Grundtvig, N. F. S. Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

VII.

Hróðgár maðelode,
helm Scyldinga:
“Ic hine cúðe
cniht wesende;
wæs his eald fæder
Ecgþeów háten,*Egþeo. M.
þǽm tó hám for-geaf
Hréðel Geáta
ángan dóhtor;
is his eaforan nú*eaforna án G. eafora nú. K.
heard her cumen,
sóhte holdne wine.
Þonne sægdon æt
sǽ-líðende,
þá þe gif-sceattas
Geáta fyredon,
þyder tó þance,
þæt he xxxtiges*tiges. A. B.
manna mægen-cræft
on his mund-gripe
heaðo-róf hæbbe;
hine hálig God
for ár-stafum
us onsende,
tó West-Denum,
þæs ic wén hæbbe,
wið Grendles gryre;
ic þǽm gódan sceal
for his mód-þræce
mádmas beódan.
Beó þú on ófeste,
hát ingán,*hát híe. G.
seón sibbe-gedriht
samod ætgædere;
gesaga him eác wordum
þæt híe sint wil-cuman
Deniga leódum!”
.............
word inne á-beád
...............
“Eów hét secgan
sige-drihten mín,
aldor Eást-Dena,
þæt he eówer æðelu can,
and ge him syndon
14ofer sǽ-wylmas,
heard-hicgende,
hider wil-cuman.
Nú ge móton gangan
in eówrum gúð-geatawum,
under here-gríman,
Hróðgár geseón;
lǽtað hilde-bord
her onbídian,
wudu wæl-sceaftas,
worda geþinges!”
Á-rás þá se ríca,
ymb hine rinc manig,
þryðlíc þegna heáp;
sume þǽr bidon,
heaðo-reáf heóldon,
swá him se hearda bebeád;
snyredon æt-somne,
þa secg wísode*þá. A. B.
under Heorotes hróf,
................
heard under helme,
þæt he on heóðe gestód.*þæt him on heoðo (heaðo). G.
Beówulf maðelode
(on him byrne scán,
searo-net seowed
smiðes or-þancum):
“Wes þú Hróðgár hál!*wæs. M.
ic eom Higeláces
mǽg and mago-þegn,
hæbbe ic mǽrða fela
on-gunnen on geógoðe;
me wearð Grendles þing
on mínre éðel-tyrf
undyrne cúð:
secgað sǽ-líðend
þæt þæs sele stande,*þes. Th.
reced sélesta,*receda sélest. K.
rinca gehwylcum,
ídel and unnyt,
siððan ǽfen-leóht
under heofenes hador
be-holen weorðeð,
þá me þæt ge-lǽrdon
leóde míne,
þá sélestan,
snotere ceorlas,
þeóden Hróðgár,
þæt ic þe sóhte;
forþan híe mægenes cræft
míne cúðon,
selfe ofer-sáwon,
þá ic of searwum cwom,
fáh from feóndum,
þǽr ic fífe geband,
ýðde eotena cyn,
and on ýðum slóg
niceras nihtes,
nearo-þearfe dreáh,
wræc wedera níð,*wedera. A. B. þræc-wedera. G.
weán áhsodon,
for-grand gramum,*gramum. A. B.
15and nú wið Grendel sceal,
wið þám aglǽcan,
ána gehegan
þing wið þyrse.
Ic þe nú; þá,*Ic. A. B.
brego beorht Dena,
biddan wille,
eodor Scyldinga,*eodor. A. B.
ánre béne;
þæt þú me ne for-wyrne,
wígendra hleó,
freó-wine folca,
nú ic þus feorran com,
þæt ic móte ána,
mínra eorla gedryht,*mid mínra. Th.
and þes hearda heáp,*ic and. G.
Heorot fǽlsian!
Hæbbe ic eác ge-áhsod
þæt se æglǽca,
for his won-hydum,
wǽpna ne recceð;
ic þæt þonne for-hicge,
swá me Higelác síe,
mín mon-drihten,
módes blíðe,
þæt ic sweord bere
oððe sídne scyld
geolo-rand tó gúðe,
ac ic mid grápe sceal
fón wið feónde
and ymb feorh sacan,
láð wið láðum;
þǽr ge-lýfan sceal
dryhtnes dóme,
se þe hine deáð nimeð.
Wén ic þæt he wille,
gif he wealdan mót,
in þǽm gúð-sele
Geátena leóde*Geotena. M.
etan unforhte,
swá he oft dyde,
mægen Hréð-manna;
þú mín ne þearft*þú. A. B.
hafalan hýdan,
ac he me habban wile
deóre fáhne,*dreóre. G.
gif mec deáð nimeð,
byreð blódig wæl,
byrgean þenceð,
eteð ángenga,
unmurnlíce,
mearcað mór-hópu;
nó þú ymb mínes ne þearft
líces feorme
leng sorgian.
Onsend Higeláce,
gif mec hild nime,
beadu-scrúda betst,
þæt míne breóst wereð,
hrægla sélest,
16þæt is Hrædlan láf,
Welandes ge-weorc;
gæð á wyrd swá hió scel!”