Grundtvig, N. F. S. Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

XII.

Þá com of móre
under mist-hleoðum,
Grendel gongan,
Godes yrre bær;
mynte se mán-scaða
manna cynnes
sumne be-syrwan
in sele þám heán;
wód under wolcnum,
tó þæs þe he win-reced,
gold-sele gumena,
gearwost wisse,
fǽttum fáhne.
Ne wæs þæt formá síð,
þæt he Hróðgáres
hám gesóhte;
nǽfre he on aldor-dagum,
ǽr ne siððan,*ne siððan. A.
heardran hæle,
heal-þegnas fand.
Com þá tó recede
rinc síðian,
dreámum be-dǽled,
duru sóna on-arn,
fýr-bendum fæst,*bendum. A. B.
syððan he hire folmum ... an,*æt-hrán. R.
on-bræd þá bealo-hydig,
þá ... bolgen wæs,*þá he ge-bolgen. G.
recedes múðan;
raðe æfter þon
on fágne flór
feónd treddode,
eode yrre-mód,
him of eágum stód,
líge ge-lícost,*ligge. M.
leóht unfæger.
Geseah he in recede
rinca manige,
swefan sibbe-gedriht,
25samod ætgædere,
mago-rinca heáp;
þá his mód áhlóg;
mynte þæt he ge-dǽlde,
ǽr þon dæg cwóme,
átol aglǽca,
ánra gehwylces
líf wið líce,
þá him á-lumpen wæs
wist-fylle wén;
ne wæs þæt wyrd þá gen*þæt wyrd. A.
þæt he má móste
manna cynnes
þicgean ofer þá niht;
þryð-swyð beheóld
mǽg Higeláces,
hú se mán-scaða
under fǽr-gripum,
ge-faran wolde,
ne þæt se aglǽca*nó þǽr. G.
yldan þohte,
ac he ge-féng hraðe,
forman síðe,
slǽpendne rinc,
slát unwearnum,
bát bán-locan,
blód édrum dranc,
syn-snǽdum swealh;
sóna hæfde
unlyfigendes
eal gefeormod
fét and folma;
fórð neár ætstóp,
nam þá mid handa
hige-þihtigne
rinc on ræste,
rǽhte on-geán;
feónd mid folme
he on-féng hraðe
inwit-þancum,
and wið earm gesæt.
Sóna þæt on-funde
fyrena hyrde,
þæt he ne métte,
middangeardes,
eorðan sceáta*sceatta. M.
on elran men,
mund-gripe máran:
he or-móde wearð,*on mode. M.
forht on ferhðe,
(nó þý ǽr fram meahte)
hyge wæs him hin-fús,
wolde on heolster fleón,
sécan deófla ge-dræg;
ne wæs his drohtoð þǽr
swylce he on ealder-dagum
ǽr gemétte.
Ge-munde þá se góda
mǽg Higeláces
ǽfen-sprǽce,
uplang ástód
and him fæste wið-féng;
26fingras burston,
eoten wæs út-weard;
eorl furður stóp;
(mynte se mǽra,
... he meahte swá,*..ær he. A. B. hwǽr he. K.
wídre ge-windan
and on-weg þanon
fleón on fen-hópu)
wiste his fingra geweald
on grames grápum,
þæt he wæs geócor.
Síð þæt se hearm-scaða
tó Heorute áteáh,
dryht-sele dynede,
Denum eallum wearð,
ceaster-búendum,
cénra gehwylcum,
eorlum ealu scerwen;
(yrre wǽron begen,
réðe rén-weardas)
reced hlynsode;
þá wæs wundor micel,
þæt se win-sele
wið-hæfde heaðo-deórum,
þæt he on hrusan ne feól,
fæger fold-bold;*folc-bold. G.
ac he þæs fæste wæs,
innan and útan,
íren-bendum,
searo-þoncum be-smiðod:
þǽr fram sylle ábeág
medu-benc monig,
míne gefrǽge,
golde geregnad,
þǽr þá graman wunnon;
þæs ne wéndon ǽr
witan Scyldinga,
þæt hit á mid ge-mete
manna ǽnig,
hetlíc and bán-fág,*betlíc and bas-fág. G.
tó-brecan meahte,
listum tó-lúcan,
nymðe líges fæðm
swulge on swaðule.*líges wælm swulge on staðule. G.
Swég up-ástág,
niwe ge-neahhe;
Norð-Denum stód
átelíc egesa,
ánra gehwylcum,
þára þe of wealle
wóp gehýrdon,
gryre-leóð galan
Godes and-sacan,
sige-leásne sang,
sár wánigean;*sár. A. B.
helle-hæft on,
heóld hine fæste*tó fæste. Th.
se þe manna wæs
mægene strengest
on þǽm dæge
þysses lífes.