, jf. ODS.
Ragnvald Heidumhår Ragnvald var den sidste konge af Ynglingeslægten nævnt i digtet Ynglingetal. Røgnvald Heidumhære Ragnvald regnes i moderne forskning som sagnkonge. Han var fætter Harald Harderåde, Norges første historiske konge. Kilde Store Norske Leksikon https://snl.no/Ynglinge%C3%A6tten
Latinus Latinus var stamfader til det mellemitalienske folk latinerne. Latinus er især kendt gennem Vergils epos, Æneiden. Da Æneas landede i Latium, forsøgte Latinus forgæves at forlige sit italienske folk med de nyankomne trojanere. Efter Æneas' sejr samledes italienerne og trojanerne i det fælles latinske folk. Latinus skildres af Vergil som søn af Faunus. Græske sagn angav derimod Odysseus eller Herakles som far til Latinus. Grundtvig lader til tider Latinus stå for al latinsk lærdom. Kilde: Ny Pauly, Latinus 1. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/latinus-e632380#e632390
Colbrand Colbrand var ifølge anglo-normannisk tradition og engelske folkeviser en dansk kæmpe. Colbrand blev dræbt af helten Guy fra Warwick. Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick. "Guy of Warwick." The Oxford Companion to English Literature. Ed. Birch, Dinah. : Oxford University Press, 2009. Oxford Reference. 2009. Date Accessed 10 Mar. 2017 http://www.oxfordreference.com/view/10.1093/acref/9780192806871.001.0001/acref-9780192806871-e-3333.
Finsleif Finsleif var navnet på en brynje i nordisk sagnhistorie. Den var en af den svenske kong Adils' store kostbarheder. Man kan læse om Finsleif i Rolf Krakes Saga.
hoking Hokingerne var et sagnfolk, hvis leder var den danske høvding Hnæf. Man kan læse om hokingerne i det angelsaksiske digt Vidsid.
Vidsid Vidsid er den ellers ukendte skjald, der fremsiger et angelsaksisk digt af samme navn, Vidsid. Dette digt findes i Exterbogen fra 900-tallet. Viðsið Widsith Navnet Vidsid betyder den vidtberejste.
Agner Ingjaldsøn Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger. Agner Ingelsøn Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog).
Rørik Bøgesøn Rørik var en dansk sagnkonge, der foretrak at puge kostbarheder sammen frem for at aflønne krigere. Han var søn af Bøge. Røriks oldislandske tilnavn ‘hnöggvandbaugi’ betyder ‘påholdende med ringe’. Man kan læse om Rørik hos Saxo (2. bog).
Rut Rut var søster til den danske sagnkonge Rolf Krake. Rude Man kan læse om Rut hos Saxo (2. bog).
hilming Hilminger er efterkommere af den i øvrigt ukendte nordiske sagnkonge Hilmer. I Sangen om Bjovulf er Hrodgars dronning Vealteov en hilming. helming helmingas
Hilmer Hilmer er en i øvrigt ukendt nordisk sagnkonge. Hielm Man kan læse om Hilmers kendte efterkommer, dronning Vealteov, i Sangen om Bjovulf.
Ottar Vendelkrage Ottar Vendelkrage var en svensk sagnkonge, der faldt i Vendsyssel. Efter hans død sendte danskerne en vendsysselsk krage til Sverige i stedet for hans lig. Sammen med kragen fulgte følgende meddelelse: “Ottar var ikke mere værd end denne krage”. Man kan læse om Ottar Vendelkrage i Ynglingesaga.
Hyperboreer Hyperboreerne var i græsk mytologi et lykkeligt folk højt mod nord. Navnet forklaredes som ‘oven for Boreas’ (nordenvinden). Kilde: Tortzen, s. 294
Singasten Singasten er et mytologisk skær i havet, hvor Loke og Heimdal kappedes om at få smykket Brisingamen. Singasteinn Singastenen Man kan læse om Singasten i Snorres Edda og i “Húsdrápa” fra Laxdæla Saga, hvor skjalden Ulf Uggason beskriver mytologiske malerier i Olaf På Høskuldssons prægtige ildhus. Grundtvig kalder bjerget Klang-Steen. http://www.heimskringla.no/wiki/Ulf_Uggasons_%22Husdrapa%22
Bjolf Bjolf var en person, som bosatte sig på Island i landnamstiden. Han var fostbroder til Lodmund den Gamle og fader til Helga og Isolf. Bjólfr Man kan læse om Bjolf i Landnámabók (Bogen om bosættelserne). Bjólfr: Tilnavn / fordanskning: Bjolf Lokalitet: Seydisfjord, Østfjordene. Relationer: Fostbroder til Lodmund den Gamle. Fader til Helga og Isolf. Kilder: Landnamabogen: 250, 251: http://heimskringla.no/wiki/Navneindex:_A._Personnavne#B
Demofon Demofon var en eleusinsk prins, som den græske gudinde Demeter var amme for. Deiphon Demofon blev salvet i ambrosia og hærdet i ild hver nat af Demeter, indtil hans moder opdagede det og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/demophon-e315360#e315370
Metaneira Metaneira var gift med den eleusinske kong Keleos og moder til Demofon fra den græske sagnhistorie. Metanira Metaneira lod Demeter være amme for sin søn Demofon. En nat opdagede hun, at Demeter holdt barnet over ilden for at hærde ham og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/metaneira-e802120#e802130
Torn Torn stammede fra Västergötland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Thorn Man kan læse om Torn i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Torsten Torsten stammede fra Östergötland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Thorsten Man kan læse om Torsten i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Gase Gase stammede fra Västmanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Gase i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold Grundvold stammede fra Södermanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Tole Tole stammede fra Uppland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Thole Man kan læse om Tole i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Totte Totte stammede fra Uppland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Thotte Man kan læse om Totte i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Toke Toke stammede fra Jylland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Toke i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Toste Toste stammede fra Jylland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Toste i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Ubbe Ubbe stammede fra Fyn og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Ubbe i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold Grundvold stammede fra Sjælland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Dan Dan stammede fra Skåne og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Dan i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Grundvold Grundvold stammede fra Halland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken.
Vesete Vesete var en dansk sagnkriger, der dræbte Harald Hildetands far. Væseth Man kan læse om Vesete hos Saxo (8. bog) og i Harald Hildetands rim fra Rimkrøniken. Saxo 7.10.2ff.
Gudmund Gudmund var en nordisk jætte og Geruds (Geirrøds) bror. Man kan læse om Gudmund hos Saxo (8. bog) og i Gorm Haraldsens rim fra Rimkrøniken. Saxo 8.14.7ff, 8.14.19
Klintekongen Klintekongen er benævnelsen for den trold eller elver, der ifølge dansk folketro boede i Møns Klint. http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Klintekongen
Kalypso Kalypso var en nymfe, der boede på øen Ogygia, hvor Odysseus tilbragte syv år under sin hjemrejse. Man kan læse om Kalypso i 5. sang af Odysseen.
Ogygia Ogygia er en eventyrø i græsk sagnhistorie, hvor nymfen Kalypso boede. Odysseus tilbragte syv år på øen. Man kan læse om Ogygia i 5. sang af Odysseen.
Scheria Scheria er faiakernes land i græsk sagnhistorie. Odysseus besøgte landet på sin hjemrejse. Faiakernes land er skildret som et idealsamfund i Odysseen. Man kan læse om Scheria i 6.-13. sang af Odysseen.
Ravøen Ravøen er en sagnomspunden ø langt mod nord, hvor ravet har sin oprindelse. Plinius den Ældre omtaler øen i sin Historia Naturalis under navnet Glaesaria.
Nausikaa Nausikaa var datter af faiakernes konge Alkinoos (græsk sagnhistorie). Hun forelskede sig i Odysseus under hans besøg i deres land. Nausithea Man kan læse om Nausikaa i 6. sang af Odysseen.
Alf Alf var søn af den danske sagnkonge Hjalprek. Han førte Hjørdis, moder til Sigurd Fafnersbane, til Hjalpreks hof og giftede sig med hende. Half Alf opfostrede Sigurd Fafnersbane, der blev født, efter at Hjørdis var kommet til Hjalpreks hof. Man kan læse om Alf i Vølsungesaga.
Andvarefos Andvarefos er den elv i nordisk mytologi, som Andvare i skikkelse af en gedde svømmer rundt i, mens han vogter nidkært over sin skat og sin ring. Andvars-Fos
Guttorm Guttorm var søn af den nordiske sagnkonge Gjuke og en af nibelungerne. Sammen med sine brødre, Gunnar og Høgne, dræbte han Sigurd Fafnersbane. I flere versioner af sagnet dør Guttorm i kampen mod Sigurd Fafnersbane. Man kan også læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring.
Gullrand Gullrand var datter af den nordiske sagnkonge Gjuke og søster til Gudrun. Da Sigurd Fafnersbane var blevet slået ihjel, overtalte Gullrand søsteren til at se på sin elskede en sidste gang, hvorved Gudruns sorg forløstes, således hun kunne græde over Sigurds død. Guldrand
Flora Flora er en romersk frugtbarhedsgudinde. Hun tager vare på blomstringen om foråret. Hun æredes årligt ved kultfesten Floralia.
Erp Erp var søn af den nordiske sagnkonge Jonakr og broder til Hamder og Sørle. Erp blev slået ihjel af sine brødre. Erp optræder i sagnkredsen om vølsungerne.
Gilling Gilling er en jætte i nordisk mytologi og Suttungs far. Han bliver dræbt af dværgene Fjalar og Galar. Suttung hævner sin far, da han sætter dværgene ud på et skær for at drukne ved tidevand. De to dværge redder livet ved at tilbyde Suttung den dyrebare skjaldemjød.
Aias den Lille Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja. Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet. kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Aias_den_Lille
Gabriel Gabriel er en ærkeengel og budbringer, der især er kendt fra Lukasevangeliets 1. kapitel. Gabriel optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente.
Tora Håkonsdatter Tora Håkonsdatter var en dansk kvinde, der efter drabet på Sigurd Fafnersbane husede hans enke Gudrun i flere år. Gudrun trøstede sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun var hos Tora Håkonsdatter.
Benu Benu er en fugl, der i ægyptisk mytologi er knyttet til sol, skabelse og genfødsel. Bennu Benu er blevet sammenlignet med fugl Føniks, men de ægyptiske kilder nævner intet om fuglens død. Benu havde skikkelse som en hejre.
Svibdag Svibdag var en norsk sagnkonge. Svipdag Man kan læse om Svibdag hos Saxo (1. bog)
budling Budlingerne udgør en slægt i nordisk og germansk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Budle.
Dan Goddreng Dan Goddreng er Grundtvigs navn for den danske sagnkonge Dan, der fulgte Frode den Raske på tronen. Han afværgede et saksisk krav om skattebetaling ved at gå op ad Elben med en stor flåde. Man kan læse om Dan Goddreng hos Saxo (4. bog). Grundtvig kan have tilnavnet fra Scriptores, bind 1, 1772, s. 156, note r.
Åsa Ingjaldsdatter Ilderåd Åsa Ilderåd var ifølge den nordiske sagnhistorie datter af den berygtede ynglingekonge Ingjald. I ledtog med ham sørgede hun for, at både hendes mand, kong Gudrød af Skåne, og dennes bror, Halvdan den Snilde, blev dræbt. Aase Uraad Man kan bl.a. læse om Åsa i Snorres Ynglingesaga. KSR: tilf. ">Aase Uraad" fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; se bl.a.: https://sok.riksarkivet.se/Sbl/Presentation.aspx?id=11964
Gudrød Haraldsson Gudrød Haraldsson var ifølge nordisk sagnhistorie konge over Skåne. Han var gift med ynglingekongen Ingjald Ilderåds datter. Man kan bl.a. læse om Gudrød i Snorres Ynglingesaga. Gudrød var også konge af Man. se fx https://no.wikipedia.org/wiki/Gudr%C3%B8d_av_Sk%C3%A5ne - som har sine oplysninger fra Ynglinesaga
Erik Årsäll Erik Årsäll var ifølge nordisk sagnhistorie svensk konge i slutningen af 1000-tallet. Ifølge overleveringen var han den sidste konge i Sverige, der forestod blotet i Uppsalas tempel. Det er tvivlsomt, om Erik Årsäll er historisk. Tilnavnet skulle henvise til ualmindeligt gode vækstår omkring hans fødsel. https://sv.wikipedia.org/wiki/Erik_%C3%85rs%C3%A4ll
Frode den Første Frode var en dansk sagnkonge, søn af Hadding. Han optræder hos Saxo (2. bog).
Skotte Skotte var en sagnjarl, gift med Ulvild, søster til den danske sagnkonge Frode. Han har ifølge overleveringen givet navn til Skotland. Man kan læse om Skotte hos Saxo (2. bog).
