👤Bernhard Severin Ingemann.
✂
Mellem 📌Nordens Hoved-Skjalde,
Som jeg ►hilsed fjern og nær,
Ingen turde “Ven” jeg kalde,
►Uden ham, som ►daaned her;
Mellem ►Høiolds Bautastene
Staaer med Luren jeg alene!
✂
Intet dog har jeg at klage:
I halvtredsindstyve Aar,
Med de mange tusind Dage,
Jeg i Vinter som i Vaar
Fandt hos 👤Ingemann en Broder,
Søn af samme Skjaldemoder!
✂
►Prise maa jeg da min Lykke,
►Vel som 📌Danmarks Lykke stor;
Thi, som meer end ►Skin og Skygge,
3
(PS)
►Dyrt er Venskab ►trindt paa Jord,
Sjeldnest vel imellem Skjalde,
Som ei ►Muser eens paakalde!
✂
Derfor skal paa vore Grave
Venskabsblomsten yndefuld,
►Rundet op i ►Freias Have,
Længe dufte over Muld,
Vidne, at i 📌Danevangen
Blomsterduft har Fuglesangen!
✂
434
(VU)
Hjertets Sanger der ►oplives
Ved de Boldes ►Vaabenbrag,
Daads-Herolden der henrives
Ved det ømme Hjertes Slag,
Her jevnsides Løbebaner
Har med ►Aser altid ►Vaner!
✂ N. F. S. Grundtvig.