Grundtvig, N. F. S. Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

1

VDet var Stærkhjorts Banemand,
Bjovulf, Drot i 📌Gotheland,
Saa tog han til Orde:
I, som skifte skal min Arv,
Sørger vel for Folkets Tarv,
Giører, som jeg gjorde!
Brat har Aske jeg for Been,
Da, I Venner gæve!
Kæmpe-Høi med Bauta-Steen
Over den sig hæve!
Staae den skal paa Roneklint,
Hvor mod Klippen Bølger trindt
Bruse ind fra Dybet;
Kneise skal min Høi ved Hav,
Falde flux i Øie,
Under Navn af Bjovulfs Grav,
Dem, som Bølgen pløie,
Staae for dem til Seile-Tegn,
For mit Folk til Mindes-Hegn,
Synlig i det Fjerne!
Det var Gubbens sidste Ord,
Før til Baal han blegned,
Hjertet brast, og kold til Jord
Gothe-Helten segned,
VIILegemet i Klippely
Luen vented rolig,
Sjælen søgde over Sky
Ærens faste Bolig!

2

Ingen bedre kom ihu
Helte-Svanesangen,
Bjovulfs-Drapens Skjald! end du,
Som ved 📌Svane-Vangen,
Rig paa Sagn og skarp i Syn,
Kongelig i Sindet,
Oversaaede med Lyn
Helte-Hædersmindet!
Mageløs var du, som han,
Mens du Skjalde-Livet
Nød i Anglers Odelsland,
Overflødig givet!
Som i Valhal Brage, sad
Du paa Heltegrave,
Mageløst er end dit Kvad
Mellem begge Have,
Ligner mest en Konge-Hal,
Bygt af Bautastene,
Runerne i Tusindtal
Konstig sig forene,
Til at sees over Strand
Hundred Danske Mile,
klarlig hvor i 📌Daneland
Hrodgar sank til Hvile,
IXTil at staves med Bedrift
I de stille Kamre,
Som en herlig Billedskrift
Fra de høie Hamre!

3

Ristet er vel Runen bedst,
Som ad 📌Danmarks-Side
Peger paa en Folke-Fest
Under Nørrelide,
Hvor neddysses skal al Kiv
Mellem Frænder gilde
I 📌Høinordens Folkeliv
Af den fælles Kilde,
Snekken over 📌Øre-Sund
Budskab immer bringe,
Mest om Hjertets grønne Lund
Og dets gyldne Ringe,
Uden Sorg og Mistillid,
Som i Fredegodes Tid!

4

Give Gud, at Anglers Æt,
Nu for 📌Norden fremmed,
Mindes maatte 📌Videslet,
Mindes Vane-Hjemmet,
Bryde af den Grændels-Haand
I det Pluddervælske,
Som uddrev med Anglers Aand
Hjerte-Ordet “elske”!
Ja, gid snart vi Svane-Sang
Høre maae fra Aven”,
Hvori Aanden har sin Gang,
Uden Frygt for Paven!

5

XIDa skal Fønix-Fugl paany
Fjederhammen love,
Svinge sig med Fart i Sky
Over Vind og Vove,
Med sin Faders brændte Been,
I en Kurv af Blommer,
Synge lydt paa Bøge-Green
Om en Fimbul-Sommer!
Ja, lig Somre tre paa Rad
Nørrelid beskaaret,
Som et Trilling-Bøgeblad,
Dages Gylden-Aaret!
Smelte skal den gamle Sne
Selv paa Jøkuls-Fjelde,
Mødes som Guld-Floder tre
Maalene i Kvælde,
Naar sig gamle Broderskab
Rørt sig selv vedkiender,
Dan og Angul midt paa Hav
Trykke Broder-Hænder,
Medens Heimdals Systre ni,
📌Øre-Sunds Havfruer,
Dandse syngende forbi
Over Lilje-Tuer,
Kvæde om hin hvide As,
Som paa Himmelbjerget
Har ved mange Timeglas
Grønne Gudhjem værget!
Som Guld-Brikker da i 📌Nord,
Fjælede af Jetten,
XIIIFindes gamle, gyldne Ord
Brat paa Ida-Sletten,
Leges Tavl, som Nornen vil,
Under grønne Linde,
Voves alt paa Lykke-Spil,
Hvori alle vinde!