Cruithne Cruithne var en piktisk sagnkonge. Ifølge en keltisk krønike var han den første konge over pikterne og herskede over dem i 100 år. Cruidne Cruthen Cruithne nævnes i en version af The Pictish Chronicle. Cruthin er navnet på et folkeslag i Irland i den tidlige middelalder. http://www.kjhskj75z.talktalk.net/pictish.html; MS. COLB. BIB. IMP. PARIS, 4126, A af. Skene 1867
Reuda Reuda var ifølge den angelsaksiske historiker Beda anfører for et folkeslag, der udvandrede fra det irsk-skotske kongerige Dál Riata i 500-tallet og etablerede et kongerige i det senere Skotland. Ifølge Beda udgjorde dette folkeslag de tidligste skotter. https://books.google.dk/books?id=EJq8BQAAQBAJ&pg=PT57&lpg=PT57&dq=leader+Reuda&source=bl&ots=GjZYogxFW0&sig=j79wvpW3yO5IM-MQIgafEbudTq4&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi7svWk6srZAhXG1ywKHV5QCbEQ6AEILTAA#v=onepage&q=leader%20Reuda&f=false
Fergus mac Eirc Fergus mac Eirc var en gælisk sagnkonge, der grundlagde det irsk-skotske kongerige Dál Riata. Fergus Mór http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780198609674.001.0001/acref-9780198609674-e-2220#
Alpín mac Echdach Alpín mac Echdach var sagnkonge over det irsk-skotske kongerige Dál Riata. Alpín mac Echdach siges at være far til den historisk første konge over et samlet Skotland, Kenneth 1. MacAlpin. https://en.wikipedia.org/wiki/Alp%C3%ADn_mac_Echdach; http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780199234820.001.0001/acref-9780199234820-e-235#
Hemming Hemming var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Hemming omtales i Völsungakviða in forna (da. Det andet kvad om Helge Hundingsbane) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). Heming Hemingr (oldisl.)
Alf Alf var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Alf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). Finnu Mag. "Den ældre Edda. En samling af de nord. folks ældste Sagn", bd. 4
Ejlime Ejlime var en dansk sagnkonge og far til Hjørdis. Hjørdis var gift med kong Sigmund og mor til Sigurd Fafnersbane. Der fortælles om Ejlime i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Helgakviða Hjörvarðssonar (da. Kvadet om Helge Hjørvardssøn). Eilime Elime Eylimi (oldisl.) Ølime http://heimskringla.no
Lynge Lynge var en sagnkonge, søn af den nordiske kong Hunding og bror til Hemming og Alf. Lynge havde friet til Hjørdis, som afviste ham til fordel for Sigmund. Odin bistod Lynge, da han hævnede sig på Sigmund og Vølsungeslægten. Ling Lyngvi (oldisl.) Lynge blev senere taget til fange af Sigurd Fafnersbane og dræbt ved en blodørn. Man kan læse om Lynge i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Erik i Uppsala Erik var sagnkonge i Uppsala og i slægt med Ragnar Lodbrog. Man kan læse om ham i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst).
Ridil Ridil er navnet på et sværd i nordisk sagnhistorie. Ridil er ifølge Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst) og Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) smedet af dværgen Regin, der også smedede sværdet Gram. Riðill (oldisl.)
Hjalmgunnar Hjalmgunnar var en nordisk sagnkonge, der blev dræbt af valkyrien Brynhild, skønt Odin havde lovet Hjalmgunnar sejr. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Sigrdrífumál (da. Sigurd og Sigerdriva). Hjálm-Gunnarr (oldis.) Hjelm-Gunnar Hjælmgunnar http://heimskringla.no/wiki/Sangen_om_Sigdrive
Skatelund Skatelund er en sagnhistorisk lokalitet på det norske Hindarfjeld. Odin lagde valkyrien Sigdriva til at sove på Hindarfjeld. Skatalundr (oldisl.) http://heimskringla.no/wiki/Sangen_om_Sigdrive; se også Finnur Jónsson
Lodmund Lodmund var en nordisk sagnfigur, der forærede Ulv den røde guldringen Hnittud som betaling for beskyttelse af sin gård. Der fortælles om Lodmund i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). Lodmund Bonde http://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Norne-Gest) og Mundíafjall (http://heimskringla.no/wiki/Norna-Gests_%C3%BE%C3%A1ttr
Frøgerd Frøgerd var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter. Hun var Fridlevs brud. Frogerte Frøgertha Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog).
Ørvendel Ørvendel var en dansk sagnkonge. Horvendel Hor-Vendel Man kan læse om ham hos Saxo (3. & 4. bog).
Koller Koller var en norsk sagnkonge. Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog).
Folke Folke var en dansk sagnhelt. Følke Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Kede Kede var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin. Kette Man kan læse om Kede hos Saxo (4. bog).
Ingebjørg Ingebjørg var datter af den svenske sagnkonge Ejsten og gift med den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog. Ingeborg Ingibjörg Man kan læse om Ingebjørg i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga).
Halvdan den Gamle Halvdan den Gamle var en norsk sagnkonge af skjoldungeslægt. Han skal have været konge i Ringerike i Norge. Han omtales i Hyndluljóð (da. Hyndlasangen). Hall-Dan Gamle https://snl.no/Halvdan_den_gamle
Hake Hadelandsbersærk Hake Hadelandsbersærk var en norsk sagnkonge, der optræder i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner) og i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). Hade-Bærsærk
Vige Vige var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin. Vig Vigge Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog).
Asløg Asløg var datter af den danske sagnhelt Sigurd Orm-i-øje. Hun var gift med Helge den Hvasse. Aslaug Hun er opkaldt efter sin farmor, som hun kan forveksles med. Man kan læse om Asløg i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Helge den Hvasse Helge den Hvasse var en sagnkonge fra Ringerike i Norge, søn af Olav. Man kan læse om Helge i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner).
Herløg Herløg var søn af den nordiske sagnkonge Hejdrek og kongedatteren Sifka og fosterbror til Angantyr. Der fortælles om Herløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek). Herlaug Herlaugr (oldisl.) Oldtidss., bd. 2, s. 37
Rolløg Rolløg var en sagnkonge i Gårdrige (Gardarige), hvis søn Herløg blev opdraget hos Hejdrek. Senere blev hans datter Hergerd gift med Hejdrek. Hrollaugr (oldisl.) Rollaugr Man kan læse om Rolløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek). Oldtidss., bd. 2
Ragnhild Ragnhild var datter af den nordiske sagnkonge Sigurd Hjort og efterkommer af Harald Klak på mødrene side. Hun var Halvdan Svartes anden kone og blev mor til Harald 1. i Norge. Ifølge nogle kilder var Ragnhild søster til Thyra Danebod. Man kan læse om Ragnhild i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). må ikke forveksles med Ragnhild, datter af Sigurd Orm-i-øje
Hildebrand Hildebrand var en bersærk, som blev dræbt af den kun 12-årige nordiske sagnhelt Sigurd Hjort. Hildebrand omtales i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). Hildibrandr (oldisl.)
Håmund Håmund var søn af den germanske sagnhelt Sigmund og Borghild. Han omtales bl.a. i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). Hámundr (oldisl.)
Njal Torgejrssønpå Bergtordsvol Njal var en islandsk sagnhelt og hovedperson i Njals Saga. Han var gift med Bergtora Skarphedinsdatter og ven med Gunnar Håmundssøn af Hlidarende. se Store norske: Njål
Gunnar Håmundssønaf Hlidarende Gunnar var en islandsk høvding og skjald. Han var ven med Njal i Njals Saga og var gift med Halgerd Høskuldsdatter Langbrog. se Store norske: Njål og https://sv.wikipedia.org/wiki/Gunnar_H%C3%A1mundarson
Fridtjof hin Frøkne (modige) Fridtjof var konge i Ringerike i Norge og søn af Thorstein. Fridtjof var fosterbroder til kong Belis datter Ingeborg, med hvem han blev gift. Fridtjof omtales i Friðþjófs saga ins frækna (da. Fridtjof den Frøknes saga). normformen er fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Fridtjof_den_Fr%C3%B8knes_saga; den islandske titel er fra: https://nn.wikipedia.org/wiki/Soga_om_Fridtjov_den_fr%C3%B8kne
Asbjørn fra Medalhus Asbjørn var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Melhus i Gauldalen og deltog i offergildet på Mæren. Asbjørn fra Melhus Ásbjörn af Meðalhúsum (oldisl.) Esben Man kan læse om Asbjørn i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; https://snl.no/Asbj%C3%B8rn_fra_Medalhus; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Asbjørn kom (før "ydre Trondheim")
Orm fra Leksa Orm var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han deltog i offergildet på Mæren. Orm fra Ljoxa Ormr af Ljoxu (oldisl.) Orm kom fra øen Leksa, der ligger i den ydre del af Trondheimsfjorden. Man kan læse om Orm i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Orm kom (før "ydre Trondheim") ny normform, "Orm fra Ljoxa" flyttes til ortografisk variant
Trond Hage fra Egge Trond Hage var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. Trond er den første fra gården Egge, man kender navnet på. Thrandur Egge Þrándr haka af Eggju (oldisl.) Man kan læse om Trond Hage i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: rette i ordlyd i popup
Torberg fra Varnes Torberg var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra gården Varnes i Stjørdalen og deltog i offergildet på Mæren. Thorberg Þorbergr af Varnesi (oldisl.) Man kan læse om Torberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Torberg kom (før "ydre Trondheim")
Blotolf fra Ølveshøj Blotolf var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. Botolf Blótólfr af Ölvishaugi (oldisl.) Man kan læse om Blotolf i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18
Narfe fra Stav Narfe var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. Narv Narfi af Staf (oldisl.) Man kan læse om Narv i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18
Tore Skæg fra Husebø Tore Skæg var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. Thore Skiægge Þórir skegg af Húsabœ (oldisl.) Man kan læse om Thore Skæg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18
Ejvind Skreja Ejvind Skreja var en af den norske kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Håkon Adalsteinsfostre. Eivindur Skreia (oldisl.) Man kan læse om Ejvind i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga; Kgl. Vid. Selskab. Hist Afh. 1824, anden del, s. 211
Alf Askmand Alf Askmand var en af kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Toralf. Alf Askmand omtales i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga
Herrød Herrød var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Herrød omtales i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). Herrud mail: Annette Lassen 2018.09.06
Hjørvard Hjørvard var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). Hjorvard Hjörvarðr (oldisl.) mail til KSR fra Annette Lassen 2018.09.06
Agnar Agnar var en norsk sagnkonge, der kæmpede mod kong Hjalmgunnar. Valkyrien Brynhild hjalp Agnar til sejr, skønt Odin havde lovet den til Hjalmgunnar. Agnar omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). mail til KSR fra Annette Lassen 2018.09.06
Frædeberg På Frædeberg kæmpede kong Håkon 1. Adalsteinsfostre mod Eriksssønnerne. Frœðarberg (oldisl.) Man kan læse om slaget på Frædeberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). se Det kgl. Vid. Selskabs Philosophiske og Historsiek Skrifter, Ande Deel, 1824, s. 208; se: http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 24
Horda-Kåre Horda-Kåre var en norsk sagnhelt, der er omtalt som forfader til Tora Mosterstang. Han var høvding i Hordaland på Harald 1. Hårfagers tid. Horde-Kaare (Grundtvig) Hørdekåre Hårde-Kåre Horda-Kåres slægt bredte sig i Norge og Island. Man kan læse om Horda-Kåre i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga). https://snl.no/Horda-K%C3%A5re; https://snl.no/Horda-Kåre Grundtvig staver Horde-Kaare.
Adelring Adelring er navnet på Sigfreds sværd i nordisk og germansk mytologi og sagnhistorie. jf. DgF nr. 9
Sigurd Hjort Helgesson Sigurd Hjort var en nordisk sagnkonge i Ringerike. Han var bl.a. gift med Thyrne, som han fik Ragnhild med. Ragnhild blev senere mor til Harald 1. Hårfager. Sigurd Hjort er omtalt i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga). http://heimskringla.no
Thyrne Thyrne var mor til den norske sagndronning Ragnhild (Harald 1. Hårfagers mor). Thyrne er omtalt i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga) og Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). Ifølge nogle kilder var Thyrne søster til Thyra Danebod. http://heimskringla.no/wiki/Den_store_saga_om_Olaf_Tryggves%C3%B8n_(C.C.Rafn)
Fionn mac Cumhaill Fionn mac Cumhaill var en gælisk sagnkriger og helt. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle). Finn MacCoul Finn McCool Ossian-komplexet , http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Irland_(Litteratur)
Cumhaill Cumhaill var en gælisk sagnfigur, som var gift med Murna og blev far til helten Fionn mac Cumhaill. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle ). Ossian-komplexet
Oscar Oscar var i gælisk sagnhistorie søn af den store digter Oisín (eller Ossian). Man kan læse om ham i The Ossianic Cycle (eller The Fenian Cycle). Ossian-komplexet
Elverdronningen Elverdronningen er en fordanskning af det engelske ‘The Fairy Queen’, en figur i engelsk og irsk folketro. Hun optræder også i balladetraditionen og engelsk dæmonologi. Såvel William Shakespeare som Edmund Spencer digtede om The Fairy Queen. Hos dem har hun navne som Titania, Mab eller Gloriana.
Ulf den røde Ulf den røde var rådgiver for den danske sagnkonge Ejsten. Man kan læse om ham i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om Half og hans kæmper).
hunding Hundingerne er en kongeslægt i den germanske sagnhistorie, opkaldt efter deres stamfader, den nordiske kong Hunding.
Borghild Borghild var den germanske sagnhelt Sigmunds første kone og mor til Helge Hundingsbane og Håmund. Borghildr (oldisl.) Man kan læse om hende i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga).
Half Half var en norsk sagnkonge og storkriger, der blev dræbt af Asmund. Half var søn af Hjørleif og er omtalt i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om kong Half og hans kæmper). se Oldtidssaga, bd. 4
Diomedes Diomedes var søn af Tydeus, sagnkonge i Argos, og en af de tapreste græske helte i Troja. nr. 2 her: http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Diomedes
Svanhvide Svanhvide var en nordisk valkyrie, datter af sagnkongen Hadding. Man kan læse om Svanhvide hos Saxo (2. bog). pas på ikke at forveksle med Svanild fra 8. bog
Hadding Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt. Hading Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog).
