↩ 👤Kamma Rahbek og Grundtvig havde kendt hinanden i hvert fald siden 1811, hvor Grundtvig omtales i et brev fra 👤Kamma Rahbek til en veninde, men bekendtskabet strakte sig muligvis tilbage til omkring 1808, hvor Grundtvig vendte tilbage til København fra Langeland og fortsatte sit samarbejde med 👤Kammas ægtemand 👤K.L. Rahbek, som havde udgivet flere af Grundtvigs tekster. Således kan dedikationen fra Grundtvig ses som et forsøg på at afklare sin status hos 👤Kamma Rahbek mere end et forsøg på at indlade sig på et venskab. Grundtvig fik sit svar i et udateret brev, hvori 👤Kamma blandt andet skriver: “Thi det vil dog vist ikke undre Dem, at Tilskriften i Deres Bog har rørt mig paa en meget alvorlig Maade. Jeg vil ikke trætte Dem med Opregnelsen af alt, hvad jeg har tænkt og følt derved; men jeg bør dog ikke dølge Dem, at den Tvivl, De saa hjerteligt og smukt ytrer deri, har smertet mig, især for min egen Skyld”. Hun afsluttede brevet med forsikringen: “at jeg i dette nye Aar som i adskillige af de gamle maa kalde mig Deres Veninde” (►Grundtvig 1924, bind 1, s. 432 f.).