↩ Han håbede, at der lå en misforståelse bag 👤Ingemanns forbehold og bad derfor i samme brev om ikke at tage det ilde op, at han “ved given Lejlighed skrev til min gamle Ven, hvad jeg som Ordets Tjener maa sige alle mine Tilhørere” (►Grundtvig & Ingemann 1882, s. 328). Om 👤Ingemann svarede på Grundtvigs brev vides ikke, siden dette brev er det sidste, der er bevaret i korrespondancen mellem de to. Uenigheden har dog ikke på dette tidspunkt udgjort nogen alvorlig trussel mod venskabet.