Askold Askold var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Askold herskede over Kiev. Askold nævnes i Nestors krønike.
Dir Dir var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Dir herskede over Kiev. Dir nævnes i Nestors krønike.
Ragnhild Ragnhild var datter af Harald Guldskæg, småkonge i Sogn i Norge se "Heimdall" side 209, strofe 26-27; Harald Guldskæg har id pe5199
Østen Østen var en svensk sagnkonge, bror til den danske kong Dan Man kan læse om Østen i Lejrekrøniken og hos den svenske historieskriver Ericus Olai. jf. Suhm Kritisk historie af Danmark. bind 1, s. 59 og 518
Urbar Urbar var en svensk sagnkonge, der fik sønnerne Dan, Nore og Østen Man kan læse om Urbar hos den svenske historieskriver Ericus Olai. jf. Suhm Kritisk historie af Danmark. bind 1, s. 59 og 518
Halfdan Hvidben Halfdan Hvidben var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva. Man kan læse om Halfdan i Ynglingesaga og i totten Af Upplendinga konungum (da. Om Opplands konger). http://heimskringla.no/wiki/Ynglinga_saga, afsnit 46 og Om Opplands Konger, i Oldtidssagaerne, bind 4, s. 165
Rørik Rørik var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød). Han var søn af kong Hårik og bror til Siggeir. Hrærekr (oldisl.) http://heimskringla.no/wiki/B%C3%B3sa_saga_ok_Herrau%C3%B0s
Siggeir Siggeir var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød). Han var søn af kong Hårik og bror til Rørik. http://heimskringla.no/wiki/B%C3%B3sa_saga_ok_Herrau%C3%B0s
Tuarek Tuarek var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød).
Faramund Faramund var ifølge overleveringerne sagnkonge over frankerne og regerede i begyndelsen af 400-tallet. Der er ingen pålidelige historiske kilder til hans eksistens. Pharamond https://da.wikipedia.org/wiki/Faramund https://en.wikipedia.org/wiki/Pharamond
Thorolf Smør Thorolf Smør var en norsk bonde, som kom til Island i landnamstiden sammen med vikingen Floke Vilgerdarson. Thoralf Smør Man kan læse om Thorolf Smør i Landnámabók (Bogen om bosættelserne). Bog 1, kap. 5 http://heimskringla.no/wiki/Landnamabogen_1
Tiberinus Tiberinus er en flodgud (gud for Tiber) i romersk mytologi. https://referenceworks-brillonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/entries/brill-s-new-pauly/river-gods-e413340#e413360 https://de.wikipedia.org/wiki/Tiberinus, http://www.archive.org/stream/ausfhrlichesle05rosc#page/466/mode/1up
fe En fe er et overnaturligt væsen i bl.a. fransk, engelsk og irsk folketro. Feerne ledes i engelsk og irsk tradition af en konge og dronning. Grundtvig anvender ofte fe som betegnelse for Fedronningen (eng. ‘The Fairy Queen’), der fordanskes til Elverdronningen. Feer minder om de nordiske alfer og elverfolk, men er tættere knyttet til forudsigelsen af menneskers skæbne. Navnet fe er afledt af fata, lat. skæbner. Kilde: Holbek og Pio, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 42-45 Elverkongen: Oberon er en engelsk udgave af ty. Alberich Grundtvig omtaler ofte Elverdronningen som Feen. 477B Oplysninger: Feer høre egenlig til det Arabiske Billedsprog, som kvindelige Luft-Væsener, der efter Lune giør Lykke og Ulykke
Ôstara Ôstara er gudinde for forår og morgenrøde i germansk og angelsaksisk mytologi. Ôstara har givet påsken dens ty. og eng. navne Ostern og Easter. Austro Ēostra Ôstara er kun omtalt af Beda. Kilde: Simek s. 90-91 og 334 og Grimms ordbog http://www.woerterbuchnetz.de/DWB?lemma=oster Beda (de temporum ratione cap. 13) Ôstara er etymologisk set forbundet med morgenrøden
lygtemand En lygtemand er et lille overnaturligt væsen i nordisk folketro. Lygtemændene bor i moser og ved høje. Med deres ofte blå eller røde lys lokker de mennesker på afveje. Lygtemand betegner i dag også det flimrende lys, der i moser ofte ses ved jordens overflade. Bibetydningen flimrende lys er hovedposten i DDO 1. Folketroens lygtemand har nummer 1.a. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lygtemand Kilde: Holbek og Pio, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 138-140
Tranne Tranne var en russisk sagnfyrste. Trane Man kan læse om Tranne hos Saxo (2. bog). Trane fra Grundtvig
Gudrun Gudrun var en troldkvinde i den nordiske sagnhistorie. Hun var mor til to sønner, der ved hjælp af trolddom slog Jarmerik. Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog). Saxoregistret
Hviding Hviding var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan. Hvidting Høding Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog). Saxoregistret
Kervil Kervil var en irsk sagnkonge. Keroil Man kan læse om Kervil hos Saxo (5. bog). Saxoregistret
Løgde Løgde var navnet på et berømt sværd, som tilhørte Ole den Raske. Man kan læse om Løgde hos Saxo (7. bog). Lygte Saxoregistret
Lysing Lysing var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan. Man kan læse om Lysing hos Saxo (7. bog). Saxoregistret
Melbrik Melbrik var en skotsk sagnjarl. Man kan læse om Melbrik hos Saxo (2. bog). Saxoregistret
Melbrik Melbrik var i nordisk sagnhistorie en irsk konge, der blev dræbt af Regnar Lodbrog. Melbrikt Man kan læse om Melbrik hos Saxo (9. bog). Saxoregistret, saxo bog 9.4.35; redigeret af JT 2021-03-18
Rusla Rusla var en norsk skjoldmø, tilhørende den danske sagnhistorie. Man kan læse om Rusla hos Saxo (4., 7. & 8. bog). Saxoregistret
Sæla Sæla var en skjoldmø, søster til den norske sagnkonge Koller. Selle Sella Man kan læse om Sæla hos Saxo (3. bog). Saxoregistret. Selle fra Grundtvig
Sigvard Sigvard var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Halfdan. Sivord (Grundtvig) Man kan læse om Sigvard hos Saxo (6. & 7. bog). Saxoregistret
Skrøter Skrøter var navnet på den nordiske sagnhelt Erik den Veltalendes skib. Skroter Man kan læse om Skrøter hos Saxo (5. bog) Saxoregistret, kongen også kaldet Erik den veltalende
Stikla Stikla var en norsk skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun optræder i sagnkredsen om Frode Fredegod. Man kan læse om Stikla hos Saxo (5. & 7. bog). Saxoregistret
Styrbjørn Styrbjørn var en svensk stormand af kongelig æt. Han var høvding på Jomsborg. Man kan læse om Styrbjørn hos Saxo (10. bog). Saxoregistret
Ulvild Ulvild var datter af den danske sagnkonge Hadding, som hun forrådte. Ulvilda Ulvilde Man kan læse om Ulvild hos Saxo (1. & 2. bog). Saxoregistret
Vikar Vikar var en norsk sagnkonge. Vikar optræder i personkredsen omkring den jordiske Odin. Man kan læse om Vikar hos Saxo (6. bog). Saxoregistret
Hvidsærk Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog og blev siden en russisk sagnfyrste. Vitserk Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog). Saxoregistret
Ræv Ræv var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger, der drog til kong Gøtrik for at udfordre dennes gavmildhed. Man kan læse om ham hos Saxo (8. bog). Saxoregistret, 8.16.1 ff.
Røde Røde var en russisk kriger i nordisk sagnhistorie. Røde optræder samtidig med den norske sagnkonge Regnald. Rødd Man kan læse om Røde hos Saxo (7. bog). Saxoregistret
Murial Murial var en skotsk sagnkonge. Man kan læse om Murial hos Saxo (9. bog). Saxoregistret; Zeeberg
Halfdan Halfdan var en svensk sagnkonge, søn af Erik den Veltalende. Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog) Saxoregistret
Den vilde jæger Den vilde jæger var en mandlig sagnfigur i nordeuropæisk folketro. Den vilde jæger red om natten gennem luften. I dansk folketro blev han ofte ledsaget af hunde. Den vilde jæger optrådte under forskellige navne i de enkelte lande og egne. Han hed Odinsjægeren i Jylland, kong Volmer på Sjælland og Jon Opsal på Møn. Grundtvig bruger ham ofte i abstrakt form som en konge over døden. Kilde Holbek og Piø, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 100-107. Se også Simek, lemma Wildes Heer s. 491 f. med en interessant, men for basen irrelevant historisk forklaring på sagnets oprindelse.
Mistelten Mistelten er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Sværdet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning.
Valdar Valdar var en sagnkonge i Danmark og Skåne. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Man kan læse om Valdar i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. se også Suhm (1782), Historie af Danmark, tome 1, s. 426
Kjárr Kjárr var en sagnkonge i Valland. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Kjárr kendes bl.a. fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. https://en.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A1rr og Suhm (1779) Tabeller til den critiske Historie af Danmark, s. 425
Alrik Alrik var en sagnkonge i Northumbria. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Alfrik hin djærve Alrik kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. se også Suhm (1782) Historie af Danmark, tome 1, s. 426
Itrek Itrek er navnet på en skakbrik. Den optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Ítrekr Irak Itrek kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. Personregister over Nordisk Oldtid, samt Guðni Jónsson Fornaldarsögur Norðurlanda (personregister https://heimskringla.no/wiki/Fornaldars%C3%B6gur_Nor%C3%B0urlanda_I-IV_-_Nafnaskr%C3%A1:_Mannan%C3%B6fn). Irak fra Grundtvig
Andad Andad er navnet på en skakbrik. Den optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Andaðr Andot Andad kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. Personregister over Nordisk Oldtid, samt Guðni Jónsson Fornaldarsögur Norðurlanda (personregister https://heimskringla.no/wiki/Fornaldars%C3%B6gur_Nor%C3%B0urlanda_I-IV_-_Nafnaskr%C3%A1:_Mannan%C3%B6fn). Andot fra Grundtvig
Grunder Herred Grunder Herred er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes ved det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge) og Risaland. Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Grunder Herred kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. N.M. Petersen (1837) Oldnordiske Sagaer, https://heimskringla.no/wiki/Geografisk_register#G
Helgrind Helgrind er i den nordiske mytologi navnet på en port eller låge til dødsriget Hel. Helgrind kan dog også opfattes som selve gærdet omkring dødsriget. Helgrind nævnes bl.a. i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. kilde: Simek 2006, Lexikon der germanischen Mythologie, s. 180
Udødelighedens Ager Udødelighedens Ager er i den nordiske mytologi navnet på et sted, hvor alle, som kom, ville blive helbredt for sygdom og alderdom, og ingen ville dø. Odainsager Ódáinsakr Udødelighedens Ager optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes det ved Glæsesvoldene. Man kan læse om Udødelighedens Ager i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. kilde og normform: Lassen 2016-, bind 2. Odainsager: fra Grundtvig
Guldbro Guldbro er i sagnhistorien navnet på en bro af guld mellem menneskenes og uhyrernes (jætternes) verden. Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene. Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. Saxo 8,14,7. Zeeberg
Dyrendal Dyrendal er i sagnhistorien navnet på det sværd, der blev båret af helten Roland. Dyrendal kendes fra Rolandskvadet, men ordet kan også betegne et kampsværd i al almindelighed.
Invidia Invidia er en personifikation af misundelsen i romersk mytologi. Invidia kendes bl.a. fra Ovids Metamorfoser.
Harald Harald var en gravrøver i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog).
Henrik af Sachsen Henrik var en sagnkonge i Sachsen. Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog).
Loker Loker var en sagnhøvding over kurerne (kureterne). Man kan læse om Loker hos Saxo (1. bog).
Asmund Asmund var en norsk sagnkongesøn. Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog).
Henrik Henrik var en norsk sagnkongesøn, der døde før sin far, Asmund. Harek Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog). Harek: Grundtvig - men ifølge hans egen note i Saxo-oversættelsen bind 1, s. 302, retter han, fordi han mener, at der er tale om en anden person?. Skal vi i så fald oprtette denne som selvstændig post?, VAP 2019-09-09
Gunhild Gunhild var en svensk sagndronning, gift med Asmund. Efter hans død begik hun selvmord. Gunnild Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog).
Uffe Uffe var søn af den svenske sagnkonge Asmund. Ubbe Man kan læse om Uffe hos Saxo (1. bog).
Hunding Hunding var en nordisk sagnkriger. Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog).
Siegfried af Sachsen Siegfried var en sagnhertug i Sachsen. Sigfred Man kan læse om Siegfried hos Saxo (1. bog).
Toste Slyngel Toste Slyngel var en jysk sagnhøvding. Man kan læse om Toste hos Saxo (1. bog).
Thorkil Thorkil var en af sagnkongen Frode den Førstes hirdmænd. Man kan læse om Thorkil hos Saxo (2. bog).
Olav Geirstadalv Gudrødsen Olav Geirstadalv var en norsk sagnkonge af ynglingeætten. Olav var angivelig halvbror til Halvdan Svarte. Óláfr geirstaðaalfr Guðrøðsson Olav på Gierestad Man kan læse om Olav i Snorres Ynglingesaga. kilde: https://nbl.snl.no/Olav_Geirstadalv og https://snl.no/Olav_Geirstad-alv
Håkon Håkon var en nordisk sagnkriger. Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog).
