↩ Mindedigtet er meget personligt. Ifølge 👤Lundgreen-Nielsen hører det imidlertid ikke til Grundtvigs mest vellykkede og kan bedst betegnes som en versificeret sørgetale eller intellektuel og allegorisk tankelyrik (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 24). I tidligere digte var det lykkes Grundtvig, at “indfatte et menneskes liv og død i billedrige formler og derefter placere dette menneske i åndshistorien, – ikke kun den forgangne, men også den kommende” (s. 24). I digtet til 👤Ingemann findes der dog kun svage spor af det sidste.