Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Bernhard Severin Ingemann

Det korte mindedigt består af fem strofer a seks vers, hvoraf de fire første vers danner krydsrim og de sidste to et afsluttende parrim. Grundtvig opholder sig i “Bernhard Severin Ingemann” ved 👤Ingemann som digter og ved deres mangeårige venskab. De tre første strofer beskriver venskabet gennem deres fælles profession som digtere, og strofe 4 og 5 Grundtvigs forestillinger om deres fælles eftermæle.