Roe Roe var en dansk sagnkriger, søn af Frode den Første. Man kan læse om Roe hos Saxo (2. bog). Roe kan forveksles med sin nevø med det næsten enslydende navn, Roar. Nevøen var imidlertid søn af Halvdan.
Skate Skate var høvding i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog).
Thora Thora var en nordisk sagnfigur, Helges elskerinde (eller voldtægtsoffer), bosiddende på Thurø. Man kan læse om Thora hos Saxo (2. bog).
Thurø Thurø var hjemsted for sagnfiguren Thora, Helges elskerinde (eller voldtægtsoffer). Man kan læse om Thurø hos Saxo (2. bog).
Sirik Sirik var en saksisk sagnkonge. Man kan læse om Sirik hos Saxo (2. bog).
Ubbe Ubbe var en dansk sagnkriger. Man kan læse om Ubbe hos Saxo (3. bog).
Frode den Raske Frode var en dansk sagnkonge, far til Dan. Frode Bravkarl Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog). Frode Bravkarl fra Grundtvig
Frøger Frøger var en norsk sagnkonge. Froger Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog). Froger fra Grundtvig
Agge Agge var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere. Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog).
Kole Kole var stedfar til den danske sagnkonge Frode Fredegod. Koll Kole var gift med Gøtvar og far til tre sønner. Man kan læse om Kole hos Saxo (5. bog).
Kraka Kraka var stedmoder til den norske sagnhelt Erik den Veltalende. Man kan læse om Kraka hos Saxo (5. bog). Hun kan forveksles med Regnar Lodbrogs hustru af sammen navn.
Alvild Alvild var datter af sagnkongen Gøthar og gift med Frode Fredegod. Hun kan forveksles med kong Skjolds hustru af samme navn. Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog).
Skate Skate var en tysk sagnhøvding. Man kan læse om Skate hos Saxo (1. bog).
Alvild Alvild var en dansk sagndronning, gift med kong Skjold. Hun kan forveksles med Frode Fredegods hustru af samme navn. Man kan læse om Alvild hos Saxo (1. bog).
Ring Ring var en sjællandsk sagnhøvding. Man kan læse om Ring hos Saxo (1. bog).
Sumle Sumle var en finsk sagnkonge. Man kan læse om Sumle hos Saxo (1. bog).
Signe Signe var datter af den finske sagnkonge, Sumle. Man kan læse om Signe hos Saxo (1. bog).
Gro Gro var en dansk sagndronning, gift med Gram. Man kan læse om Gro hos Saxo (1. bog).
Thorild Thorild var en svensk sagndronning, gift med Hunding. Man kan læse om Thorild hos Saxo (2. bog).
Regner Regner var en svensk sagnkonge. Han var blandt andet far til Erik den Veltalende. Man kan læse om Regner hos Saxo (2. bog).
Skalk Skalk var en vendisk sagnkonge. Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).
Hodbrod Hodbrod var en svensk sagnkonge. Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog).
Gevar Gevar var plejefar til den svenske sagnkonge Høder, som var bror til kong Adils. Geuar Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog).
Bjarmeland Bjarmeland er en ikke nærmere bestemt lokalitet ved Hvidehavet (Rusland). Man kan læse om Bjarmeland flere steder hos Saxo.
Gunne Gunne var den nordiske sagnkonge Gevars statholder og drabsmand. Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog).
Herlek Herlek var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar. Herlet (Grundtvig) Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog).
Gerik Gerik var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar. Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog).
Vestmar Vestmar var plejefar til den danske sagnkonge Frode Fredegod. Vestmar var far til 12 sønner, hvoraf tre alle hed Grep, eftersom de var trillinger. Man kan læse om Vestmar hos Saxo (5. bog).
Gunver den Smukke Gunver den Smukke var en dansk sagnkongedatter, søster til Frode Fredegod. Gunvor Gunvor hin Venne Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog). Gunvor hin Venne fra Grundtvig
Hanunde Hanunde var en hunnisk sagnkongedatter, gift med Frode Fredegod. Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog).
Odd Odd var en af sagnkongen Frode Fredegods krigere og nært beslægtet med ham. Man kan læse om Odd hos Saxo (5. bog).
Gøtar Gøtar var en norsk sagnkonge. Gøthar Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog).
Olimar Olimar var en russisk sagnkonge. Man kan læse om Olimar hos Saxo (5. bog).
Ønef Ønef var en nordisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod. Onef Man kan læse om Ønef hos Saxo (5. & 7. bog). Onef fra Grundtvig
Glomer Glomer var en nordisk sagnkriger. Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog).
Arnthor Arnthor var en norsk sagnkonge. Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog).
Thore den Lange Thore var en sagnkonge over Jämtland. Man kan læse om Thore hos Saxo (5. bog).
Hun Hun var sagnkonge over folkeslaget hunnerne. Man kan læse om Hun hos Saxo (5. bog).
Revel Revel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod. Revil Man kan læse om Revel hos Saxo (5. bog). Revil fra Grundtvig
Dimar Dimar var en sagnkonge i Jämtland, som var skatskyldig til Frode Fredegod. Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog).
Dag Dag var en russisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod. Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog).
Hidensø Hidensø var en ø ved Rügen. Hedinsøe Hiddensee Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.).
Bjørn Bjørn var en norsk sagnhøvding. Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog).
Alf Alf var en norsk sagnhøvding. Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog).
Thengil den Høje Thengil den Høje var i nordisk sagnhistorie en konge i Finmarken. Han kæmpede på den svenske kong Rings side i Bråvallaslaget. Thengel Man kan læse om Thengil hos Saxo (5. & 8. bog). se Zeebergs register
Brand Brand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Man kan læse om Brand hos Saxo (5. bog).
Bjarbe Bjarbe var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Bjarre Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog). Bjarre fra Grundtvig
Brod Brod var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Brodd Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog). Brodd fra Grundtvig
Hjarrande Hjarrande var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog).
Tyrving Tyrving var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Tirfing Man kan læse om Tyrving hos Saxo (5. bog).
Tand Tand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Man kan læse om Tand hos Saxo (5. bog).
Hjortvar Hjortvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog).
Hjartvar Hjartvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog).
Bild Bild var en norsk sagnkriger. Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog).
Brod Brod var en norsk sagnkriger. Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog).
Hvirvel Hvirvel var en høvding i nordisk sagnhistorie. Hvirvil Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog). JT 2021-02-09: Se Zeebergs register; jeg ved ikke om kronologien passer, men if. Zeeberg optræder han både i 4. og 7. bog
Gunnolm Gunnolm var en norsk sagnkriger. Gunholm Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog). Gunholm fra Grundtvig
Besse Besse var en nordisk sagnfigur, ven med Gram. Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog).
Vespasius Vespasius var en sagnhøvding i den russiske by Paltiska. Man kan læse om Vespasius hos Saxo (2. bog).
Handvan Handvan var en sagnkonge i byen Dynaborg. Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog).
Thorald Thorald var en svensk sagnkongesøn. Thorvald Man kan læse om Thorald hos Saxo (2. bog).
Vitthe Vitthe var en frisisk sagnkriger. Vitte Man kan læse om Vitthe hos Saxo (2. bog). Vitte fra Grundtvig
Dalemand Dalemand var en sagnkommandant i London. Dalmand Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog). Dalmand: grundtvig
Eske Eske var en dansk sagnjarl. Heske Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog). Heske: Grundtvig
Eir Eir var en dansk sagnjarl. Man kan læse om Eir hos Saxo (2. bog).
Ler Ler var en dansk sagnjarl. Hler Man kan læse om Ler hos Saxo (2. & 8. bog).
Skalk Skåning Skalk Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Skalk Skåning hos Saxo (5. & 8. bog). JT 2021-02-09: tilføjet oplysning om deltagelsen i Bråvallaslaget.
Skalk Skalk var den danske sagnhelt Bjarkes kammersvend. Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog).
Kuse Kuse var en finsk sagnkonge. Man kan læse om Kuse hos Saxo (3. bog).
Viglek Viglek var en dansk sagnkonge. Viglet Man kan læse om Viglek hos Saxo (4. bog). Viglet: Grundtvig
Hermuthrud Hermuthrud var en kløgtig og selvbevidst skotsk sagndronning, som optræder i forbindelse med Amled. Hærm-Drude Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog). Hærm-Drude: grundtvig
Undensakre Undensakre er muligvis et navn for dødsriget. Det optræder i forbindelse med Amled. Man kan læse om Undensakre hos Saxo (4. bog). Zeeberg
Ømod Ømod var en svensk sagnhøvding. Hømod Man kan læse om Ømod hos Saxo (4. bog). Hømod: Grundtvig
Øgrim Øgrim var en svensk sagnhøvding. Han optræder, kort tid efter at Uffe hin Spages søn Dan regerede. Høgrin Man kan læse om Øgrim hos Saxo (4. bog). Høgrin (Grundtvig)
Frodes ø Frodes ø var en norsk ø, opkaldt efter Frode den Raske, der gjorde landgang dér efter at have slået ti norske hærførere ihjel. Frodøe Man kan læse om Frodes ø hos Saxo (4. bog). Zeeberg. Frodøe fra Grundtvig.
Sigtryg Sigtryg var en svensk sagnkonge. Man kan læse om Sigtryg hos Saxo (1. bog).
Dynaborg Dynaborg var en sagnhistorisk by i Østersøregionen. Dunaborg Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog). Zeeberg. Dunaborg fra Grundtvig
Grip Grip var en svensk jætte. Man kan læse om Grip hos Saxo (1. bog). Zeeberg
Svarin Svarin var en sagnjarl i Götaland. Man kan læse om Svarin hos Saxo (1. bog). Zeeberg
Grida Grida var en tyskfødt sagndronning, gift med kong Dan. Grythe Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog). Zeeberg. Grythe fra Grundtvig.
Liser Liser var en dansk sagnhøvding og sørøver. Man kan læse om Liser hos Saxo (1. bog). Zeeberg
Thuning Thuning var en svensk sagnkriger, Haddings fjende. Tønning Man kan læse om Thuning hos Saxo (1. bog). Zeeberg. Tønning fra Grundtvig.
Rotala Rotala var en by i sagntidens Estland. Rotale Man kan læse om Rotala hos Saxo (2. bog). Zeeberg. Rotale fra Grundtvig.
Kolle Kolle var en sagnhøvding og lejesoldat. Man kan læse om Kolle hos Saxo (1. bog). Zeeberg
Brak Brak var stedfar til den norske sagnhelt Erik den Veltalende (Erik Ordkræng). Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog). Zeeberg
Alf Alf var søn af den danske sagnkonge Frode Fredegod og bror til Øfura. Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog). Zeeberg
Rosthiuf Rosthiuf var en finsk spåmand, tilhørende den danske sagnhistorie. Man kan læse om Rosthiuf hos Saxo (3. bog). Zeeberg
Fanning Fanning var en norsk sagnkriger. Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog). Zeeberg
Buge Buge var norsk sagnkriger. Bugge Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog). Zeeberg. Bugge fra Grundtvig.
Finn Finn var norsk sagnkriger. Man kan læse om Finn hos Saxo (4. bog). Zeeberg
Isulf Isulf var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere. Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog). Zeeberg
Strumik Strumik var en sagnkonge hos venderne. Strunke Man kan læse om Strumik hos Saxo (5. bog). Zeeberg. Strunke fra Grundtvig.
Frodefjeld Frodefjeld (i Norge) er et af de to steder, hvor den danske sagnkonge Frode Fredegod lod udlægge guldsmykker for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Det andet sted var Viken. Frodes Klippe Man kan læse om Frodefjeld hos Saxo (5. bog).
Mid-Odin Mid-Odin var menneskets eller halvgudens Odins afløser. Han var ligeledes trolddomskyndig. Med-Odin Man kan læse om Mid-Odin hos Saxo (1. bog). Zeeberg. Med-Odin fra Grundtvig.
Glum Glum var den nordiske sagnkonge Haddings skatmester. Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog). Zeeberg
Dorne Dorne var en sagnkonge i Kurland på Haddings tid. Daarne Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog). Zeeberg. Daarne fra Grundtvig
Gervendel Gervendel var en jysk sagnjarl på Amleds tid. Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog). Zeeberg
Fjallar Fjallar var en skånsk sagnjarl på Amleds tid. Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog). Zeeberg
Mævel Mævel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod. Mevil Man kan læse om Mævel hos Saxo (5. bog). Mevil fra Grundtvig
Gunthjov Gunthjov var en sagnkonge i Värmland på Frode Fredegods tid. Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog).
