↩ Under Forberedelsen overraskedes jeg vel af Heltedigtets tyske Udgave ved 👤Grein, som med flittig og selvstændig Benyttelse af alle forhaandenværende Hjelpemidler øiensynlig har vundet Prisen fra begge de Engelske Udgaver*I ►“Bibliothek der Angelsächsischen Poesie” og ►“Dichtungen der Angelsachsen.” B. 1. 1857., og da Tyskeren heller ingenlunde som Engellænderne har enten fortiet eller vraget mine tidligere Oplysninger, saa vilde jeg neppe følt nogen Drift XXIItil at maale mig med 👤Grein, hvis han havde givet en særskilt Udgave af Heltedigtet, og hvis det kunde gaaet an saa seent at trække sig tilbage; men jeg saae dog snart, at der ogsaa hos 👤Grein var Mangel nok paa fortroligt Bekiendskab med ►📌Høinordens Aand og Tungemaal, og ►Misforstand nok af Digtets Indhold, til at jeg, som gammel Ven og ►Kynding ►ad begge, maatte kunne give en ny Udgave netop af Heltedigtet umiskiendelige Fortrin. Hvorvidt det nu er lykkedes mig, maa jeg lade Hr. 👤Grein og Efterslægten bedømme, men Flid har jeg ikke sparet, og ligesom jeg gientagne Gange har havt Leilighed til at see den gamle ►Skindbog efter i Sømmene, saaledes har jeg ogsaa nu bestandig havt de ►Thorkelinske Afskrifter for Øie, og stræbt at give saa reen en Text og saa gode Oplysninger som mueligt. Da jeg ingen bogstavelig Oversættelse vilde give af Digtet, og da dog selv de Tyske, for ei at tale om de Engelske, Oversættelser vidne om store Feiltagelser, saa har jeg i Indledning og Anmærkninger stræbt at hjelpe Læseren til at forstaae Digtet ligesaa godt som jeg, og det er, som man veed, alt hvad en Udgiver kan giøre.