Ømi havn Ømi havn er opkaldt efter den i øvrigt ukendte nordmand Ømi. Den svenske sagnkonge Gøtar måtte på et tidspunkt lægge op her på grund af modvind. Øm-Sund Man kan læse om Ømi havn hos Saxo (5. bog). Øm-Sund fra Grundtvig
Virtus Virtus er en personifikation af mod og manddom i romersk mytologi. kilde: Wardle, David (Cape Town), “Virtus”, in: Brill’s New Pauly, Antiquity volumes edited by: Hubert Cancik and , Helmuth Schneider, English Edition by: Christine F. Salazar, Classical Tradition volumes edited by: Manfred Landfester, English Edition by: Francis G. Gentry. Consulted online on 17 September 2019. http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1163/1574-9347_bnp_e12205670> The Latin word virtus generally refers to the essence of 'man' (vir), expressed in particular as courage (on other meanings, cf. Virtue). However, as a concept of social and ethical values, the Latin virtus translated the Greek aretḗ. In Christian usage, too, virtus comprises many different 'virtues' (Aug. Civ. 4,20). At Rome, V. was honoured as the goddess of 'manfulness', at first in association with Honos. The circumstances of temple foundations and the cultic iconography of V. on Republican and Imperial coins (a helmeted female figure with a lance, her foot often resting on spoils of war) suggest a close connection with war and warfare. Normform: grundtvig: Tapperheden
Tuisto Tuisto er en gud og germanernes stamherre ifølge Tacitus' Germania. Sønnen Mannus fik tre sønner, hvorfra ingevonerne, hermionerne og istvonerne stammer. Tuisco Tuiske (Grundtvig) Kilde: Simek. Sønnen Mannus fik tre sønner, hvorfra ingevonerne, hermionerne og istvonerne stammer.
Filimer Filimer var en gotisk sagnkonge. Han førte goterne fra Østersøens sydkyst til Det Sorte Hav. Filimer optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Fastid Fastid var en sagnkonge hos det germanske folkeslag gepiderne. Fastid optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Ostragotha Ostragotha var en gotisk sagnkonge. Han er kendt for at have invaderet Romerriget omkring 250 e.Kr. Ostragota Ostragothas historiske eksistens debatteres fortsat af forskningen. Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter).
Balamir Balamir var en hunnisk konge fra den gotiske sagnhistorie. Balamber Balamir erobrede alanernes rige og gjorde goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet) til sine vasaller. Balamir optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Balamirs historiske eksistens er omstridt. Jordanes 248. https://de.wikisource.org/wiki/RE:Balamber https://en.wikipedia.org/wiki/Balamber
tervinge Tervingerne var en gotisk folkestamme. Tervingerne var sammen med greutungerne en af de vigtigste gotiske stammer i 200-tallet. Senere blev de to navne afløst af betegnelserne ostrogoter og visigoter. https://da.wikipedia.org/wiki/Gotere ej i DSDE
greutunge Greutungerne var en gotisk stamme, (“Folket fra stepperne”). gridunge (Grundtvig) Greutungerne var sammen med tervingerne en af de vigtigste gotiske stammer i 200-tallet. Senere blev de to navne afløst af betegnelserne ostrogoter og visigoter. https://da.wikipedia.org/wiki/Gotere
Ambrosius Aurelianus Ambrosius Aurelianus var en sagnomspunden hærfører af romersk-britisk afstamning. Han bekæmpede den angelsaksiske invasion og besejrede fjenderne i slaget ved Mount Badon. Man kan læse om Ambrosius Aurelianus hos den angelsaksiske historiker Beda. AA blev i walisisk tradition kaldt Emrys Wledig. Hvis Grundtvig nævner denne staveform, opret en sameAs-post (myth2025.a) Kilde: https://doi.org/10.1093/ref:odnb/436 Ambrosius Aurelianus [called Emrys Wledig] (fl. 5th cent.), military leader, successfully resisted the Anglo-Saxon advance across Britain. What little specific information can be established about him and his activities derives from chapter 25 of the De excidio Britanniae by Gildas, which was the source for Bede's account in his Historia ecclesiastica gentis Anglorum.
Merlin Merlin var en engelsk-bretonsk troldmand. I 1100-tallet bredte sagnet om Merlin sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner. beskrevet parallelt til Kong Arthur. http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_f%C3%B8r_1579/Arthurdigtning.
Humber Humber var en sagnkonge over hunnerne ifølge den engelske tradition. Han invaderede Nordengland, men blev besejret og druknet i den flod, der siden har båret hans navn. Man kan læse om kong Humber hos Geoffrey of Monmouth. Humber in Geoffrey of Monmouth's History (ii. 1–2), a king of the Huns who invaded northern Britain. He was defeated by Locrine, who drowned him in the river Albus which afterwards bore his name. The story is told in Spenser's Faerie Queene (ii. x. 15–16). Humber. In Drabble, M., Stringer, J., & Hahn, D. (Eds.), The Concise Oxford Companion to English Literature. : Oxford University Press. Retrieved 20 Apr. 2020, from https://www-oxfordreference-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/view/10.1093/acref/9780199214921.001.0001/acref-9780199214921-e-3053 Geoffrey of Monmouth, d. 1155, engelsk krønikeskriver og biskop. Geoffrey skrev ca. 1135 Historia regum Britanniae, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen%2c_Europa/Geoffrey_of_Monmouth
Ingvar Ingvar var en fjern forfader til Hakon Ladejarl. Man kan læse om Ingvar hos Adam af Bremen. Inguar Ingvar var ifølge Grundtvig identisk med den svenske sagnkonge Yngve og dermed stamfader til ynglingerne. Adam af Bremen, latinsk udgave, linje 3: https://www.dmgh.de/mgh_ss_rer_germ_2/index.htm#page/84/mode/1up Stavemåden Ingvar i den danske oversættelse: https://heimskringla.no/wiki/Adam_af_Bremen:_Adeldag
Hauk Håbrok Hauk Håbrok var sendebud for Harald 1. Hårfager ifølge norrøn sagatradition. Man kan læse om Hauk Håbrok hos Snorri i Harald Hårfagers saga i Heimskringla. Grundtvig staver Høg Habrok https://snl.no/Hauk_H%C3%A5brok. Navnet Hauk Håbrok er trolig konstruert, han kan være identisk med den Helgrim som kom til York med et skip som gave fra kong Harald til kong Athelstan Helgrim =
Scota Scota var ifølge en middelalderlig tradition en egyptisk prinsesse. Hun grundlagde det skotske kongerige og gav navn til det. Scota var datter af en farao, som nogle daterer helt tilbage til Moses' tid. Scota nævnes især fra 1100-tallet og fremefter af skotske historikere. Ascherson, N. (2001). Scone, Stone of. In The Oxford Companion to Scottish History. : Oxford University Press. Retrieved 15 Sep. 2019, from https://www-oxfordreference-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/view/10.1093/acref/9780199234820.001.0001/acref-9780199234820-e-269. The Stone soon became incorporated into Scottish myths of origin. It was said that the eponymous Princess Scota, daughter of a pharaoh, had travelled to Spain and then Ireland and, finding the Stone being used there as a throne, had brought it with her on her final journey to Scotland
Brutus af Troja Brutus af Troja var ifølge middelalderlig tradition en britisk sagnkonge. Han grundlagde og lagde navn til det britiske kongerige. Brutus var efterkommer af Æneas og altså af trojansk afstamning. Brutus nævnes første gang i værket Historia Brittonum fra 800-tallet.
Lucretia Lucretia er i romersk mytologi og europæisk litteratur symbolet på den trofaste hustru. Hun begik selvmord efter at være blevet voldtaget af kong Tarquinius Superbus, der havde truet hende til samleje. Efter skændselsgerningen tilkaldte Lucretia sin mand, forklarede ham sammenhængen og begik selvmord, så snart han og nogle andre familiemedlemmer havde svoret at ville hævne hende. I den romerske historieskrivning blev dette begyndelsen til enden på de etruskiske kongers magt i Rom i 509 f.Kr. https://holbergordbog.dk/ordbog?query=lucretia http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Lucretia
Ibrand Ibrand var en havfrue, der ifølge folkevisen Havfruens Spaadom (DgF 42) forudsagde Christian 4.s fødsel. Hun omtales også i Peder Hansen Resens Kong Frederichs den Andens Krønicke (1680).
Oddrun Oddrun var søster til hunnerkongen Atle i tidlig nordisk/germansk middelalderhistorie og kongesønnen Gunnars elskede. Man kan læse om Oddrun i Gudrunkvadene og Oddruns klage i Den ældre Edda.
Ortnit Ortnit var en lombardisk konge, som kendes fra tysk sagnhistorie. Man kan læse om Ortnit i de tyske Heldenbücher. https://de.wikipedia.org/wiki/Ortnit og https://de.wikipedia.org/wiki/Heldenb%C3%BCcher
Broder Broder var en søn af den danske sagnkonge Jarmerik. Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog), hvor han anklages for at have forført sin stedmor, den smukke Svanild.
Siggejr Siggejr var konge af Götaland i den nordiske sagnhistorie. Siggeir. Man kan læse om Siggejr i Vølsungernes saga og Skáldskaparmál. https://en.wikipedia.org/wiki/Siggeir
Rere Rere var konge over Hunaland i følge germansk sagnhistorie. Han var Odins sønnesøn og blev far til Vølsung, stamfader til vølsungerne. Rere var søn af Sige. Rerir (oldisl.) Man kan bl.a. læse om Rere i Vølsungernes saga. Lassen: Oldtidssagaerne, bind 1, s. 54-56
Ægirshjelm Ægirshjelmen var i germansk sagnhistorie en hjelm, som Sigurd Fafnersbane tog som bytte, efter at han havde slået Fafner ihjel. Ægirshjelmen hensætter alle, der ser den, i skræk og rædsel. Man kan læse om Ægirshjelmen (rædselshjelmen) i Vølsungernes saga. Se Simek, s. 3 f., Oldtidssagaerne, bd. 1, s. 86
Odder Odder var i germansk sagnhistorie søn af dværgen Reidmar og bror til Regin, der smedede sværdet Gram, og Fafner, der blev dræbt af Sigurd. Otur Man kan læse om Odder i bl.a. Vølsungernes saga. Se registeret til Oldtidssagaerne, bd. 1 eller Den poetiske Edda
Erp Erp og Ejtel var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie. Erpr Gudrun slog Erp og Eitel ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre. Man kan læse om Erp i Den ældre Edda. Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 558
Ejtel Ejtel og Erp var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie. Eitill Gudrun slog Ejtel og Erp ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre. Man kan læse om Ejtel i Den ældre Edda. Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 558
Vinge Vinge var kong Atles sendebud ifølge den nordiske sagnhistorie. Vingi Man kan læse om Vinge i Vølsungernes saga og Den ældre Edda Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 573
Sigmund Sigmund var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Sigurd Fafnersbane og Gudrun. Han blev slået ihjel som treårig af Guttorm. Man kan læse om Sigmund i Den Yngre Edda(Snorres Edda). Se Snorris Edda (2012), s. 165
Lymdalen Lymdalen var hjemsted for bl.a. valkyrien Brynhild (nordisk/germansk sagnhistorie). Hlymdalir Lymdalen nævnes fx i Vølsungernes saga. Se Oldtidssagaerne, bd. 1, s. 101
Frakke Frakke var en kæmpe i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Bemune og Starkad (Stærkodder). Man kan læse om Frakke hos Saxo (6. bog). Zeebergs register: Frakke, nordisk sagnkæmpe, 6.5.8.
Håkon Håkon var en sagnkonge over folkestammen nidrerne i Norge (Trøndelagen). Man kan læse om Håkon hos Saxo (1. bog). Se Zeebergs register, s. 479
Høking Høking var navnet på sagnkrigeren Agner Ingjaldsøns sværd. Høding Man kan læse om Høking hos Saxo (2. bog). Se Zeebergs register
Helge Helge var en norsk sagnkonge af Hålagoland. Man kan læse om Helge hos Saxo (3. bog). Se Zeebergs register
Thora Thora var en finsk sagnkongedatter. Hun optræder i sammenhæng med den jordiske Balder. Man kan læse om Thora hos Saxo (3. bog). Se Zeebergs register
Egder Egder var en sagnkonge i Finland og Bjarmeland på Frode Fredegods tid (nordisk sagnhistorie). Man kan læse om Egder hos Saxo (5. og 7. bog). Se Zeebergs register
Jotunheim I den nordiske sagnhistorie omtales et jordisk Jotunheim, der bebos af mennesker, ikke jætter, og som udgør et højfjeldsområde i Norge.
Guttorm Guttorm var en dansk sagnkonge, søn af Gram og bror til Hadding. Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). Se Zeebergs register
Guttorm Guttorm var gift med Ulvild, datter af den danske sagnkonge Hadding. Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). Se Zeebergs register
Hellespont Hellespont betegner hos Saxo landene mod øst. Man kan læse om Hellespont hos Saxo (1., 8. & 9. bog). Se Zeebergs register
Ubbe Ubbe var en dansk sagnjarl, gift med Ulvild, datter af Hadding. Han var bror til Svanhvide. Man kan læse om Ubbe hos Saxo (2. bog). Se Zeebergs register
Humble Humble var en dansk sagnkonge, søn af kong Dan og barnebarn til Humble. Man kan læse om Humble hos Saxo (1. bog). Må ikke forvekles med kong Dans far, Humble (myth432)
Skate Skate var en dansk sagnkonge, søn af Frode den Første. Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog). Må ikke forveksles med myth1919 og myth1931
Walter Walter var en helt fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Hildegund stjal han rigdomme fra hunnerkongen Attila. Valder Waldere Man kan læse om Walter i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen. no. + eng. wiki: Waldere
Hildegund Hildegund var i nordisk sagnhistorie en heltinde fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Walter stjal hun rigdomme fra hunnerkongen Attila. Hildegyth Man kan læse om Hildegund i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen. no. + eng. wiki: Waldere.
Modtryd Modtryd var en kvinde i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Hun var gift med anglerkongen Uffe. Drude Mōdþryðo (angelsaksisk) Thryde Tryde Þryðo (angelsaksisk) Ædelthryde (Grundtvig) Man kan læse om hende i Sangen om Bjovulf.
Eomer Eomer var søn af Uffe og Modtryd (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Man kan læse om Eomer i Sangen om Bjovulf.
Ing Ing var en i øvrigt ukendt person i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han optræder indirekte i Sangen om Bjovulf som en daner, hvis omgangskreds kaldes ingvenner, dvs. ‘Ings venner’. Ing er også blevet sat i forbindelse med det norrøne Yngve i Yngve-Frej. Fulk, s. 470 https://da.wikipedia.org/wiki/Frej#Yngve-Frej
Ingævon Ingævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Istævon. Han har givet navn til ingævonerne. Man kan læse om i Ingævon hos Tacitus.
Istævon Istævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Ingævon. Han har givet navn til istævonerne. Man kan læse om i Istævon hos Tacitus.
Hermion Hermion var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Istævon og Ingævon. Man kan læse om Hermion hos Tacitus.
Tent Tent var en høvding i germansk sagnhistorie. Han var far til Istævon, Ingævon og Hermion. Man kan læse om i Tent hos Tacitus.
hjading En hjading er en af den nordiske sagnkonge Hedins afdøde krigere, som hver nat må deltage i ‘hjadningekampen’. heodening (angelsaksisk) Den bagvedliggende historie er denne: Valkyrien Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’.
Deor Deor var en i øvrigt ukendt digter i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han kendes kun for digtet Deors Klagesang, et angelsaksisk digt på 42 verslinjer. Deors Klagesang (The Laments of Deor) findes i Exeterbogen. https://en.wikipedia.org/wiki/Deor
Gerbjørn Gerbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Gerbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Gunbjørn Gunbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Gunbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Arnbjørn Arnbjørn var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Arnbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Stenbjørn Stenbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Stenbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Esbjørn Esbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. Asbjørn Man kan læse om Esbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Thorbjørn Thorbjørn var en norsk sagnhelt i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Thorbjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Bjørn Bjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Bjørn hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Åmund Åmund var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. Amund Anund Man kan læse om Åmund hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Frøke Frøke var i nordisk sagnhistorie en af den danske kong Fridlevs krigere. Man kan læse om Frøke hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Hythin Hythin var ifølge Grundtvig en jætte i nordisk sagnhistorie. Hos Saxo var han søn af den norske sagnkonge Fridlev. Hiden Man kan læse om Hythin i Grundtvigs oversættelse af Saxo (6. bog). Grundtvigs Saxo bog 6.4.4
Åne Bueskytte Åne Bueskytte var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. And Bueskytte Man kan læse om Åne hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Grubbe Grubbe var i nordisk sagnhistorie en norsk bonde. Man kan læse om Grubbe hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Oluf Oluf var søn af den danske kong Fridlev og den norske bondedatter Jurid (nordisk sagnhistorie). Olav Man kan læse om Oluf hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Jurid Jurid var i nordisk sagnhistorie den danske kong Fridlevs elskerinde og mor til deres søn, Oluf. Jurithe Man kan læse om Jurid hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Hanef Hanef var en sachsisk sagnkonge, der blev dræbt af den danske kong Frode Ejegod. Hanev Man kan læse om Hanef hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Flokke Flokke var en russisk sagnfyrste. Floke Man kan læse om Flokke hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Huglek Huglek var en irsk sagnkonge. Huglet Man kan læse om Huglek hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Gegad Gegad var en irsk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Gegad hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Svibdag Svibdag var en irsk kriger i nordisk sagnhistorie. Svibdav Man kan læse om Svibdag hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Vin Vin var en vendisk fyrste i nordisk sagnhistorie. Vind Man kan læse om Vin hos Saxo (6. & 8. bog). Se Zeebergs register
Visin Visin var i nordisk sagnhistorie en russisk kriger og slagsbroder af vældig størrelse. Vising Man kan læse om Visin hos Saxo (6. & 8. bog). Se Zeebergs register
Anafjeld Anafjeld er ifølge Saxo (6. & 8. bog) navnet på en klippetop i Rusland. Anefjeld placeret i mytebasen, da jeg ikke har kunnet henføre navnet til et virkeligt eller historisk sted; nævnes kun to gange i Saxo, begge i forbindelse med myth2117
Tanne Tanne var i nordisk sagnhistorie en østerlandsk sagnkriger og jætte. Man kan læse om Tanne hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Vasse Vasse var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie. Vaske Vaze (Grundtvig) Vilze (Grundtvig) Man kan læse om Vasse hos Saxo (6. & 8. bog). Se Zeebergs register. NB. Zeeberg adskiller Vaske og Vasse, der har to indgange i registeret bag i bogen, men giver samtidig en henvisning til samme bog, nemlig bog 6.5.15. Der kan selvfølgelig være en uklarhed i Saxos grundtekst
Hame Hame var en sachsisk kriger og slagsbroder i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog). Se Zeebergs register
Frode Frode var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald. Man kan læse om Frode hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Fridlev Fridlev var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald. Man kan læse om Fridlev hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Ingjald Ingjald var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge af samme navn. Ingel Man kan læse om Ingjald hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Åsa Åsa var i nordisk sagnhistorie dansk kongedatter, søster til kong Ingjald. Aase Man kan læse om Åsa hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Helge Helge var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, brudgom til Helga. Man kan læse om Helge og Helga hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Angantyr Angantyr var i nordisk sagnhistorie en kriger, den ældste af ni høvdingesønner, som alle blev nedlagt af Starkad (Stærkodder). Man kan læse om Angantyr hos Saxo (6. bog). Se Zeebergs register
Ulvild Ulvild var i nordisk sagnhistorie datter af den svenske kong Sigvard (eller Sivord). Ulvilde Man kan læse om Ulvild hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Signe Signe var i nordisk sagnhistorie datter af den svenske kong Karl og mor til Halfdan Bjerggram. Man kan læse om Signe hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Karl Karl var i nordisk sagnhistorie en svensk konge i Götaland. Man kan læse om Karl hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Harald Harald var i nordisk sagnhistorie søn af kong Harald og bror til den danske konge Halfdan Bjerggram. Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Regner Regner var i nordisk sagnhistorie plejefar til kongesønnerne Halfdan Bjerggram og Harald. Regin Man kan læse om Regner hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Erik Erik var en dansk konge i nordisk sagnhistorie, søn af Frode Olufsøn. Man kan læse om Erik hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Håkon Håkon var i nordisk sagnhistorie en svensk sagnkriger med magiske evner. Hakon Man kan læse om Håkon hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Vitolf Vitolf var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Vitolf hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Thore Thore var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som var ven af Halfdan Bjerggram. Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Toke Toke var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Toke hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Anund Anund var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Anund hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Sigvald Sigvald var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Hartben Hartben var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Hardben Harthbeen Man kan læse om Hartben hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register, NB. Zeeberg har Hartben i løbende tekst, men Hardben i registeret
Grimme Grimme var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. Grim Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Hader Hader var en norsk småkonge i nordisk sagnhistorie. Hather Man kan læse om Hader hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Thorild Thorild var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter og Halfdan Bjerggrams dronning. Thorilde Man kan læse om Thorild hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Asmund Asmund var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, søn af Halfdan Bjerggram og Thorild. Man kan læse om Asmund hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Ungvin Ungvin var i nordisk sagnhistorie en svensk konge over Götaland. Yngvin Man kan læse om Ungvin hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Sigrud Sigrud var i nordisk sagnhistorie en svensk kongedatter, datter af kong Ungvin. Sigrid Man kan læse om Sigrud hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Halfdan Hareskår Halfdan Hareskår var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, søn af den skånske høvding Borkar og kongedatteren Drot. Haldan Man kan læse om Halfdan hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Gunner Gunner var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som blev dræbt af den skånske høvding Borkar. Man kan læse om Gunner hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Regnald Regnald var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, der forsøgte at skjule sin datter Drot fra den svenske kriger Gunner. Man kan læse om Regnald hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Drot Drot var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter, der blev gift med den skånske høvding Borkar. De fik sønnen Halfdan Hareskår. Drotte Man kan læse om Drot hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Gøtrik den Milde Gøtrik var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, som forstærkede Dannevirke og var i konflikt med Karl den Store. Godfred Man kan læse om Gøtrik den Milde hos Snorro i Heimskringla og hos Saxo (8. bog). Han kendes også fra franske annaler og er muligvis identisk med den danske kong Gudfred (død 810). If. Zeeberg og opslagsværker, er der sammenfald mellem Gøtrik og Godmund, som findes i personbasen (pe922). Måske skal myteposten slettes? Se fx: https://da.wikipedia.org/wiki/Godfred - https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gudfred-810/ - se også Den store Danske, søg Gudfred
Magnild Magnild var en kvinde i nordisk sagnhistorie. Hun druknede, da hun var på vej over en flod, men ved hjælp af sin harpe spillede hendes elskede, Gaut, hende op af vandet. Maethhild Mathilda Mæðhild Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40) http://www.thehypertexts.com/Deor%27s%20Lament%20Translation.htm
Gaut Gaut var en mand i nordisk sagnhistorie. Da hans elskede Magnild faldt i en flod og druknede, spillede han hende op af vandet ved hjælp af sin harpe. Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40). http://www.thehypertexts.com/Deor%27s%20Lament%20Translation.htm
Hildiger Hildiger var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Drot og Gunner. Den svenske sagnkriger Gunner voldtog den norske kongedatter Drot, hvorved Hildiger blev avlet. Man kan læse om Hildiger hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Alver Alver var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Alver hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Sivar af Sachsen Sivar var i nordisk sagnhistorie en sachsisk konge, der blev slået ihjel af Halfdan Hareskår. Sigvard Man kan læse om Sivar hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Vesete Vesete var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der dræbte Halfdan Hareskår. Veset Man kan læse om Vesete hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Æsa Æsa var i nordisk sagnhistorie datter af kong Olof fra Värmland. Hun blev gift med den danske konge Ole den Raske. Esa Hetha (Grundtvig) Æse (Grundtvig) Man kan læse om Æsa hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Olof Olof var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af kong Alver. Oluf Man kan læse om Olof hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Ingjald Ingjald var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af kong Alver. Ingel Man kan læse om Ingjald hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Olav Olav var i nordisk sagnhistorie en norsk konge i Trøndelagen. Man kan læse om Olav hos Saxo (7. bog) Se Zeebergs register
Gunne Gunne var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og høvding fra Telemarken. Gunder Man kan læse om Gunne hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Grimme Grimme var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og kriger fra Telemarken. Grim Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog). NB. ikke den samme som myth2141 fra Saxo 7.2.12; Se Zeebergs register
Toke Toke var i nordisk sagnhistorie den norske røver og høvding Gunnes træl. Man kan læse om Toke hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Skat Skat var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, som bedrev voldtægt. Hans bror var Hjalle. Skate Man kan læse om Skat hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Hjalle Hjalle var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, som bedrev voldtægt. Han var bror til Skat. Hjall Man kan læse om Hjalle hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Olof Olof var i nordisk sagnhistorie en konge fra Värmland. Olofs datter Æse blev Ole den Raskes dronning. Oluf Man kan læse om Olof hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Ømund Ømund var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, søn af Æse og Ole den Raske. Omund Man kan læse om Ømund hos Saxo (7. & 8. bog). Se Zeebergs register
Thore Thore var en norsk småkonge ifølge nordisk sagnhistorie. Thord Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Blot-Toste Blot-Toste var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. Toste Man kan læse om Blot-Toste hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Ljot Uhyre Ljot Uhyre var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. Loter Blotmand Man kan læse om Ljot hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Sigurd Sigurd var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, far til Ole den Raske. Man kan læse om Sigurd hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Birvil den Blege Birvil den Blege var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger. Han kæmpede på den svenske sagnkonge Rings side i Bråvallaslaget. Birvil Blegnæb Man kan læse om Birvil hos Saxo (7. & 8. bog). Se Zeebergs register
Nef Nef var en høvding i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Nef hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Redvard Redvard var en høvding i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Redvard hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Rand Rand var en søkonge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Rand hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Brand Brand var en søkonge i nordisk sagnhistorie. Erand (Grundtvig) Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog). Se Zeebergs register
Åm Åm var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Amber Man kan læse om Åm hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Rade Fynbo Rade Fynbo var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Rathe hin fynske Man kan læse om Rade hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Roe Langskæg Roe Langskæg var i nordisk sagnhistorie en dansk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Ro Langskæg Man kan læse om Roe hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Salgård Salgård var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Salgard Man kan læse om Salgård hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Alf Aggesøn Alf Aggesøn var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Alf Aagesen Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Ølver den Brede Ølver var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Ølver hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Torve Torve var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Thorgny Man kan læse om Torve hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,1
Tymme den Sejlende Tymme den Sejlende var i nordisk sagnhistorie en sønderjysk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Tomme Man kan læse om Tymme hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Alf Alf var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Gøter Gøter var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Gother Man kan læse om Gøter hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,4
Tolke Tolke var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Tolker Man kan læse om Tolke hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,5
Imme Imme var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Yme Man kan læse om Imme hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,5
Odrik den Unge Odrik den Unge var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Otrit Man kan læse om Odrik hos Saxo (8. bog). Saxo 8,2,5
Grensle Grensle var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Grenzel Grenzli Man kan læse om Grensle hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.6
Hunger Hunger var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hun-Ger Man kan læse om Hunger hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.6
Humble Humble var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Humble hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.6
Bjare Bjare var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Bjar Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.6
Øme Øme var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hom Man kan læse om Øme hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Olav Olav var en kriger i nordisk sagnhistorie. Han var far til Harald, der kæmpede i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Olav hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7, i Zeebergs register skal han findes under Haraldus Olauo genitus patre
Hodbrod den Gale Hodbrod den Gale var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Hodbrod hin Galne Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Hunke Hunke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Humnehy Man kan læse om Hunke hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Harald Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Sigmund Sigmund, søn af Bemune, var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Sigmund hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Særk Særk, søn af Bemune, var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Særk hos Saxo (8. bog). Saxo 8.2.7
Ulf Ulf var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Ulv Man kan læse om Ulf hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Gøtar Gøtar var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Gothar Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Gute Alfsøn Gute Alfsøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Guthi Alfsøn Man kan læse om Gute hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,1
Gerd den Glade Gerd var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Geert hin Glade Man kan læse om Gerd hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,2
Grum fra Värmland Grum var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Glum hin Værmer (Grundtvig) Man kan læse om Grum hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,2
Thord den Nikkende Thord var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Thord med Nikket Man kan læse om Thord hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Sakse Fletter Sakse Fletter var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Saxo Flettir Man kan læse om Sakse hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,3
Grunde Grunde var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Grunder Man kan læse om Grunde hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Øde Øde var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Otte (Grundtvig) Man kan læse om Øde hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Grinder Grinder var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Grinder hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Tue Tue var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Tove (Grundtvig) Man kan læse om Tue hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Kol Kol var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Kold Man kan læse om Kol hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Bjarke Bjarke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Bjarke hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Hogne den Snedige Hogne den Snedige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Kloge-Hogne Man kan læse om Hogne hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Rok den Sorte Rok den Sorte var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hrok hin Svarte Man kan læse om Rok hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,4
Reder Høg Reder Høg var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Rethyr Høg Man kan læse om Reder hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Liudbude Liudbude var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Lyuth Guthi (Grundtvig) Man kan læse om Liudbude hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Ring Atlesøn Ring Atlesøn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Ring Athylsøn Man kan læse om Ring Atlesøn hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Harald fra Toten Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Harald Totting Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,5
Sølve Sølve var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Sølve hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,6
Valsten fra Viken Valsten var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Valsteen Man kan læse om Valsten hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,6
Thorulf den Tykke Thorulf den Tykke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Tykke-Thorolf Man kan læse om Thorulf hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,6
Borgar Borgar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Byrge Man kan læse om Borgar hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,6
Skum Skum var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Skumber Man kan læse om Skum hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,6
Ravn den Hvide Ravn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hrafn hin Hvide Man kan læse om Ravn hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Blig Braktud Blig Braktud var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Blire Man kan læse om Blig hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Berse Berse var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Han kom fra Falun. Fjælring-Berse Man kan læse om Berse hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Sigurd Svinehoved Sigurd Svinehoved var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Sigurd hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,8
Halsten Harke Halsten Harke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Alsteen (Grundtvig) Hark (Grundtvig) Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”). Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark. Saxo 8,3,8
Odd Englænder Odd Englænder var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Odd hin Angler Man kan læse om Odd Englænder hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,9
Alf den Vidtberejste Alf den Vidtberejste var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Alf Vidfarne Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,9; Nb. måske sammenfald med myth459.b, der kendes fra Skjoldungernes saga
Ivar Thruve Ivar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Iver Trumf Man kan læse om Ivar hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,9
Mår den Røde Mår den Røde var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Mar hin Røde Man kan læse om Mår hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Glum den Gamle Glum var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Gromber Graaskiæg Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Grane fra Bryndal Grane var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Gram fra Brynlund Man kan læse om Grane hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Grim fra Skær Grim var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Grim hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Berg Skjald Berg Skjald var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Berghar Skjald Man kan læse om Berg hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Brage Brage var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Brade Man kan læse om Brage hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Ravnkel Ravnkel var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Rankel Man kan læse om Ravnkel hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,10
Are Are var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Are hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11
Ole Ole var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Oluf Man kan læse om Ole hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11; findes i Zeebergs register under 'Haraldus Olauo genitus patre'
Alver Alver var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Alver hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11; NB. Zeebergs register gør denne Alver og Alver i myth2219 til den samme. Men Alver i myth2219 dør i bog 7.10.6
Folke Folke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Folke hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11.
Elrik Elrik var i nordisk sagnhistorie en svensk høvding og kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Elrik havde sønnerne Inge, Ole, Alver og Folke. Man kan læse om Elrik hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,11. NB. se myth1650!! Der er en fejl i Zeebergs register. Under Elrik henvises til bog 5.10.1 f. og 8.3.11. Inde i brødteksten kaldes han imidlertid Alrik i bog 5 (myth1650) - Alrik dør i bog 5.10.2. Henvisningen til Saxo bog 8 er derfor fjernet fra myth1650, VAP & JT 2021-05-03
Holte Holte var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Holte hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12.
Hendil Hendil var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hendel Man kan læse om Hendil hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12.
Hame Hame var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12.
Regnald Russer Regnald Russer var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Regnald Rutener Man kan læse om Regnald hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12.
Sigvald Sigvald var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han var far til kong Snjo. Man kan læse om Sigvald hos Saxo (8. bog). Saxo 8,11,1.
Thryrik Thryrik var i nordisk sagnhistorie en høvding i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Thryrik hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12.
Tvi-Vivil Tvi-Vivil var i nordisk sagnhistorie en vendisk høvding i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Hvirvil (Grundtvig) Torvil (Grundtvig) Torwil Vivil Man kan læse om Tvi-Vivil hos Saxo (8. bog). Saxo 8,3,12 og 8,3,13. Zeeberg oversætter hhv. Tvi-Vivil og Vivil og mener, at der er tale om samme person, mens Gr. oversætter navnene til hhv. Torvil og Hvirvil, og indikerer, at der er tale om to forskellige.
Lenne Lenne var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. Man kan læse om Lenne hos Saxo (8. bog). Saxo 8,6,2
Atle Skåning Atle Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. Man kan læse om Atle Skåning hos Saxo (8. bog). Saxo 8,6,2
Thot Thot var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. Man kan læse om Thot hos Saxo (8. bog). Saxo 8,6,2
Vithne Vithne var i nordisk sagnhistorie en vendisk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. Man kan læse om Vithne hos Saxo (8. bog). Saxo 8,6,2
Æsa Æsa var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter, der blev Ømunds brud. Esa Æse (Grundtvig) Man kan læse om Æsa hos Saxo (8. bog). Saxo 8,7,1; skal ikke forveksles med myth2222 af sammen navn, som var Ømunds moder!
Ring Ring var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, fader til Æsa, som blev Ømunds brud. Man kan læse om Ring hos Saxo (8. bog). Saxo 8,7,1; skal ikke forveksles med myth1205, den navnkundige kong Ring fra bråvallaslaget
Odd Odd var i nordisk sagnhistorie konge på Jæren (landskab på Norges vestkyst). Man kan læse om Odd hos Saxo (8. bog). Saxo 8,7,1.
Ømod Ømod var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding, søn af Atle Skåning. Homoth Man kan læse om Ømod hos Saxo (8. bog). Saxo 8.7.3
Tole Tole var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding, søn af Atle Skåning. Thole Man kan læse om Tole hos Saxo (8. bog). Saxo 8.7.3
Thore Thore var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, der søgte at fælde den danske kong Ømund. Thor-As Man kan læse om Thore hos Saxo (8. bog). Saxo 8.7.7
Flebak Flebak var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie. Flebar Man kan læse om Flebak hos Saxo (8. bog). Saxo 8.8.9
Kær Kær var en høvding i nordisk sagnhistorie. Kåre Man kan læse om Kær hos Saxo (8. bog). Saxo 8.8.9
Sigvard Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Sigvord Man kan læse om Sigvard hos Saxo (8. bog). Saxo 8.9.1
Budle Budle var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Sigvard. Man kan læse om Budle hos Saxo (8. bog). Saxo 8.9.1
Gøtar Gøtar var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. Gøter Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog). Saxo 8.9.1 ff.
Ebbe Sibbesøn Ebbe Sibbesøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, sendebud for kong Gøter. Man kan læse om Ebbe Sibbesøn hos Saxo (8. bog). Saxo 8.9.1 ff.
Sime Sime var en skånsk jarl i nordisk sagnhistorie. Simon Man kan læse om Sime hos Saxo (8. bog). Saxo 8.9.5.
Gunne Gunne var i nordisk sagnhistorie den danske kong Jarmeriks fosterbroder. Gunder Man kan læse om Gunne hos Saxo (8. bog). Saxo 8.10.1.ff. NB, se ODS om forskellen på fostbroder og fosterbroder
Ismar Ismar var en vendisk konge i nordisk sagnhistorie. Ismer Man kan læse om Ismar hos Saxo (8. bog). Saxo 8.10.1.f
Sibbe Sibbe var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Sibbe hos Saxo (8. bog). Saxo 8.10.5
Snjo Snjo var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Snie Sniø Man kan læse om Snjo hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken. Saxo 8.11.1 ff.
Eskil Eskil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie. Eskild Man kan læse om Eskil hos Saxo (8. bog). Saxo 8.11.1
Alkil Alkil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie. Alkild Akild Man kan læse om Alkil hos Saxo (5. & 8. bog). Saxo 8.11.1
Broder Broder var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård. Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog). Saxo 8.14.13
Bugge Bugge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård. Man kan læse om Bugge hos Saxo (8. bog). Saxo 8.14.13
Bjørn Bjørn var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger. Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog). Saxo 8.16.1ff.
Gote Gote var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Gote hos Saxo (8. bog). Saxo 8.16.1ff.
Ulf Ulf var i nordisk sagnhistorie en nordmand, der tjente under kong Gøtrik den Milde. Ulv Man kan læse om Ulf hos Saxo (8. bog). Saxo 8.16.1ff.
Sigvard Ring Sigvard Ring var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. Han var farfar til Regnar Lodbrog. Sigurd Ring Sigvard Rings søn hed også Sigvard Ring, og han blev konge over Sjælland og Skåne. Gr.s saxo 9.3.1 - det er kun Gr., der nævner ham her
Ring Ring var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han regerede over Jylland og var nevø til Gøtrik. Man kan læse om Ring hos Saxo (9. bog). Saxo 9.3.1 ff.
Sørle Sørle var i nordisk sagnhistorie en svensk høvding, der blev dræbt af Regnar Lodbrog. Man kan læse om Sørle hos Saxo (9. bog). Saxo 9.4.17
Dian Dian var søn af Dian, en sagnkonge i landene østpå (Rusland). Begge blev dræbt af Regnar Lodbrog. Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog). Saxo 9.4.21
Guttorm Guttorm var i nordisk sagnhistorie en dansk stormand af kongelig slægt. Ifølge Saxo var han søn af Harald Klak. Guthorm Man kan læse om Guttorm hos Saxo (9. bog). Saxo 9.5.8
Knud Knud var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Ifølge Saxo var han søn af Horik (Erik) 2. Barn. Man kan læse om Knud hos Saxo (9. bog). Saxo 9.6 og 9.7; NB. han er blevet glemt i Zeebergs register. NB. overført fra personbasen
Enni-Gnup Enni-Gnup var i nordisk sagnhistorie konge i Slesvig. Man kan læse om Enni-Gnup hos Saxo (9. bog). Saxo 9.7. NB. overført fra personbasen
Evind Evind var en dansk kriger i nordisk sagnhistorie. Eivind Evind optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand. Man kan læse om Evind hos Saxo (10. bog). Saxo 10.1.4ff.
Thoralv Thoralv var i nordisk sagnhistorie en af Håkon 1. Adalsteinsfostres krigere. Thoralf Man kan læse om Thoralv hos Saxo (10. bog). Saxo 10.1.6 - han er overflyttet fra personbasen (pe5428)
Karlsevne Karlsevne var en jomsviking i den nordiske sagnhistorie. Han optræder samtidig med Harald Blåtand. Karlshevn Man kan læse om Karlsevne hos Saxo (10. bog). Saxo 10.2.1
Sigvald Sigvald var en jomsvikingehøvding i den nordiske sagnhistorie. Han var samtidig med Harald Blåtand. Man kan læse om Sigvald hos Saxo (10. bog). Saxo 10.2.1
Eppe Eppe var i nordisk sagnhistorie en tysk hertug og hærfører under Otto 1. den Store. Han blev dræbt af Harald Blåtand. Man kan læse om Eppe hos Saxo (10. bog). Saxo 10.2.2
Håkon Håkon var ifølge Saxo (10. bog) søn af den norske konge Harald 2. Gråfeld. Hakon Den historiske forskning understøtter ikke Saxos påstand om slægtskabet. Saxo 10.4.1
Bjørn Bjørn var ifølge Saxo søn af en virkelig bjørn og en herremandsdatter (nordisk sagnhistorie). Han blev far til Thrugils Sprakelæg, der igen blev far til Ulf Jarl. Ulf Jarl gjorde tjeneste hos Knud 2. den Store. Man kan læse om Bjørn i Grundtvigs oversættelse af Saxo (10. bog). Saxo 10.15.4
Håkon fra Stangby Håkon var i nordisk (sagn)historie en skånsk bonde, der advarede Knud 2. den Store om Ulf Jarls forestående angreb. Man kan læse om Håkon hos Saxo (10. bog). Saxo 10.16.5
Magnus Magnus var en tysk stormand. Ifølge Saxo var han søn af Gunhild af Danmark, Knud 2. den Stores datter, og den tyske kejser Henrik 3. Man kan læse om Magnus hos Saxo (10. bog). Saxo 10.17.2. Zeebergs register s. 663 n.
Bram Bram var far til Bo, som i nordisk sagnhistorie var en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Man kan læse om Bram i Grundtvigs oversættelse af Saxo (8. bog). Se myth1591 - Saxo 8.2.4
Uldager Uldager var i nordisk sagnhistorie et sted, hvor Regnar Lodbrog kæmpede mod en skånsk hær, der sammen med jyderne gjorde oprør mod hans styre. Man kan læse om Uldager i Grundtvigs oversættelse af Saxo (9. bog). Saxo 9.4.10. Zeeberg: "den uldne"
Agner Agner var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Agner optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.5.6. JT har redigeret posten 2021-03-17
Bjørn Bjørn var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, far til Styrbjørn og Gyrid. Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand. Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Bjørn optræder i Saxo bog 10.2.1. JT har redigeret 2021-03-19
Brand Stump Brand Stump var i nordisk sagnhistorie en islandsk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. Brand Billing Brand Brød-Smule Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog). JT 2021-02-09: jeg har tilpasset posten, så den ligner de andre poster med krigere, der kæmper på Hildetands side i Bråvallaslaget. Jeg ved ikke, hvor navnet Brand Billing, som stod i posten i forvejen, stammer fra autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Brand Stump optræder i Saxo bog 8.2.2.
Daxon Daxon var ifølge nordisk sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). Han var søn af kong Dian. Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Daxon optræder i Saxo bog 9.4.21, 9.4.29ff. JT har redigeret 2021-03-17
Dian Dian var ifølge den nordiske sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Dian optræder i Saxo bog 9.4.20. JT har redigeret 2021-03-17
Dunvat Dunvat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. Dunvard Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Dunvat optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.4.33. JT har redigeret posten 2021-03-16
Erik Erik var en mindre, dansk konge i nordisk sagnhistorie. Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Erik optræder i Saxo bog 9.5.6. JT har redigeret 2021-03-18
Erik Vejrhat Erik Vejrhat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. Erik Vederhat Erik Vejrhane Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Erik Vejrhat optræder i Saxo bog 9.4.17, 9.4.33, 9.5.6. JT har redigeret 2021-03-17
Esbern Esbern var ifølge den nordiske sagnhistorie Ragnar Lodbrogs svigerfar, bedstefader til Regnars søn Ubbe. Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Esbern optræder i Saxo bog 9.4.26f. JT har redigereet 2021-03-17
Fridlev Fridlev var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Regnar Lodbrog og skjoldmøen Ladgerd. Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Fridlev optræder i Saxo bog 9.4.3ff, 9.4.14, 9.4.17, 9.4.33. Redigeret af JT 2021-03-16
Hame Hame var en engelsk konge i den nordiske sagnhistorie. Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Hame optræder i Saxo bog 9.4.14, 9.4.34. JT har redigeret denne post 2021-03-17
Hemming Hemming var en dansk sagnkonge. Han levede samtidig med den tyske kejser Ludvig 1. den Fromme. Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Hemming optræder i Saxo bog 9.2. redigeret 2021-03-15
Karlhøfde Karlhøfde var en kriger i den nordiske sagnhistorie. Karlhøfde optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand. Man kan læse om Karlhøfde hos Saxo (10. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Karlhøfde optræder i Saxo bog 10.1.4ff. JT har redigeret 2021-03-19
Kelther Kelther var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie. Kelther optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Kelther hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Kelther optræder i Saxo bog 9.4.26. JT har redigeret 2021-03-17
Matul Matul var en finsk konge i den nordiske sagnhistorie. Matull Matul optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Matul hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Matul optræder i Saxo bog 9.4.23. JT har redigeret 2021-03-17
Oluf Oluf var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han var søn af Gøtrik. Ole Man kan læse om Oluf hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Oluf optræder i Saxo bog 9.1. JT redigeret 2021-03-15 og tilføjet orthography
Regnald Regnald var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Regnald hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Regnald optræder i Saxo bog 9.4.17. JT har redigeret 2021-03-17
Rådbard Rådbard var en af Regnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. Radbard Man kan læse om Rådbard hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Rådbard optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.4.14, 9.4.17, 9.4.33. JT har redigeret posten 2021-03-16
Sigvard Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Sigvord Sigvard optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrogs sønner. Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Sigvard optræder i Saxo bog 9.5.6. Redigeret af JT 2021-03-18
Skarde Skarde var en svensk sagnkriger. Skarodd Skarde optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Skarde hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Skarde optræder i Saxo bog 9.4.17. JT har redigeret 2021-03-17
Thorkil Thorkil var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie. Torkel Thorkil optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. Man kan læse om Thorkil hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Thorkil optræder i Saxo bog 9.4.26. JT har redigeret 2021-03-17
Ubbe Ubbe var ifølge nordisk sagnhistorie en af Regnar Lodbrogs sønner og dansk vikingehøvding. Man kan læse om Ubbe hos Saxo (9. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Ubbe optræder i Saxo bog 9.4.19f, 9.4.26ff. JT har redigeret 2021-03-17
Ulf Ulf var en jomsviking i den nordiske sagnhistorie. Ulv Ulf optræder samtidig med Harald Blåtand. Man kan læse om Ulf hos Saxo (10. bog). autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Ulf optræder i Saxo bog 10.2.1. JT har redigeret 2021-03-19
Demeter Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og moder til gudinden Persefone, som hun har med Zeus.
Komos Komos er en græsk gud for bordets glæder og selskabelig munterhed.
Artemis Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi. Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile. Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed.
Bifrost Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal. Bivrøst Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve.
Odysseus Odysseus er en græsk sagnhelt og hovedpersonen i Homers epos, Odysseen, som skildrer hans lange og begivenhedsrige hjemrejse fra Troja til Ithaka. Odysseus er i nyere tid især blevet berømt for sin snilde.
Melisse-datter Melisse-datter er tilnavnet til begge Melisseus døtre, Ida og Adrasteia, der i græsk mytologi tog vare på den nyfødte Zeus. Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden. Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek.
Briareus Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Poseidon Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton. Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon.
Mekone Mekone er en by i den græske mytologi, hvor guder og mennesker spiste deres sidste måltid sammen. Mecone Mikone I følge græsk mytologi var det i Mekone, at Prometheus snød Zeus for den bedste del af offerdyret og lod ham nøjes med skind og ben, mens menneskene kunne spise kødet. Guder og menneskers sidste fællesmåltid findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
hora En hora er enten en af de tre gudinder for naturens orden og årstiderne eller en af de tre gudinder for lov og orden i græsk mytologi. Der findes to generationer af horai i græsk mytologi. Den første generation består af gudinder for naturens orden og bærer navnene Auxo, Thallo og Karpo. Den anden generation står for opretholdelsen af lov og orden og kendes under navnene Eunomia, Dike og Irene. De tre horai er ikke adskilt i to generationer i Hesiods Theogoni.
Dionysos Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele. Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos.
charis En charis (pl. chariter) er en af de tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.
muse En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster. Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc. Musernes anfører er Apollon.
Eros Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares. I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars.
Rhodia Rhodia var en af okeaniderne, døtre af Okeanos og Tethys fra græsk mytologi. Rhodeia Rodia Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni.
heliade En heliade er en nymfe, en af Helios' syv døtre i den græske mytologi. De er søstre til Faëton. Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos.
graia En graia var en af de to eller tre gråhårede søstre (graier) i græsk mytologi, der holdt vagt for de farlige gorgoner. De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre. Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek
Kedalion Kedalion var en ung dreng i Hefaistos' smedje på Lemnos (græsk mytologi). Orion satte ham på skuldrene og brugte ham som sine øjne, da han selv havde mistet sit syn. Kedallion Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek.
Melanippe Melanippe var en nymfe, datter af Cheiron og Chariklo fra græsk mytologi. Hun havde profetiske evner, men blev forvandlet til en hoppe af Zeus, da hun afslørede gudernes hemmeligheder. Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger.
Hermes Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed. Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud.
Io Io er i græsk mytologi datter af Inachos. Hun blev af Zeus forvandlet til en ko, da han ville beskytte hende mod den jaloux Hera. Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt. Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis. Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek.
Argos Panoptes Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io. Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl. Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek.
danaide En danaide er i græsk mytologi en af Danaos' halvtreds døtre, som på råd fra deres fader slog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten. For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos. Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek.
Pefredo Pefredo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne. Memphredo Pemphredo Pephredo Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni.
Bellerofon Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien. Bellerophon Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud. Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek.
Aleionsletten Aleionsletten (da. omflakkelsessletten) er i græsk mytologi en slette, hvor helten Bellerofon flakkede ene rundt.
mænade En mænade var en kvindelig tilbeder af guden Dionysos fra græsk mytologi. Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer.
Semele Semele var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var moder til Dionysos, som hun fik med guden Zeus. Da Zeus havde besvangret Semele, blev Hera jaloux og lokkede Semele til at forlange at se Zeus i hans egentlige skikkelse. Zeus adlød, og Semele brændte bort i lynilden fra ham. Det var dog inden da lykkedes Zeus at fjerne fostret fra Semele. Han fik syet det ind i sit lår, hvorfra Dionysos senere forløstes. Man kan læse om Semeles død og Dionysos' fødsel i Apollodors Bibliotek.
Iokaste Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og moder til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke. Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek.
Xanthos Xanthos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt. Achilleus' hest hed også Xanthos.
kerynitiske hind Den kerynitiske hind var i græsk mytologi en stor, smuk hind med guldhorn. Hjorten var indviet til gudinden Artemis. En af Herakles' tolv opgaver var at bringe den levende til Eurystheus. Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek.
Herakles Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus. Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser.
Ymer Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop. Yme Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem.
Udgård Udgård er jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård.
Vedfolner Vedfolner er i nordisk mytologi en høg, der sidder mellem øjnene på den navnløse ørn højt oppe i Yggdrasil. Vedrfølnir
vølve En vølve er en spådomskyndig kvinde i nordisk religionsudøvelse og i nordisk mytologi. Der optræder vølver i både sagaer og eddakvad. vala vole Når Grundtvig bruger udtrykket vølve (oftere Vola), mener han næsten altid den vølve, der har givet navn til eddadigtet Vølvens Spådom.
Gullveig Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’. Gulveig I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse). Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja.
Vale Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder. Vala Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn.
Gylfe Gylfe var en svensk sagnkonge. I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin. I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren.
Kronos Kronos er en af titanerne i græsk mytologi, søn af Uranos (himlen) og Gaia (jorden). Han er fader til Zeus og hans olympiske søskende. Kronos slugte sit eget afkom for at undslippe en spådom, der forudsagde, at han ville blive forstødt som gudekonge af et af sine egne børn. Zeus undslap sin faders forslugenhed og omstyrtede sidenhen Kronos.
alf En alf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Alferne optræder oftest sammen med aser og vaner. elver Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde). Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille.
Nitbjerg Nitbjerg er navnet på det bjerg, hvori jætten Suttung lader sin datter Gunløde vogte digtermjøden. Hnitbjørg Hvytbjørg
Fjørgyn Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor.
Tangrisner Tangrisner er den ene af de to bukke, som Thor har spændt for sin tordenvogn. Den anden hedder Tandgnost. Tandgrisnir
Trudvang Trudvang er navnet på Thors bolig i Asgård (nordisk mytologi). Thrudvang Thrudvangr
Mjølner Mjølner er navnet på Thors magiske hammer, der kommer tilbage til den, som har kastet den (nordisk mytologi). Miǫlner Mjǫllnir
Guldfakse Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’. Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop.
Grjotunagærdene Grjotunagærdene er i nordisk mytologi det sted, hvor Thor kæmpede mod jætten Hrungner og dennes hjælper, lerkæmpen Møkkurkalve. Grjotun Grjotunagård Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård. Snorres Edda 2012, s. 122
Afrodite Afrodite er kærlighedens gudinde i den græske mytologi. Hun er gift med smedeguden Hefaistos. Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor
Hestia Hestia er gudinde for ildstedet og beskytter af hjemmet; hun er en af de olympiske guder i den græske mytologi. Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen.
Udgårdsloke Udgårdsloke er en jættekonge fra den nordiske mytologi. Ugarthi-Loke Utgardeloke Udgarde-Loke Udgårdsloke er mest kendt fra fortællingen om Thors rejse til Udgård, hvor Thor og hans ledsagere deltager i en række fysiske væddekampe, som de taber. Det viser sig dog, at Udgårdsloke har snydt og ladet dem kæmpe mod fx tanken, ilden og alderdommen.
Lue Lue er en personifikation af ilden i nordisk mytologi. I skikkelse af en jætte besejrer han Loke i en ædekonkurrence, som finder sted hos Udgårdsloke.
Trym Trym er konge over turserne (en slags jætter) i den nordiske mytologi. Thrym Thrymer Trymer Þrymr Han optræder i Trymskvadet.
Skade Skade er gudinde for jagt og skiløb i den nordiske mytologi. Hun er datter af jætten Tjasse og gift med frugtbarhedsguden Njord, men deres ægteskab er ikke lykkeligt, og de har hver deres bolig. Ifølge nogle myter er hun moder til Frej.
Ottar (den Dumme) Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede. Otar Othar Óttarr Otter I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar.
Amsvartnir Amsvartnir er det vand i nordisk mytologi, hvori øen Lyngvi, der huser den lænkede Fenrisulv, ligger. Ámsvartnir Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). efter Snorres Edda 2012 s. 60. Ámsvartnir: Jessen har Amsvartne
Eldir Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur va